Fredsfyrstens disciple

Som opfyldelse af den profeti, der blev givet til Zakarias¹ red Jesus ind i den hellige by på et æsel, hvilket i skriftlige kilder »fra gammel tid var et symbol på jødiske kongelige,«² og yderst passende for Kongernes konge og Fredsfyrsten.³ Han var omgivet af mange jublende disciple, der bredte deres klæder, palmegrene og andre blade fra løvtræer ud på den sti, hvor Jesus kom forbi. De priste Gud og råbte: »Velsignet være han, som kommer, kongen, i Herrens navn! Fred i himlen og ære i det højeste!«⁴ Og atter: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!«⁵ Denne majestætiske begivenhed, som vi fejrer på denne dag, der kendes som palmesøndag, var en frydefuld optakt til de rædselsfulde begivenheder, som skulle finde sted i den skæbnesvangre uge, der kulminerede med Frelserens uselviske offer og det storslåede mirakel i form af den tomme grav.

Som hans disciple er vi hans ejendomsfolk, kaldet til at forkynde hans fortrin,⁶ og til at fremme den fred, som så gavmildt tilbydes gennem ham og hans sonoffer. Denne fred er en gave, der er lovet til alle, som vender deres hjerte til Frelseren og lever retskaffent; denne fred giver os styrke til at nyde livet på jorden og gør os i stand til at udholde de smertefulde prøvelser på vores rejse.

I 1847 gav Herren specifikke instruktioner til pionererne, som havde brug for fred til at forblive rolige og forenede, da de stod over for uventede vanskeligheder på deres rejse mod vest. Blandt andet instruerede Herren de hellige om at holde »op med at strides med hinanden, [holde] op med at tale ondt om hinanden«.⁷ Skrifterne bekræfter, at de, som gør retfærdighedens gerninger og stræber efter at vandre i ydmyghed med Herrens Ånd, er lovet den fred, de behøver for at overleve de urolige dage, som vi i dag lever i.⁸

Som Fredsfyrstens disciple er vi blevet instrueret i at leve med vores »hjerter knyttet sammen i enighed og i kærlighed den ene til den anden«.⁹ Vores elskede profet, præsident Russell M. Nelson, udtalte for nylig: »Stridighed er et brud på alt, hvad Frelseren stod for og underviste i.«¹⁰ Vores profet har også inderligt opfordret os til, at vi gør alt, hvad vi kan, for at afslutte de personlige konflikter, der for tiden raser i vores hjerte og i vores liv.¹¹

Lad os overveje disse principper i lyset af Kristi rene kærlighed til os, som vi, som hans disciple, søger at have til hinanden. Skrifterne definerer den form for kærlighed som næstekærlighed.¹² Når vi tænker på næstekærlighed, tænker vi normalt på gavmilde handlinger og donationer for at lette lidelser hos dem, der oplever fysiske, materielle eller følelsesmæssig vanskeligheder. Alligevel er næstekærlighed ikke blot beslægtet med noget, vi bidrager med til andre, men det er en af Frelserens egenskaber, og den kan blive en del af vores karakter. Det er ikke overraskende, at Herren instruerede os i at klæde os i næstekærlighedens bånd, »hvilket er fuldkommenhedens og fredens bånd«.¹³ Uden næstekærlighed er vi intet,¹⁴ og vi kan ikke arve den plads, som Herren har beredt for os i vor himmelske Faders boliger.¹⁵

Jesus var et fuldkomment eksempel på, hvad det vil sige at have dette bånd af fuldkommenhed og fred, især i lyset af de pinefulde begivenheder, der gik forud for hans martyrium. Tænk et øjeblik over, hvad Jesus må have følt, da han ydmygt vaskede sine disciples fødder, velvidende at en af dem ville forråde ham den selvsamme nat.¹⁶ Eller da Jesus, blot timer senere, nådefuldt helbredte øret på en af de mænd, som havde ledsaget Judas, som forrådte ham, for at arrestere ham.¹⁷ Eller selv da Frelseren, stående foran Pilatus, uretfærdigt beskyldt af ypperstepræsterne og ældsterne, ikke udtalte et ord mod de falske anklager mod ham, og han efterlod den romerske statholder måbende.¹⁸

Gennem disse tre tragiske hændelser lærte Frelseren os ved sit eksempel, på trods af, at han var nedtynget af overvældende sorg og stress, at »kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild … misunder ikke … praler ikke, bilder sig ikke noget ind … gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op [og] bærer ikke nag«.¹⁹

Et andet vigtigt aspekt at understrege, og et, der direkte påvirker vores liv som disciple, og hvordan vi fremmer Frelserens fred, er den måde, hvorpå vi behandler hinanden. Frelserens undervisning i den første del af sin tjenestegerning på jorden fokuserede – ikke kun, men især – på egenskaberne kærlighed, næstekærlighed, tålmodighed, ydmyghed og barmhjertighed – fundamentale egenskaber for dem, som ønsker at komme ham nærmere og at fremme hans fred. Sådanne egenskaber er gaver fra Gud, og når vi stræber efter at udvikle dem, vil vi begynde at se på vores næstes forskelle og svagheder med mere empati, følsomhed, respekt og tolerance. Et af de mest tydelige tegn på, at vi nærmer os Frelseren og bliver mere som ham, er den kærlige, tålmodige og venlige måde, hvorpå vi behandler vores medmennesker, uanset situationen.

Vi ser ofte mennesker, som kommer med negative og tilmed nedsættende kommentarer om andres formodede egenskaber, svagheder og meninger, hovedsageligt når sådanne egenskaber og meninger er anderledes eller modsiger, hvordan de selv handler og tænker. Det er meget almindeligt at se disse mennesker videregive sådanne bemærkninger til andre, som så gentager det, de har hørt uden virkelig at kende til alle forholdene i en situation. Desværre opfordrer de sociale medier til denne form for adfærd under dække af relative sandheder og åbenhed. Uden tilbageholdenhed fører digitale samtaler ofte folk til personlige angreb og ophidsede stridigheder, de skaber skuffelser, sårede hjerter og udbreder eksplosiv fjendskab.

Nefi profeterede, at fjenden i de sidste dage ville rase og ophidse mennesker til vrede mod det, der er godt.²⁰ Skrifterne lærer os, at »alt det, som opfordrer og tilskynder til at gøre godt og til at elske Gud og til at tjene ham, [er] inspireret af Gud«.²¹ På den anden side kommer »det, som er ondt … fra Djævelen; for Djævelen er fjende af Gud og kæmper bestandigt mod ham og opfordrer og tilskynder til synd og til bestandigt at gøre det, som er ondt«.²²

I betragtning af denne profetiske lære er det ikke overraskende, at en af modstanderens taktikker er at ophidse til fjendskab og had i Guds børns hjerte. Han fryder sig, når han ser mennesker kritisere, latterliggøre og bagtale hinanden. Denne opførsel kan ødelægge en persons karakter, omdømme og selvværd, især når personen dømmes uretfærdigt. Det er vigtigt at påpege, at når vi tillader denne indstilling i vores liv, gør vi plads i vores hjerte til, at fjenden kan så et frø til uoverensstemmelser blandt os, og vi risikerer at falde i hans glubske fælde.

Hvis vi ikke er omhyggelige med vores tanker, ord og handlinger, kan vi ende med at blive filtret ind i fjendens snedige spind, og ødelægge vores forhold til mennesker omkring os og vores kære.

Brødre og søstre, som Herrens ejendomsfolk og fortalere for hans fred har vi ikke råd til at tillade, at disse trick fra den onde får plads i vores hjerte. Vi kan ikke bære en så nedbrydende byrde, som ødelægger følelser, forhold, ja, tilmed liv. Evangeliet repræsenterer gode tidender om stor glæde.

Selvfølgelig er ingen af os fuldkomne, og der er helt bestemt tidspunkter, hvor vi bliver forledt til denne form for adfærd. Frelseren forsøger altid i sin fuldkomne kærlighed og alvidenhed om vores menneskelige tendenser at advare os mod sådanne farer. Han sagde: »For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.«²³

Mine kære brødre og søstre, når vi stræber efter at udvikle egenskaber som Frelserens, kan vi blive redskaber for hans fred i verden i henhold til det mønster, som han selv anviste. Jeg opfordrer jer til at overveje, hvordan vi kan forandre os til opløftende og støttende personer, personer, som har et forstående og tilgivende hjerte, personer, som ser efter det bedste i andre, og som altid erindrer, at »hvis noget er dydigt, elskeligt, værd at tale godt om eller rosværdigt, så tragter vi efter det«.²⁴

Jeg lover jer, at når vi stræber efter disse egenskaber og udvikler dem, vil vi blive mere hjertelige og opmærksomme på vores medmenneskers behov²⁵ og vi vil opleve glæde, fred og åndelig udvikling.²⁶ Herren vil utvivlsomt anerkende vores indsats og give os de gaver, vi behøver for at blive mere tolerante og tålmodige med hinandens forskelle, svagheder og ufuldkommenheder. Desuden vil vi blive bedre til at modstå trangen til at blive fornærmet eller fornærme dem, som sårer os. Ligesom Frelseren vil vores ønske om at tilgive dem, der behandler os dårligt eller taler ondt om os, helt afgjort vokse og vil blive en del af vores karakter.

Må vi i dag på denne palmesøndag brede vores klædninger af kærlighed og næstekærlighedens palmegrene ud og vandre i Fredsfyrstens fodtrin, mens vi forbereder os til næste søndag at fejre miraklet i form af den tomme grav. Lad os som brødre og søstre i Kristus med glæde forkynde: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!«²⁷

Jeg vidner om, at Jesus Kristus lever, og at hans fuldkomne kærlighed – der kommer til udtryk gennem hans sonoffer – er tilbudt alle, som ønsker at vandre med ham og nyde hans fred i denne verden og i den tilkommende. Jeg siger disse ting i vor Frelser og Forløsers hellige navn, ja, Jesus Kristus. Amen.