Generalkonference
Få adgang til Guds kraft gennem pagter
Aprilkonferencen 2023


Få adgang til Guds kraft gennem pagter

Når I går på pagtsstien, fra dåb til templet og igennem livet, lover jeg jer kraft til at gå imod den naturlige verdslige strøm.

Sidste år i november havde jeg privilegiet af at indvie templet i Belém i Brasilien. Det var en glæde at være sammen med de hengivne medlemmer af Kirken i det nordlige Brasilien. På det tidspunkt lærte jeg, at Belém er porten til regionen, der omfatter den mægtigste flod i verden, Amazonfloden.

På trods af flodens styrke sker der to gange om året noget tilsyneladende unaturligt. Når solen, månen og jorden er positioneret på en bestemt måde, strømmer en kraftig tidevandsbølge op ad floden mod den naturlige vandstrøm. Bølger op til 6 meter høje,1 der når op til 50 kilometer2 op ad floden, er blevet dokumenteret. Dette fænomen, der almindeligvis kaldes en tidevandsbølge, omtales lokalt som pororoca eller »stort brøl« på grund af den høje støj, den skaber. Vi kan med rette konkludere, at selv den mægtige Amazonflod må give efter for himmelske kræfter.

Ligesom Amazonfloden har vi en naturlig strøm i vores liv; vi har en tendens til at gøre det, der kommer naturligt. Ligesom Amazonfloden kan vi med himmelsk hjælp gøre noget, som tilsyneladende strider mod naturen. Det er trods alt ikke naturligt for os at være ydmyge, sagtmodige eller villige til at underkaste vores vilje Guds. Men kun ved at gøre det kan vi blive forandret, vende tilbage for at bo i Guds nærhed og opnå vores evige skæbne.

I modsætning til Amazonfloden kan vi vælge, om vi giver efter for himmelske kræfter eller »følger strømmen«.3 Det kan være svært at gå imod strømmen. Men når vi giver efter for »Helligåndens tilskyndelser« og afvender det naturlige menneskes selviske tendenser,4 kan vi modtage Frelserens forvandlende kraft i vores liv, kraften til at gøre svære ting.

Præsident Russell M. Nelson har lært os, hvordan vi gør det. Han har lovet: »Enhver, der indgår pagter i dåbens vande og i templet – og holder dem – har øget adgang til Jesu Kristi kraft … [til at løfte] os op over denne faldne verdens tiltrækningskraft.«5 Med andre ord kan vi få adgang til Guds kraft, men kun når vi skaber forbindelse til ham gennem hellige pagter.

Før jorden blev skabt, oprettede Gud pagter som den mekanisme, hvorved vi, hans børn, kunne forene os med ham. Ud fra en evig, uforanderlig lov fastsatte han betingelser, der ikke er til forhandling, hvorved vi bliver forvandlet, frelst og ophøjet. I dette liv indgår vi disse pagter ved at deltage i præstedømmeordinancer og love at gøre det, Gud beder os om at gøre, og til gengæld lover Gud os visse velsignelser.6

En pagt er et løfte, som vi bør forberede os til, klart forstå og ære fuldstændigt.7 At indgå en pagt med Gud er anderledes end tilfældigt at indgå et løfte. For det første er præstedømmemyndighed krævet. For det andet har et svagt løfte ikke den forbindende styrke til at løfte os over den naturlige strøms trækkraft. Vi indgår kun en pagt, når vi har til hensigt at forpligte os helt usædvanligt til at opfylde den.8 Vi bliver Guds pagtsbørn og arvinger til hans rige, især når vi fuldstændigt identificerer os med pagten.

Begrebet pagtssti henviser til en række pagter, hvorved vi kommer til Kristus og skaber forbindelse til ham. Gennem dette pagtsbånd har vi adgang til hans evige kraft. Stien begynder med tro på Jesus Kristus og omvendelse efterfulgt af dåb og at modtage Helligånden.9 Jesus Kristus viste os, hvordan man kommer ind på stien, da han blev døbt.10 Ifølge beretningerne i Markus og Lukas i Det Nye Testamente talte vor himmelske Fader direkte til Jesus ved hans dåb og sagde: »Du er min elskede Søn; i dig har jeg fundet velbehag.« Når vi indtræder på pagtsstien gennem dåb, kan jeg forestille mig, at vor himmelske Fader siger noget lignende til os hver især: »Du er mit kære barn, som jeg fryder mig ved. Bliv ved.«11

Ved dåben, og når vi nyder nadveren,12 vidner vi om, at vi er villige til at påtage os Jesu Kristi navn.13 Lad os i denne sammenhæng være opmærksomme på buddet i Det Gamle Testamente: »Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn.«14 For vores nutidige ører lyder det som et forbud mod uærligt at bruge Herrens navn. Buddet indbefatter det, men dens formaning er mere omfattende. Det hebraiske ord, der er oversat som »bruge«, betyder at »løfte« eller »hæve«, ligesom man ville gøre med et banner, der identificerer en med en enkeltperson eller med en gruppe.15 Ordet, der er oversat til »løgn«, betyder »tom« eller »bedragerisk«.16 Befalingen om ikke at bruge Herrens navn til løgn kan således betyde: »Du bør ikke identificere dig selv som en Jesu Kristi discipel, medmindre du har til hensigt at repræsentere ham godt.«

Vi bliver hans disciple og repræsenterer ham godt, når vi bevidst og trinvist påtager os Jesu Kristi navn gennem pagter. Vores pagter giver os kraft til at blive på pagtsstien, fordi vores forhold til Jesus Kristus og vor himmelske Fader er forandret. Vi er knyttet til dem med et pagtsbånd.

Pagtsstien fører til templets ordinancer, såsom tempelbegavelsen.17 Begavelsen er Guds gave af hellige pagter, der forbinder os mere fuldt ud til ham. I begavelsen indgår vi først pagt om at stræbe efter at holde Guds befalinger; for det andet at omvende sig med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd; for det tredje at efterleve Jesu Kristi evangelium. Det gør vi ved at udøve tro på ham, indgå pagter med Gud, når vi modtager frelsens og ophøjelsens ordinancer, holde disse pagter hele livet og stræbe efter at efterleve de to store bud om at elske Gud og vores næste. Vi indgår for det fjerde pagt om at holde kyskhedsloven og for det femte at vie os selv og alt, hvad Herren velsigner os med, til at opbygge hans kirke.18

Ved at indgå og holde tempelpagter lærer vi mere om Herrens formål og modtager en fylde af Helligånden.19 Vi modtager vejledning til vores liv. Vi modnes som disciple, så vi ikke forbliver endeløse, uvidende børn.20 Vi lever snarere med et evigt perspektiv og er mere motiverede til at tjene Gud og andre. Vi modtager en øget evne til at opfylde vores formål i jordelivet. Vi bliver beskyttet mod det onde,21 og vi får større kraft til at modstå fristelse og til at omvende os, når vi snubler.22 Når vi vakler, hjælper mindet om vores pagter med Gud os med at vende tilbage til stien. Ved at forbinde os til Guds kraft bliver vi vores egen pororoca, i stand til at gå imod verdens strøm hele vores liv og ind i evighederne. I sidste ende forandres vores skæbne, fordi pagtsstien fører til ophøjelse og evigt liv.23

Overholdelse af pagter indgået i dåbsbassiner og i templer giver os også styrke til at modstå jordelivets prøvelser og hjertesorger.24 Læren i forbindelse med disse pagter letter vores vej og giver os håb, trøst og fred.

Mine bedsteforældre Lena Sofia og Matts Leander Renlund modtog Guds kraft gennem deres dåbspagt, da de tilsluttede sig Kirken i 1912 i Finland. De var glade for at være en del af kirkens første gren i Finland.

Leander døde af tuberkulose fem år senere, da Lena var gravid med deres tiende barn. Dette barn, min far, blev født 2 måneder efter Leanders død. Lena begravede med tiden ikke alene sin mand, men også syv af sine ti børn. Som en fattig enke kæmpede hun. I 20 år fik hun ikke en hel nats søvn. I løbet af dagen skyndte hun sig at skaffe mad til sin familie. Om aftenen tog hun sig af døende familiemedlemmer. Det er svært at forestille sig, hvordan hun klarede det.

Lena holdt ud, fordi hun vidste, at hendes afdøde mand og børn kunne være hendes i al evighed. Læren om templets velsignelser, deriblandt den om evige familier, gav hende fred, fordi hun stolede på beseglingsmagten. Mens hun var på jorden, modtog hun hverken sin begavelse eller blev beseglet til Leander, men Leander forblev en afgørende indflydelse i hendes liv og en del af hendes store håb for fremtiden.

I 1938 indsendte Lena optegnelser, så tempelordinancer kunne udføres for hendes afdøde familiemedlemmer, nogle af de tidligste, der blev indsendt fra Finland. Efter hun døde, udførte andre tempelordinancerne for hende, Leander og hendes afdøde børn. Ved stedfortrædende arbejde fik hun sin begavelse, Lena og Leander blev beseglet til hinanden, og deres afdøde børn og min far blev beseglet til dem. Ligesom andre, døde Lena »med troen i behold … uden at have fået løfterne opfyldt; [hun] havde kun set og hilst deres opfyldelse i det fjerne«.25

Lena levede, som om hun allerede havde indgået disse pagter i sit liv. Hun vidste, at hendes dåbs- og nadverpagter knyttede hende til Frelseren. Hun lod sin længsel efter Forløserens hellige sted give hendes ulykkelige hjerte håb.26 Lena betragtede det som Guds store barmhjertighed, at hun lærte om evige familier, inden hun oplevede tragedierne i sit liv. Gennem pagter modtog hun Guds kraft til at holde ud og hæve sig over sine udfordringers og trængslers deprimerende trækkraft.

Når I går på pagtsstien, fra dåb til templet og igennem livet, lover jeg jer kraft til at gå imod den naturlige verdslige strøm – kraft til at lære, kraft til at omvende jer og blive helliggjort og kraft til at finde håb, trøst og endda glæde, idet I mødet livets udfordringer. Jeg lover jer og jeres familie beskyttelse mod modstanderens indflydelse, især når I gør templet til et stort fokuspunkt i jeres liv.

Når I kommer til Kristus og er forbundet til ham og vor himmelske Fader ved pagt, sker der noget tilsyneladende unaturligt. I bliver forandret og bliver fuldkommengjort i Jesus Kristus.27 I bliver ét af Guds pagtsbørn og en arving i hans rige.28 Jeg kan forestille mig, at han siger til jer: »Du er mit kære barn, som jeg fryder mig ved. Velkommen hjem.« I Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Omkring 20 fod.

  2. Omkring 30 miles.

  3. Vi har et valg, fordi Gud har givet os privilegiet til selv at vælge og handle. Se Guide til skrifterne, »Handlefrihed«, 2 Ne 2:27; Moses 7:32.

  4. Se Mosi 3:19.

  5. Russell M. Nelson, »Overvind verden og find hvile«, Liahona, nov. 2022, s. 96, 97.

  6. Se Guide til Skrifterne, »Pagt«, scriptures.ChurchofJesusChrist.org.

  7. Alle snubler lejlighedsvist, men Gud er tålmodig med vores fald og har givet os omvendelsens gave, selv efter at have brudt en pagt. Som ældste Richard G. Scott sagde: »Herren skelner mellem svaghed og oprør … [fordi] der [er] altid tale om nåde, når Herren taler om svaghed« (»Personlig styrke gennem Jesu Kristi forsoning«, Liahona, nov. 2013, s. 83). Derfor bør vi ikke tvivle på Frelserens evne til at hjælpe os med vores svagheder. Dog er bevidst planlægning af en synd med den følelseskolde plan om bagefter at omvende sig – eller med andre ord forud planlagt omvendelse – totalt uacceptabelt for Herren (se Hebr 6:4-6).

  8. Se Robert Bolt, A Man for All Seasons: A Play in Two Acts, 1990, s. xiii-xiv, 140.

  9. Se 2 Ne 31:17-18.

  10. Se 2 Ne 31:4-15.

  11. Lukas skriver: »Og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: ›Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!‹« (Luk 3:22). Markus skriver: »Og der lød en røst fra himlene: ›Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!‹« (Mark 1:11). William Tyndales engelske oversættelse er endnu mere levende og intim end King James-oversættelsen. I hans oversættelse siger vor himmelske Faders røst: »Du er min kære Søn, i hvem jeg har velbehag« (i Brian Moynahan, God’s Bestseller: William Tyndale, Thomas More, and the Writing of the English Bible—A Story of Martyrdom and Betrayal, 2002, s. 58). Kun Matthæus skriver, at røsten var mere generelt rettet, og sagde: »Og der lød en røst fra himlene: ›Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!‹« (Matt 3:17). Johannesevangeliet beretter kun om dåben ved Johannes Døber: »Jeg har set det, og jeg har aflagt det vidnesbyrd, at han er Guds søn« (Joh 1:34).

  12. Se 2 Ne 31:13; L&P 20:77.

  13. Præsident Dallin H. Oaks har forklaret om vigtigheden af vendingen »villig«, når vi fornyer vores dåbspagt med nadveren: »Det er væsentlig, at vi, når vi deltager i nadveren, ikke vidner om, at vi påtager os Jesu Kristi navn. Vi vidner om, at vi er villige til at gøre det. [Se L&P 20:77.] Det faktum, at vi kun vidner om vores villighed antyder, at noget andet må finde sted, inden vi rent faktisk påtager os det hellige navn i sin væsentligste betydning« (»Når vi påtager os Jesu Kristi navn«, Stjernen, aprilkonferencen 1985, s. 75). »Noget andet« henviser til tempelvelsignelser og fremtidig ophøjelse.

  14. 2 Mos 20:7.

  15. Se James Strong, The New Strong’s Expanded Exhaustive Concordance of the Bible, 2010, Hebrew dictionary section, s. 192, nr. 5375.

  16. Se Strong, The New Strong’s Expanded Exhaustive Concordance of the Bible, 2010, Hebrew dictionary section, s. 273, nr. 7723.

  17. Ældste David A. Bednar har sagt: »Dåbspagten lægger helt klart op til fremtidige begivenheder og peger frem mod templet … Processen, hvor vi påtager os Jesu Kristi navn, som indledes i dåbens vande, fortsættes og uddybes i Herrens hus. Når vi går i dåbens vande, ser vi hen mod templet. Når vi deltager i nadveren, ser vi hen mod templet. Vi lover altid at erindre Frelseren og at holde hans befalinger som forberedelse til at deltage i templets hellige ordinancer og modtage de største velsignelser, som er tilgængelige gennem vor Herres Jesu Kristi navn og myndighed. Gennem det hellige tempels ordinancer påtager vi os mere fuldstændigt Jesu Kristi navn« (»Ærefuldt have ry og anseelse«, Liahona, maj 2009, s. 98). Processen er sandsynligvis ikke fuldstændig, før vi »vil være som han« (Moro 7:48), hvor vi er blevet fuldstændig forandret.

  18. Som forklaret i Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 27.2 (JesuKristiKirke.org), er pagterne at efterleve lydighedsloven, adlyde offerloven, adlyde Jesu Kristi evangeliums lov, holde kyskhedsloven og holde indvielsesloven; se også David A. Bednar, »Lad dette hus blive bygget til mit navn«, Liahona, maj 2020, s. 84-87.

  19. Se L&P 109:14-15. Ældste D. Todd Christofferson har sagt: »›Fylden af Helligånden‹ omfatter det, som Jesus beskrev som ›det løfte, som jeg giver jer om evigt liv, ja, det celestiale riges herlighed; hvilken herlighed er den Førstefødtes menighed, ja, Guds, den helligste af alle, ved Jesus Kristus, hans Søn‹ (L&P 88:4-5)« (»Styrken i pagter«, Liahona, maj 2009, s. 23, note 5).

  20. Se L&P 109:15.

  21. Se L&P 109:22, 25-26.

  22. Se L&P 109:21.

  23. Se L&P 109:15, 22; Russell M. Nelson, »Styrken i åndeligt momentum«, Liahona, maj 2022, s. 98.

  24. Se Russell M. Nelson, »Overvind verden og find hvile«, s. 96; L&P 84:20. Påfaldende nok sagde præsident Nelson: »Hver gang I søger efter og følger Åndens tilskyndelser, hver gang I gør noget godt – ting som ›det naturlige menneske‹ ikke ville gøre – overvinder I verden« (»Overvind verden og find hvile«, s. 97).

  25. Hebr 11:13.

  26. Se »Redeemer of Israel«, Hymns, nr. 6, v. 5. Det var Lena Sofia Renlunds yndlingssalme.

  27. Se Moro 10:30-33.

  28. Se L&P 132:19-20.