Han kunne helbrede mig!

Moroni lover, at hvis vi læser Mormons Bog og derefter spørger Gud den evige Fader af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet vi har tro på Kristus, om den er sand, så vil Gud tilkendegive dens sandhed ved Helligåndens kraft.¹ Millioner af mennesker har taget dette løfte i anvendelse og modtaget et overbevisende vidnesbyrd om gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde.

Moroni formaner os til, når vi læser Mormons Bog, at »[huske] på, hvor barmhjertig Herren har været mod menneskenes børn fra Adams skabelse helt op til [denne] tid … og [at grunde] over det i [vores hjerte]«.² Historierne og lærdommene i Mormons Bog vidner og minder os om Frelserens kærlighed, barmhjertighed og nåde.

Min far gik bort i april 2013. Mens jeg forberedte mig på at tale til hans begravelse, indså jeg, hvilken en velsignelse det var at kende og elske hans yndlingsskriftsteder. Han delte dem, når familien var samlet, og han læste dem for mig, når jeg havde brug for råd, vejledning eller styrket tro. Jeg hørte ham dele dem i taler og til andre opgaver. Ikke alene kendte jeg dem, men jeg kan stadig huske lyden af hans røst og de åndelige følelser, jeg havde, da han fortalte om dem. Ved at dele skriftsteder og følelser hjalp min far mig til at lægge et fast fundament af tro på Herren Jesus Kristus.

Min far elskede især beretningen om Frelserens besøg blandt Nefis folk.³ Denne hellige beretning handler om den opstandne og ophøjede Herre Jesus Kristus. Han havde drukket af det bitre bæger og lidt alt, så vi ikke skulle lide, hvis vi omvender os.⁴ Han havde besøgt åndeverdenen og organiseret forkyndelsen af evangeliet der.⁵ Han var opstået fra de døde, og han havde været sammen med Faderen og modtaget befalinger fra ham om at dele skriftsteder med nefitterne, der ville velsigne fremtidige generationer.⁶ Han var ophøjet og havde al sin evige magt og evne. Vi kan lære af hver eneste detalje af hans lærdomme.

I 3 Nefi 11 læser vi om, hvordan Frelseren steg ned fra himlen for at undervise nefitterne om, at han var Jesus Kristus, som profeterne havde vidnet om, ville komme til verden. Han erklærede, at han var verdens lys, og at han herliggjorde Faderen ved at påtage sig verdens synder. Han indbød folket til at komme frem og stikke hænderne i hans side og føle naglemærkerne i hans hænder og fødder. Han ønskede, at de skulle vide, at han var Israels Gud, der blev slået ihjel for verdens synder. Folket reagerede med glæde og kom frem en efter en, indtil de alle havde set og følt, at det virkelig var ham, om hvem profeterne havde skrevet, at han skulle komme.⁷

Jesus underviste nefitterne om vigtigheden af omvendelse, om at blive som et lille barn og om behovet for at blive døbt af en, der har myndighed. Han underviste derefter i meget af den lære, vi studerer i år i Det Nye Testamente.

I 3 Nefi 17 læser vi, at Jesus fortalte folket, at det var tid til, at han drog til Faderen og også viste sig for Israels tabte stammer.⁸ Da han kastede et blik på folkemængden, lagde han mærke til, at de græd og så vedholdende på ham, som om de ville bede ham om at blive lidt længere.⁹

Frelserens svar til nefitterne var både rørende og lærerigt. Han sagde: »Se, mit indre er fyldt af medfølelse for jer.«¹⁰

Jeg tror, at hans medfølelse var langt mere end en reaktion på folkets tårer. Det virker til, at han kunne se dem gennem perspektivet fra hans sonoffer. Han så hver eneste af deres smerter, trængsler og fristelser. Han så deres sygdomme. Han så deres skrøbeligheder, og han vidste fra sin egen pinefulde lidelse i Getsemane og på Golgata, hvordan han kunne bistå dem, hvad angik deres skrøbeligheder.¹¹

På samme måde ser og forstår vor Frelser, Jesus Kristus, smerten og byrden ved vores synder, når han ser på os. Han ser vores afhængighed og udfordringer. Han ser det, vi kæmper med, og vores trængsler af enhver art – og han er fyldt af medfølelse med os.

Hans nådefulde invitation til nefitterne fulgte så: »Har I nogen blandt jer, som er syge? Bring dem herhen. Har I nogen, der er lamme eller blinde eller halte eller vanføre eller spedalske, eller som er krøblinger, eller som er døve, eller som er plaget på anden måde? Bring dem herhen, og jeg vil helbrede dem, for jeg har medfølelse med jer; mit indre er fyldt af barmhjertighed.«¹²

Og folket kom frem »med alle dem, der på en eller anden måde var plaget; og han helbredte dem hver og en, efterhånden som de blev ført frem for ham«.¹³

I 1990 boede vi i en lille by, Sale i Victoria i Australien. Vi var glade og havde travlt med familie, kirke og arbejde. På en smuk sommerdag lige inden jul besluttede vi os for at besøge nogle parker og en yndlingsstrand. Efter vi havde nydt en vidunderlig dag med at lege sammen som familie, læssede vi alle ind i bilen og kørte hjemad. Mens jeg kørte, faldt jeg i søvn et øjeblik og forårsagede en bilulykke. Efter et øjeblik med at komme til mig selv så jeg mig omkring i bilen. Min hustru, Maxine, havde et slemt benbrud og kæmpede med at trække vejret. Hun havde brækket brystbenet. Vores tre døtre var i chok, men heldigvis virkede det til, at de var okay. Jeg havde nogle mindre skader. Men vores fem måneder gamle søn var ikke ved bevidsthed.

Midt i stressen og forvirringen ved ulykkesstedet sagde vores ældste datter Kate på 11 år: »Far, du skal give Jarom en velsignelse.« Med noget besvær lykkedes det mine døtre og mig at komme ud af bilen. Maxine kunne ikke flyttes. Forsigtigt tog jeg Jarom op, og mens jeg lå på ryggen på jorden, lagde jeg ham blidt på mit bryst og gav ham en præstedømmevelsignelse. Da ambulancen ankom ca. 40 minutter senere, var Jarom ved bevidsthed.

Den aften efterlod jeg tre familiemedlemmer på hospitalet og tog en tavs tur hjem i taxa med to af mine døtre. Hele den lange nat tryglede jeg vor himmelske Fader om, at min familie og de, der var kommet til skade i den anden bil, ville komme sig. Mine bønner og de inderlige bønner fra mange andre blev besvaret med barmhjertighed. Alle blev med tiden helbredt; det var en stor velsignelse og mild barmhjertighed.

Alligevel fortsatte jeg med at nære dyb skyldfølelse og anger over at have forårsaget så forfærdelig en ulykke. Jeg vågnede midt om natten og genoplevede de forfærdelige begivenheder. Jeg kæmpede i årevis med at tilgive mig selv og finde fred. Men da jeg som præstedømmeleder hjalp nogle andre med at omvende sig og føle Frelserens barmhjertighed, nåde og kærlighed, indså jeg, at han også kunne helbrede mig.

Frelserens helbredende og forløsende kraft virker også på fejltrin, dårlige beslutninger, udfordringer og prøvelser af enhver art – såvel som på vores synder. Da jeg vendte mig til ham, blev min skyldfølelse og anger gradvist erstattet med fred og ro.

Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Da Frelseren sonede for hele menneskeheden, åbnede han en dør, ad hvilken de, der følger ham, får adgang til hans helende, styrkende og forløsende kraft. Disse åndelige privilegier er tilgængelige for alle, der stræber efter at høre og følge ham.«¹⁴

Brødre og søstre, uanset om I bærer byrden af uafklaret synd, lider på grund af en overtrædelse, der blev begået mod jer for længe siden, eller kæmper med at tilgive jer selv for en fejltagelse, så har I adgang til Frelserens, Jesu Kristi, helbredende og forløsende kraft.

Jeg vidner om, at han lever. Han er vor Frelser og Forløser. Han elsker os. Han har barmhjertighed med os, han er fyldt med nåde, og han kan helbrede jer. I Jesu Kristi navn. Amen.