Der »kan intet være så intenst og sødt, som min glæde var«

I skrifterne betyder ordet glæde typisk langt mere end forbigående øjeblikke af tilfredshed eller endog følelser af lykke. Glæde er i denne sammenhæng en guddommelig egenskab, som vi finder i sin fylde, når vi vender tilbage for at leve i Guds nærvær.³ Den er mere dybfølt, opløftende, vedvarende og livsforandrende end nogen form for nydelse eller trøst, som denne verden kan tilbyde.

Vi er skabt for at kunne nyde glæde. Det er vores tiltænkte skæbne som børn af en kærlig himmelsk Fader. Han ønsker at dele sin glæde med os. Profeten Lehi belærte os om, at Guds plan for hver enkelt af os er, at vi er til for at »kunne nyde glæde«.⁴ Eftersom vi lever i en falden verden, synes vedvarende glæde eller evig glæde ofte at ligge uden for vores rækkevidde. Alligevel fortsætter Lehi i næste vers med at forklare, at »Messias [kom] … [for at] forløse [os] fra faldet«.⁵ Glæden er muliggjort af forløsningen ved og gennem Frelseren Jesus Kristus.

Evangeliets budskab er et budskab om håb, gode tidende om »stor glæde«,⁶ og det middel, hvormed alle kan opleve fred og glæde i dette liv og modtage en fylde af glæde i det kommende liv.⁷

Den glæde, vi taler om, er en gave til de troende, men den har en pris. Glæden er ikke billig, og den gives ikke i flæng. Den er derimod købt »med [Jesu] Kristi dyrebare blod«.⁸ Hvis vi virkelig forstod værdien af sand, guddommelig glæde, ville vi ikke tøve med at ofre nogen verdslige ejendele eller foretage de nødvendige ændringer i vores liv for at opnå den.

Dette forstod en magtfuld, men ydmyg konge i Mormons Bog. »Hvad skal jeg gøre,« spurgte han, »for at jeg kan blive født af Gud og få denne ugudelige ånd rykket ud af mit bryst og modtage hans Ånd, så jeg kan blive fyldt af glæde …? Se, sagde han, jeg vil give afkald på alt, hvad jeg besidder, ja, jeg vil frasige mig mit rige, for at jeg kan få denne store glæde.«⁹

Som svar på kongens spørgsmål sagde missionæren Aron: »Hvis du ønsker dette … [bøj] dig for Gud … [og omvend] dig fra alle dine synder.«¹⁰ Omvendelse er vejen til glæde,¹¹ for det er den vej, der fører til Frelseren Jesus Kristus.¹²

For nogle kan det virke selvmodsigende at tænke på omvendelse som vejen til glæde. Omvendelse kan til tider være smertefuld og vanskelig. Den kræver, at vi indrømmer, at nogle af vores tanker og handlinger – og måske, at nogle af vores overbevisninger – har været forkerte. Omvendelse kræver også forandring, hvilket til tider kan være ubehageligt. Men glæde og velbehag er ikke det samme. Synd – herunder tilfredsstillelsens synd – begrænser vores glæde.

Som salmisten siger: »Om aftenen slår gråden sig ned, om morgenen er der jubel.«¹³ Når vi omvender os fra vores synder, må vi fokusere på den store glæde, der følger efter. Nætterne kan synes lange, men morgenen kommer, og, åh, hvor udsøgt er ikke den fred og strålende glæde, som vi føler, når Frelserens forsoning befrier os fra synd og lidelse.

Tænk på Almas erfaringer i Mormons Bog. Han blev »martret af evig pinsel«, for hans sjæl blev i højeste grad »revet op« på grund af hans synder. Men da han vendte sig til Frelseren og bad om nåde, kunne han »ikke mere erindre [sine] smerter«.¹⁴

»Og åh, hvilken glæde,« erklærede han, »og hvilket forunderligt lys, så jeg ikke, ja … intet [kan] være så intenst og sødt, som min glæde var.«¹⁵

Det er den form for glæde, der er tilgængelig for dem, der kommer til Jesus Kristus gennem omvendelse.¹⁶ Præsident Russell M. Nelson har sagt:

»Omvendelse åbner for vores adgang til kraften i Jesu Kristi forsoning …

Når vi vælger at omvende os, vælger vi at forandre os! Vi tillader Frelseren at forandre os til den bedste udgave af os selv. Vi vælger at vokse åndeligt og modtage glæde – glæden ved forløsning i ham. Når vi vælger at omvende os, vælger vi at blive mere som Jesus Kristus!«¹⁷

Omvendelse bringer glæde, fordi vores hjerte derved forberedes til at modtage Helligåndens indflydelse. At være fyldt med Helligånden betyder at være fyldt med glæde. Og at være fyldt med glæde betyder at være fyldt med Helligånden.¹⁸ Vores glæde vokser i takt med, at vi dagligt arbejder på at bringe Ånden ind i vores liv. Som profeten Mormon har lært os: »Alligevel fastede og bad de ofte og voksede sig stærkere og stærkere i deres ydmyghed og fastere og fastere i troen på Kristus, indtil deres sjæl blev fyldt af glæde og fortrøstning.«¹⁹ Alle, der arbejder på at følge ham, har Herren lovet: »Jeg vil give dig af min Ånd, som skal oplyse dit sind, og som skal fylde din sjæl med glæde.«²⁰

Når vi har følt den glæde, der udspringer af oprigtig omvendelse, ønsker vi helt naturligt at dele denne glæde med andre. Når vi gør det, mangedobles vores glæde. Det er præcis, hvad der skete for Alma.

»Det er min fryd,« sagde han, »at jeg måske kan blive et redskab i Guds hænder til at bringe en eller anden sjæl til omvendelse, og det er min glæde.

Og se, når jeg ser mange af mine brødre oprigtigt angrende og komme til Herren deres Gud, da fyldes min sjæl med glæde, da erindrer jeg, hvad Herren har gjort for mig … ja, da erindrer jeg hans barmhjertige arm, som han strakte ud mod mig.«²¹

At hjælpe andre til at omvende sig er et naturligt udtryk for vores taknemmelighed over for Frelseren, og det er en kilde til stor glæde. Herren har lovet:

»Og dersom I skulle … føre én sjæl til mig, hvor stor skal da ikke jeres glæde være sammen med ham i min Faders rige!

Og se, hvis jeres glæde skal være stor sammen med én sjæl, som I har ført til mig … hvor stor skal da ikke jeres glæde være, hvis I fører mange sjæle til mig!«²²

Jeg synes, det er nyttigt at prøve at forestille mig den glæde, som Frelseren må føle, hver gang vi oplever velsignelserne fra hans sonoffer i vores liv.²³ Som citeret af præsident Nelson²⁴ delte apostlen Paulus i sit Brev til Hebræerne denne kærlige indsigt: Lad os »frigøre os … for synden, som så let omklamrer os … idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset … og nu sidder på højre side af Guds trone«.²⁵ Vi taler ofte om smerten og lidelserne i Getsemane og på Golgata, men sjældent taler vi om den store glæde, som Frelseren må have forventet, da han ofrede sit liv for os. Det er klart, at hans smerte og lidelse var for vores skyld, for at vi kunne opleve glæden ved at vende tilbage med ham til Guds nærvær.

Efter Frelseren havde undervist folket i det fordums Amerika, udtrykte han sin store kærlighed til dem ved at sige:

»Og se nu, min glæde er stor, ja, til fulde på grund af jer … ja, endog Faderen glæder sig, og også alle de hellige engle …

Og i [jer] har jeg en fylde af glæde.«²⁶

Brødre og søstre, jeg vil slutte af med at dele mit personlige vidnesbyrd, som jeg betragter som en hellig gave. Jeg bevidner, at Jesus Kristus er verdens Frelser og Forløser. Jeg ved, at han elsker hver enkelt af os. Hans enestående fokus, hans »gerning og herlighed«,²⁷ er at hjælpe os med at opnå en fylde af glæde i ham. Jeg er et personligt vidne om, at det er ved dagligt at omvende sig og komme til Jesus Kristus, at vi kan opleve glæde – en glæde, der overgår vores forestillingsevne.²⁸ Det er derfor, vi er her på jorden. Det er derfor, at Gud har forberedt sin store plan for lykke for os. Jesus Kristus er virkelig »vejen, sandheden og livet«²⁹ og det eneste »navn, der er givet under himlen, hvorved man kan blive frelst i Guds rige«.³⁰ Det vidner jeg om i Jesu Kristi hellige navn. Amen.