Hvem er for Herrens sag?

Denne aften vil jeg gerne tale om en yndlingssalmes opildnende kald til tjeneste, »Hvem er for Herrens sag? Nu vil det vise sig« (Salmer og sange, nr. 176).

I denne tidernes fyldes uddeling, når vi forbereder os på det sidste sataniske slag i forventning om Kristi tilbagevenden til jorden, er det meget vigtigt at vide, hvem der er for Herrens sag. Herren har brug for at vide, hvem han kan regne med.

Man ville håbe, at man kunne regne med, at enhver præstedømmebærer ville komme frem og tjene i Herrens hær, I dag er der i Kirken cirka 3 millioner præstedømmebærere, delt lige mellem Det Aronske og Det Melkisedekske Præstedømme.

Uheldigvis er der alt for mange af disse mænd, unge og ikke så unge, der mangler, fraværende uden tilladelse, FUT.

En dag sad de alle ydmygt, mens mænd med myndighed lagde hænderne på deres hoved og overdrog dem præstedømmet. Den dag indgik de alle en pagt med Gud om lydighed og tjeneste.

For at forstå vigtigheden af disse pagter må vi spørge os selv: »Hvad er præstedømmet?« Enhver årvågen diakon kender svaret på dette spørgsmål: Præstedømmet er magten til at handle i Guds navn.

Hvad betyder det for jer diakoner, lærere og præster? For det første betyder det, at I er bemyndiget til at omdele, forberede og velsigne nadveren. Er det en stor ting? Absolut!

Hvem administrerede den første nadver, som vi har optegnelser om? Selvfølgelig er svaret Herren Jesus Kristus. Aftenen før hans lidelser i Getsemane have forberedte, velsignede og omdelte Kristus nadveren til sine disciple. Så når vi udfører denne hellige ordinance, er vi faktisk stedfortræder for Frelseren selv. Det er specielt!

Johannes Døber lagde sine hænder på hovedet af Joseph Smith og Oliver Cowdery og overdrog Arons præstedømme og sagde: »… [Jeg] overdrager … jer … Arons præstedømme, som ejer nøglerne til engles betjening og til omvendelsens evangelium og til dåb ved nedsænkning til syndernes forladelse …« (L&P 13:1). Det er et meget betydningsfuldt ansvar for mænd i alle aldre. Med dette pålæg er vi klart for Herrens sag.

Hvad med Det Melkisedekske Præstedømme? Hvad med Det Melkisedekske Præstedømme? I afsnit 84 i Lære og Pagter står der: »Og dette højere præstedømme forvalter evangeliet og holder nøglen til rigets hemmeligheder, ja, nøglen til Guds kundskab« (v. 19). Dette præstedømme har magten til at forvalte og lede, til at velsigne og helbrede, til at undervise og besegle. Disse tjenestegerninger i præstedømmet placerer klart de udøvende brødre som værende for Herrens sag.

Et af de største eksempler på et præstedømmes beseglingsmagt er historien om Nephi, Helamans søn. På grund af hans flid med at udbrede Guds ord, gav Herren ham beseglingsmagt således, at »alt, hvad du besegler på jorden, skal være beseglet i himlen, og alt hvad du løser på jorden, skal være løst i himlen …« (Helaman 10:7). Nephi ville i enhver uddeling have været en mægtig leder i Herrens hær.

Hvilken stor tillidserklæring er det ikke for vor Fader i Himlen at dele en del af sin magt med os, så vi kan hjælpe ham i hans store værk, som det ruller frem for at fylde jorden.

Bemærk, hvor omhyggeligt vi er blevet instrueret vedrørende, hvordan man overdrager præstedømmemyndighed. Da jeg blev 12 år, lagde min far, Charles Oaks, og min biskop, George Collard, deres hænder på mit hoved og overdrog mig Det Aronske Præstedømme og ordinerede mig til diakon.

Adskillige år senere anvendte ældste Gordon B. Hinckley den samme himmelsk anviste måde til at ordinere mig til halvfjerdser. Hver ordination afspejler yderligere himmelsk tillid og en ny mulighed for at tjene for Herrens sag.

Når hære bliver dannet, bliver slagene sædvanligvis kæmpet på vidstrakte slagmarker. Men denne kamp om sjæle er meget anderledes. Kampen kæmpes hver dag i vores liv, og stiller Herrens hære op imod Satans styrker, der består af grådighed, selviskhed og begær.

Helamans 2.060 muskuløse unge mænd, unge krigere, skulder mod skulder antyder et behov for stor fysisk styrke for at slutte sig til deres rækker. Men der er plads til enhver tapper sjæl i denne stræben.

Vi har et 11 år gammelt barnebarn, Andrew, der sidder i kørestol, måske for resten af livet. Han vil blive ordineret til diakon til efteråret, og vil slutte sig til Herrens præstedømmehær. Hans fysiske handicap vil ikke begrænse ham i denne krig, fordi der ikke som på en kaotisk slagmark bliver brugt våben som spyd og sværd.

I stedet er det våben af evig værdi, der afspejler Guds fulde rustning, sandhed, retfærdighed, tro, bøn og Guds ord (se Ef 6:13-18). Disse våben er rodfæstet i vores sind, udtalelser og handlinger. Enhver retfærdig tanke, ord og handling er en sejr for Herren.

Det er derfor, at Andrew ikke har noget handicap i denne kamp. Hans forældre har undervist ham godt. Han er parat til at slutte sig til skaren af brødre i præstedømmet.

Der er umådelig meget på spil. Præmien er Guds sønners og døtres sjæle, deres evige frelse. Og disse sjæle vil blive vundet eller tabt på grund af dyd og renhed, på grund af velgørenhed og tjeneste og på grund af tro og håb.

Andrew vil slutte sig til diakonernes kvorum hjemme i sin menighed. De vil lære ham at omdele nadveren og indsamle fasteoffer. De vil se efter ham, fordi det er det, præstedømmekvorummer er til – at tage sig af hinanden. Det er faktisk sådan, Herrens hær af præstedømmebærere er organiseret, i kvorummer.

Jeg har tilbragt størstedelen af mit liv som pilot i USA’s luftvåben. Mændene i min eskadrille er til denne dag forblevet en fasttømret gruppe, der har holdt tæt kontakt i 40 år.

I vores uddannelse som jagerpiloter er en af de første og mest grundlæggende regler: »Pas på din sidemand. Kig hele tiden bag ham for at sikre, at en fjende ikke kommer snigende.«

Hvis det er et godt råd at beskytte kammerater i en fly-eskadrille, så er det et rigtigt godt råd, at vi holder os nær til og beskytter vore kvorumsmedlemmer, mens vi stræber efter at stå fast for Herrens sag. Vi bør være ivrige efter at gå ud og finde dem, når de kommer på afveje.

At stå fast for Herrens sag er især værdifuldt i dag. Vores profet påpeger regelmæssigt, at dette er de sidste dage. Vi ved fra tidernes tegn, at enden nærmer sig. Og Satan ved det også. Han og hans styrker synes aldrig at sove.

Ved et verdensomspændende oplæringsmøde for præstedømmeledere, sagde præsident Hinckley om verdens umoralske tilstand: »Jeg tror ikke, at det var værre på Sodomas og Gomorras tid.«

Han fortsatte med at sige: »Byerne og deres gudløse indbyggere blev udryddet. Vi ser lignende tilstande i dag. De er fremherskende over hele verden. Jeg tror, at vor Fader må græde, når han ser ned på sine vildfarne sønner og døtre.« (»Stå fast og urokkelig«, Verdensomspændende oplæringsmøde for ledere, 10. jan. 2004, s. 20).

Jeg ved ikke, hvor meget mere vores profet skal sige, før vi betragter os selv som værende advaret.

I en nylig konferencetale sagde ældste Dallin H. Oaks: »Disse tegn på det andet komme viser sig overalt omkring os og synes at tage til i hyppighed og styrke … Skønt vi ikke magter at ændre på det andet komme og er ude af stand til at få vished om dets nøjagtige tidspunkt, kan vi dog fremskynde vores egen forberedelse og forsøge at få vores omgangskreds til at berede sig. Vi må forberede os både timeligt og åndeligt til de begivenheder, som det er blevet profeteret skal ske ved det andet komme« (»Forberedelse til Kristi andet komme«, Liahona, maj 2004, s. 7-9).

Og disse advarsler kom noget tid før en sæson med orkanødelæggelser uden fortilfælde i det caribiske område og tsunami-ødelæggelserne i Østasien.

Salmen »Hvem er for Herrens sag,« belærer os om, at »nu vil det vise sig.« Det er nu, vi skal stå fast i vores tro og ved vore principper, ligesom kaptajn Moroni. Der er behov for os nu, diakoner, lærere, præster, biskopper, ældster, højpræster og patriarker. Det er nu, vi skal vise vores påskønnelse for vor Herre Jesu Kristi sonoffer. Det er nu, vi skal vise vores tro gennem vores lydighed til sådanne grundlæggende bud som kyskhedsloven og tiendeloven, visdomsordet og helligholdelse af sabbatten.

Det er nu, vi skal advare vor næste ved at dele evangeliets budskab med dem. Det er nu, vi skal vise verden et eksempel med anstændighed og beskedenhed, et eksempel med dyd og renhed. Vi skal aldrig forøde vores præstedømmemagt ved at svælge i pornografiens fordærvende og fortærende snavs og slim.

Det er nu, vi skal forny de pagter, vi har indgået med Herren i dåbens vande, pagter, vi indgik, da vi accepterede præstedømmets ed og pagt, og pagter, vi har indgået i hans hellige templer.

Det er virkelig nu, at vi skal vise, at vi er for Herrens sag.

Brødre, dette er hans værk. Jesu Kristi evangelium er blevet gengivet i dets fylde i disse sidste dage gennem profeten Joseph Smith. Kristus er overhoved for denne kirke og leder den fremad gennem sin levende profet, Gordon B. Hinckley. Kristus vil vende tilbage til jorden og regere og herske, og vi vil hver især en dag stå foran ham og blive dømt for vore tanker, vore gerninger og vores hjertes ønsker. Han er vor Frelser og vor Forløser, og jeg vidner om dette i hans hellige navn. Amen.