Priser profeten

Mine kære brødre og søstre, jeg er beæret over at være sammen med jer denne formiddag. Jeg beder til, at Herren vil velsigne mig.

Mine øjne er ikke, hvad de har været. Jeg tog til øjenlægen, og jeg sagde: »Jeg kan ikke se teleprompteren.«

Og han sagde: »Nej, men dine øjne er gamle. De ændrer sig ikke.«

Så jeg gør mit bedste.

Jeg vil gerne fortælle jer nogle ting, der har ligget mig på sinde. Profeten Joseph Smith har ligget mig en del på sinde i de sidste par måneder. Jeg har siddet og tænkt over hans storslåede ansvar i at blive profet for denne, tidernes fyldes uddeling.

Jeg tænker på, hvor taknemmelige vi som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er for, at Joseph Smith, en dreng, der ønskede at vide, hvad han skulle gøre for at få tilgivelse for sine synder, fandt modet til at gå ud i en lund nær sit hjem i Palmyra i New York og knæle i bøn, og – som han selv sagde – bede højt for første gang (se JS-H 1:14).

Ved den lejlighed, da Joseph knælede ned i det, vi kalder den hellige lund, åbnede himlene sig. To personer, der lyste stærkere end middagssolen, viste sig for ham. En af dem talte til ham og sagde: »[Joseph,] det er min elskede Søn. Hør ham!« (JS-H 1:17). Således begyndte gengivelsen af Jesu Kristi evigtvarende evangeliums fylde.

Fordi Jesus, vor Frelser og vor Forløser, talte til drengen Joseph og åbnede denne uddeling af tid, som vi nu lever i, synger vi: »Priser profeten, som skued’ Jehova« (»Priser profeten«, Salmer og sange, nr. 17). Vi takker Herren for Joseph Smith og for hans mod til at gå ud i den lund i 1820 nær sit hjem i Palmyra i New York.

Jeg har tænkt på alle de forunderlige ting, vi ved, og alle de ting, vi har. Mine elskede brødre og søstre, mit vidnesbyrd for jer denne formiddag er, hvor rigt velsignede vi er ved at vide alt, hvad vi ved, fordi vi har Joseph Smith, profeten for denne sidste uddeling.

Vi har en forståelse af formålet med livet, og hvem vi er.

Vi ved, hvem Gud er; vi ved, hvem Frelseren er, fordi vi har Joseph, der gik ud i en lund som dreng og søgte tilgivelse for sine synder.

Jeg tror, at det er en af de mest herlige og vidunderlige ting, som alle i denne verden kan vide, at vor himmelske Fader og Herren Jesus Kristus har åbenbaret sig i disse sidste dage, og at Joseph blev kaldet til at gengive Jesu Kristi evigtvarende evangeliums fylde.

Vi har Mormons Bog. Sikke en vidunderlig gave Mormons Bog er for Kirkens medlemmer. Den er endnu et vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus. Vi har den, fordi Joseph var værdig til at hente pladerne, blev inspireret af himlen til at oversætte dem ved Guds gave og kraft og til at give bogen til verden.

Selvom mit budskab denne formiddag er enkelt, er det dybt, og det er fyldt af kærlighed til profeten Joseph Smith og til alle dem, mine brødre og søstre, der holdt ham oppe og var villige til at opretholde ham i hans ungdom.

Denne formiddag vil jeg gerne hylde hans mor. Jeg har altid tænkt på det helt vidunderlige i, at da Joseph kom hjem fra den oplevelse i den hellige lund og fortalte sin mor, hvad der var sket, så troede Lucy Mack Smith på ham.

Jeg er taknemmelig for hans far og hans brødre og hans søstre og hans familie, der opretholdt ham i dette umådeligt store ansvar, som Herren havde pålagt ham om at blive den profet, der skulle gengive Jesu Kristi evigtvarende evangeliums fylde på jorden.

Så mit vidnesbyrd denne formiddag er, at jeg ved, at Jesus Kristus er verdens Frelser og Forløser. Jeg ved også, at vor himmelske Fader og Herren Jesus Kristus viste sig og talte til Joseph og forberedte ham til at blive profet.

Jeg forundres, og jeg er sikker på, at mange af jer også gør det, over hvor velsignede vi er ved at vide, hvad vi ved om vores formål med livet, hvorfor vi er her, hvad vi bør prøve at gøre og opnå i vores daglige liv. Vi er i gang med at forberede os, en dag ad gangen, på at være lidt bedre, være lidt venligere, være lidt bedre beredte til den dag, som helt sikkert vil komme, hvor vi igen skal træde ind i vor himmelske Faders og Herren Jesu Kristi nærhed.

Det sniger sig lidt ind på mig. Jeg bliver snart 95. Mine børn fortæller mig, at de nogle dage synes, at jeg er meget ældre end det, men det er i orden. Jeg gør mit bedste.

Men i 50 år, brødre og søstre, har jeg haft privilegiet af at dække verden i min opgave som generalautoritet i Kirken. Det har været en vidunderlig velsignelse. Jeg tror, at jeg er tæt på at have været i næsten alle dele af verden. Jeg har mødt medlemmer af Kirken over hele verden.

Åh, hvor jeg dog elsker jer. Sikke en herlig oplevelse det har været – at se jer i øjnene, være i jeres nærhed og føle den kærlighed, I har til Herren og til gengivelsen af Jesu Kristi evangelium.

Må vor himmelske Fader våge over os nu og velsigne alle konferencens møder. Og må vi have Herrens Ånd i vores hjerte, og må vores kærlighed til Jesu Kristi evangelium – vor elskede Frelser, Herren Jesus Kristus – øges, når vi stræber efter at tjene ham og holde hans befalinger og blive mere som ham som følge af vores deltagelse i generalkonferencen. Må Gud velsigne jer, hvor end I er i denne verden. Må Herrens Ånd være med os. Må vi føle himlens kraft, når vi tilbeder sammen ved dette konferencemøde.

Jeg efterlader jer mit vidnesbyrd om, at jeg ved, at Jesus er Kristus. Han er vor Frelser, vor Forløser. Han er vores bedste ven. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.