Vil I gerne være lykkelige?

Ifølge ældste Dale G. Renlund henviser »begrebet pagtssti … til en række pagter, hvorved vi kommer til Kristus og skaber forbindelse til ham. Gennem dette pagtsbånd har vi adgang til hans evige kraft. Stien begynder med tro på Jesus Kristus og omvendelse efterfulgt af dåb og at modtage Helligånden«.² Vi fornyer disse pagter, hver gang vi tager nadveren.

Vi begynder med dåbspagten og indgår flere pagter gennem livet. Ældste Renlund sagde også: »Pagtsstien fører til templets ordinancer, såsom tempelbegavelsen. Begavelsen er Guds gave af hellige pagter, der forbinder os mere fuldt ud til ham.«³

Når vi indgår pagter, lykkes det os ikke altid at holde dem. Hvordan kan vi, når det sker, vende tilbage til pagtsstien? Lad mig komme med nogle eksempler på at vende tilbage til pagtsstien.

For lidt over en måned siden fik jeg en besked fra en hjemvendt missionær, som havde tjent sammen med os. Han sagde: »Det sidste stykke tid har været slemt. Jeg har kæmpet med angst og depression hver dag, det har tynget mig, og det er meget vanskeligt. Jeg føler mig alene og helt elendig. Jeg har bedt om vejledning fra vor himmelske Fader, om fred og trøst omkring, hvad jeg kan gøre for at bekæmpe den modgang … Mens jeg bad, følte jeg en tilskyndelse fra Ånden, som fortalte mig, at jeg måtte betale min tiende fuldt ud … Jeg følte Ånden så stærkt, og jeg straks følte trang til at gøre det. Med ønsket om at gøre det, følte jeg den tilskyndelse, at ›hvis du betaler din tiende, vil alt andet blive okay‹. Jeg kæmper stadig med at finde fred, men jeg har et vidnesbyrd om vor Frelser og om, at jeg gennem min lydighed kan føle og finde den fred, jeg søger i mit hjerte og sind. Jeg har for nylig besluttet at komme tilbage til Kirken og at søge Ånden i alt, hvad jeg gør.«

Nu klarer han sig rigtig godt. I kan også bede vor himmelske Fader om fred, men svaret kan være et andet end det, I forventer, at det er. Så længe I forsøger at lære Frelseren at kende og beder til vor himmelske Fader, vil han give jer et skræddersyet svar.

Præsident Thomas S. Monson sagde:

»Den vigtigste erfaring, vi kan gøre os i jordelivet, er, at når Gud taler, og vi adlyder, er vi altid på rette spor.«⁴

»Når vi holder befalingerne, bliver vores liv lykkeligere, mere tilfredsstillende og mindre kompliceret. Vores udfordringer og problemer bliver lettere at bære, og vi vil modtage [Guds] lovede velsignelser.«⁵

Da jeg blev kaldet som biskop, var det midt i den vanskeligste tid i mit liv. Jeg var nybagt far og i begyndelsen af trediverne, og jeg havde økonomiske problemer på grund af familieudfordringer. Jeg kunne ikke finde nogen løsning, og jeg troede ikke, at udfordringerne ville få en ende. Jeg var udmattet økonomisk og følelsesmæssigt. Jeg begyndte også at tvivle på min åndelige styrke. Det var midt i denne vanskelige tid, at min stavspræsident gav mig kaldelsen. Jeg tog dog imod kaldelsen, selvom det var svært.

Min hustru havde også et interview med stavspræsidenten, men hun kunne ikke sige ja, dog sagde hun heller ikke nej, men blev ved med at græde. Hun græd hele ugen og spurgte vor himmelske Fader: »Hvorfor nu?« og »kender du virkelig hvert eneste menneske?« Hun fik ikke et svar, men jeg blev opretholdt som biskop den følgende søndag. Hun stillede ikke vor himmelske Fader disse spørgsmål mere, men støttede mig i min kaldelse i seks år.

På den søndag, hvor jeg blev afløst, hørte min hustru en røst, mens hun modtog nadveren. Stemmen hviskede til hende: »Fordi det var svært for dig at gå, kaldte jeg ham som biskop for at kunne holde dig og gå for dig.« Da hun tænkte tilbage på de foregående seks år, opdagede hun, at alle de mange udfordringer, som syntes endeløse, nu var blevet løst undervejs.

Vi lærte, at når vi tænker, at det ikke er et godt tidspunkt for os at modtage en kaldelse, kan det være lige det tidspunkt, hvor vi har mest brug for den kaldelse. Hver gang Herren beder os om at tjene i en kaldelse, uanset om den er beskeden eller omfattende, ser han vores behov. Han sørger for den styrke, vi behøver, og er klar til at udøse velsignelser over os, når vi tjener trofast.

Der er mange andre ting, som distraherer os fra at forblive på pagtsstien. Uanset hvad det er, er det aldrig for sent at vende vores hjerte til vor himmelske Fader for at få hjælp. Ældste Paul V. Johnson har sagt: »Når vi følger Satan, giver vi ham magt. Når vi følger Gud, giver han os kraft.«⁶

Kong Benjamin vidner således i Mormons Bog: »Og endvidere ønsker jeg af jer, at I skal tænke på den velsignede og lykkelige tilstand for dem, der holder Guds befalinger. For se, de er velsignede i alt, både timeligt og åndeligt; og hvis de holder trofast ud til enden, bliver de modtaget i himlen, så de derved kan bo hos Gud i en tilstand af aldrig ophørende lykke.«⁷

Min hustru siger, at vores ægteskab knytter os sammen, og derfor kan hun gøre ting, hun ikke kunne gøre før. Hun har for eksempel, lige siden hun var ung, haft svært ved at gå ud i mørket, men det er ikke svært mere, for jeg går med hende. Hun er ikke så høj og kan ikke nå de høje hylder, medmindre hun bruger en stol eller stige, men jeg kan nå det på de høje hylder for hende, fordi jeg er højere end hende. Sådan er det, når vi tager Frelserens åg på os. Når vi binder os til ham, kan vi gøre det, som vi ikke selv kunne gøre, for han kan gøre de ting, vi ikke selv kan.

Ældste David A. Bednar har sagt: »At indgå og holde hellige pagter forener os med Herren Jesus Kristus. Frelseren indbyder os i bund og grund til at stole på ham og trække på samme hammel som ham, omend vores største anstrengelse hverken svarer til eller kan sammenlignes med hans. Når vi stoler på og bærer vores byrde sammen med ham på jordelivets rejse, er hans åg i sandhed godt, og hans byrde er let.«⁸

Præsident Nelson har også sagt:

»At knytte jer til Frelseren, betyder … at I har adgang til hans styrke og forløsende kraft.«⁹

»Belønningen for at holde pagter med Gud er himmelsk kraft – kraft, der styrker os til bedre at modstå vores prøvelser, fristelser og hjertesorger. Denne kraft letter vores vej. De, der lever efter Jesu Kristi højere love, har adgang til hans højere kraft.«¹⁰

»[Det gør faktisk] livet lettere at indgå og holde pagter! Enhver person, der indgår pagter i dåbsbassinet og i templerne – og holder dem – har øget adgang til Jesu Kristi kraft.«¹¹

Mine kære brødre og søstre, vil I gerne være lykkelige? Bliv på pagtens sti. Jeres liv vil blive lettere, lykkeligere og fyldt med glæde. Vor Frelser indbyder os: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.«¹² Han er den levende Kristus. Han bærer vores byrder og gør vores liv lettere. I Jesu Kristi navn. Amen.