Hvad vil I?

Det er altid svært at følge dette storslåede kor. Endnu engang tak til koret for jeres smukke musik.

»Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple.

Han ser Jesus komme gående og siger: ›Se, dér er Guds lam.‹

De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus.

Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han: ›Hvad vil I?‹« (Joh 1:35-38).

I dag finder vi i verden en søgen efter svar på spørgsmålet: »Hvad vil I?« på så mange forskellige måder. For mange sår frø fra en frugt, som aldrig vil nære en evig sjæl.

Lad mig illustrere dette med en oplevelse, som det centraleuropæiske områdepræsidentskab havde, da vi rejste med tog på vej til et møde. Vi udnyttede tiden sammen til at tale om vore opgaver. Manden, som sad på den anden side af mellemgangen, blev nysgerrig omkring vores samtale. Til sidst spurgte han: »Er I protestanter eller katolikker?« Vi svarede: »Ingen af delene. Vi er medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.« Han bekræftede, at han havde hørt om Kirken, men fortsatte så med at sige: »I kommer aldrig ret langt i dette land. Regeringen anerkender kun den katolske og den protestantiske kirke. De er de eneste, som modtager offentlig, økonomisk støtte. En kirke kan ikke fungere uden offentlig, økonomisk støtte.«

Vi prøvede at forklare, at vores kirke klarer sig godt uden offentlige midler – at vi bruger Herrens tiendelov. Han insisterede på, at vores kirke ikke ville nå ret langt i hans land og foreslog, at vi måske lagde vore anstrengelser et andet sted i verden. Vi vidnede naturligvis om, at Herrens tiendelov virker og fortalte ham alt om de kirkebygninger og templer, som vi bygger overalt i verden uden at være nødt til skulle låne midler for at bygge dem. Han virkede ret overrasket, men stadig ikke overbevist.

Vi indså, at vi ikke kunne overbevise ham om, at Kirken kunne fungere uden offentlig støtte, og prøvede at skifte emne. Jeg spurgte: »Hvad vil der ske i dit land med de forandringer, som finder sted? Det faldende befolkningstal og tilstrømningen af et større antal indvandrere vil hen ad vejen gøre dig til en minoritet i dit eget land.«

Med stor national stolthed, svarede han: »Det sker aldrig.«

Jeg svarede: »Hvordan kan du indtage en sådan holdning, når indvandringen er større end dit lands fødselstal?« Han holdt på, at det aldrig ville ske i hans land – »de ville lukke grænserne, før de ville tillade det at ske.«

Jeg pressede på og sagde: »Hvordan kan I forhindre det med de nuværende tendenser?«

Hans næste udtalelse chokerede mig. Han sagde: »Jeg er 82 år gammel. Jeg er væk, længe før vi står over for det problem.«

Et stort problem som vi møder, når vi forkynder evangeliet i denne del af verden, er den generelle ligegyldighed over for religion, over for åndelige ting. For mange mennesker er meget tilfredse med deres nuværende måde at leve på og føler intet behov for at gøre mere end at »æde, drikke og være lystige« (Luk 12:19). De er ikke interesserede i noget andet end dem selv – her og nu.

Lande i den udviklede del af verden er blevet så verdslige i deres overbevisninger og handlinger, at de slutter, at mennesket er almægtigt. Et individ behøver ikke at stå til regnskab for nogen eller noget udover sig selv og i begrænset omfang det samfund, han eller hun lever i.

Samfund, i hvilke denne verdslige livsstil slår igennem, betaler dyrt åndeligt og moralsk. Forfølgelsen af såkaldt personlig frihed, uden hensyn til de love, Herren har givet til at lede sine børn på jorden, vil resultere i en ekstrem verdslig og selvisk kurs og underminere offentlig og privat moral, samt trodse autoriteter.

Sådanne verdslige samfund er beskrevet i Lære og Pagter 1:16: »De søger ikke Herren for at indføre hans retfærdighed, men enhver vandrer på sin egen vej og efter sin egen guds billede, hvis billede er i verdens lignelse.«

Af denne årsag er Herrens kirke blevet instrueret i at følge profeten og søge efter noget andet end det, verden søger. Jeg fortsætter med versene 17-18 fra afsnit 1:

»Derfor har jeg, Herren, kaldt min tjener Joseph Smith jun. og talt til ham fra himlen og givet ham befalinger, da jeg vidste, at ulykker skulle ramme jordens indbyggere.

Jeg har også givet andre befaling om at forkynde dette for verden. Og det er alt sammen sket for at opfylde det, som er skrevet ved profeterne.«

Det var ved profeten Joseph Smith, at Jesu Kristi Kirke blev genoprettet på jorden – »linie på linie og bud på bud« (L&P 98:12). Med guddommelig vejledning oversatte og udgav han Mormons Bog. Det Aronske og Det Melkisedekske Præstedømme blev overdraget ham og Oliver Cowdery, og hellige ordinancer blev genindstiftet til frelse for menneskeheden.

Vi påstår åbent, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige rummer svaret på spørgsmålet: »Hvad vil I?« Vores kirke er midlet, ved hvilket mænd og kvinder finder vor Frelser og hans evangelium. I, som er samlet her i denne store forsamling og alle de mange hellige, som ser denne konference over hele verden, er rigt velsignede, fordi I har søgt og fundet den genoprettede kirke.

Kirken blev til som et resultat af en genoprettelse og ikke en reformation. Mine nye erfaringer fra Europa har virkelig øget min respekt for de tidlige kristne ledere, som indledte reformationen. Det begyndte med deres forsøg på at rette nogle af de fejl i læresætningerne, som havde sneget sig ind i den lange periode af frafald fra den kirke, som vor Frelser havde oprettet på jorden, da han var her. Joseph Smith var en Guds profet, Herrens talerør og genopretteren af alle vigtige ting til at opbygge Guds rige og forberede Herren Jesu Kristi andet komme. Når vi søger ham, er det vigtigt, at vi søger ham gennem hans kirke. Det er gennem hans genoprettede kirke, at vi modtager alle de frelsende ordinancer, som er nødvendige for at vende tilbage til ham.

Jeg ønsker, at alle Kirkens medlemmer skal vide, at min nuværende kaldelse har lært mig, at det at udbrede Jesu Kristi evangelium indebærer udfordringer, som jeg aldrig havde forestillet mig. Alligevel ser jeg hver eneste dag nye tegn på håb, primært på grund af Herrens velsignelser, men også på grund af lederne, medlemmerne og missionærerne i det område af verden. De, som oprigtigt søger sandhed, finder svar på deres spørgsmål, de finder Herren i hans genoprettede kirke. Lad mig give jer tre af de mange eksempler, jeg kunne give jer: En far, en ung, enlig voksen og en enlig søster, som har fundet en ny tro og et nyt håb i deres liv.

En familie på fire blev kontaktet af søstermissionærer, og lige fra begyndelsen læste moderen og hendes børn ofte i Mormons Bog, bad dagligt og ønskede at komme i Kirken. Faderen gjorde, i modsætning til sin hustru, modstand, han havde ingen kristen tro og følte sig endnu ikke parat til at genoverveje sine overbevisninger.

Søstermissionærerne blev inspirerede til at fokusere deres undervisning på Jesus Kristus. Med deres egne ord:

»Vi underviste om Joseph Smith, hans tro på Kristus, hvad vi lærer om Kristus fra det første syn og profetens vidnesbyrd om vor Frelser. Alt, hvad vi nogensinde læste sammen eller udfordrede dem til at læse som familie i Mormons Bog, lærte dem mere om vor Forløser. Det var der, vi begyndte at se fremgang. De fremviste stolt et indrammet billede af Kristus i deres dagligstue – det var et billede, vi havde foræret dem.«

Farens forandring i hjertet skete, da hans kone sagde, at hun ønskede at blive døbt, og hans sønner besluttede sig for at bede om svar på, hvorvidt de også skulle døbes. Fra det øjeblik læste han regelmæssigt i Mormons Bog og bad angående dåb. Hans oprigtige ønske om at vide, hvorvidt Kirken var sand, forandrede ham, og han blev en åndelig leder i sit hjem. Lige inden familien blev døbt, spurgte faderen efter en tiendeseddel og en konvolut. Han ønskede ikke at udskyde overholdelsen af budene bare ét øjeblik.

I et andet tilfælde blev en ung, mindre aktiv bror genaktiveret som resultat af oprettelsen af et studiecenter, som aktiverer unge mellem 18 og 30 år. Til den første aktivitet i en af vore kirkebygninger, var denne bror den eneste, som ikke var missionær, men i løbet af få uger havde han taget flere end 30 mennesker med til familieaften og andre aktiviteter.

Denne bror er web-designer – han og en partner har etableret deres egen virksomhed. Han bor for tiden sammen med to ikke-medlemmer, som begge arbejder i hans virksomhed. Han er meget ligefrem med hensyn til at bære sit vidnesbyrd. En af hans medarbejdere har tidligere studeret kristen teologi, og denne bror henviste ham til de missionærer, som arbejder ved studiecentret. Nu deltager medarbejderen regelmæssigt i aktiviteterne, og den genaktiverede bror hjælper missionærerne med at undervise ham ved at føje sit vidnesbyrd om sandheden i det genoprettede evangelium til deres.

I et andet tilfælde kæmpede en ung kvinde fra Hamburg i Tyskland med at finde en åndelig mening med sit liv. Hun begyndte at bede og spurgte Gud om, hvad hun skulle gøre. En morgen efter tre dage med nogen faste og megen bøn gik hun fra sit hjem hen til busstoppestedet. Da hun kom derhen, kom hun i tanke om, at hun havde glemt nogle nøgler derhjemme, som hun skulle bruge den dag. Hun gik hjem, fandt nøglerne og gik igen hen til busstoppestedet. Hun blev ret fortvivlet, da hun opdagede, at hun ikke havde nået den bus, hun normalt ville have taget.

I mellemtiden kørte to missionærer med bus i nærheden af Hamburg. Mens de kørte, fik de pludselig en tilskyndelse, at de skulle tale med den første person, de mødte, når de steg af bussen. De to ældster steg af bussen og så straks denne unge kvinde. De talte kort med hende om Kirken og traf en aftale om at undervise hende. Hun fik straks en følelse af, at ældsterne på en eller anden måde var sendt til hende som svar på hendes bønner. De gode kirkemedlemmer hjalp missionærerne med at undervise hende og fik hende til at føle sig som en særlig del af deres menighed. Hun accepterede budskabet om Jesu Kristi gengivne evangelium og blev døbt. Hun arbejder nu med Unge Piger i menigheden.

Da Herren var her på jorden, erkendte han behovet for at etablere en struktur, hvor medlemmerne af hans kirke kunne opbygge tro og vedblive at vokse i hans evangelium. Denne familie, denne bror og denne søster fandt alle Frelseren ved at finde og blive styrket af hans kirke.

Uden en central ledelse til at vejlede og styre Kirken efter apostlenes død, blev den drevet til frafald. Denne særlige lektion i historie er klar: Det er nødvendigt at have en central kirkeledelse under Frelserens ledelse, som sørger for de nødvendige læresætninger og ordinancer for frelse og ophøjelse.

Biblen giver rigeligt bevis på, at Herren, da han var her på jorden, oprettede sin kirke med den rette autoritet og organisation. For eksempel udtalte Paulus:

»Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere

for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op,

indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.

Da skal vi ikke længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind, ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje,

men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus« (Ef 4:11-15).

Vi erklærer i vores sjette trosartikel: »Vi tror på den samme organisation, som fandtes i den oprindelige kirke, nemlig apostle, profeter, hyrder, lærer, evangelister, osv.«

Således erklærer vi for verden, at præstedømmet er gengivet, Guds ledelse er på jorden. Hans forbillede, som vil lede os tilbage til hans nærhed, er kendt. Vi tror, at vi har det bedste svar på spørgsmålet: »Hvad vil I?« Som Frelseren lærte os: »Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift« (Matt 6:33).

Akkurat som man bygger et hus ved at lægge en sten ad gangen, bygger Herrens sande kirke på én omvendelse, ét vidnesbyrd og én dåb ad gangen. Må vi alle søge, finde og opbygge hans kirke, hvorend vi befinder os. Det er min ydmyge bøn i hans navn, som vi søger, Jesus Kristus. Amen.