Bær vidnesbyrd om Jesus Kristus i ord og handlinger

Ved dåben er et af de løfter, vi aflægger, at vi er villige til at påtage os Jesu Kristi navn. Mit formål i dag er at minde os om, at vi kan vise Gud, at vi påtager os hans Søns navn ved at bære vidnesbyrd i ord og gerning, så ofte vi kan, om at Jesus er Kristus.

Da Frelseren tjente og underviste folket i Amerika efter sin opstandelse, erklærede han:

»Har de ikke læst skriften, som siger, at de må påtage sig Kristi navn, som er mit navn? For ved dette navn skal I blive kaldt på den yderste dag.

Og den, der påtager sig mit navn og holder ud til enden, han skal blive frelst på den yderste dag.«¹

Præsident Russell M. Nelson har lært os, at »når vi påtager os Frelserens navn, indebærer det, at vi – gennem vores handlinger og vores ord – erklærer og vidner for andre, at Jesus er Kristus«.²

Som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er vi velsignet og privilegeret med at kunne stå som vidner om Herren og hans navn, hvor end vi er.³ Når vi stræber efter at leve i harmoni med Jesu Kristi evangelium, vil vores adfærd være et levende vidnesbyrd om vor Forløser og hans navn. Desuden vidner vi om Kristus med ord ved at fortælle andre, hvad vi tror, føler eller ved om Jesus Kristus.

Når vi ydmygt bærer vores vidnesbyrd om Herren gennem vores ord og handlinger, bekræfter Helligånden⁴ for dem med oprigtig hensigt, et åbent hjerte og et villigt sind, at Jesus virkelig er Kristus.⁵

Jeg vil gerne komme med to nylige og inspirerende eksempler på medlemmer, der viser Gud, at de påtager sig Jesu Kristi navn ved at tale om ham og bære det rene vidnesbyrd om Herren ved Kirkens møder.

Første eksempel: Da min hustru, Elaine, og jeg tog til Spanien i 2022, deltog vi der i søndagsmøder i en lille kirkeenhed. Mens jeg sad på forhøjningen og min hustru sad i forsamlingen, lagde jeg mærke til, at hun sad ved siden af en ældre kvinde. Da nadvermødet sluttede, gik jeg hen mod Elaine og bad hende om at præsentere mig for sin nye ven. Det gjorde hun og gav udtryk for, at denne kvinde, der ikke var medlem af Kirken, var kommet i Kirken i omkring to år. Da jeg hørte det, spurgte jeg denne gudfrygtige kvinde, hvad der fik hende til at komme tilbage og deltage i vores møder igennem så lang tid. Kvinden svarede kærligt: »Jeg kan godt lide at komme her, fordi I taler om Jesus Kristus til jeres møder.«

Det var tydeligt, at medlemmerne i denne enhed i Spanien talte, underviste og vidnede om Kristus ved deres møder.

Andet eksempel: Efter at have tjent i Det Brasilianske Område fik jeg en ny opgave til at tjene ved Kirkens hovedsæde. Da vi flyttede til Salt Lake City i slutningen af juli i år, deltog vi i søndagsmøderne i vores nye og vidunderlige menighed. Et af disse møder var et faste- og vidnesbyrdsmøde. Efter ærbødigt at have deltaget i nadveren rejste medlemmerne sig op og bar en efter en oprigtigt vidnesbyrd om Frelseren. Mødet var centreret om Jesus Kristus, og vi kunne føle Ånden. Vi blev opbygget, og vores tro blev styrket. Hvis Kirkens venner, der oprigtigt søger sandheden, havde været til det møde, ville de have indset, at dette er Jesu Kristi Kirke.

Sikke en velsignelse det er at se, at vores kirkemøder er muligheder for os for at vidne om Kristus og signalere til Gud, at vi glæder os over at påtage os hans Søns navn.

Lad mig nu nævne et stærkt eksempel på at påtage sig Jesu Kristi navn ved at bære vidnesbyrd om ham gennem handlinger.

I august sidste år ledsagede jeg ældste Jonathan S. Schmitt til åbent hus i templet ved Feather River i Yuba City i Californien. Der fik jeg den velsignelse at tage grupper med på en rundvisning i templet. En af disse grupper bestod af et medlem af Kirken, Virgil Atkinson, og syv venner fra andre trosretninger. Hen mod slutningen af besøget var bror Atkinson følelsesladet i et beseglingsværelse i templet, da han udtrykte sin kærlighed til sine venner, der var kommet til templet den dag. Næsten øjeblikkeligt efter at han havde gjort det, rejste en kvinde i gruppen sig og sagde: »Vi elsker alle Virgil. Han har aldrig påtvunget os sin tro. Men han er heller ikke forlegen over den. Han efterlever bare det, han tror på.«

I årenes løb har bror Atkinsons kristuslignende levevis været et stærkt vidnesbyrd for hans venner. Hans eksempel er et stærkt bevis på, at han har påtaget sig Kristi navn.

Lad mig afslutningsvis fortælle om en lektie, jeg lærte om, hvordan vi påtager os Kristi navn og vidner om ham ved at bruge Kirkens rette navn.

Præsident Nelson, Guds levende profet, sagde i en tale ved generalkonferencen i 2018 med titlen »Kirkens rette navn«: »Den [er] en rettelse. Den er en befaling fra Herren. Det var ikke Joseph Smith, der navngav den genoprettede kirke, heller ikke Mormon. Det var Frelseren selv, der sagde: ›For således skal min kirke kaldes i de sidste dage, nemlig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige‹ (L&P 115:4).«⁶

Vi forlod alle generalkonferencen den dag og forpligtede os til at følge profeten og bruge Kirkens åbenbarede navn fra da af. Jeg var virkelig opmærksom på at sikre mig, at jeg brugte Kirkens rette navn. De første par gange måtte jeg være meget bevidst og ikke lade mig selv gå tilbage til gamle vaner. Efter de første forsøg følte jeg mig mere tryg ved at bruge Kirkens åbenbarede navn. Jeg indrømmer, at jeg mange gange udtalte Kirkens navn hurtigt. Jeg var bekymret for, at folk ikke ville lægge mærke til Kirkens fulde navn, og at de måske ville tænke, at det var lidt langt.

Men senere indså jeg, at det at udtale Kirkens fulde navn i den hensigt gav mig værdifulde muligheder for at udtale Jesu Kristi navn og faktisk bære vidnesbyrd om Frelseren ved at kundgøre hans navn i hans kirkes navn. Jeg bemærkede også, at når jeg udtalte Kirkens rette navn til andre, huskede jeg oftere på Jesus Kristus og følte hans indflydelse i mit liv.

Ved at følge profeten kan vi alle lære at vidne mere om Jesus Kristus ved at bruge Kirkens rette navn og således i højere grad påtage os Herrens navn.

Denne sabbatsmorgen vidner jeg med glæde om, at præsident Nelson er Guds levende profet, og at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er Kristi genoprettede kirke. Jeg vidner ydmygt om Guds Søn og hans guddommelighed. Han er Guds førstefødte og enbårne Søn, vor Frelser og Forløser, Emmanuel.⁷ I Jesu Kristi navn. Amen.