Brødre og søstre i Kristus

Mine kære venner, vi har haft nogle vidunderlige konferencemøder i dag. Vi har alle følt Herrens Ånd og hans kærlighed gennem de vidunderlige budskaber, som vores ledere har delt. Jeg føler mig privilegeret over at tale til jer her til aften som den afsluttende taler ved dette møde. Jeg beder til, at Herrens Ånd fortsat vil være med os, når vi sammen glæder os som sande brødre og søstre i Kristus.

Vores kære profet, Russell M. Nelson har sagt: »Jeg [beder] vores medlemmer overalt om at gå forrest og stoppe med fordomsfulde holdninger og handlinger. Jeg bønfalder jer om at fremme respekt for alle Guds børn.«¹ Som en global og stadigt voksende kirke er det at følge denne opfordring fra vores profet en afgørende forudsætning for at opbygge Frelserens rige i alle verdens nationer.

Jesu Kristi evangelium lærer os, at vi alle er åndelige sønner og døtre af himmelske forældre, der virkelig elsker os,² og at vi levede som familie i Guds nærhed, før vi blev født på denne jord. Evangeliet lærer os også, at vi alle blev skabt i Guds billede og lighed.³ Derfor er vi lige for ham,⁴ for han har »af ét menneske … skabt alle folk«.⁵ Derfor har vi alle egenskaber, arv og potentiale fra Gud, for der er »én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i [os] alle«.⁶

Som Kristi disciple opfordres vi til at øge vores tro på og kærlighed til vores åndelige broderskab og søsterfællesskab ved oprigtigt at knytte vores hjerter sammen i enighed og kærlighed, uanset vores forskelligheder, og derved øge vores evne til at fremme respekt for alle Guds sønners og døtres værdighed.⁷

Var det ikke præcis den tilstand, som Nefis folk oplevede i næsten to århundreder, efter Kristus havde besøgt dem?

»Og visselig kunne der ikke findes noget lykkeligere folk blandt alle de folk, der var blevet skabt ved Guds hånd …

Ej heller var der lamanitter eller nogen form for -itter; men de var alle ét, Kristi børn og arvinger til Guds rige.

Og hvor velsignede var de ikke!«⁸

Præsident Nelson understregede desuden vigtigheden af at sprede værdighed og respekt for vores medmennesker, da han sagde: »Skaberen af os alle kalder på os hver især til at opgive enhver fordomsfuld holdning over for nogen gruppe af Guds børn. Enhver af os, der har fordomme mod andre racer må omvende sig! … Det sømmer sig for os hver især at gøre, hvad som helst vi kan i vores indflydelsessfære for at bevare den værdighed og respekt, som alle Guds sønner og døtre fortjener.«⁹ I virkeligheden forudsætter menneskelig værdighed respekt for vores forskelligheder.¹⁰

Når vi tænker på det hellige bånd, der forener os med Gud som hans børn, er denne profetiske vejledning fra præsident Nelson uden tvivl et grundlæggende skridt mod at bygge broer af forståelse frem for at skabe mure af fordomme og adskillelse blandt os.¹¹ Men som Paulus advarede efeserne om, må vi erkende, at for at opnå dette mål vil det være nødvendigt at gøre en personlig og kollektiv indsats for at handle med ydmyghed, mildhed og tålmodighed over for hinanden.¹²

Der findes en historie om en jødisk rabbiner, der nød solopgangen sammen med to venner. Han spurgte dem: »Hvordan ved man, hvornår natten er ovre, og en ny dag er begyndt?«

En af dem svarede: »Når man kan se mod øst og skelne et får fra en ged.«

Den anden svarede så: »Når man kan se mod horisonten og skelne et oliventræ fra et figentræ.«

Så vendte de sig til den vise rabbiner og stillede ham det samme spørgsmål. Efter lang tids overvejelse svarede han: »Når man kan se mod øst og se en kvindes ansigt eller en mands ansigt og sige: ›Hun er min søster; han er min bror.‹«¹³

Mine kære venner, jeg kan forsikre jer om, at lyset fra en ny dag skinner klarere i vores liv, når vi ser og behandler vores medmennesker med respekt og værdighed og som sande brødre og søstre i Kristus.

Jesus var under sin jordiske tjenestegerning et fuldkomment eksempel på dette princip, fordi han »færdedes overalt og gjorde vel«¹⁴ mod alle mennesker og opfordrede dem til at komme til sig og tage del i hans godhed, uanset deres herkomst, sociale klasse eller kulturelle karakteristikum. Han tjente, helbredte og var altid opmærksom på alles behov, især dem, der på det tidspunkt blev anset for at være anderledes, og som blev nedgjort eller ekskluderet. Han afviste ingen, men behandlede alle lige og kærligt, for han så dem som sine brødre og søstre, sønner og døtre af den samme Fader.¹⁵

Et af de mest slående tilfælde, hvor dette skete, var, da Frelseren rejste til Galilæa og bevidst rejste gennem Samaria.¹⁶ Jesus besluttede sig så for at sætte sig ved Jakobskilden for at hvile sig. Mens han var der, kom en samaritansk kvinde for at fylde sin kande med vand. I sin alvidenhed talte Jesus til hende og sagde: »Giv mig noget at drikke.«¹⁷

Denne kvinde blev forbløffet over, at en jøde bad en samaritansk kvinde om hjælp og udtrykte sin overraskelse og sagde: »›Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?‹ – jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre.«¹⁸

Men Jesus tilsidesatte det mangeårige traditionelle fjendskab mellem samaritanere og jøder og betjente kærligt denne kvinde og hjalp hende til at forstå, hvem han virkelig var – Messias, som ville fortælle alt, og hvis komme hun afventede.¹⁹ Virkningen af denne kærlige tjenestehandling fik kvinden til at løbe ind i byen for at bekendtgøre for folk, hvad der var sket, og sagde: »Måske er det ham, der er Kristus?«²⁰

Jeg har stor medfølelse med dem, der er blevet mishandlet, nedgjort eller forfulgt af ufølsomme og ubetænksomme mennesker, for jeg har i løbet af mit liv set den smerte, som gode mennesker lider ved at blive fordømt eller afvist, fordi de tilfældigvis taler anderledes, har et andet udseende eller en anden levevis. Og mit hjerte bløder for dem, hvis sind forbliver formørket, hvis syn er begrænset, og hvis hjerte forbliver forhærdet, fordi de mener, at dem, der er anderledes, er mindre værd. Deres begrænsede syn på andre hindrer faktisk deres evne til at se, hvem de selv er som Guds børn.

Som profeterne forudsagde, lever vi i svære tider forud for Frelserens andet komme.²¹ Verden er generelt polariseret af stærke splittelser, der fremhæves af racemæssige, politiske og socioøkonomiske fronter. Sådanne inddelinger ender sommetider med at påvirke folks måde at tænke og handle på i forhold til deres medmennesker. Af denne årsag er det ikke ualmindeligt at se folk, der karakteriserer måden andre kulturer, racer og etniciteter tænker, handler og taler på som mindreværdig, og gør brug af forudindtagede, fejlagtige og ofte sarkastiske ideer, hvilket skaber foragt, ligegyldighed, manglende respekt og tilmed fordomme mod dem. Sådanne synspunkter har rod i stolthed, arrogance, misundelse og jalousi, hvilket er egenskaber, der knytter sig til det naturlige menneske,²² og er fuldstændig i modstrid med kristuslignende egenskaber. Denne adfærd er upassende for dem, der stræber efter at blive hans sande disciple.²³ Der er faktisk, mine kære brødre og søstre, ikke plads til fordomsfulde tanker eller handlinger i de helliges fællesskab.

Som sønner og døtre af pagten kan vi være med til at fjerne den form for adfærd ved at se på de tilsyneladende forskelle på os med Frelserens øjne²⁴ og ud fra det, vi har til fælles – vores guddommelige identitet og fællesskab. Derudover kan vi stræbe efter at se vores næstes drømme, håb, sorger og smerter genspejlet i os selv. Som Guds børn er vi alle på samme rejse og helt lige i vores ufuldkomne tilstand og evne til at vokse. Vi opfordres til at gå sammen, fredsommeligt, med vores hjerte fyldt med kærlighed til Gud og alle mennesker – eller som Abraham Lincoln bemærkede: »Med bitterhed mod ingen og med næstekærlighed til alle.«²⁵

Har I nogensinde tænkt over, hvordan princippet om respekt for menneskelig værdighed og lighed kommer til udtryk gennem den enkle måde, vi klæder os på i Herrens hus? Vi kommer alle til templet forenet i ét formål og fyldt med ønsket om at være rene og hellige i hans hellige nærhed. Klædt i hvidt bliver vi alle modtaget af Herren selv som hans elskede børn, Guds mænd og kvinder, Kristi afkom.²⁶ Vi har det privilegium at udføre de samme ordinancer, indgå de samme pagter, forpligte os til at leve et højere og helligere liv og modtage de samme evige løfter. Forenet i hensigt ser vi hinanden med nye øjne, og i vores samhørighed fejrer vi vores forskelligheder som Guds guddommelige børn.

Jeg var for nylig med til at føre fremtrædende personer og embedsmænd gennem et åbent hus i templet i Brasília i Brasilien. Jeg stoppede op i omklædningsrummet med Brasiliens vicepræsident, og vi talte om det hvide tøj, som alle har på inde i templet. Jeg forklarede ham, at denne universelle brug af hvidt tøj symboliserer, at vi alle er lige for Gud, og at vores identitet i templet ikke var vicepræsident for et land eller en kirkeleder, men vores evige identitet som sønner af en kærlig himmelsk Fader.

Iguaçú-floden flyder gennem det sydlige Brasilien og løber ud på et plateau, der danner et netværk af vandfald, der verden over er kendt som Iguaçú-vandfaldene – noget af det smukkeste og mest imponerende Gud har skabt på jorden, og de anses for at være et af verdens syv vidundere. En kolossal mængde vand strømmer ind i en enkelt flod og deler sig derefter og danner hundredvis af vandfald uden lige. Metaforisk set er dette fænomenale netværk af vandfald en afspejling af Guds familie på jorden, for vi har samme åndelige oprindelse og egenskaber, der stammer fra vores guddommelige arv og slægtskab. Men vi forgrener os alle i forskellige kulturer, etniciteter og nationaliteter med forskellige meninger, oplevelser og følelser. Trods dette bevæger vi os fremad som Guds børn og som brødre og søstre i Kristus uden at miste vores forbindelse til det guddommelige, hvilket gør os til et unikt folk og et elsket fællesskab.²⁷

Mine kære brødre og søstre, må vi rette vores hjerte og sind ind efter den kundskab og det vidnesbyrd om, at vi alle er lige for Gud, at vi alle er fuldt ud begavet med det samme evige potentiale og den samme evige arv. Må vi nyde mere af det åndelige fællesskab, der eksisterer mellem os, og værdsætte de forskellige egenskaber og forskellige gaver, vi har. Hvis vi gør det, lover jeg jer, at vi ligesom vandet i Iguaçú-vandfaldene ikke vil miste vores forbindelse til den guddommelige strøm, der identificerer os som et ejendomsfolk, »Kristi børn og arvinger til Guds rige«.²⁸

Jeg vidner for jer om, at hvis vi lader denne strøm flyde gennem vores jordiske liv, vil en ny dag gry med et nyt lys, der lader os se de vidunderlige muligheder, vi har for at påskønne og blive velsignet ved den diversitet, Gud har skabt blandt sine børn.²⁹ Vi vil blive redskaber i hans hænder til at fremme respekt og værdighed blandt alle hans sønner og døtre. Gud lever. Jesus er verdens Frelser. Præsident Nelson er Guds profet i vore dage. Jeg vidner om disse sandheder i Jesu Kristi hellige navn. Amen.