Alle dine børn bliver oplært

Nylige naturkatastrofer i hele verden har rørt vores hjerte. De lidende børn, der er uskyldige ofre, berører os især. Vi har set børn uden familie til at forsørge, beskytte og elske dem. Vores hjerte ønsker at række ud og hjælpe på en eller anden måde – enhver måde, der kan lette deres lidelser og give dem håb. Vi er taknemlig for de muligheder, vi har for at yde hjælp. Vi finder opmuntring i den indsats, der ydes af mange, som hjælper disse børn.

Men vi behøver ikke se langt for at finde børn, der lever under andre og dog vanskelige forhold. Ubevidst overser vi måske disse børn i vores midte. Er vi virkelig opmærksom på de store farer, der omgiver vore egne børn? Vi kan sædvanligvis se, om deres fysiske behov bliver dækket, men hvad med deres åndelige behov? Kender de lyset og freden i Jesu Kristi evangelium? I skrifterne lærer vi: »Alle dine børn bliver oplært af Herren, og stor bliver børnenes fred.«¹

Børn har brug for den fred, der kommer af at vide, at de har en kærlig himmelsk Fader, som sendte sin Søn, Jesus Kristus, for at bringe lys og håb til verden. Det er op til os som voksne at lede børn til den fred og det lys.

Nogle børns åndelige tilstand i verden i dag er gengivet i et maleri af den danske maler Carl Bloch. Maleriet illustrerer smukt en beretning fra skriften, der står i Johannesevangeliet, kapitel 5. Kristus, helbrederen og trøsteren, er fokus for maleriet. Han løfter et tæppe over en mand, som har været syg siden fødslen. Manden venter på helbredelsens mirakel ved Betesda dam, men han har ingen til at hjælpe sig. Mens han venter og håber på et mirakel, står Kristus foran ham med magt til at helbrede ham.

På maleriet er der flere figurer i baggrunden, men ingen af dem ser direkte på Kristus. Herren er i deres midte, og dog ser kun én mand ham som det, han er. Alle de andre synes at være i gang med deres daglige virke, uvidende om Jesu store magt og det mirakel, der er ved at ske i deres midte. Et lille barn og en kvinde, måske hans mor, kan ses af Jesus; alligevel er deres øjne ligesom de andres rettet mod et andet sted. Denne kvinde er i selveste Frelserens nærhed og forsømmer at rette barnets opmærksomhed på Frelseren. Jeg tænker på, om vi også er gået glip af denne mulighed for at komme til Kristus? Distraherer livets oplevelser os og sløver vores åndelige blik, så vi ikke fokuserer på det, der har størst betydning? Jeg tænker på, om vi går glip af muligheder for at lære af Herren og mærke hans kærlighed? Går vi glip af muligheder for at fortælle andre – især børn – om det, der har størst betydning, Jesu Kristi evangelium? Vi har alle set børn og unge stå ventende i store grupper, forvirrede og med et ønske om at vide, hvad der betyder mest.

Jeg kan næsten høre dette barn og andre børn udbryde de ord, som så mange af os har sunget: »Lær mig at leve i lyset.« Husk ordene:

Lærer vi vore børn at kende, føle og glæde sig over skønheden, kraften og miraklerne i Jesu Kristi evangelium? Præsident Gordon B. Hinckley har rådet os: »Lad os nære vore børn med hensyn til ham, som vi kalder Herren Jesus Kristus. Lad os lære vore børn de storslåede, frelsende principper i evangeliet.«³ Børn har brug for at vide, at det at have tro på Frelseren og at følge ham hjælper dem til at modtage fred i denne urolige verden.

Hvordan underviser vi vore børn? Vi kan følge Frelserens eksempel. I Mormons Bog læser vi om den opstandne Frelsers tilsynekomst for indbyggere på den vestlige halvkugle. Mens han underviste folk, samlede han børnene omkring sig. Han knælede og bad sammen med børnene og for dem. Han velsignede børnene en efter en. Han glædede sig over deres tilstedeværelse og åbnede himlene, så børnene kunne blive undervist fra det høje.

Når I medtager børn ved familiens måltider, når I involverer dem i daglig familiebøn og skriftstudium og ved jeres familieaften, følger I Frelserens eksempel ved at elske og undervise dem. Når I gør det, så lad dem vide, at jeres familie sammen stræber efter at holde befalingerne og efter at være værdige til at blive en evig familie. Det kan ske i sådanne uformelle situationer, hvor man sidder alene sammen med dem, at Ånden tilskynder os til at stille det helt rigtige spørgsmål eller sige det helt rigtige, som hjælper vore børn med at kende og føle Herrens lys. Hvis vi sørger for mulighederne, vil Ånden vejlede os.

Vi har vidunderlige og dygtige børn i vores midte. Vi kan hjælpe dem med at finde fred i dette liv og i det tilkommende.

Børn har brug for at opleve Kristi lys, så de kan vælge lyset og modstå mørket. Moses havde en mirakuløs oplevelse, da han blev forklaret og så Gud med sine åndelige øjne. Da Moses var blevet undervist af Gud og havde set hans herlighed og værk, kom Satan til Moses med mørke og forvirring. Fordi Moses havde oplevet Guds lys og herlighed, kunne han kende forskel. Han stod frimodigt over for Satan og sagde: »Hvem er du? Thi se, jeg er en Guds søn.«⁴

Børn har brug for at blive fyldt med evangeliets lys, så de, når fristelsen kommer, kan sige: »Jeg ved, hvem jeg er. Jeg er Guds barn. Jeg ved, hvad jeg skal gøre. Jeg skal døbes, modtage Helligånden og holde befalingerne.« Så kan børnene sige: »Jeg ved, hvad jeg kan blive. Jeg kan blive en retfærdig ung pige« eller »Jeg kan blive en retfærdig ung mand og modtage Guds præstedømme.« Børn fyldt med denne viden og lys kan beslutte at afvise mørket og vende sig mod evangeliets lys og fred.

Børn, som har evangeliet dybt i deres hjerte, genkender Herrens hånd i deres tilværelse. Børn ved mere, end vi sommetider antager, og de kan gøre mere, end vi sommetider tror. Jeg har lært, at børn, som har evangeliets lys, virkelig tror. De tvivler ikke. Samantha på 11 sagde: »Jeg ved, at evangeliet er sandt, fordi jeg kan mærke det.« Den treårige Benjamin sagde: »Jeg ved, at min himmelske Fader hører og besvarer mine bønner, fordi han elsker mig.« Børn, som har evangeliets lys, siger: »Jeg ved, at Helligånden leder mit liv, fordi jeg føler mig glad, når jeg vælger at følge dens tilskyndelser.«

Sam er ved at lære at forstå de følelser, der kommer fra Helligånden. Da hans mor spurgte, »Hvem er Helligånden?« sagde han, »det er en varm følelse indeni mig.« Sam forstod også, at da hans lille to uger gamle bror var syg, var det Helligånden, der ansporede ham til at bede om Herrens hjælp.

Kan I føle disse børns fred?

At undervise børn kræver mere end et ønske. Det kræver flid fra vores side. Jeg nævnte tidligere sangen »Lær mig at leve i lyset«, skrevet af Clara McMaster. Søster McMaster fortalte mig, at mens hun tjente i Primarys hovedbestyrelse, fik hun opgaven at skrive en sang om at undervise børn. Hun oplevede det som en meget skræmmende opgave og bad for at finde ud af, hvordan hun skulle begynde og færdiggøre denne opgave.

Efter stor indsats afleverede hun resultatet for blot at få at vide, at det ikke var helt rigtigt endnu. Hun fik ikke at vide, hvad der skulle ændres, blot at hun skulle fortsætte, indtil det var rigtigt. Hun var åndeligt udkørt og vidste ikke, hvordan hun skulle fortsætte. Igen søgte hun vejledning fra Herren, foretog ændringer og indsendte næste udgave. Denne proces fortsatte tre gange, indtil hun endelig fik at vide, at det var rigtigt, og at hun ikke skulle ændre noget.

Selv om søster McMaster mange gange ønskede at give op, så arbejdede hun flittigt med det, som hun var blevet bedt om at gøre, og det, som hun håbede ville velsigne børnene. Hendes inspirerede musik er blevet sunget af voksne og børn i mange lande og på mange sprog. Denne sang repræsenterer mit hjertes ønske – at alle børn lærer at vandre i lyset fra Jesu Kristi evangelium. Denne sang begynder med et barns bøn: »Lær mig at leve i lyset« og slutter med en forpligtelse: »Sammen, sammen vi følger dit bud.«⁵

Det kræver tid og kræfter at undervise børn, men vi må ikke blive distraheret eller give op. Vore børn har virkelig brug for opfyldelsen af løftet: »… og stor bliver børnenes fred.«⁶ Intet barn må tvivle på, at han eller hun er elsket af vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Lad alle børn vide, hvem de er, hvad de skal gøre, og hvad de kan blive.

Jeg er så taknemlig for alle, som rækker ud til børn, som elsker dem og underviser dem i, at de uanset deres jordiske forhold kan mærke fred i evangeliets lys og kan modtage Herrens løfter.

Jeg vil gerne tale direkte til børn over hele verden. Jeg har mødt nogle af jer her og nogle af jer på steder som Afrika, Filippinerne, Korea og for nylig i Ukraine og Rusland. Jeg har besøgt jer i Primary og tilmed på børnehospitaler. Jeg håber, at I ved, hvor meget I er elsket af jeres familie, jeres primarylærere og vigtigst af alt af jeres himmelske Fader og Jesus Kristus.

Acceptér aldrig mindre end de privilegier og velsignelser, som Gud tilbyder jer. De standarder, som I holder med hensyn til påklædning, sprog og adfærd er ydre tegn på jeres indre forpligtelse til at følge vor himmelske Faders plan for os.

Jeres indflydelse på mig er større, end I kan forestille jer. Tak for den glæde og det håb, som I giver mig i mit hjerte og i hjertet hos jeres primaryledere og især hos jeres forældre. Husk at sige tak til dem, der elsker og underviser jer. Jeg ved, og jeg ønsker, at I ved, at I er børn af Gud, vor himmelske Fader, som elsker jer, og I kan bede til ham når som helst og hvor som helst. Prøv altid at huske samt følge Jesus Kristus, og det vil give jer lys og fred i jeres tilværelse nu og håb om evighederne. Dette bærer jeg vidnesbyrd om i Jesu Kristi navn. Amen.