En til

Brødre og søstre, for nogle få uger siden havde søster Ballard og jeg den glæde at tale til missionærerne ved Missionærskolen i Provo. Vi var glade for at se deres strålende, ivrige ansigter og føle tilstedeværelsen af Herrens Ånd. Disse prægtige missionærer er godt på vej til at dele budskabet om genoprettelsen af Jesu Kristi evangelium med verden. Vi takker forældre, biskopper, stavspræsidenter og især vore unge mennesker, fordi de har været modtagelige over for profetens anmodning om en mere gennemgribende åndelig forberedelse for at tjene Herren.

Da vi »hævede standarden« for missionering, sagde præsident Gordon B. Hinckley: »Dette værk er krævende. Det kræver styrke og livskraft. Det kræver mental skarpsindighed og kapacitet. Det kræver tro, ønske og hengivenhed. Det kræver rene hænder og et rent hjerte.«

Han fortsatte med at sige, at »den tid er kommet, hvor vi skal hæve standarden hos dem, som bliver kaldet til at tjene som ambassadører for Herren Jesus Kristus … Vi kan ganske enkelt ikke tillade dem, som ikke har opfyldt kravene med hensyn til værdighed, at gå ud i verden og forkynde evangeliets glade budskab« (»Missionering«, Verdensomspændende oplæringsmøde for ledere, 11. jan. 2003, s. 17).

I dag ønsker vi mere kvalificerede missionærer, unge mænd, der har forberedt sig til at tjene ved at acceptere vores profets udfordring om at »udøve selvdisciplin, at leve på et højere stade end verdens lave standarder, at undgå overtrædelse og følge den højere standard i alle deres aktiviteter« (»Missionering«, s. 17).

Herrens værk i vores 339 missioner udfolder sig, så vi må øge vores indsats for at hver 12-årig dreng værdigt bliver ordineret som diakon; hver 14-årig som lærer; hver 16-årig som præst, og at hver 18 til 19-årig værdigt modtager Det Melkisedekske Præstedømme. Vi kan gøre dette ved at fylde vore unge mænds hjerte med en kærlighed til Herren, en forståelse og påskønnelse af hans forsoning og en klar vision af genoprettelsens under.

Når vores unge forstår betydningen af evangeliets genoprettelse og selv ved, at Gud er vores himmelske Fader, og at han elsker alle sine børn, at Jesus er Kristus, og at de sammen personligt besøgte Joseph Smith for at påbegynde denne, tidernes sidste uddeling, vil de ønske at hjælpe til med at bære dette budskab ud til verden. Når vores unge ser Mormons Bog som et håndgribeligt bevis på, at genoprettelsens budskab er sandt, så vil de blive fyldt med et ønske om at gøre deres del for at undervise vor himmelske Faders børn i disse sandheder.

Missionærerne på missionærskolen fortalte os, hvad der ville have hjulpet dem mest i deres missionsforberedelse. Frem for alt ønskede de, at de havde –

• lært lærdommene bedre at kende ved fokuseret skriftstudium.

• lært, hvordan man studerer og oprigtigt beder.

• været mere disciplineret og arbejdet hårdere.

• haft en bedre forståelse af, hvad der var forventet.

• haft flere undervisningsmuligheder.

• haft flere omhyggelige interviews med biskopper og forældre.

Brødre og søstre, sammen kan vi undervise alle vore unge i Kirken i Jesu Kristi evangelium i dets enkelhed og kraft. I samarbejde med forældre kan vi hjælpe dem med at forberede sig til en mission og til livslang tjeneste. Lad os gå fremad og søge efter hver eneste af vore værdifulde unge uafhængig af deres aktivitetsniveau og få det Kristi lys, der er i dem, til at skinne klarere. Præsident Boyd K. Packer har sagt: »Kristi lys er lige så universelt som solskinnet selv. Hvor som helst der er menneskeligt liv, findes Kristi ånd. Hver levende sjæl har den … Det er den, der inspirerer til alt, der vil velsigne og gavne menneskeheden. Den nærer selve godheden« (»Kristi lys«, Liahona, apr. 2005, s. 13).

Så vi ved, at alle har Kristi lys inden i sig. Vores ansvar som forældre, lærere og ledere er at nære det lys i vores unge, indtil vidnesbyrdets flamme brænder dybt i deres hjerte og sjæl, og derpå at opmuntre hver af dem til at tage den flamme og bruge den til at hjælpe med at nære Kristi lys hos andre.

Selvfølgelig ved modstanderen dette, og han arbejder på overtid for at påvirke nogle af vore unge, så de ignorerer Kirkens lærdomme. Det er derfor forældre, ledere og lærere har brug for at rådgive sig med hinanden og kende hver eneste ung mand og ung pige – hver eneste. Hvad enten de er aktive eller ej, så skal vi kende dem.

Det er sandt, at standarden er blevet hævet for vore missionærer. Dette betyder, at standarden også er blevet hævet for forældre og ledere. Vi har alle brug for at øge vores tro og udfolde vore bestræbelser på at give hver ung mand mulighed for at tjene.

Præsident Hinckley udtrykte sin bekymring: »Vi har brug for flere missionærer. Budskabet om at hæve missionærkvalifikationerne var ikke et signal om at udsende færre missionærer, men snarere en opfordring til forældre og ledere om at arbejde sammen med de unge mænd tidligere for at forberede dem til missionering og holde dem værdige til sådan tjeneste. Alle unge mænd, som er værdige og fysisk og følelsesmæssigt i stand hertil bør forberede sig til at tjene i dette yderst vigtige værk« (»Til Kirkens biskopper«, Verdensomspændende oplæringsmøde for ledere, 19. juni 2004, s. 24).

Præsidenten sagde med henvisning til de unge kvinder noget lignende: »Der [har] været en vis misforståelse angående tidligere råd vedrørende enlige søstre, der tjener som missionærer. Vi har brug for en del unge kvinder. De udfører et bemærkelsesværdigt arbejde. De kan komme ind i hjem, hvor ældsterne ikke kan. Men vi må huske på, at unge søstre ikke har pligt til at tage på mission. De bør ikke føle, at de har en pligt, som kan sammenlignes med den, de unge mænd har, men en del ønsker at tage af sted« (»Til Kirkens biskopper«, s. 27).

Brødre og søstre, der er en utrolig mængde arbejde, der skal gøres. Herrens ånd ruger over mange af verdens nationer. Døre, der tidligere var lukket, åbnes nu for os. Vi har brug for flere hårdtarbejdende missionærer med stærke vidnesbyrd for at nå flere af vor himmelske Faders børn, der findes på steder, der nu er tilgængelige for os. Disse er vore brødre og søstre, og vi har et ansvar for at undervise dem i genoprettelsens budskab.

Vi ved, at der sker storslåede ting for dem, der trofast tjener på fuldtidsmissioner. Missionering er ikke let, men det har en uendelig stor værdi. De, der tjener og vender hjem med ære, har etableret en levemåde med tjeneste, der vil velsigne deres egen tilværelse og tilværelsen for de generationer, der vil komme efter. De vender hjem og er bedre forberedte til at være stærke ledere og lærere i Kirkens organisationer. De vender hjem og er bedre forberedte til at være retfærdige fædre og mødre, der kan undervise deres børn i evangeliet. Fuldtidsmissionering er en velsignelse for dem, som missionærerne finder og underviser, lige så vel som det er for missionærerne selv.

Nu har vi en særlig anmodning til jer biskopper og grenspræsidenter. Vi er klar over, at I allerede kender dem, der har høje standarder, og som forbereder sig på at tage på mission i løbet af dette år. Hvad vi ønsker, at lederne i hver enhed skal gøre, er at rådføre sig med forældre og bede om at finde mindst en til ung mand, udover dem, der allerede har forpligtet sig, som kan blive kaldet til at tjene. Hvis de mere end 26.000 enheder i Kirken sender alle dem, de allerede har planlagt at sende ud i missionsmarken plus en til så vil antallet af missionærer være overvældende, og vi vil nærme os vores guddommelige mandat om at få evangeliet ud til hver nation, stammer, tungemål og folk. Selvfølgelig skal disse missionærer være værdige, trofaste, ved godt helbred og fuldt forpligtede. Måske er denne en til ikke klar lige nu. Så vi beder forældre og medlemmer af stavs- og menighedsråd om at stole på Helligåndens oplysende kraft, så I kan vide, hvem I kan hjælpe med at gøre sig klar til at blive kaldet i år.

Når I rækker ud til dem, så husk venligst på en oplevelse, som en af mine venner havde. Han havde aldrig nogensinde ejet en hest, da han giftede sig med en vidunderlig kvinde, der elsker heste. Han ønskede at imponere sin nye hustru og sagde derfor en aften, at han ville gå ud på engen og lære et føl at blive ledt. Han vejede mere end føllet. Han vidste mere end føllet. Han gik ud fra, at alt han skulle gøre, var at hive i føllets trækreb, og så ville føllet før eller siden følge efter. Han var sikker på, at det ville være overstået hurtigt og let.

Han bandt trækrebet til grimen, stillede sig foran føllet og trak. Føllet strittede imod. Min ven trak til, og føllet rørte sig ikke ud at stedet. Så han trak af alle kræfter, og føllet faldt. Han gentog dette adskillige gange, indtil han indså, at på blot fire eller fem minutter havde han med held lært føllet at falde om. Alt, hvad han skulle gøre, var at stille sig foran føllet, tage fat i rebet og så faldt det.

Hans hustru, der havde set til, foreslog til sidst, at i stedet for at stå foran føllet og hive, så skulle han prøve at lægge rebet om føllet og blot gå ved siden af. Til min vens ærgrelse så virkede det.

Det ser ud til, at der er noget i hver af os, der stritter imod, når vi bliver beordret eller skubbet eller trukket. Men hvis nogen lægger en arm rundt om en ung mand og vandrer ved siden af ham, så er det sandsynligt, at han vil følge efter med et ønske om at tjene. Husk venligst dette, når I styrker vidnesbyrdet hos en til, der kan tjene.

Må jeg komme med tre forslag, som I kan overveje som en hjælp til at etablere en god tradition med tjeneste ved missionering i jeres familie, stave og menigheder?

For det første så vær sikker på, at jeres unge forstår, hvem de er. Fra deres første dag i Primary synger vores børn »Jeg er Guds kære barn« (Salmer og sange, nr. 195). Hjælp dem til at forstå, hvad det virkelig betyder at være Guds kære barn. Mind dem om, at de er her på netop dette tidspunkt i verdens historie med evangeliets fylde lige ved hånden, fordi de traf tapre valg i forudtilværelsen. Vore unge må stå for retfærdighed og sandhed. De har brug for et billede af de velsignelser, som de kan få, når de viser deres kærlighed for vor himmelske Fader og for Herren Jesus Kristus gennem deres villighed til at tjene.

For det andet, så undervis i lærdommene. Mens aktiviteter og sociale begivenheder har deres behørige plads i vores ungdomsprogram, så er det lærdommene, der omvender og forpligter. Vore unge har ret til at forvente, at deres forældre og kirkeledere og lærere vil sørge for, at de kender og forstår Jesu Kristi evangelium. Helligånden vil bekræfte sandheden i deres hjerte og vil tænde Kristi lys i deres sjæl. Og så har du en til fuldt forberedt missionær. I går foreslog ældste Richard G. Scott, at Forkynd mit evangelium, det nye materiale, som vores missionærer nu bruger for at undervise i evangeliet, kan være en god hjælpekilde for jer.

Endelig ved vi, at det måske ikke er godt for nogle af vore unge mænd og unge kvinder at udsættes for en fuldtidsmissions hårdhed og udfordringer. Hvis præstedømmelederne fritager jer fra at tjene en fuldtidsmission, så beder vi jer og jeres familie om at acceptere beslutningen og komme videre. I kan forberede jer til at deltage i templets frelsende ordinancer og finde andre måder at tjene på. Og vi beder alle vore medlemmer om at støtte og om at vise stor kærlighed og forståelse for at hjælpe alle vore trofaste unge i deres forskellige kirkekaldelser.

Brødre og søstre, jeg tilføjer mit vidnesbyrd om Herren Jesu Kristi guddommelige mission og beder til, at han vil velsigne os i vores indsats for at inspirere og motivere flere af vore unge og vore ægtepar til at tjene på fuldtidsmission. I Jesu Kristi navn. Amen.