Arbejdet i templet og slægtshistorie – ét og samme værk

Den oplevelse har gjort mig langt bedre til at værdsætte, hvordan de hellige i Kirtland i Ohio efter tre års hårdt arbejde og store ofre endelig færdiggjorde deres smukke tempel i foråret 1836 – det første i denne uddeling. I marts måned det år samledes over et tusind personer i templet og ved dets indgange til indvielsesceremonien. Profeten Joseph Smith rejste sig for at bede indvielsesbønnen, som han havde modtaget ved åbenbaring (se L&P 109). Deri beskrev han de mange ufattelige velsignelser, der skænkes dem, som er værdige til at træde ind i Herrens templer. Derefter sang koret salmen »Guds Ånd som en ild«, og forsamlingen rejste sig og udtalte hosianna-råbet »med en sådan kraft, at det næsten var nok til at løfte taget fra bygningen« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 303).

En uge senere beskrev profeten Herrens tilsynekomst i templet, hvor han sagde:

»For se, jeg har antaget dette hus, og mit navn skal være her; og jeg skal i barmhjertighed give mig til kende for mit folk i dette hus …

Og dette hus’ ry skal sprede sig til fremmede lande; og dette er begyndelsen til den velsignelse, som skal blive udøst over hovedet på mit folk« (L&P 110:7, 10).

Efter dette og andre syner viste profeten Elias sig, ham, som blev ført til himlen uden at smage døden, for profeten Joseph Smith og Oliver Cowdery og sagde:

»Se, den tid er til fulde kommet, om hvilken der blev talt ved Malakias’ mund, da han vidnede om, at han [profeten Elias] skulle blive sendt, før Herrens store og frygtelige dag kommer,

for at vende fædrenes hjerte til børnene og børnene til fædrene, for at hele jorden ikke skulle blive slået med en forbandelse –

derfor er nøglerne til denne uddeling overdraget i jeres hænder; og heraf kan I vide, at Herrens store og frygtelige dag er nær, ja, står for døren« (L&P 110:14-16).

Efter Herren gengav beseglingsnøglerne til Joseph Smith, begyndte værket med frelse på begge sider af sløret i vores uddeling (se 1 Kor 15:22, 29; L&P 128:8-18).

Præsident Boyd K. Packer sagde, at »denne begivenhed fandt sted, uden at verden lagde mærke til det, men den vil påvirke alle menneskers skæbne, ja, alle som har levet eller vil leve. Så begyndte tingene lige så stille at ske. Kirken blev en tempelbyggende kirke.

Rundt om i verden begyndte folk, organisationer og foreninger at interessere sig for slægtsforskning på en måde, der virkede helt spontan. Alt dette er sket, efter at profeten Elias viste sig i templet i Kirtland« (The Holy Temple, 1980, s. 141).

»Præcis fra denne dag, den 3. april 1836, skete det, at børnenes hjerter begyndte at vende sig til deres fædre. Herefter var ordinancerne ikke længere foreløbige, men permanente. Vi havde beseglingens magt hos os. Der findes ingen myndighed, der overgår denne. Denne magt tilfører alle de ordinancer, der udføres med den rette myndighed, for både levende og døde, mening og evig gyldighed« (Forberedelse til at indtræde i det hellige tempel, 2003, s. 28).

Kære brødre og søstre, opførelsen og den rette anvendelse af templer har i enhver uddeling været et tegn på Jesu Kristi sande kirke. Efter indvielsen af templet i Salt Lake City i 1893 opfordrede præsident Wilford Woodruff medlemmer af Kirken til at finde optegnelser om deres forfædre og nedskrive deres genealogi ved at gå så langt tilbage som muligt for at bringe navne til templet og udføre frelsens og ophøjelsens ordinancer (se Kirkens præsidenters lærdomme: Wilford Woodruff, 2004, s. 169).

Et år senere (1894) stod den samme præsident Woodruff bag oprettelsen af Genealogical Society of Utah. Et hundrede år efter, i 1994, sagde ældste Russell M. Nelson, som da var medlem af De Tolv Apostle: »Dette historiske års begivenheder fastslog, at slægtsforskning og tempeltjeneste er et samlet værk i Kirken« (»Elias’ ånd«, Stjernen, jan. 1995, s. 84).

Kære brødre og søstre, Herren opfordrer os som medlemmer af sin kirke til at bevare vores egen slægts historie, til at lære af vores forfædre og til at gøre det nødvendige for dem, så de kan modtage evangeliets ordinancer i templerne, så de kan gå fremad på pagtens sti, hvilket vil velsigne dem med en evig familie. Det er det centrale fokus i vor himmelske Faders plan: Forening af familier i dette liv og for evigheden.

De af jer, som ikke føler sig i stand til at udføre dette værk, kan være forvisset om, at I ikke er alene. Vi kan alle benytte de redskaber, som Kirken har forberedt, og som findes på FamilySearch-centre. De blev tidligere kaldt slægtshistoriske centre. Disse FamilySearch-centre er designede, så næsten enhver med bare lidt hjælp kan finde oplysninger om deres forfædre og organisere dem på en passende måde, så de kan tage navnene med til Herrens hus. Kontakt endelig de slægtshistoriske konsulenter i jeres menighed eller gren, som vil vejlede jer på hvert skridt på vejen.

Når vi følger profeternes vejledning og lærer, hvordan man udfører slægtsforskning, og udfører tempelordinancer for vores forfædre, vil vi opleve stor glæde i et omfang, så vi ikke ønsker at holde op med det. Ånden vil gennemstrømme vores hjerte, vække vores evne til at gøre det og vejlede os, når vi søger efter navne på vores forfædre. Men lad os huske på, at slægtsforskning er mere end at søge navne, datoer og steder. Det er at forene familier og føle den glæde, der kommer ved at udføre evangeliets ordinancer for dem.

Jeg elsker også den inspirerede lærdom fra vores elskede profet, præsident Russell M. Nelson, som har sagt: »Templet er centralt for at styrke vores tro og åndelige styrke, fordi Frelseren og hans lære er selve kernen i templet. Alt, der undervises om i templet gennem belæringer og Ånden, øger vores forståelse af Jesus Kristus. Hans afgørende ordinancer binder os til ham gennem hellige præstedømmepagter. Derpå skænker han os, når vi holder vores pagter, sin helbredende, styrkende kraft« (»Templet og jeres åndelige fundament«, Liahona, nov. 2021, s. 93).

Arbejdet i templet og slægtshistorie er bestemt ét og samme værk i Kirken.

Jeg vidner om disse sandheder. Jeg ved, at det er Herrens, Jesu Kristi, kirke, vor Frelser og Forløser, som vi erindrer og ærer i denne påsketid. Jeg ved, at han elsker os, og når vi holder vores pagter og sætter vores lid til ham, skænker han os sin helbredende og styrkende kraft. I Jesu Kristi navn. Amen.