Vær et eksempel

Mine kære søstre, både jer, som er forsamlet i dette storslåede konferencecenter, og jer, som modtager dette via satellit over hele verden, jeg beder om, at I vil bede for, at jeg må leve op til det ansvar, som er mit, ved at tale til jer.

Vi er blevet opbygget og inspireret af budskabet fra Unge Pigers præsidentskab, den smukke musik, vi har hørt, og selve ånden ved dette møde. Vi har opnået en fornyet påskønnelse af profeten Joseph Smith, for hans liv og for Jesu Kristi gengivne evangelium.

Kirkens Første Præsidentskab elsker jer og har tillid til jer og til jeres ledere. I er eksempler på retskaffenhed i en verden, som desperat har brug for jeres påvirkning og jeres styrke.

Måske er jeres krigsråb den udfordring, som apostlen Paulus gav til sin elskede Timotheus: »Vær et forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed.«¹

I dag kan eftergivenhed, umoral, pornografi og stærkt gruppepres kaste mange ud på syndens hav, hvor de lider skibbrud på de tabte muligheders, de spildte velsignelsers og de knuste drømmes skarpe rev.

Dyrebare unge piger, I mødre, lærere og ledere og vejledere for Unge Piger, må jeg dele nogle tanker og forslag med jer for at vejlede jeres skridt gennem jordelivet og til vor himmelske Faders celestiale rige. Jeg har opdelt mit adfærdskodeks i fire dele:

• I har en arv, ær den.

• I vil møde fristelser, modstå dem.

• I kender sandheden, efterlev den.

• I har et vidnesbyrd, del det.

For det første har I en arv, ær den. Fra ordene på Sinajbjerget lyder en torden i vore ører: »Ær din far og din mor.«²

Hvor jeres forældre dog elsker jer, hvor de dog beder for jer. Ær dem.

Hvordan ærer I jeres forældre? Jeg kan godt lide William Shakespeares ord: »Den elsker slet, som skjuler kærligheden.«³ Der er utallige måder, hvorpå I kan vise sand kærlighed til jeres mor og jeres far. I kan adlyde dem og følge deres lærdomme, for de vil aldrig føre jer på afveje. I kan behandle dem med respekt. De har ofret meget og ofrer stadig meget på jeres vegne.

Vær ærlige over for jeres mor og jeres far. En afspejling af en sådan ærlighed over for jeres forældre er at kommunikere med dem. Undgå at give dem den kolde skulder. Ofte tikker uret højere, og viserne bevæger sig langsommere, når natten er mørk, det er sent, og en dyrebar datter endnu ikke er kommet hjem. Hvis I bliver forhindret, så ring til dem: »Mor, far, vi er OK. Vi gjorde bare holdt for at få noget at spise. Bare rolig, vi har det godt. Vi er snart hjemme.«

For flere år siden, da jeg var ved et ungdomsmøde på Clarkston kirkegård i Utah, hvor man så den mindesten, der står på Martin Harris’ grav, et af de tre vidner til Mormons Bog, lagde jeg mærke til en anden sten – en lille sten, hvor der stod et navn og dette gribende vers: »Et lys i vores hjem er slukket, en stemme vi elskede er tavs. Et sted er ledigt i vores hjerte, og det kan aldrig udfyldes.«

Vent ikke til dette lys i jeres hjem er slukket, vent ikke til den stemme, I elskede, er tavs, før I siger: »Jeg elsker dig, mor, jeg elsker dig far.« Tiden er nu inde til at tænke, og tiden er inde til at takke. Jeg stoler på, at I vil gøre begge dele. I har en arv, ær den.

Det næste i vores adfærdskodeks: I vil møde fristelser, modstå den.

Profeten Joseph Smith stod over for fristelser. Kan I forestille jer den latterliggørelse, den foragt, den hån, som han blev overdynget med, da han erklærede, at han havde set et syn? Jeg tror, at det blev næsten uudholdeligt for drengen. Han vidste uden tvivl, at det ville være lettere at trække sine udtalelser vedrørende synet tilbage og bare fortsætte med et normalt liv. Imidlertid gav han ikke op. Dette er hans ord: »Jeg havde virkelig set et lys, og midt i det lys så jeg to personer, og de talte virkelig til mig, og selv om jeg blev hadet og forfulgt, fordi jeg sagde, at jeg havde set et syn, var det alligevel sandt … Thi jeg havde set et syn; jeg vidste det, og jeg vidste, at Gud vidste det, og jeg kunne ikke fornægte det.«⁴ Joseph Smith underviste i mod ved eksemplets magt. Han mødte fristelse og modstod den.

Mange af jer kender skuespillet Camelot. Jeg vil gerne fortælle jer om en af mine yndlingsreplikker fra denne forestilling. Efterhånden som vanskelighederne mellem kong Arthur, Sir Lancelot og dronning Guinevere bliver større, advarer kong Arthur: »Vi må ikke lade vore lidenskaber ødelægge vore drømme.« Denne bøn vil jeg gerne efterlade hos jer i aften. Lad ikke jeres lidenskaber ødelægge jeres drømme. Modstå fristelse.

Husk ordene fra Mormons Bog: »Ugudelighed har aldrig været lykke.«⁵

Dette råd er væsentligt for jeres succes og lykke: »Vælg jeres venner med omhu.« Vi har tendens til at blive ligesom dem, vi beundrer, og det er normalt vore venner. Vi skal være sammen med dem, der ligesom os ikke planlægger midlertidig behagelighed, overfladiske mål eller små ambitioner – men med dem, som værdsætter det, som har størst betydning, ja, de evige mål.

Bevar et evigt perspektiv. Lad der være et tempelægteskab i jeres fremtid. Der findes ikke en scene så smuk, et tidspunkt så helligt som denne særlige dag, hvor I bliver viet. Der og da får I et glimt af celestial glæde. Vær opmærksom; tillad ikke fristelse at frarøve jer denne velsignelse.

Lad enhver beslutning, I overvejer, gå gennem denne prøve: Hvad gør det ved mig? Hvad gør det for mig? Og lad ikke jeres adfærdskodeks lægge vægt på: »Hvad vil andre tænke om mig«, men i stedet: »Hvad tænker jeg om mig selv?« Vær påvirket af denne lille, stille stemme. Husk, at en person med myndighed lagde sine hænder på jeres hoved, dengang I blev bekræftet, og sagde: »Modtag Helligånden.« Åbn dit hjerte – ja, hele din sjæl – for den lyd, som kommer fra den særlige stemme, som vidner om sandheden. Profeten Esajas lovede: »Med egne ører skal du høre et ord, der lyder …: ‘Her er vejen, den skal I følge!’«⁶

Tendensen i vor tid er eftergivenhed. Rundt omkring os ser vi filmskærmens afguder, heltene på sportspladsen – dem, som mange unge mennesker længes efter at ligne – som lader hånt om Guds love og bortrationaliserer syndige handlinger, tilsyneladende uden konsekvenser. Tro det ikke! Regnskabets time kommer – bogen gøres op. Enhver Askepot har sin midnat – den kaldes dommens dag, livet store eksamen. Er I forberedt? Er I tilfredse med jeres egen indsats?

Hjælpen kan komme til jer fra mange kilder. En af dem er jeres patriarkalske velsignelse. En sådan velsignelse indeholder kapitler fra jeres livs bog om evige muligheder. Læs jeres velsignelse ofte. Studér den omhyggeligt. Vær vejledt af dens advarsler. Lev, så I fortjener dens løfter.

Hvis nogen er snublet på sin rejse, er der en vej tilbage. Denne proces kaldes omvendelse. Vor Frelser døde for at give jer og mig denne velsignede gave. Selv om vejen er vanskelig, er løftet virkeligt: »Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne.«⁷ »Jeg … husker ikke længere på deres synd.«⁸ I vil møde fristelse, det er min bøn, at I vil modstå den.

Det næste i vores adfærdskodeks: I kender sandheden, efterlev den.

Efter Joseph Smiths syn i den hellige lund, modtog han ingen besked de næste tre år. Kan I forestille jer, hvordan I ville have det, hvis I havde set Gud Faderen og Jesus Kristus, hans Søn, hvis Kristus havde talt til jer, og I derpå ikke hørte noget yderligere eller havde nogen kommunikation i tre år? Ville I begynde at tvivle? Ville I spekulere på eller stille spørgsmål om hvorfor? Profeten Joseph Smith spekulerede ikke, han stillede ikke spørgsmål, han tvivlede ikke på Herren. Han havde modtaget sandheden, og han efterlevede den.

Mine kære unge venner, I er blevet holdt tilbage for at komme frem på dette særlige tidspunkt, hvor Jesu Kristi evangelium er blevet gengivet til jorden. Præsident Gordon B. Hinckley sagde om evangeliet og vidnesbyrd: »Det, som vi kalder vidnesbyrd … er … lige så virkeligt som enhver anden kraft på jorden … Det findes i ung såvel som gammel … Det fører visheden med sig om, at der er et formål med livet, at nogle ting betyder langt mere end andre, at vi befinder os på en evig rejse, og at vi skal stå til regnskab over for Gud.«⁹

I er blevet undervist i evangeliets sandheder af jeres forældre og af jeres lærere i Kirken. I vil fortsætte med at finde sandhed i skrifterne, i profeternes lærdomme og ved inspiration, hvilket kommer til jer, når I bøjer jeres knæ og søger Guds hjælp.

Husk, at tro og tvivl ikke kan eksistere i det samme sind på samme tid, for den ene vil drive den anden væk. Kast tvivlen bort. Dyrk troen. Stræb altid efter at beholde den barnlige tro, som kan flytte bjerge og bringe himlen tættere på hjertet og hjemmet.

Når jeres vidnesbyrd om evangeliet, om Frelseren og om vor himmelske Fader er solidt funderet, vil det påvirke alt det, I gør i hele jeres liv. Det vil være med til at afgøre, hvordan I tilbringer jeres tid og hvem, I vælger at være sammen med. Det vil påvirke den måde, I behandler jeres familie på, hvordan I er sammen med andre. Det vil bringe kærlighed, fred og glæde i jeres liv. Det bør hjælpe jer med at beslutte jer til at være sømmelig i jeres påklædning og jeres tale. I det sidste år eller deromkring har vi lagt mærke til en dramatisk ændring i den måde, nogle af vore unge piger klæder sig på. Tøjstilen ændrer sig, og mode kommer og går, men hvis tøjstilen er usømmelig, er det vigtigt, at I unge piger undgår den. Når I klæder jer sømmeligt, viser I respekt for jeres himmelske Fader og for jer selv. På dette tidspunkt, hvor moden er formet efter den utilstrækkelige påklædning nogle af de nuværende film- og musikidoler har på, kan det være svært at finde sømmeligt tøj i butikkerne. Det er dog muligt, og det er væsentligt. Apostlen Paulus erklærede: »Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? … Guds tempel er helligt, og det tempel er I.«¹⁰ I kender sandheden; efterlev den.

Til sidst, I har et vidnesbyrd, del det. Undervurdér aldrig jeres vidnesbyrds langtrækkende virkning. I kan styrke hinanden, I har styrke til at lægge mærke til dem, som andre ikke lægger mærke til. Når I har øjne, der ser, ører, der hører og et hjerte, der føler, kan I række ud og redde andre på jeres alder.

For at illustrere dette, vil jeg gerne fortælle jer om en oplevelse, som fandt sted for flere år siden, da søster Monson havde været på hospitalet på grund af et fald. Hun bad mig om at gå i supermarkedet og købe nogle få ting. Det var noget, som jeg ikke havde gjort før. Jeg havde en indkøbsliste, hvor der også stod kartofler. Jeg fandt hurtigt en indkøbsvogn og lagde nogle kartofler ned i den. Jeg kendte slet ikke de plastikposer, som man normalt lægger varer ned i. Mens jeg kørte med indkøbsvognen, faldt kartoflerne ud af nogle små åbninger bag på vognen og ned på gulvet. En pligtopfyldende servicemedarbejder kom hurtigt til hjælp og råbte: »Lad mig hjælpe dig!« Jeg forsøgte at fortælle hende, at min vogn var i stykker. Det var først der, jeg fik at vide, at alle vogne havde disse to huller bagpå, og at de var beregnet til små børns ben.

Dernæst tog medarbejderen min indkøbsliste og hjalp mig med at finde hver eneste ting. Så sagde hun: »Du er biskop Monson, er du ikke?«

Jeg svarede, at for mange år siden havde jeg virkelig været biskop. Hun fortsatte: »Dengang boede jeg på Gale Street i din menighed og var ikke medlem af Kirken. Du sikrede dig, at de piger, som var medlemmer, kontaktede mig hver uge og tog mig med til GUF og andre aktiviteter. Det var gode, unge piger, hvis venskab og venlighed rørte mig. Jeg vil gerne have, at du ved, at det venskab, du arrangerede for mig, førte til, at jeg blev døbt og bekræftet som medlem af Kirken. Det har været en stor velsignelse i mit liv,« sagde hun, »og jeg takker dig for din venlighed.«

I kan bære jeres vidnesbyrd på mange måder – ved de ord, I taler, ved jeres eksempel, ved den måde, hvorpå I lever jeres liv.

Må vi hver især følge profeten Josephs storslåede eksempel. Han underviste i sandheden, han efterlevede sandheden, han fortalte om sandheden. I har et vidnesbyrd, del det.

Mine kære søstre, må Gud velsigne jer. Vi elsker jer, vi beder for jer. Husk, at I ikke er alene. Herren har lovet jer: »Jeg vil gå foran jer. Jeg vil være på jeres højre og venstre side; min Ånd skal være i jeres hjerter og mine engle rundt omkring jer til at styrke jer.«¹¹

I morgen er det påske. Må vore tanker denne påskeaften gå til ham, som sonede for vore synder, som viste os, hvordan vi bør leve, hvordan vi skal bede, og som ved sine egne handlinger viste os, hvordan vi skal gøre det. Guds Søn, som blev født i en stald og lå svøbt i en krybbe, byder os hver især at følge ham. »Han lever! Vor Forløser stor, ej tolkes kan vor fryd på jord.«¹² Må hans ånd være med jer altid. Dette er min bøn i hans hellige navn – Herren Jesus Kristus. Amen.