Beseglingsmagten

Det har været profeteret i hvert fald siden Esajas’ dage,¹ at i de sidste dage skulle Herrens gamle pagtsfolk, Israels hus, blive »indsamlet fra deres lange adsplittelse, fra øerne i havet og fra jordens fire hjørner«² og blive gengivet til »deres arvelande«.³ Præsident Russell M. Nelson har talt ofte og kraftfuldt om denne indsamling og kaldt den for »det vigtigste, der finder sted på jorden i dag«.⁴

Hvad er formålet med denne indsamling?

Ved åbenbaring til profeten Joseph Smith har Herren identificeret et formål som beskyttelse af pagtsfolket. Han sagde: »Det, at de samler sig i Zions land og i hendes stave, må tjene som forsvar og som tilflugt fra uvejret og fra vreden, når den ufortyndet skal udøses over hele jorden.«⁵ »Vreden« i denne sammenhæng kan forstås som den naturlige konsekvens af udbredt ulydighed over for Guds love og befalinger.

Det vigtigste er, at hensigten med indsamlingen er at bringe frelsens og ophøjelsens velsignelser til alle, som vil modtage dem. Det er sådan, at de pagtsvelsignelser, der blev givet til Abraham, bliver opnået. Herren lovede Abraham, at gennem hans efterkommere skulle »alle jordens slægter blive velsignet, nemlig med evangeliets velsignelser, som er frelsens velsignelser, nemlig evigt liv«.⁶ Præsident Nelson har udtrykt det på denne måde: »Når vi tager imod evangeliet og bliver døbt, påtager vi os Jesu Kristi hellige navn. Dåb er den port, der fører til at blive medarvinger til alle de løfter, som Herren i fordums tid gav Abraham, Isak, Jakob og deres efterkommere.«⁷

I 1836 viste Moses sig for profeten Joseph Smith i templet i Kirtland »og overdrog … nøglerne til at … indsamle Israel fra Jordens fire dele«.⁸ Samtidig viste Elias sig og »overdrog Abrahams evangeliums uddeling, idet han sagde, at i os og vore efterkommere skulle alle slægter efter os blive velsignet«.⁹ Med denne myndighed bringer vi nu Jesu Kristi evangelium – den gode nyhed om forløsning gennem ham – til alle steder og folk på jorden og indsamler alle, som ønsker det, i evangeliets pagt. De bliver »Abrahams efterkommere og Guds kirke og rige og udvalgte«.¹⁰

Ved samme lejlighed i templet i Kirtland var der en tredje himmelsk budbringer, som viste sig for Joseph Smith og Oliver Cowdery. Jeg taler om profeten Elias, og det er den myndighed og de nøgler, som han gengav, som jeg ønsker at tale om i dag.¹¹ Magten til at godkende alle præstedømmeordinancer og gøre dem bindende både på jorden og i himlen – beseglingsmagten – er afgørende for at indsamle og forberede et pagtsfolk på begge sider af sløret.

Mange år før havde Moroni gjort det klart for Joseph Smith, at profeten Elias ville bringe afgørende præstedømmemyndighed: »Jeg vil åbenbare præstedømmet for jer ved profeten Elias’ hånd.«¹² Joseph Smith forklarede senere: »Hvorfor sende profeten Elias? Fordi han har nøglerne og myndigheden til at udføre alle præstedømmets ordinancer, og [medmindre] den myndighed gives, kan ordinancerne ikke udføres i retfærdighed«¹³ – det vil sige, at ordinancerne ikke ville være gældende hverken for tid eller al evighed.¹⁴

Med lærdom, der nu er kanoniseret som hellig skrift i Lære og Pagter, udtalte profeten: »Det kan for nogle synes at være en meget dristig lære, vi taler om – en magt, som optegner eller binder på jorden og binder i himlen. Ikke desto mindre er denne magt altid blevet givet i alle verdens tidsaldre, når som helst Herren har givet en uddeling af præstedømmet til nogen mand ved bogstavelig åbenbaring eller nogen gruppe af mænd. Hvad disse mænd derfor gjorde med myndighed i Herrens navn og gjorde det samvittighedsfuldt og nøjagtigt og på en korrekt og nøjagtig måde optegnede, det blev en lov på jorden og i himlen og kunne ifølge den store Jahves forordning ikke ophæves.«¹⁵

Vi har en tendens til at tænke på beseglingsmyndigheden, som om den kun gælder visse tempelordinancer, men den myndighed er nødvendig for at gøre enhver ordinance gyldig og bindende ud over døden.¹⁶ Beseglingsmagten lægger for eksempel et segl af legitimitet på jeres dåb, så den bliver anerkendt her og i himlen. I sidste ende bliver alle præstedømmeordinancer udført under Kirkens præsidents nøgler, og som præsident Joseph Fielding Smith forklarede: »Han [Kirkens præsident] har givet os myndighed, han har lagt beseglingsmagten i vores præstedømme, fordi han har disse nøgler.«¹⁷

Der er et andet vitalt formål med indsamlingen af Israel, som har særlig betydning, når vi taler om besegling på jorden og i himlen – det er opførelsen og driften af templer. Som profeten Joseph Smith forklarede: »Hvad var hensigten med at indsamle … Guds folk i nogen tidsalder? … Hovedformålet var at bygge et hus til Herren, hvorved han kunne åbenbare sit folk sit hus’ ordinancer og sit riges herligheder og lære folket frelsens vej. For der er visse ordinancer og principper, som, når de læres og praktiseres, må udføres på et sted eller i et hus, der er bygget til dette formål.«¹⁸

Den gyldighed, som beseglingsmagten giver præstedømmeordinancer, omfatter selvfølgelig de stedfortrædende ordinancer, der udføres på det sted, som Herren har fastlagt – sine templer. Her ser vi det majestætiske og hellige ved beseglingsmagten – den gør individuel frelse og familieophøjelse universelt mulig for Guds børn, uanset hvor og hvornår de måtte have levet på jorden. Ingen anden teologi eller filosofi eller myndighed kan matche en sådan altomfattende mulighed. Beseglingsmagten er en fuldkommen manifestation af Guds retfærdighed, nåde og kærlighed.

Med adgang til beseglingsmagten vendes vores hjerte helt naturligt til dem, der har levet før. Den sidste dages indsamling til pagten gennembryder sløret. I Guds fuldkomne orden kan de levende ikke opleve evigt liv i dets fylde uden at smede varige led til »fædrene«, vores forfædre. Tilsvarende er fremgangen for dem, der allerede er på den anden side, eller som stadig måtte krydse dødens slør uden gavn fra beseglinger, ufuldstændig, indtil stedfortrædende ordinancer binder dem til os, deres efterkommere, og os til dem i den guddommelige orden.¹⁹ Forpligtelsen til at hjælpe hinanden på tværs af slørets grænser kan betegnes som et pagtsløfte, en del af den nye og evigtvarende pagt. Vi ønsker med Joseph Smiths ord, at besegle »vores døde til at komme frem [sammen med os] i den første opstandelse«.²⁰

Den højeste og helligste tilkendegivelse af beseglingsmagten er den evige forening af en mand og en kvinde i ægteskabet og sammenkædningen af menneskeheden gennem alle generationer. Fordi myndigheden til at forrette disse ordinancer er så hellig, fører Kirkens præsident personligt tilsyn med dens uddelegering til andre. Præsident Gordon B. Hinckley sagde ved en lejlighed: »Jeg har mange gange sagt, at kom der intet andet ud af al genoprettelsens sorg, slid og smerte end det hellige præstedømmes beseglingsmagt til at binde familier sammen for evigt, så ville det alligevel have været det hele værd.«²¹

Uden beseglinger, der skaber evige familier og sammenkæder generationer her og herefter, ville vi blive efterladt i evigheden uden rødder eller grene – det vil sige uden forfædre eller efterkommere. Det er på den ene side denne frit flydende, frakoblede tilstand for individer eller på den anden side forbindelser, der trodser de ægteskabs- og familieforhold, som Gud har fastsat,²² der vil kuldkaste selve hensigten med jordens skabelse. Hvis det blev normen, ville det svare til, at jorden blev ramt af en forbandelse eller blev »fuldstændig lagt øde« ved Herrens komme.²³

Vi kan se, hvorfor »ægteskab mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud, og at familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne«.²⁴ Samtidigt erkender vi, at det i vores ufuldkomne samtid ikke er virkeligheden eller en realistisk mulighed for nogle. Men vi har håb i Kristus. Mens vi venter på Herren, minder præsident M. Russell Ballard os om, at »skrifterne og sidste dages profeter bekræfter, at alle, der er trofaste i at holde evangeliets pagter, vil få mulighed for ophøjelse«.²⁵

Nogle har oplevet ulykkelige og usunde familieforhold og har intet ønske om en evig familietilknytning. Ældste David A. Bednar er kommet med denne betragtning: »I, der har oplevet sorgen ved en skilsmisse i jeres familie eller har følt smerten ved brudt tillid, husk på, at [Guds mønster for familier] begynder igen med jer! Et led i jeres generationers kæde er måske gået i stykker, men de andre retskafne led, og det, der er tilbage af jeres kæde, er ikke desto mindre vigtige for evigt. I kan styrke jeres kæde og måske endda hjælpe med at genoprette de brudte led. Det værk vil blive udført led for led.«²⁶

I juli måned sagde præsident Russell M. Nelson ved begravelsen af søster Pat Holland, ældste Jeffrey R. Hollands hustru: »Med tiden vil Patricia og Jeffrey blive genforenet. De vil senere blive forenet med deres børn og deres pagtsholdende efterkommere for at opleve fylden af den glæde, som Gud har reserveret til sine trofaste børn. Når vi ved det, forstår vi, at den vigtigste dag i Patricias liv ikke var hendes fødselsdato eller hendes dødsdato. Hendes vigtigste dag var den 7. juni 1963, hvor hun og Jeff blev beseglet i templet i St. George … Hvorfor er det så vigtigt? Fordi selve årsagen til, at jorden blev skabt, var, at familier kunne blive dannet og beseglet til hinanden. Frelse er et personligt anliggende, men ophøjelse er et anliggende for familien. Ingen kan blive ophøjet alene.«

For nylig var min hustru og jeg sammen med en kær ven i et beseglingsværelse i templet i Bountiful i Utah. Jeg mødte første gang denne ven, da hun var barn i Córdoba i Argentina Min missionærkammerat og jeg kontaktede folk i et nabolag, som lå blot nogle få veje fra missionskontoret, og hun åbnede døren, da vi kom til hendes hjem. Med tiden tilsluttede hun og hendes mor og søskende sig Kirken, og de er forblevet trofaste medlemmer. Hun er nu en vidunderlig kvinde, og den dag var vi i templet for at besegle hendes afdøde forældre til hinanden og derefter besegle hende til dem.

Et par, som gennem årene var blevet nære venner, repræsenterede hendes forældre ved alteret. Det var et følelsesladet øjeblik, som blev endnu bedre, da vores argentinske ven blev beseglet til sine forældre. Vi var blot seks personer til stede denne stille eftermiddag væk fra verden, og alligevel foregik der noget af det vigtigste, der nogensinde kan ske på jorden. Jeg var dybt taknemmelig over, at min rolle og tilknytning nu sluttede cirklen fra at banke på hendes dør som en ung missionær til nu, mange år senere at forrette beseglingsordinancerne, som knyttede hende til hendes forældre og tidligere generationer.

Denne scene foregår konstant over hele jorden i templer. Det er det ultimative skridt i indsamlingen af pagtsfolket. Det er det højeste privilegium af jeres medlemskab i Jesu Kristi Kirke. Jeg lover jer, at når I trofast søger dette privilegium, vil det helt sikkert blive jeres – enten i tiden nu eller i evigheden.

Jeg vidner om, at beseglingsmagten og -myndigheden vitterligt blev gengivet til jorden gennem Joseph Smith, at det, der derved er bundet på jorden, virkeligt er bundet i himlen. Jeg vidner om, at præsident Russell M. Nelson, som præsident for Kirken, er den eneste mand på jorden i dag, som ved sine nøgler leder anvendelsen af denne himmelske magt. Jeg vidner om, at Jesu Kristi forsoning har gjort udødelighed til sandhed og muligheden for ophøjede familieforhold til en realitet. I Jesu Kristi navn. Amen.