Jesu Kristi kraft i vores hverdagsliv
Kilden til vores styrke ligger i tro på Jesus Kristus, når vi bevidst stræber efter at komme til ham og følge ham hver dag.
Kære brødre og søstre, dette er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Sikke en glæde det er at være samlet i hans kirke. Jeg er taknemmelig for, at præsident Russell M. Nelson har mindet os om at bruge det rette navn på Herrens kirke ofte, så vi husker, hvis kirke det er, og hvis lærdomme, vi følger.
Præsident Nelson har sagt: »I de kommende dage vil vi se de største tilkendegivelser af Frelserens kraft, som verden nogensinde har set … Han vil skænke de trofaste utallige privilegier, velsignelser og mirakler.«1
For mig og min hustru, Renee, er det at mødes med de hellige, hvor vi tjener, et af de største privilegier. Vi hører deres historier, bevidner deres tab, deler deres sorg og glædes over deres succes. Vi har vidnet mange af de velsignelser og mirakler, som Frelseren skænker de trofaste. Vi har mødt folk, der er gået igennem det umulige, der har lidt det utænkelige.
Vi har set tilkendegivelsen af Frelserens kraft hos en enke, der mistede sin mand, mens de var ude i Herrens ærinde i Bolivia.2 Vi har set den hos en ung kvinde i Argentina, der faldt ned under et tog og mistede sit ben, bare fordi nogen ville stjæle hendes mobiltelefon.3 Og hos hendes enlige far, der nu må få det hele til at hænge sammen og styrke sin datter efter en så uforklarlig grusom handling. Vi har set den hos familier, der mistede deres hjem og ejendele i brande i Chile blot to dage inden jul i 2022.4 Vi har set den hos dem, der lider efter svære skilsmisser og blandt uskyldige ofre for mishandling og misbrug.
Hvad giver dem kraften til at komme igennem så svære ting? Hvad giver dem det ekstra lag af styrke til at fortsætte, når alt synes tabt?
Jeg har fundet frem til, at den kilde til styrke ligger i tro på Jesus Kristus, når vi bevidst stræber efter at komme til ham og følge ham hver dag.
Profeten Jakob sagde: »Og han kommer til verden, så han kan frelse alle mennesker, hvis de vil lytte til hans røst; for se, han lider alle menneskers smerter, ja, hver eneste levende skabnings smerter, både mænds, kvinders og børns, som hører til Adams slægt.«5
Sommetider kan det at have tro på Jesus Kristus virke umuligt, næsten uopnåeligt. Vi kan tænke, at det at komme til Kristus kræver en styrke, kraft og perfektion, vi ikke har, og vi kan slet ikke finde energien til at gøre det hele. Men det, jeg har lært af alle disse mennesker, er, at det er troen på Jesus Kristus, der giver os energien til at påbegynde rejsen. Sommetider synes vi at tænke, »jeg må have orden på mit liv, før jeg kan komme til Kristus«, men sandheden er, at vi kommer til Kristus for at få orden på vores liv gennem ham.
Vi kommer ikke til Jesus, fordi vi er fuldkomne. Vi kommer netop til ham med alle vores mangler, og i ham kan vi blive »fuldkommengjort«.6
Hvordan begynder vi så at udøve blot en lille smule tro hver dag? For mig begynder det om morgenen: Når jeg vågner, beder jeg en bøn, i stedet for at se på min telefon. Bare en enkel bøn. Så læser jeg et skriftsted. Det hjælper mig med min ugentlige pagt, som jeg indgår ved at deltage i nadveren, om altid at erindre ham.7 Når jeg begynder min dag med en bøn og et skriftsted, kan jeg »erindre ham«, når jeg så ser på min telefon. Jeg kan »erindre ham«, når jeg har problemer og møder konflikter, og jeg prøver at løse dem, som Jesus ville.
Når jeg »erindrer ham«, føler jeg et ønske om at ændre mig, omvende mig. Jeg finder en energikilde til at holde mine pagter, og jeg føler Helligåndens indflydelse i mit liv og kan »holde hans befalinger, som han har givet [mig], så [jeg] altid må have hans Ånd hos [mig]«.8 Det hjælper mig til at holde ud til enden.9 I det mindste til dagens ende! Og på de dage, hvor det ikke lykkes mig at erindre ham hele dagen, så er han der alligevel og elsker mig og fortæller mig: »Det er i orden, du kan prøve igen i morgen.«
Selvom vi ikke er fuldkomne til at erindre ham, så glipper det aldrig for vor kærlige himmelske Fader at huske os.
En af de fejltagelser, vi ofte gør, er, at vi tror, at det at holde pagter, eller at de løfter, vi har givet Gud, svarer til en transaktion, vi laver med ham; jeg adlyder og han beskytter mig mod al ondt, der nogensinde kan ske mig. Jeg betaler min tiende, og jeg vil aldrig miste mit arbejde, eller der vil aldrig gå ild i mit hus. Men når tingene ikke går, som vi forventede, råber vi til Herren: »Er du ligeglad med, at jeg går under?«10
Vores pagter er ikke så meget af en transaktionel art, som de er af en transformativ.11 Gennem mine pagter har jeg modtaget Jesu Kristi helliggørende og styrkende kraft, som tillader mig at blive et nyt menneske, der kan tilgive det, der virker utilgiveligt, og overkomme det uoverkommelige. En bevidst erindring af Jesus Kristus er altid kraftfuldt, og det giver mig øget styrke til at »holde hans befalinger, som han har givet [mig]«.12 Det hjælper mig til at være flinkere, smile uden årsag, stifte fred,13 undgå konflikter og at lade Gud råde i mit liv.14
Når vores smerte eller vores nære og kæres smerte langt overstiger, hvad vi kan bære, så kan det at erindre Jesus Kristus og komme til ham, lette vores byrder, blødgøre hjerter og lindre smerten. Det er den kraft, der gav en far en styrke langt udover hans naturlige evne til at hjælpe sin datter gennem den fysiske og følelsesmæssige smerte ved at miste sit ben.
Da ældste Soares besøgte Argentina sidste år i juni og spurgte Flavia om hendes frygtelige ulykke, svarede hun trofast: »Jeg følte mig oprørt, jeg følte bitterhed, vrede og had, da det skete. Men noget, der hjalp mig var ikke at spørge: ›Hvorfor mig?‹, men i stedet bare ›hvorfor?‹ … Det førte mig tættere på andre og Herren … I stedet for at lægge afstand til ham, klyngede jeg mig til ham.«15
Præsident Nelson har sagt: »Belønningen for at holde pagter med Gud er himmelsk kraft – kraft, der styrker os til bedre at modstå vores prøvelser, fristelser og hjertesorger … Derfor har pagtsholdere ret til en særlig form for hvile.«16 Det er den form for hvile og fred, jeg så i øjnene hos enken, trods den daglige smerte hun følte ved savnet over sin mand.
Det Nye Testamente fortæller om en gang, hvor Jesus og hans disciple var ombord på en båd.
»Og der kom en voldsom hvirvelstorm, bølgerne slog ind over båden, så den var lige ved at fyldes.
Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde. Så vækkede de ham og sagde til ham: ›Mester, er du ligeglad med, at vi går under?‹
Og han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: ›Ti stille, hold inde!‹
Så sagde han til dem: ›Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?‹«17
Den historie har altid fascineret mig. Forventede Herren, at de brugte deres tro til at stilne stormen? Til at betvinge vindene? Tro på Jesus Kristus er følelsen af fred til at modstå stormen, at vide at vi ikke vil gå under, for han er med os ombord på båden.
Det er den slags tro, vi så hos de familier, vi besøgte efter brandene i Chile. Deres huse var brændt ned til grunden, de havde mistet alting. Og alligevel, da vi gik igennem det, der engang havde været deres hjem, og de fortalte os om det, de havde været igennem, følte vi, at vi stod på hellig jord. En søster sagde til min hustru: »Da jeg så, at de omkringliggende huse brændte, fik jeg et indtryk af, at der også ville gå ild i vores hus, at vi ville miste alt. Og i stedet for desperation, følte jeg en ubeskrivelig fred. På en eller anden måde følte jeg, at alt ville ordne sig.« At stole på Gud og holde vores pagter med ham forlener vores svaghed med styrke og vores sorg med trøst.
Jeg er taknemmelig for den mulighed, som Renee og jeg havde for at møde nogle af disse ekstraordinære hellige, for deres forbilledlige tro, styrke og udholdenhed. For historier om hjertesorg og skuffelse, der aldrig nogensinde kommer på forsiden af en avis eller går viralt. For de billeder, der aldrig bliver taget, af tårer og bønner efter et tab eller en svær skilsmisse, for de opslag, der aldrig bliver lavet, om den frygt, den sorg og den smerte, der bliver til at bære takket være tro på Jesus Kristus og hans forsoning. Disse mennesker styrker min tro, og det er jeg dybt taknemmelig for.
Jeg ved, at dette er Jesu Kristi Kirke. Jeg ved, at han står klar til at forlene os med sin kraft, hvis vi kommer til ham hver eneste dag. I Jesu Kristi navn. Amen.