Afsluttende bemærkninger

Mine elskede brødre og søstre, vi har haft en vidunderlig konference. Herrens ånd har været med os. Vi er blevet belært om mange sandheder. Vore vidnesbyrd er blevet styrket, vores tro øget.

På grund af den moderne teknologis mirakel – og det er et mirakel – bliver disse møder transmitteret til hele verden. I hele verden har 95% af Kirkens medlemmer kunnet deltage sammen med os.

Det har været en tid med fornyelse af vores tro på den store, evige sandhed, der er kommet til os på grund af profeten Joseph. Vi er meget velsignede. Vi er meget heldige ved at kende disse ophøjede sandheder.

Men lad mig sige, som jeg har sagt tidligere, vores medlemskab af denne kirke, med alle de muligheder for velsignelser, der kommer deraf, bør ikke føre til selvretfærdighed, til arrogance, til nedrakning af andre, til at se ned på andre. Alle mennesker er vores næste. Da Herren blev spurgt om, hvilket bud i loven, der var det største, sagde han: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind … [og du] skal elske din næste som dig selv« (Matt 22:37, 39).

Uanset vores hudfarve, formen på vore øjne, det sprog, vi taler, så er vi alle Guds sønner og døtre, og vi skal række ud til hinanden med kærlighed og omsorg.

Hvor end vi bor, kan vi være venlige naboer. Vore børn kan omgås med børn af dem, der ikke tilhører denne kirke, og forblive trofaste, hvis de bliver belært ordentligt. De kan endda være missionærer for deres kammerater.

Vi priser vores vidunderlige ungdom, der for det meste står fast mod denne verdens ondskab, der skubber disse onder til side og lever et liv, der behager Herren. Vi beder konstant om, at deres forældre tilsvarende vil leve værdigt på ethvert område.

Vi gentager, hvad vi har sagt før: Gør det til en vane at besøge Herrens hus. Der er ikke nogen bedre måde end tempelbesøg til at sikre en rigtig levemåde. Det vil fortrænge onderne ved pornografi, narkotikamisbrug og åndelig hentæring. Det vil styrke ægteskabet og familieforhold.

Som kirke har vi arbejdet sammen med andre for at lette sorg og lidelser hos dem, der er i nød. Vores humanitære bestræbelser har bogstaveligt velsignet utallige tusinder, der ikke tilhører vores kirke. Ved den forfærdelige tsunami-katastrofe og ved andre katastrofer forårsaget af konflikter, sygdom og sult, har vi gjort et stort og vidunderligt arbejde med at hjælpe andre uden at tænke over, hvem der får æren.

I februar i år gav præsidenten for det amerikanske Røde Kors Kirken prisen Circle of Humanitarians, hvilket er den højeste hæder man kan få af dem. Den blev givet som påskønnelse for Kirkens indsats for at vaccinere tusinder og atter tusinder af børn mod mæslinger.

Tilsvarende har Rotary International for nylig givet Kirken en anerkendelse for et bidrag til udryddelse af polio i lande i den tredje verden, hvor det stadig eksisterer.

Utallige liv er blevet reddet og megen smerte og elendighed er blevet undgået hele deres liv.

I den udstrækning det er muligt med de midler, der kommer fra vore medlemmers gavmildhed, rækker vi ned for at løfte dem, der er i nød.

Herren velsigner i sandhed os som et folk, og vi skal række ud for at velsigne hans nødlidende, hvor end de er.

Nu, hvor vi går hjem, nedkalder jeg himlens velsignelser over jer. Vær trofast mod Herrens befalinger, så vil han åbne himlens vinduer og lade velsignelser regne ned over jer. Jeg efterlader jer med min velsignelse og min kærlighed. Jeg efterlader jer med mit vidnesbyrd om, at Gud vor evige Fader lever, at han er personlig og virkelig, at han virkelig er vor Fader, at han lytter til og besvarer bønner. Jeg efterlader mit vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus, verdens Forløser, det eneste navn under himlen, hvorved vi kan blive frelst, og jeg bærer mit vidnesbyrd for jer om, at Gud og Herren Jesus personligt talte til drengen Joseph og trak forhænget til side, hvorved denne store og sidste uddeling blev indledt.

Må Gud velsigne jer, mine elskede brødre og søstre. Må fred være med jer nu og altid. Det er min ydmyge bøn i Jesu Kristi hellige navn. Amen.