Den største påskehistorie nogensinde

I husker sikkert at have hørt et brev fra Det Første Præsidentskab blive læst op i jeres menighed for nogle uger siden. Det brev bekendtgjorde, at næste søndag – påskesøndag – mødes alle menigheder og grene kun til nadvermødet, hvilket giver mere tid til at tilbede hjemme som familie for at fejre denne yderst vigtige helligdag.¹

Det Første Præsidentskabs brev fangede min opmærksomhed, og det fik mig til at tænke over, hvordan vores familie har fejret påske i årenes løb. Jo mere jeg tænkte på vores fejring, jo mere spekulerede jeg på, om vi uforvarende berøver denne helligdag dens sande betydning. En helligdag, som er så central for alle, der tror på Jesus Kristus.

Dette fik mig til at tænke over forskellen på den måde, vi har fejret jul på sammenlignet med påsken. I december formår vi på en eller anden måde at inkorporere det sjove ved »Bjældeklang«, julestrømper og gaver side om side med andre mere eftertænksomme traditioner – såsom at tage os af dem i nød, synge vores yndlingsjulesange og -salmer og selvfølgelig åbne skrifterne og læse juleevangeliet i Lukas 2. Hvert år når vi læser denne elskede beretning fra en stor gammel bibel, tager vores familie, hvad jeres familie sikkert også gør – håndklæder på hovedet og over skuldrene og badekåber på for at forestille Josef, Maria og de mange, der kom for at tilbede Jesusbarnet, vi genopfører den elskede julehistorie om Frelserens fødsel.

Men vores families fejring af påsken har været noget anderledes. Jeg føler, at vores familie har stolet mere på det at »gå i kirke« for at sørge for den betydningsfulde, kristuscentrerede del af påsken; og så har vi som familie været sammen om andre påskerelaterede traditioner. Jeg har elsket at se vores børn og nu vores børnebørn gå på jagt efter påskeæg og kigge i deres påskekurve.

Men brevet fra Det Første Præsidentskab var en brat opvågnen. De opfordrede os ikke alene til at sørge for, at vores fejring af den vigtigste begivenhed, der nogensinde er sket på denne jord – Jesu Kristi forsoning og opstandelse – omfatter den ærbødighed og respekt som Herren fortjener, men de gav os også mere tid sammen med vores familie og venner påskesøndag til at gøre det.

Billede

Den opstandne Frelser

Profeten Joseph Smiths ord giver yderligere kontekst til betydningen af begivenhederne omkring påske: »De fundamentale principper og grundsætninger i vores religion er apostlenes og profeternes vidnesbyrd om Jesus Kristus, at han døde, blev begravet og igen opstod den tredje dag og fór til himlen; og alt andet, som falder ind under vores religion, er kun tillæg dertil.«²

Lesa og jeg har talt om, hvordan vores familie kan forbedre vores fejring af påsken. Måske er det spørgsmål, vi har stillet os selv, et, vi alle kan overveje: Hvordan udformer vi undervisningen om og fejringen af Jesu Kristi opstandelse, påskehistorien, med samme balance, fylde og rige religiøse tradition, som vi gør med Jesu Kristi fødsel i juleevangeliet?

Det lader til, at vi allesammen prøver. Jeg ser en voksende indsats blandt sidste dages hellige for en mere kristuscentreret påske. Det omfatter en større og mere eftertænksom anerkendelse af palmesøndag og langfredag, som praktiseres af nogle af vores kristne brødre og søstre. Vi kan også tage passende kristuscentrerede påsketraditioner til os, der findes i kulturer og skikke i lande verden over.

N.T. Wright, der er forsker i Det Nye Testamente, har foreslået: »Vi bør tage skridt mod at fejre påske på kreative nye måder: I kunst, litteratur, børnelege, poesi, musik, dans, festivaler, klokkespil og særlige koncerter … Det er vores største højtid. Fjerner man julen, mister man bibelmæssigt to kapitler forrest i Matthæus og Lukas, intet andet. Fjerner man påsken, har man ikke Det Nye Testamente; man har ingen kristendom.«³

Vi værdsætter Bibelen for alt, den lærer os om Jesu Kristi fødsel, tjenestegerning, korsfæstelse og opstandelse. Ingen andre ord indbefatter mere håb og evige konsekvenser for hele menneskeheden end dem, som en himmelsk engel ytrede påskemorgen ved graven i haven: »Han er opstået.«⁴ Vi er dybt taknemmelige for Det Nye Testamente, der bevarer historien om påske og Frelserens tjenestegerning i den tid i Judæa og Galilæa.

Da Lesa og jeg fortsat overvejede og søgte efter måder, hvorpå vi kunne højne vores families påskefejring til at være mere centreret om Kristus, talte vi om, hvilke traditioner med skrifterne vi kunne præsentere for vores familie – hvad der ville svare til Lukas 2 for påsken, om man vil.

Så gik dette himmelske lys op for os: Oveni de vigtige vers om påske i Det Nye Testamente er vi som sidste dages hellige blevet skænket en bemærkelsesværdig påskegave! En gave af enestående vidnesbyrd, endnu et vidnesbyrd om påskens mirakel, der indeholder de måske mest storslåede påskeskriftsteder i hele den kristne verden. Jeg taler selvfølgelig om Mormons Bog og mere specifikt beretningen om Jesus Kristus, der viser sig for indbyggerne i den nye verden i sin opstandne herlighed.

Profeten Joseph Smith beskrev Mormons Bog som »den mest korrekte bog«,⁵ og fra 3 Nefi 11 fortæller den den storslåede historie om den opstandne Kristus og hans besøg hos nefitterne, Frelserens tjenestegerning i påsken. Disse påskeskriftsteder bærer vidnesbyrd om Herren Jesu Kristi opstandelse.

I disse kapitler kalder Kristus tolv disciple, underviser, som han gjorde i sin bjergprædiken, bekendtgør, at han har opfyldt moseloven og profeterer om Israels indsamling i de sidste dage. Han helbreder de syge og beder for folket på en så storslået måde, at »ingen tunge kan udtale, ej heller kan noget menneske skrive, ej heller kan menneskehjertet fatte så store og vidunderlige ting, som vi både så og hørte Jesus sige; og ingen kan fatte den glæde, som fyldte vor sjæl på det tidspunkt, vi hørte ham bede til Faderen for os«.⁶

Billede

Jesus Kristus viser sig for nefitterne

Denne påske vil vores familie fokusere på de første 17 vers i 3 Nefi 11, som I kender så godt. I mindes den store skare, der var samlet rundt omkring templet i landet Overflod, som hørte Gud Faderens røst og så Jesus Kristus stige ned fra himlen for at give dem den smukkeste påskeinvitation:

»Rejs jer, og kom hen til mig … så I også kan føle naglemærkerne i mine hænder og i mine fødder, så I kan vide, at jeg er … hele jordens Gud og er blevet slået ihjel for verdens synder.

Og … mængden kom frem … en efter en, … og [så] med deres egne øjne [og følte] med deres egne hænder … og aflagde vidnesbyrd om, at det var ham …

Og … de [råbte] som med én røst og sagde:

Hosianna! Velsignet være Gud den Højestes navn! Og de faldt ned for Jesu fødder og tilbad ham.«⁷

Forestil jer det; nefitterne ved templet rørte faktisk ved den opstandne Herres hænder! Vi håber på at gøre disse kapitler i 3 Nefi til lige så stor en del af vores påsketraditioner, som juleevangeliet er i vores juletraditioner. I virkeligheden fortæller Mormons Bog den største påskehistorie, der nogensinde er blevet fortalt. Lad det ikke være den største påskehistorie, der aldrig bliver fortalt.

Jeg opfordrer jer til at se Mormons Bog i et nyt lys og overveje det vigtige vidnesbyrd, den bærer om, at den opstandne Kristus lever, såvel som om Kristi læres rigdom og dybde.

Vi spørger måske: Hvordan kan det at læse i Mormons Bog i påsken velsigne os og vores kære på en betydningsfuld måde? Mere end man måske umiddelbart indser. Hver gang vi læser og studerer Mormons Bog, kan vi forvente bemærkelsesværdige resultater.

For nylig var Lesa og jeg samlet med nære venner og familie i forbindelse med at en kær vens, en troende kvindes, liv endte alt for tidligt på grund af sygdom. Vi var samlet inden begravelsen og udvekslede gode minder om denne smukke sjæl, som havde beriget vores liv.

Mens jeg stod lidt væk fra kisten og talte med nogle andre, bemærkede jeg, at to unge piger i primaryalderen gik hen til kisten og stillede sig op på tåspidserne – deres øjne nåede kun lige op over kanten – for at tage afsked med deres elskede tante. Da der ikke var andre i nærheden, gik Lesa hen og lænede sig ned for at trøste og vejlede dem. Hun spurgte, hvordan de havde det, og om de vidste, hvor deres tante var nu. De fortalte, at de var kede af det, men så sagde disse dyrebare gudsdøtre, fulde af selvtillid, at de vidste, at nu var deres tante lykkelig, og at hun kunne være sammen med Jesus.

I denne unge alder fandt de fred i den store plan for lykke, og på deres egen uskyldige måde vidnede de om den dybsindige realitet og enkle skønhed i Frelserens opstandelse. De vidste dette i deres hjerte på grund af eftertænksom undervisning fra kærlige forældre, familie og primaryledere, der havde sået et frø af tro på Jesus Kristus og evigt liv. Disse unge piger var langt klogere end deres alder berettigede til og forstod sandheder, som kommer til os gennem påskens budskab, den opstandne Frelsers tjenestegerning og profeternes ord, som de står i Mormons Bog.

Jeg har bemærket, at når præsident Russell M. Nelson giver en Mormons Bog som gave til en, der ikke tilhører vores tro, inklusive verdensledere, slår han ofte op i 3 Nefi og læser om den opstandne Kristus og hans tilsynekomst for nefitterne. Ved at gøre det bærer den levende profet faktisk vidnesbyrd om den levende Kristus.

Vi kan ikke stå som vidner om Jesus Kristus, før vi kan bære vidnesbyrd om ham. Mormons Bog er endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus, for på dens hellige sider vidner den ene profet efter den anden ikke blot om, at Kristus ville komme, men at han kom.

Jeg har i min hånd et eksemplar af førsteudgaven af Mormons Bog. Det bevæger mig altid at holde den. I meget af mit voksne liv har jeg været fascineret og betaget af det, som den unge Joseph Smith gjorde for at få denne hellige bog oversat og udgivet. Det er svimlende at tænke over de mirakler, der var nødt til at ske.

Men det er ikke derfor, denne bog bevæger mig. Det er, fordi denne bog, mere end nogen anden, der nogensinde er blevet udgivet på denne jord, vidner om Jesu Kristi liv, tjenestegerning, lærdomme, forsoning og opstandelse. Mine kære brødre og søstre, regelmæssigt studium af denne bog om Jesus Kristus vil forandre jeres liv. Det vil åbne jeres øjne for nye muligheder. Det vil øge jeres håb og fylde jer med næstekærlighed. Mest af alt vil det opbygge og styrke jeres tro på Jesus Kristus og velsigne jer med en sikker kundskab om, at han og vor Fader kender jer, elsker jer og ønsker, at I finder vejen hjem – hjem med stort H.

Kære brødre og søstre, den tid er kommet, der blev forudsagt af fordums profeter, »da kundskaben om en frelser skal blive spredt blandt alle folkeslag, stammer, tungemål og folk«.⁸ Vi ser opfyldelsen af denne profeti lige for øjnene af os gennem de vidnesbyrd om Jesus Kristus, der står i Mormons Bog.

Billede

Herren Jesus Kristus

Ingen bog gør mere for at vise, at:

• Takket være Jesus Kristus har alt forandret sig.

• Takket være ham er alt bedre.

• Takket være ham er livet overkommeligt – især de smertefulde øjeblikke.

• Takket være ham er alt muligt.

Hans besøg som en opstanden Frelser, der blev introduceret af Gud Faderen, er det herligste og mest triumferende påskebudskab. Det vil hjælpe vores familiemedlemmer til at få et personligt vidnesbyrd om Jesus Kristus som vor Frelser og Forløser, der brød dødens bånd.

Jeg afslutter med mit vidnesbyrd om sandfærdigheden af Mormons Bog og om Jesus Kristus som den levende Guds Søn. I Jesu Kristi navn. Amen.