Vores konstante ledsager

Mine kære brødre og søstre, ved denne konference har vi været velsignet med en sand strøm af åbenbaring. Herren Jesu Kristi tjenere har talt og vil tale ord, der rummer sandhed, opmuntring og vejledning.

Jeg er blevet rørt af vidnesbyrd båret ved denne konference om, at Herren taler personligt til os igennem Helligånden. Når vi beder og derefter giver agt på Helligåndens tilskyndelser, opnår vi større indsigt og får velsignelser til at vejlede os gennem de stadigt mere vanskelige dage forude.

Vi har igen hørt præsident Russell M. Nelsons advarsel om, at »i den kommende tid vil det ikke være muligt at overleve åndeligt uden Helligåndens vejledende, anvisende, trøstende og konstante indflydelse«.¹

Denne profetiske advarsel har fået mig til at tænke over, hvad jeg kan undervise mine børn, børnebørn og oldebørn i, om hvordan man får den afgørende vejledning i de for dem vanskelige dage forude.

Så dette er et kort brev til mine efterkommere, som måske kan hjælpe dem, når jeg ikke er hos dem i de spændende dage forude. Jeg ønsker, at de ved, hvad jeg har lært, som vil hjælpe dem.

Jeg har fået en bedre forståelse af, hvad det vil kræve af dem at have Helligåndens konstante indflydelse i denne tid, hvori de lever. Og jeg har følt mig tilskyndet til i dag at tale om mine personlige erfaringer med at indbyde Helligånden, så godt jeg kunne, til at være min konstante ledsager. Det er min bøn, at jeg kan opmuntre dem.

Jeg vil begynde med, at de skal tænke over og bede om Helamans sønner, Nefi og Lehi og de andre af Herrens tjenere, som arbejdede med dem. De mødte hård modstand. De arbejdede på steder med udbredt ugudelighed og skulle håndtere voldsomt bedrag. Jeg fatter mod, og det kan I også, i dette vers fra Helamans optegnelse:

»Og i det nioghalvfjerdsindstyvende år opstod der megen strid. Men det skete, at Nefi og Lehi og mange af deres brødre, som kendte til de sande lærepunkter, for de fik daglig[t] mange åbenbaringer, de prædikede derfor for folket, således at de gjorde en ende på deres strid i det selv samme år.«²

Denne beretning opmuntrer mig, og den kan opmuntre jer. Helamans sønner blev undervist og vejledt af en række oplevelser med Helligånden. Dette forvisser mig om, at vi kan undervises og lære af Ånden linje på linje, modtage, hvad vi har brug for, og når vi er rede, vil vi modtage mere.

Jeg er blevet opmuntret på samme måde af Nefis beretning, hvor han bliver bedt om at tage tilbage til Jerusalem for at få pladerne fra Laban. I husker det valg, han traf. Han sagde: »Jeg vil tage af sted og gøre det, som Herren har befalet.«³

Nefis oplevelser med Helligånden, da han var ude i det ærinde, har givet mig mod mange gange, hvor jeg har sagt ja til opgaver, som jeg vidste, var fra Herren, men som virkede til at være langt ude over mine tidligere erfaringer, og hvad jeg troede, at jeg kunne klare.

I husker nok, hvad Nefi sagde om sin oplevelse: »Og det var om natten; og jeg lod dem skjule sig uden for murene. Og efter at de havde skjult sig, krøb jeg, Nefi, ind i byen og gik hen mod Labans hus.«

Han fortsætter med at sige: »Jeg blev ført af Ånden uden på forhånd at vide, hvad jeg skulle gøre.«⁴

Jeg er blevet opmuntret af at vide, at Nefi blev vejledt af Ånden minut for minut den nat, han var ude i Herrens ærinde.

Vi har brug for, og I vil få brug for, Helligåndens konstante ledsagelse. Vi ønsker den, alligevel ved vi af erfaring, at det ikke er let at opnå den. Hver især tænker og siger og gør vi nogle ting i vores daglige liv, der kan støde Ånden.

Når det sker, og det gør det, kan vi føle misbilligelse fra Herren. Og vi kan måske blive forledt til at føle os alene. Da er det vigtigt at huske det sikre løfte, vi får hver uge, når vi omvender os og tager del i nadveren: »Så de altid må have hans Ånd hos sig.«⁵

Hvis I har mærket Helligåndens påvirkning i dag, kan I tage det som et kært bevis for, at forsoningen er virksom i jeres liv.

Som ældste Jeffrey R. Holland har sagt: »Når som helst, vi møder vores ekstreme øjeblikke, må vi ikke give efter for den frygt, at Gud har forladt os, eller at han ikke hører vores bønner. Han hører os. Han ser os. Han elsker os.«⁶

Denne forsikring har hjulpet mig. Når jeg føler mig distanceret fra Herren, når svarene på mine bønner virker udskudt, har jeg lært at følge præsident Nelsons råd om at se mit liv igennem for muligheder for omvendelse. Han har mindet os om, at »daglig omvendelse er vejen til renhed, og renhed bringer kraft«.⁷

Hvis I synes det er svært at fornemme Helligånden, kan I overveje, om der er noget, I måske har brug for at omvende jer fra eller modtage tilgivelse for.⁸ I kan bede i tro om at få at vide, hvad I må gøre for at blive renset og således være mere værdige til Helligåndens konstante følgeskab.

Hvis I ønsker at modtage Helligåndens ledsagelse, må I ønske det af de rigtige årsager. Jeres formål må være Herrens formål. Hvis jeres motiver er selviske, vil I finde det svært at modtage og fornemme Åndens tilskyndelser.

Nøglen for mig og jer er at ønske det, som Frelseren ønsker. Vores motivation må være drevet af Kristi rene kærlighed. Vores bønner må være: »Jeg ønsker alt det, du ønsker. Din vilje ske.«

Jeg prøver at huske på Frelserens offer og kærlighed til mig. Når jeg dernæst beder til vor himmelske Fader for at sige tak, føler jeg kærlighed og en bekræftelse på, at mine bønner bliver hørt, og at jeg vil modtage hvad som helst, der er bedst for mig og dem, jeg elsker. Det styrker mit vidnesbyrd.

Af alle de mange ting Helligånden vidner om, er det mest dyrebare for os, at Jesus er Kristus, den levende Guds Søn. Frelseren lovede: »Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig.«⁹

For flere år siden blev jeg ringet op af en oprørt mor. Hun fortalte mig, at hendes datter var flyttet langt hjemmefra. Hun fornemmede ud fra den smule kontakt, hun havde haft med sin datter, at der var noget helt galt. Hun bad mig inderligt om hjælp.

Jeg fandt ud af, hvem datterens hjemmelærer var. I kan ud fra det navn høre, at det fandt sted for længe siden. Jeg ringede til ham. Han var ung. Og alligevel kunne han fortælle mig, at han og hans kammerat begge var blevet vækket om natten ikke kun af bekymring for pigen, men også med inspiration om, at hun var ved at træffe nogle valg, som ville medføre bedrøvelse og ulykke. Alene med den inspiration fra Ånden besøgte de hende.

Til at begynde med ville hun ikke fortælle dem om sin situation. Gennem inspiration, bad de hende inderligt om at omvende sig og vælge at følge den sti, som Herren havde banet for hende. Så indså hun, jeg tror ved Åndens hjælp, at den eneste måde, hvorpå de kunne vide det, de gjorde om hendes liv, var, at de havde det fra Gud. En kærlig mor havde lagt sine bekymringer over på vor himmelske Fader og Frelseren. Helligånden var blevet sendt til de hjemmelærere, fordi de var villige til at tjene Herren. De havde fulgt det råd og det løfte, vi finder i Lære og Pagter:

»Lad også dit indre være fyldt af næstekærlighed til alle mennesker og til troens husstand, og lad dyd uophørligt pryde dine tanker, da skal din selvtillid vokse sig stærk i Guds nærhed, og præstedømmets lære skal falde på din sjæl som dug fra himlen.

Helligånden skal være din stadige ledsager, og dit scepter et uforanderligt scepter af retfærdighed og sandhed, og dit rige skal være et evigtvarende rige, og uden tvang skal det tilflyde dig for evigt og altid.«¹⁰

Jeg vidner om, at Herren holder, hvad han lover. Helligånden sendes til de trofaste pagtsmedlemmer i Jesu Kristi Kirke. Jeres oplevelser vil være unikke, og Ånden vil vejlede jer på den måde, der passer jeres tro og evner bedst til at modtage åbenbaring for jer selv og dem, I elsker og tjener. Jeg beder af hele mit hjerte om, at jeres tillid vil vokse.

Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at Gud Faderen lever. Han elsker jer. Han hører alle jeres bønner. Jesus Kristus bad Faderen om at sende Helligånden til os for at vejlede, trøste og vidne om sandheden. Faderen og hans elskede Søn viste sig for Joseph Smith i en lille lund. Profeten Joseph Smith oversatte Mormons Bog ved Guds gave og kraft.

Himmelske budbringere gengav præstedømmets nøgler. Præsident Russell M. Nelson er Guds profet for alle på hele jorden.

Som et vidne om Jesus Kristus ved jeg, at han lever, og han leder sin kirke. I og jeg har muligheden for at have Helligånden som vores konstante ledsager og få disse sandheder bekræftet, når vi husker og elsker Frelseren, omvender os og beder om hans kærlighed i vores hjerte. Det er min bøn, at vi må nyde den velsignelse og Helligåndens ledsagelse i dag og hver eneste dag i vores liv. Jeg elsker jer. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.