Styrk dine brødre

Som svar på spørgsmålet: »Mester, hvad er det største bud i loven?« svarede Jesus: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.«¹

Til det fordums Israel og til generationer i alle tider har hans profeter før og nu altid belært om denne omfattende, evige sandhed – at for at arve evigt liv, skal vi have kærlighed i vores sjæl: Kærlighed til Gud, vor evige Fader og kærlighed til vores næste.

Ved slutningen af Jesu jordiske tjeneste, sagde han til Peter: »Men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.«²

Peter havde et vidnesbyrd, der kom fra Ånden, om Jesus Kristi guddommelighed. Peter vidste, og hans viden kom fra åbenbaring. Men hans omvendelse, ændringen i hele hans liv og hele hans natur, var tydeligere efter pinsen, efter at han modtog en forandring i hjertet og Helligåndens vidnesbyrd.

Ja, brødre og søstre, ligesom Peter, har vi et vidnesbyrd, men er omvendelse en fortsat proces i jeres liv? Er vi ikke alle stadig under forarbejdning i hænderne på vor Skaber? Velsigner Gud andre gennem jer? Beder I og spørger I om, hvem Herren ønsker, at I skal velsigne ved at løfte en andens byrde? Elsker I andre lige så meget, som I elsker jer selv?

Da Jesus fortalte den lovkyndige, at for at arve evigt liv, skulle han elske sin næste som sig selv, spurgte den lovkyndige Jesus: »Hvem er så min næste?« Jesus svarede med sin lignelse om den barmhjertige samaritaner og spurgte derpå: »Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.«³ Med denne lignelse belærte Jesus om, at vi alle skal vise kærlighed og godgørenhed over for enhver af hans Faders børn.

Kong Benjamin belærte den tids hellige: »At I kan blive ved med at have forladelse for jeres synder fra dag til dag … ønsker jeg, at I skal dele af jeres gods med de fattige … så som at give de sultne at spise … besøge de syge og yde dem lindring, både åndelig og legemlig.«⁴ Yder I åndelig eller legemlig lindring til dem, der har behov for det? Rækker I ud, som vore dages profeter har bedt om, og styrker troen hos dem, der kommer ind i folden?

Omvendelse betyder at indvie jeres liv til at tage sig af og tjene andre, der har behov for jeres hjælp samt at dele jeres gaver og velsignelser. Herren sagde ikke: »Vogt mine får, når det er belejligt, pas på mine får, når I ikke har travlt.« Han sagde: »Vogt mine får og mine lam; hjælp dem med at overleve denne verden, hold dem tæt til jer. Led dem i sikkerhed – sikkerheden ved retfærdige valg, der vil forberede dem til evigt liv.«⁵

Enhver uselvisk, venlig handling og tjeneste øger jeres åndelighed. Gud bruger jer til at velsigne andre. Jeres fortsatte åndelige vækst og evige fremgang er meget forbundet med jeres forhold – hvordan I behandler andre. Elsker I virkelig andre og bliver en velsignelse i deres liv? Er målet for graden af jeres omvendelse ikke, hvordan I behandler andre? Den person, der kun udfører det i Kirken, som kun angår ham selv, vil aldrig nå målet, nemlig at blive fuldkommen. At tjene andre er lige det, evangeliet og det ophøjede liv handler om.

På jeres rejse gennem livet, skal I række ud mod og velsigne tilværelsen for jeres medrejsende, give af sig selv til dem, der trænger til jer. »For den, der vil frelse sit liv,« sagde Mesteren, »skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig og evangeliet, skal frelse det.«⁶

Jakob skrev sit brev til det fremtidige Israel, til »de tolv stammer, der lever spredt blandt andre folkeslag.«⁷ Hans lærdomme kan anvendes på os, Herrens folk, der i de sidste dage ville acceptere det genoprettede evangelium. Han belærer om principper, der kan hjælpe jer i jeres forhold til andre medlemmer af Kirken. Han anser budet om at elske sin næste som sig selv for en »kongelig lov«.⁸ For Jakob er et vidnesbyrd alene ikke nok. Evangeliet skal blive en levende del af jeres liv. »[S]å skal jeg med mine gerninger vise dig min tro.«⁹ »Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere.«¹⁰ Jakobs definition af den omvendte er: »En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden.«¹¹ Han ender sit korte brev til os med disse ord: »Mine brødre, hvis en af jer forvilder sig bort fra sandheden, og en anden får ham til at vende om, skal han vide, at den, der får en synder til at vende om fra den vildfarelse, han lever i, frelser hans sjæl … og skjuler mange synder.«¹² Ved at bringe en vildfaren bror tilbage, frelser I både ham og jer selv. Jeres synder bliver skjult eller tilgivet, fordi I bragte frelse til en anden.

Jeg har været meget velsignet ved at bo i Latinamerika og på første hånd været vidne til udbredelsen af de profetier og løfter, som hans profet og Herren selv har givet.

»Jeg skal indsamle mit folk, Israels hus, efter deres lange adsplittelse og atter oprette mit Zion iblandt dem …

»… [jeg vil] oprette min kirke blandt dem, og de skal optages i pagten og blive regnet blandt disse overblevne af Jakob, hvem jeg har givet dette land som arveland.«¹³

Hundredtusindvis er bogstavelig talt blevet indsamlet fra stort set enhver nation i Latinamerika. Profetier forsikrer os om, at denne vækst vil fortsætte. Vækst er vores største udfordring, men også den største mulighed for os alle.

Apostlen Paulus sagde til nye medlemmer på hans tid: »Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand.«¹⁴

Det synes som om, at der, hvor Kirken har oplevet hastig vækst, stadig er for mange, der stadig føler sig som fremmede og udlændinge, og at de er blevet efterladt i vejkanten. Hvis vi skal se løftet blive opfyldt, skal vi gøre som Moroni beskriver: »Og efter at de havde modtaget dåben … blev de regnet blandt Kristi kirkes folk; og deres navne blev nedskrevet, så at de kunne blive ihukommet og få næring … for at holde dem på den rette vej.«¹⁵

Mange aktive medlemmer tror, at mindre aktive medlemmer og nyomvendte, der falder ved siden af vejen, opfører sig anderledes, fordi de ikke tror på Kirkens lærdomme. Der er lavet undersøgelser, der ikke støtter denne antagelse. De viser, at næsten alle de mindre aktive medlemmer, der blev adspurgt, troede på, at Gud lever, at Jesus er Kristus, at Joseph Smith var en profet, og at Kirken er sand.

I talrige menigheder er der mange gode, oprigtige, ærlige mænd og kvinder, som bare ikke ved, hvordan de skal komme tilbage til Kirken. Der er gode mødre og fædre iblandt dem. De er bare faldet fra, og ingen er kommet for at se til dem, så de tror, at ingen rigtig er interesseret. Når troende mænd eller kvinder besøger disse mennesker og gør sig til venner med dem, styrker dem, beder med dem og underviser dem i evangeliet, så vil de og deres familie komme tilbage. »Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.«¹⁶ Hvem er »disse mine mindste brødre«? Henviser Herren måske til de nyankomne i folden eller til dem, der er vandret ud i inaktivitetens skygge, og som ville komme tilbage, hvis de fik tilbudt virkelig fællesskab?

I den store kamp for menneskenes sjæle er standardproceduren for missioneringen nu klarere defineret for os alle. Medlemmerne skal ledsage fuldtidsmissionærerne, når de underviser, og spille en vigtig rolle i andres omvendelsesproces. Missionærer skal »prædike mit evangelium ved Ånden«¹⁷ med ord fra hjertet, sandhedens ord opnået ved megen studium og bøn. Vore missionærers rolle i andres fortsatte omvendelsesproces, slutter ikke ved dåben. De skal fortsat undervise nye medlemmer og andre, der har behov for åndelig næring.

Nylige breve fra Det Første Præsidentskab minder præstedømmeledere om deres ansvar for at styrke og støtte nye medlemmer. »Alle i menigheden bør hjælpe dem ind i fællesskabet … Hjemmelærere og besøgslærerinder kan spille en værdifuld rolle.« Nye medlemmer bør få muligheder for at »tjene og bidrage til at styrke menigheden.«¹⁸

Brødre og søstre, hvis omvendelses- og omdannelsesprocessen skal fortsætte i enhver af os, både nye og gamle medlemmer, skal vi elske, tjene og give åndelig næring til andre. Vi skal hjælpe andre med at modtage gengivelsens fulde velsignelser, deriblandt templets velsignelser.

Profeten Joseph Smith skrev et brev til de hellige på hans tids: »Kære brødre; det er en pligt, som enhver hellig frit skal yde til sine brødre – altid elske dem og altid opløfte dem. Hvis vi vil være retfærdiggjorte over for Gud skal vi elske hinanden; vi kan elske vor næste som os selv og være trofaste i prøvelser.«¹⁹

Vores egen profet Gordon B. Hinckley har sagt: »Jeg vil håbe, jeg vil bede om, at alle vi … vil beslutte os til at søge dem, som har brug for hjælp … og opløfte dem i en kærlig ånd ind i Kirkens favn, hvor stærke hænder og kærlige hjerter vil varme dem, trøste dem, støtte dem og lede dem hen til vejen til lykkelige og produktive liv.«²⁰

Kærlighed er ikke kun et ord eller en erklæring, men det første og største bud, et bud der kræver handling – »Elsker I mig, så hold mine bud,«²¹ og hvis I elsker mig, så »vogt mine får!«²²

I skal gøre det, som vor Frelser og hans profeter, både fordums og nutidige altid har belært os om: Tjene, styrke troen og nære dem, der trænger til jeres kærlighed og velsignelse. I har Herrens løfte: »Og den, som modtager jer, hos ham vil jeg også være; thi jeg vil gå foran jer … min Ånd skal være i jeres hjerter …«²³

Brødre og søstre, når I rækker ud i kærlighed for at velsigne andre, bliver I begge velsignet med hans Ånd. Herren lærer os, at begge vil forstå »hinanden, og begge [blive] opbygget og [glæde] sig med hinanden.«²⁴

Det er min bøn, at vor himmelske Fader vil velsigne jer alle med den kærlighed til hinanden, »som han har skænket alle dem, som er hans Søns, Jesu Kristi sande efterfølgere.«²⁵ Jeg vidner om, at hans Søn, Jesus Kristus, lever, og at hans evangelium er et kærligt evangelium. I Jesu Kristi navn. Amen.