Kærlighed er her

Vores primarybørn synger: »Kærlighed er her.«¹

Jeg gav engang søster Gong en lille medaljon. Jeg fik den indgraveret prik-prik, prik-prik, prik-prik-streg. De, der er bekendt med morsealfabetet, vil genkende bogstaverne I, I og U. Men jeg inkluderede endnu en kode. »I« udtales på engelsk »ai«, hvilket på mandarin-kinesisk betyder »at elske«. Så dobbeltafkodet var budskabet »I love you« (jeg elsker dig). Kæreste Susan, »I, ai (爱), U.«

Vi taler kærlighed på mange sprog. Jeg har fået at vide, at der tales 7.168 aktive sprog.² I Kirken taler vi 575 dokumenterede primære sprog, med mange dialekter. Vi kommunikerer også hensigt, betoning og følelse gennem kunst, musik, dans, logiske symboler og inter- og intrapersonelle udtryk.³

Lad os i dag tale om tre evangeliske kærlighedssprog: Varmens og ærbødighedens sprog, tjenestens og ofringens sprog og pagtsbåndets sprog.

For det første det evangeliske sprog for varme og ærbødighed.

Med varme og ærbødighed spørger søster Gong børn og unge: »Hvordan ved I, at jeres forældre elsker jer?«

I Guatemala siger børn: »Mine forældre arbejder hårdt for at brødføde vores familie.« I Nordamerika siger børn: »Mine forældre læser historier og putter mig om aftenen.« I det hellige land siger børn: »Mine forældre beskytter mig.« I Ghana i Vestafrika siger børn: »Mine forældre hjælper mig med mine mål i Børn og unge.«

Et barn sagde: »Selvom min mor er meget træt efter at have arbejdet hele dagen, kommer hun ud og leger med mig.« Moren græd, da hun hørte, at hendes daglige ofre betød noget. En ung kvinde sagde: »Selvom min mor og jeg sommetider er uenige, stoler jeg på min mor.« Hendes mor græd også.

Nogle gange har vi brug for at vide, at kærligheden, der tales her, høres og er værdsat.

Med varme og ærbødighed fokuserer vores nadvermøder og andre møder på Jesus Kristus. Vi taler ærbødigt om Jesu Kristi forsoning som personlig og virkelig, ikke kun om en abstrakt forsoning. Vi kalder Jesu Kristi genoprettede kirke ved hans navn: Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Vi bruger ærbødigt sprog i bønner, når vi taler til vor himmelske Fader, og varme og respekt, når vi taler med hinanden. Når vi genkender Jesus Kristus som kernen i tempelpagter, taler vi mindre om at »tage i templet« og mere om at »komme til Jesus Kristus i Herrens hus«. Hver pagt hvisker: »Kærlighed er [og tales] her.«

Nye medlemmer siger, at sproget i kirken ofte kræver afkodning. Vi smågriner ved tanken om, at en »stavsbygning« kunne betyde et sted fyldt med træstokke eller norske stavkirker, vores »omsorgsindsats« kunne være noget, der sker på et plejehjem, eller »GUF« er noget, man kommer i munden. Men lad os være forstående og venlige, idet vi lærer nye kærlighedssprog sammen. Som ny i Kirken fik en nyomvendt at vide, at hendes nederdele var for korte. I stedet for at blive fornærmet, svarede hun: »Mit hjerte er omvendt, vær tålmodig, mens min nederdel indhenter det.«⁴

De ord, vi bruger, kan drage os tættere på eller fjerne os fra andre kristne og venner. Nogle gange taler vi om missionering, tempeltjeneste, humanitær- og velfærdsarbejde på en sådan måde, at andre kan tænke, at vi mener, at vi gør dette på egen hånd. Lad os altid tale med varm og ærbødig taknemmelighed for Guds værk og herlighed og Jesu Kristi fortjenester, barmhjertighed og nåde og hans sonoffer.⁵

For det andet det evangeliske sprog om tjeneste og offer.

Når vi samles igen hver uge i kirke for at ære og glæde os over sabbatsdagen, kan vi gennem nadverpagten udtrykke vores hengivenhed for Jesus Kristus og hinanden gennem vores kirkekaldelser, fællesskab, selskabelighed og tjeneste.

Når jeg spørger lokale kirkeledere om, hvad der bekymrer dem, siger både brødre og søstre: »Nogle af vores medlemmer tager ikke imod kirkekaldelser.« Kaldelser til at tjene Herren og hinanden i hans kirke bringer mulighed for at øge vores medfølelse, kapacitet og ydmyghed. Når vi bliver indsat, kan vi modtage Herrens inspiration til at løfte og styrke andre og os selv. Selvfølgelig kan skiftende omstændigheder og livets forskellige faser påvirke vores evne til at tjene, men forhåbentligt aldrig vores ønske. Sammen med kong Benjamin siger vi: »Hvis jeg havde, ville jeg give«,⁶ og tilbyder alt, hvad vi kan.

Stavs- og menighedsledere, lad os gøre vores del. Når vi kalder (og afløser) brødre og søstre til at tjene i Herrens kirke, så lad os gøre det med værdighed og inspiration. Hjælp alle til at føle sig påskønnet, og at de kan opnå succes. Rådfør jer med og lyt til kvindelige ledere. Må vi huske, som præsident J. Reuben Clark sagde, at i Herrens kirke tjener vi, hvor vi bliver kaldet, »hvilken plads man hverken søger eller siger nej til«.⁷

Da søster Gong og jeg blev gift, kom ældste David B. Haight med dette råd: »Hav altid en kaldelse i Kirken. Særligt når livet er travlt,« sagde han, »har I brug for at føle Herrens kærlighed til dem, I tjener, og til jer, idet I tjener.« Jeg lover, at kærlighed er her, der og alle vegne, når vi siger ja til Kirkens ledere til at tjene Herren i hans kirke ved hans Ånd og vores pagter.

Herrens genoprettede kirke kan være en inkubator for et zionsamfund. Når vi tilbeder, tjener, nyder og lærer om hans kærlighed sammen, forankrer vi hinanden i hans evangelium. Vi er måske uenige om politik og sociale spørgsmål, men finder harmoni, når vi synger sammen i menighedskoret. Vi nærer tilknytningsforhold og bekæmper isolation, når vi jævnligt drager omsorg med hjertet i hinandens hjem og nabolag.

Under besøg hos medlemmer sammen med deres stavspræsident føler jeg deres store kærlighed til medlemmer i alle situationer. Da en stavspræsident og jeg kørte forbi medlemmers hjem i hans stav, bemærkede han, at uanset om vi bor i et hjem med en pool eller et hjem med jordgulv, er tjeneste i Kirken et privilegium, der ofte indebærer ofre. Dog, bemærkede han víst, når vi tjener og ofrer sammen i evangeliet, finder vi færre fejl og større fred. Når vi lader ham, hjælper Jesus Kristus os med at udtrykke hans kærlighed her.

Denne sommer mødte vores familie vidunderlige medlemmer af Kirken og venner i Loughborough og Oxford i England. Disse meningsfulde møder mindede mig om, hvordan sociale aktiviteter og tjenesteprojekter i menigheden kan opbygge nye og varige evangeliske bånd. I nogen tid har jeg følt, at i Kirken mange steder, kunne nogle få flere menighedsaktiviteter, der selvfølgelig er planlagt og implementeret med et evangelisk formål, knytte os sammen med større tilhørsforhold og enighed.

En inspireret menighedsaktivitetsleder og -komité nærer enkeltpersoner og et fællesskab af hellige. Deres veltilrettelagte aktiviteter hjælper alle til at føle sig værdsatte, inkluderede og inviterede til at spille en væsentlig rolle. Sådanne aktiviteter bygger bro på tværs af alder og baggrund, skaber vedvarende minder og kan udføres for meget få eller ingen omkostninger. Hyggelige evangeliske aktiviteter kan også indbyde naboer og venner.

Socialitet og tjeneste går ofte hånd i hånd. Unge voksne, hvis I virkelig ønsker at lære en person at kende, så mal side om side på stiger ved et tjenesteprojekt.

Billede

Unge voksne maler ved et tjenesteprojekt.

Selvfølgelig er ingen person eller familie fuldkommen. Vi har alle brug for hjælp til bedre at udvise kærlighed her. »Den fuldendte kærlighed fordriver frygten.«⁸ Tro, tjeneste og offer drager os ud over os selv og tættere på vor Frelser. Jo mere barmhjertig, trofast og uselvisk vores tjeneste og offer er i ham, jo mere kan vi begynde at fatte Jesu Kristi barmhjertighed og nåde over for os.

Og det bringer os til pagtsbåndets evangeliske sprog.

Vi lever i en selvcentreret verden. Med så meget: »Jeg vælger mig.« Det er, som om vi tror, at vi ved bedst, hvad der er i vores interesse, og hvordan vi opnår det.

Men i sidste ende er det ikke sandt. Jesus Kristus personificerer denne mægtige tidløse sandhed:

»Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det.

For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden og bøde med sit liv?«⁹

Jesus Kristus tilbyder en bedre vej – forhold baseret på guddommelig pagt og stærkere end dødens bånd. Pagtsbånd med Gud og hinanden kan hele og helliggøre vores mest dyrebare forhold. Det er sandt, at Herren kender os bedre og elsker os mere, end vi kender eller elsker os selv. Når vi i sandhed indvier alt, hvad vi er, bliver vi mere, end vi er. Guds kraft og visdom kan velsigne os med enhver god gave, til hans tid og på hans måde.

Generativ kunstig intelligens (AI) har gjort store fremskridt indenfor oversættelse. De dage, hvor en computer oversatte ord som »Fasteoffer«, fra det engelske »fast offer« til »Hurtige tilbud« er for længst forbi. Interessant nok lærer man en computer et sprog mere effektivt gennem gentagelse af omfattende sprogeksempler end ved at lære en computer grammatikregler.

Tilsvarende kan vores egne gentagne oplevelser være vores bedste åndelig måde til at lære evangeliets sprog med varme og ærbødighed, tjeneste og offer samt pagtsbånd.

Så, hvor og hvordan taler Jesus Kristus til jer med kærlighed?

Hvor og hvordan hører I, at hans kærlighed er her?

Må vi alle lære at tale om og høre hans kærlighed her, i vores hjerte og hjem, og i vores evangeliske kaldelser, aktiviteter, omsorg og tjeneste.

I Guds plan vil vi alle en dag overgå fra dette liv til det næste. Når vi møder Herren, forestiller jeg mig, at han både belærende og løfterigt siger: »Min kærlighed er her.« I Jesu Kristi hellige navn. Amen.