Få adgang til Guds kraft gennem pagter

Sidste år i november havde jeg privilegiet af at indvie templet i Belém i Brasilien. Det var en glæde at være sammen med de hengivne medlemmer af Kirken i det nordlige Brasilien. På det tidspunkt lærte jeg, at Belém er porten til regionen, der omfatter den mægtigste flod i verden, Amazonfloden.

På trods af flodens styrke sker der to gange om året noget tilsyneladende unaturligt. Når solen, månen og jorden er positioneret på en bestemt måde, strømmer en kraftig tidevandsbølge op ad floden mod den naturlige vandstrøm. Bølger op til 6 meter høje,¹ der når op til 50 kilometer² op ad floden, er blevet dokumenteret. Dette fænomen, der almindeligvis kaldes en tidevandsbølge, omtales lokalt som pororoca eller »stort brøl« på grund af den høje støj, den skaber. Vi kan med rette konkludere, at selv den mægtige Amazonflod må give efter for himmelske kræfter.

Ligesom Amazonfloden har vi en naturlig strøm i vores liv; vi har en tendens til at gøre det, der kommer naturligt. Ligesom Amazonfloden kan vi med himmelsk hjælp gøre noget, som tilsyneladende strider mod naturen. Det er trods alt ikke naturligt for os at være ydmyge, sagtmodige eller villige til at underkaste vores vilje Guds. Men kun ved at gøre det kan vi blive forandret, vende tilbage for at bo i Guds nærhed og opnå vores evige skæbne.

I modsætning til Amazonfloden kan vi vælge, om vi giver efter for himmelske kræfter eller »følger strømmen«.³ Det kan være svært at gå imod strømmen. Men når vi giver efter for »Helligåndens tilskyndelser« og afvender det naturlige menneskes selviske tendenser,⁴ kan vi modtage Frelserens forvandlende kraft i vores liv, kraften til at gøre svære ting.

Præsident Russell M. Nelson har lært os, hvordan vi gør det. Han har lovet: »Enhver, der indgår pagter i dåbens vande og i templet – og holder dem – har øget adgang til Jesu Kristi kraft … [til at løfte] os op over denne faldne verdens tiltrækningskraft.«⁵ Med andre ord kan vi få adgang til Guds kraft, men kun når vi skaber forbindelse til ham gennem hellige pagter.

Før jorden blev skabt, oprettede Gud pagter som den mekanisme, hvorved vi, hans børn, kunne forene os med ham. Ud fra en evig, uforanderlig lov fastsatte han betingelser, der ikke er til forhandling, hvorved vi bliver forvandlet, frelst og ophøjet. I dette liv indgår vi disse pagter ved at deltage i præstedømmeordinancer og love at gøre det, Gud beder os om at gøre, og til gengæld lover Gud os visse velsignelser.⁶

En pagt er et løfte, som vi bør forberede os til, klart forstå og ære fuldstændigt.⁷ At indgå en pagt med Gud er anderledes end tilfældigt at indgå et løfte. For det første er præstedømmemyndighed krævet. For det andet har et svagt løfte ikke den forbindende styrke til at løfte os over den naturlige strøms trækkraft. Vi indgår kun en pagt, når vi har til hensigt at forpligte os helt usædvanligt til at opfylde den.⁸ Vi bliver Guds pagtsbørn og arvinger til hans rige, især når vi fuldstændigt identificerer os med pagten.

Begrebet pagtssti henviser til en række pagter, hvorved vi kommer til Kristus og skaber forbindelse til ham. Gennem dette pagtsbånd har vi adgang til hans evige kraft. Stien begynder med tro på Jesus Kristus og omvendelse efterfulgt af dåb og at modtage Helligånden.⁹ Jesus Kristus viste os, hvordan man kommer ind på stien, da han blev døbt.¹⁰ Ifølge beretningerne i Markus og Lukas i Det Nye Testamente talte vor himmelske Fader direkte til Jesus ved hans dåb og sagde: »Du er min elskede Søn; i dig har jeg fundet velbehag.« Når vi indtræder på pagtsstien gennem dåb, kan jeg forestille mig, at vor himmelske Fader siger noget lignende til os hver især: »Du er mit kære barn, som jeg fryder mig ved. Bliv ved.«¹¹

Ved dåben, og når vi nyder nadveren,¹² vidner vi om, at vi er villige til at påtage os Jesu Kristi navn.¹³ Lad os i denne sammenhæng være opmærksomme på buddet i Det Gamle Testamente: »Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn.«¹⁴ For vores nutidige ører lyder det som et forbud mod uærligt at bruge Herrens navn. Buddet indbefatter det, men dens formaning er mere omfattende. Det hebraiske ord, der er oversat som »bruge«, betyder at »løfte« eller »hæve«, ligesom man ville gøre med et banner, der identificerer en med en enkeltperson eller med en gruppe.¹⁵ Ordet, der er oversat til »løgn«, betyder »tom« eller »bedragerisk«.¹⁶ Befalingen om ikke at bruge Herrens navn til løgn kan således betyde: »Du bør ikke identificere dig selv som en Jesu Kristi discipel, medmindre du har til hensigt at repræsentere ham godt.«

Vi bliver hans disciple og repræsenterer ham godt, når vi bevidst og trinvist påtager os Jesu Kristi navn gennem pagter. Vores pagter giver os kraft til at blive på pagtsstien, fordi vores forhold til Jesus Kristus og vor himmelske Fader er forandret. Vi er knyttet til dem med et pagtsbånd.

Pagtsstien fører til templets ordinancer, såsom tempelbegavelsen.¹⁷ Begavelsen er Guds gave af hellige pagter, der forbinder os mere fuldt ud til ham. I begavelsen indgår vi først pagt om at stræbe efter at holde Guds befalinger; for det andet at omvende sig med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd; for det tredje at efterleve Jesu Kristi evangelium. Det gør vi ved at udøve tro på ham, indgå pagter med Gud, når vi modtager frelsens og ophøjelsens ordinancer, holde disse pagter hele livet og stræbe efter at efterleve de to store bud om at elske Gud og vores næste. Vi indgår for det fjerde pagt om at holde kyskhedsloven og for det femte at vie os selv og alt, hvad Herren velsigner os med, til at opbygge hans kirke.¹⁸

Ved at indgå og holde tempelpagter lærer vi mere om Herrens formål og modtager en fylde af Helligånden.¹⁹ Vi modtager vejledning til vores liv. Vi modnes som disciple, så vi ikke forbliver endeløse, uvidende børn.²⁰ Vi lever snarere med et evigt perspektiv og er mere motiverede til at tjene Gud og andre. Vi modtager en øget evne til at opfylde vores formål i jordelivet. Vi bliver beskyttet mod det onde,²¹ og vi får større kraft til at modstå fristelse og til at omvende os, når vi snubler.²² Når vi vakler, hjælper mindet om vores pagter med Gud os med at vende tilbage til stien. Ved at forbinde os til Guds kraft bliver vi vores egen pororoca, i stand til at gå imod verdens strøm hele vores liv og ind i evighederne. I sidste ende forandres vores skæbne, fordi pagtsstien fører til ophøjelse og evigt liv.²³

Overholdelse af pagter indgået i dåbsbassiner og i templer giver os også styrke til at modstå jordelivets prøvelser og hjertesorger.²⁴ Læren i forbindelse med disse pagter letter vores vej og giver os håb, trøst og fred.

Mine bedsteforældre Lena Sofia og Matts Leander Renlund modtog Guds kraft gennem deres dåbspagt, da de tilsluttede sig Kirken i 1912 i Finland. De var glade for at være en del af kirkens første gren i Finland.

Leander døde af tuberkulose fem år senere, da Lena var gravid med deres tiende barn. Dette barn, min far, blev født 2 måneder efter Leanders død. Lena begravede med tiden ikke alene sin mand, men også syv af sine ti børn. Som en fattig enke kæmpede hun. I 20 år fik hun ikke en hel nats søvn. I løbet af dagen skyndte hun sig at skaffe mad til sin familie. Om aftenen tog hun sig af døende familiemedlemmer. Det er svært at forestille sig, hvordan hun klarede det.

Lena holdt ud, fordi hun vidste, at hendes afdøde mand og børn kunne være hendes i al evighed. Læren om templets velsignelser, deriblandt den om evige familier, gav hende fred, fordi hun stolede på beseglingsmagten. Mens hun var på jorden, modtog hun hverken sin begavelse eller blev beseglet til Leander, men Leander forblev en afgørende indflydelse i hendes liv og en del af hendes store håb for fremtiden.

I 1938 indsendte Lena optegnelser, så tempelordinancer kunne udføres for hendes afdøde familiemedlemmer, nogle af de tidligste, der blev indsendt fra Finland. Efter hun døde, udførte andre tempelordinancerne for hende, Leander og hendes afdøde børn. Ved stedfortrædende arbejde fik hun sin begavelse, Lena og Leander blev beseglet til hinanden, og deres afdøde børn og min far blev beseglet til dem. Ligesom andre, døde Lena »med troen i behold … uden at have fået løfterne opfyldt; [hun] havde kun set og hilst deres opfyldelse i det fjerne«.²⁵

Lena levede, som om hun allerede havde indgået disse pagter i sit liv. Hun vidste, at hendes dåbs- og nadverpagter knyttede hende til Frelseren. Hun lod sin længsel efter Forløserens hellige sted give hendes ulykkelige hjerte håb.²⁶ Lena betragtede det som Guds store barmhjertighed, at hun lærte om evige familier, inden hun oplevede tragedierne i sit liv. Gennem pagter modtog hun Guds kraft til at holde ud og hæve sig over sine udfordringers og trængslers deprimerende trækkraft.

Når I går på pagtsstien, fra dåb til templet og igennem livet, lover jeg jer kraft til at gå imod den naturlige verdslige strøm – kraft til at lære, kraft til at omvende jer og blive helliggjort og kraft til at finde håb, trøst og endda glæde, idet I mødet livets udfordringer. Jeg lover jer og jeres familie beskyttelse mod modstanderens indflydelse, især når I gør templet til et stort fokuspunkt i jeres liv.

Når I kommer til Kristus og er forbundet til ham og vor himmelske Fader ved pagt, sker der noget tilsyneladende unaturligt. I bliver forandret og bliver fuldkommengjort i Jesus Kristus.²⁷ I bliver ét af Guds pagtsbørn og en arving i hans rige.²⁸ Jeg kan forestille mig, at han siger til jer: »Du er mit kære barn, som jeg fryder mig ved. Velkommen hjem.« I Jesu Kristi navn. Amen.