Stå på hellige steder

Mine kære brødre, søstre og venner over hele verden, det er en glæde og et stort ansvar at tale til jer. Jeg vil gerne udtrykke min kærlighed, respekt og påskønnelse for hver af jer.

Vi bombarderes fra alle sider af uhyre mængder af budskaber, som vi ikke ønsker eller behøver. Mere information bliver frembragt på en enkelt dag, end vi kan suge til os i et helt liv. For til fulde at nyde livet, må vi alle finde vores eget åndehul og fred i sindet.¹ Hvordan kan vi gøre dette? Der er kun ét svar. Vi må hæve os over det onde, der trænger sig ind på os. Vi må følge Herrens råd, som lød: »Se, det er min vilje, at alle de, der påkalder mit navn og tilbeder mig efter mit evige evangelium, skal samle sig og stå på hellige steder.«²

Vi står uundgåeligt på så mange uhellige steder og er udsat for så meget, der er vulgært, bespotteligt og ødelæggende for Herrens ånd, så jeg opfordrer vore hellige over hele verden, hvor det er muligt, til at stræbe efter at stå på hellige steder noget oftere. Vores helligste sted er vore hellige templer. Inde i dem er der en følelse af hellig trøst. Vi bør stræbe efter at være værdige til at tage vores familie til templet for at blive beseglet for evigt. Vi bør også søge efter optegnelser for vore afdøde slægtninge, så de kan blive beseglet til os i et af templerne. Vi skal stræbe efter hellighed ved at være »et forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed.«³ På denne måde kan vi bevare og styrke vores personlige forhold til vores Gud.

Hellighed er sjælens styrke. Det kommer ved tro og lydighed mod Guds love og ordinancer. Gud renser derpå hjertet ved tro, og hjertet bliver udrenset for det, der er bespotteligt og uværdigt. Når hellighed er opnået ved at tilpasse sig Guds vilje, så ved man intuitivt, hvad der er forkert, og hvad der er rigtigt for Herren. Hellighed taler, når der er stilhed, opmuntrer det, der er godt eller irettesætter det, der er forkert.

Hellighed er også en standard for retfærdighed. I nogle bemærkninger af præsident Brigham Young i Tabernaklet i Salt Lake City den 16. februar 1862, brugte han dette udtryk: »Helliget Herren.« Han forklarede derpå videre, hvad »Helliget Herren« betød for ham. Jeg citerer: »Tredive års erfaring har lært mig, at ethvert øjeblik i mit liv skal være helliget Herren, således at alle mine handlinger er retfærdige, barmhjertige og retskafne, hvilket er den eneste måde, hvorved jeg kan bevare den Almægtiges ånd hos mig.«⁴

Sidste år tog et af mine børnebørn sin hustru med til New York sammen med deres forældre for besøge det smukke, nye tempel på Manhattan. Larmen og virvaret og støjen fra de tusindvis af folk udenfor var øredøvende. Da taxien kørte op foran templet, begyndte Katherine, mit barnebarns hustru at græde. Selv uden for templet følte hun dets hellighed. De kom indenfor, forlod den fortravlede verden og tilbad i Herrens hus. Det var en hellig og uforglemmelig oplevelse for dem.

Præsident Gordon B. Hinckley har lært os: »Der er behov for med mellemrum at forlade verdens støj og tumult og træde inden for murene i Guds hellige hus og der mærke hans Ånd i omgivelser af hellighed og fred.«⁵ Joseph Smiths bøn ved indvielsen af templet i Kirtland er i sandhed blevet besvaret: »Og at alle, der træder over Herrens hus’ dørtærskel, må føle din kraft og føle sig tilskyndet til at erkende … at det er dit hus, din helligheds sted.«⁶

Ved patriarken, Joseph Smith, sen.’s begravelse, blev hans følelser om templet beskrevet med disse ord: »At dvæle i Herrens hus og at forespørge i hans tempel var en daglig glæde for ham, og der glædede han sig over mange velsignelser og tilbragte mange timer i kærlig samtale med sin himmelske Fader. Han har betrådt de hellige gange, alene og uden selskab af nogen, længe før dagens konge har forgyldt den østlige horisont; og han har udtrykt sit hjertes ønsker inden for dets mure, når naturen har sovet. I dets hellige rum er himlen blevet åbnet for hans sind, og hans sjæl har nydt evighedens rigdomme.«⁷

Jeg er taknemmelig for, at der på alle vore templer står: »Herrens hus, helliget Herren.« Denne påmindelse om hellige steder har rødder, der går tilbage til Det Gamle Testamente. Zakarias minder os om, at den dag vil komme, hvor »der på hestenes bjælder [skal] stå HELLIGET HERREN … Hver gryde i Jerusalem og Juda skal helliges Hærskarers Herre.«⁸ Jeg beundrer meget dørhåndtagene i templet i Salt Lake City. De er så kunstnerisk udført, alle bærer påmindelsen, »Helliget Herren.«

Som dreng i det sydlige Utah for over 65 år siden, plejede jeg at føle en gysen, når ordene »Helliget Herren« kunne ses på nogle af bygningerne i de små byer. Disse gyldne ord var ofte central udsmykning på de vigtigste bygninger, så som brugsforeninger og biskoppens forrådshus. Jeg ejer nogle andelsbeviser fra ZCMI, en pionerhandelsinstitution. De er underskrevet af John Taylor, Brigham Young, Wilford Woodruff, Joseph F. Smith, Lorenzo Snow, Heber J. Grant, George Albert Smith og David O. McKay. Trykt på hver af andelsbeviserne er ordene: »Helliget Herren.« Jeg undrer mig over, hvad der er blevet af disse hellige mottoer? Er de forsvundet sammen med så mange andre påmindelser om tro og hengivenhed?

Vores liv vil blive meget velsignet, hvis vi hyppigt kommer i templet for at lære det ophøjede, åndelige forhold, vi har med Guddommen. Vi skal prøve mere at stå på hellige steder. Templets højtidelige pagter og helligholdelse er midler til at hjælpe med at sikre karakterens hellighed. Det er vores ønske at skabe mere forpligtelse til templernes hellige arbejde hos vores folk, vi må tilskynde dem til at søge dybere for den dybe, åndelige mening, der findes der. Paulus mindede os om: »… for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.«⁹

I vor tid har præsident Gordon B. Hinckley fortalt os: »Hvis hver eneste mand i denne kirke, som er blevet ordineret til Det Melkisedekske Præstedømme, ville gøre sig værdig til at have en tempelanbefaling og derpå ville tage til Herrens hus og forny sine pagter i oprigtighed for Gud og vidnerne, ville vi blive et bedre folk. Der ville være næsten eller slet ingen utroskab blandt os. Skilsmisser ville næsten fuldstændig forsvinde. Så megen hjertekval og hjertesorg ville blive undgået. Der ville være langt større fred og kærlighed og lykke i vore hjem. Der ville være færre grædende hustruer og færre grædende børn. Der ville være et større mål af påskønnelse og gensidig respekt blandt os. Og jeg er overbevist om, at Herren ville smile med større velvilje til os.«¹⁰

De hellige bør lave deres slægtsforskning og besøge templet, fordi de bliver tilskyndet af Helligånden til at gøre det. Vi bør besøge templet, blandt andet for at beskytte vores egen og vores families hellighed.

Udover templet, bør et andet helligt sted på jorden uden tvivl være vores hjem. Følelserne af hellighed i mit hjem forberedte mig på følelsen af hellighed i templet. Før jeg tog på min første mission til Brasilien, lavede min mor kærligt noget tempeltøj til mig, som jeg kunne have på i templet. Det er nu gammelt og tyndslidt, men det er et særligt, helligt symbol på mors kærlighed for det, der er helligt.

Tak til min kære hustru Ruth. Jeg kan sige, at vores hjem har været et sted, hvor vi har søgt at vise respekt for ånden i helliget Herren. Det er ikke altid lykkedes. Selvfølgelig ikke. Men vi prøvede. Da jeg, som ung far, var overvældet af ansvaret for at forsørge min familie, sørge for mine kirkekaldelser og mange andre pligter i samfundet, bragte Ruth mig kærligt og venligt tilbage til mine pligter som forælder i vores hjem.

For eksempel mindede hun mig om, når det var tid for familieaften og foreslog blidt, hvad der ville være passende at studere ved vores familieaften. Hun hjalp mig også med at holde styr på vigtige begivenheder i familien, såsom fødselsdage og børnenes aktiviteter, når de havde brug for min tid og støtte. Hun udfører stadig denne vigtige og påskønnede opgave. Hvis vi virkelig ønsker, at vores hjem skal være et helligt sted, skal vi prøve mere på at gøre det, der bidrager til Herrens ånd.

Vores kirkebygninger er indviet til Herren som hellige steder. Vi har fået at vide, at vi skal tage til bedehuset og ofre vore sakramenter på hans hellige dag.¹¹ At tage del i nadveren er et højtideligt og helligt privilegium. I vore kirkebygninger bliver vi belært om evangeliets principper, børn bliver velsignet, medlemmer bliver bekræftet og får Helligåndens gave, og der bliver båret vidnesbyrd om sandheden af evangeliet. En nylig omvendt i Texas sagde, da hun trådte ind gennem kirkedørene, at der var en følelse af hellighed, som hun ikke havde oplevet før i sit liv.

Vi må prøve mere på at være et helligt folk. Vi lever i tidernes fylde. Så meget er blevet gengivet ved profeten Joseph Smith. Det giver os et særligt forhold til Herren. Vi er modtagerne, vogterne og beskytterne af disse ansvar under beskikkelse, myndighed og ledelse af præsident Gordon B. Hinckley, der holder alle nøglerne. Som Herrens børn bør vi hver dag stræbe efter at hæve os til et højere niveau af personlig retskaffenhed i alle vore handlinger. Vi skal konstant beskytte os mod alle Satans påvirkninger.

Præsident Brigham Young har belært om: »Ethvert øjeblik i [vores liv] skal være helliget Herren … hvilket er den eneste måde, hvorved [vi] kan bevare den Almægtiges ånd hos [os].« Må Herren velsigne os alle i vore særlige ansvar for at blive helliget Herren ved at stå på hellige steder. Det er der, vi finder den åndelige beskyttelse, vi behøver til os selv og vores familie. Det er kilden til at hjælpe os med at bringe Herrens ord frem i vores tid. At stå på hellige steder vil hjælpe os til at hæve os over vor tids onde indflydelse og drage os nærmere til vor Frelser. Jeg vidner om, at hvis vi gør det, vil Herren velsigne os for evigt, og vi vil blive mægtige »i tro og gerninger«.¹² I Jesu Kristi navn. Amen.