Generalkonference
Hosianna til Gud den Højeste
Aprilkonferencen 2023


Hosianna til Gud den Højeste

Jesu Kristi indtog i Jerusalem og begivenhederne i ugen, der fulgte, viser læresætninger, vi kan anvende i vores liv i dag.

Som tidligere nævnt fejrer vi i dag med kristne over hele verden Jesus Kristus på denne palmesøndag. For næsten 2.000 år siden markerede palmesøndag begyndelsen på den sidste uge af Jesu Kristi jordiske tjenestegerning. Det var den vigtigste uge i menneskehedens historie.

Det, der begyndte med, at Jesus blev hyldet som den lovede Messias ved hans indtog i Jerusalem, sluttede med hans korsfæstelse og opstandelse.1 I henhold til den guddommelige plan konkluderede hans sonoffer hans jordiske tjenestegerning og muliggjorde for os, at vi kan bo hos vor himmelske Fader for evigt.

Skrifterne fortæller os, at ugen begyndte med folkemængder, der stod ved byens porte for at se »profeten Jesus fra Nazaret i Galilæa«.2 »De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte: Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge!«3

Beretningen i Bibelen fra så længe siden minder mig om at være på opgave for Kirken i Takoradi i Ghana. Interessant nok var jeg der en palmesøndag.

Billede
Menighed i Takoradi i Ghana

Jeg skulle dele Takoradi Stav i Ghana og oprette Mpintsin Stav i Ghana. I dag er der over 100.000 medlemmer af Kirken i Ghana.4 (Vi byder velkommen til Ga Mantse, hans majestæt kong Nii Tackie Teiko Tsuru II fra Accra i Ghana, som er med os i dag). Da jeg mødte disse hellige, kunne jeg mærke deres store kærlighed til og hengivenhed for Herren. Jeg gav udtryk for min store kærlighed til dem, og at Kirkens præsident elskede dem. Jeg henviste til Frelserens ord, som Johannes nedskrev: »I skal elske hinanden[, ligesom] jeg har elsket jer.«5 De kaldte det for »Jeg elsker jer-konferencen«.6

Billede
Ældste Rasband giver hånd i Takoradi i Ghana

Da jeg så op og ned ad rækkerne med disse kære brødre og søstre med deres familie i kirken, kunne jeg se deres ansigter gløde med vidnesbyrd og tro på Jesus Kristus. Jeg kunne mærke deres ønske om at blive regnet med som en del af hans vidt omfattende kirke. Og da koret sang, sang de som engle.

Billede
Kor i Takoradi i Ghana
Billede
Ældste Rasband sammen med medlemmer i Ghana

Og som på palmesøndag i fordums dage var disse Jesu Kristi disciple samlet for at hylde ham, ligesom dem ved Jerusalems porte, hvor de med palmegrene i deres hænder udbrød: »Hosianna … Velsignet være han, som kommer i Herrens navn!«7

Billede
Svejende palmer i Ghana

Selv kirkegængerne i en nærliggende kirke fejrede palmesøndag. Mens jeg talte fra forhøjningen, så jeg ud ad vinduet, at de frydefuldt gik ned ad gaden og viftede med palmegrene, som på dette foto. Det var et syn, som jeg aldrig glemmer – den dag tilbad vi alle Kongernes konge.

Præsident Russell M. Nelson har formanet os til at gøre palmesøndag »virkelig hellig ved at huske, ikke blot de palmegrene, der blev viftet med for at ære Jesu indtog i Jerusalem, men ved at huske hans håndflader«. Derpå henviste præsident Nelson til Esajas, som talte om Frelserens løfte: »›Jeg vil aldrig glemme jer‹ med disse ord: ›Se, i mine hænder har jeg tegnet dig.‹«8

Herren ved af personlig erfaring, at livet på jorden er fyldt med prøvelser. Hans sår minder os om, at han »er steget ned under dem alle«,9 at han kan støtte os, når vi lider, og være vores eksempel på at fortsætte »på din vej«,10 hans vej, at »Gud vil være med [os] for evigt og altid«.11

Palmesøndag var ikke blot en begivenhed, endnu en side i historien med dato, tid og sted. Jesu Kristi indtog i Jerusalem og begivenhederne i ugen, der fulgte, viser læresætninger, vi kan anvende i vores liv i dag.

Lad os se på nogle af de evige læresætninger, der gennemvæver hans tjenestegerning og afrundes i Jerusalem.

For det første profeti. Profeten Zakarias i Det Gamle Testamente profeterede fx om Jesu Kristi indtog i Jerusalem og beskrev tilmed, at han skulle ride på et æsel.12 Jesus forudsagde sin opstandelse, da han forberedte sig til at gå ind i byen, idet han sagde:

»Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge,

og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og han skal blive hånet, pisket og korsfæstet, og på den tredje dag skal han opstå.«13

For det andet Helligåndens ledsagelse. Joseph Smith sagde: »Ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.«14 Frelseren lovede sine disciple,15 da han indstiftede nadveren16 i »et stort rum ovenpå«:17 »Jeg vil ikke efterlade jer faderløse.«18 De skulle ikke stå alene med at udbrede evangeliets sandheder, men ville få den fuldendte Helligåndsgave til at vejlede sig. »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer;« lovede han, »jeg giver jer ikke, som verden giver.«19 Med Helligåndsgaven har vi den samme vished – at vi »altid må have hans Ånd hos [os]«,20 og »ved Helligåndens kraft kan [vi] kende sandheden af alt«.21

For det tredje discipelskab. Sandt discipelskab er en ufravigelig forpligtelse, lydighed mod evige love og kærlighed til Gud, først og fremmest. Uden at tvivle. Folkeskaren, som hyldede Herren med palmegrene, hyldede ham som Messias. Det var præcis det, han var. De var tiltrukket af ham, hans mirakler og hans lære. Men for mange varede tilbedelsen ikke længe. Nogle, som tidligere havde råbt: »Hosianna,«22 vendte hurtigt om og råbte: »Korsfæst ham.«23

For det fjerde Jesu Kristi forsoning.24 I sine sidste dage efter palmesøndag udførte han sin underfulde forsoning, fra fortvivlelsen i Getsemane til forhånelsen ved hans rettergang, torturen på korset og begravelsen i en lånt grav. Men det stoppede ikke her. I kraft af sin kaldelse som Forløser for alle sin himmelske Faders børn trådte han tre dage senere frem fra den grav, opstanden,25 som han havde profeteret.

Er vi bestandigt taknemlige for Jesu Kristi uforlignelige forsoning? Føler vi dens rensende kraft lige nu? Det var derfor, at Jesus Kristus, vor frelses ophavsmand og fuldender, drog til Jerusalem for at frelse os alle. Vækker disse ord i Alma genklang: »Hvis I har oplevet en forandring i hjertet, og hvis I har følt lyst til at synge sangen om den forløsende kærlighed, vil jeg spørge, om I også føler således nu?«26 Jeg kan i sandhed sige, at koret i Takoradi den palmesøndag sang »sangen om den forløsende kærlighed«.

I den sidste skæbnesvangre uge af sin tjenestegerning på jorden fortalte Jesus Kristus lignelsen om de ti brudepiger.27 Han underviste om sin tilbagevenden til dem, der var beredt til at modtage ham, ikke med palmegrene i deres hænder, men med evangeliets lys i deres indre. Han brugte billedet med lamper, der var tændte, med ekstra olie til at nære flammen som en beskrivelse af villighed til at leve ad hans vej, tage imod hans sandheder og dele hans lys.

I kender historien. De ti brudepiger repræsenterer Kirkens medlemmer, og brudgommen repræsenterer Jesus Kristus.

De ti brudepiger tog deres lamper og »gik ud for at møde brudgommen«.28 Fem var kloge, forberedt med olie i deres lamper og lidt i reserve, og fem var tåbelige med utændte lamper og ingen olie i reserve. Da råbet kom: »Brudgommen kommer, gå ud og mød ham«,29 var de fem, som var »kloge og [havde] modtaget sandheden og gjort den hellige Ånd til deres vejleder«,30 klar til »deres konge og deres lovgiver«,31 og »hans herlighed [var] over dem«.32 De andre fem forsøgte febrilsk at finde olie. Men det var for sent. Processionen skred fremad uden dem. Da de bankede på og inderligt bad om at blive lukket ind, svarede Herren: »Jeg kender jer ikke.«33

Hvordan ville vi føle det, hvis han til os sagde: »Jeg kender jer ikke!«

Vi har som de ti brudepiger lamper, men har vi olie? Jeg frygter, at der er nogle, som nøjes med et tyndt overfladisk lag olie, som har for travlt med verdens presserende ting til at forberede sig ordentligt. Olie kommer af at tro på og handle efter profeti og de levende profeters ord, især præsident Nelsons, hans rådgiveres og de tolv apostles. Olie fylder vores sjæl, når vi hører og føler Helligånden og handler på dens guddommelige vejledning. Olie hældes ind i vores hjerte, når vores valg viser, at vi elsker Herren og elsker det, han elsker. Olie kommer ved at omvende sig og søge helbredelse ved Jesu Kristi forsoning.

Hvis nogle af jer forsøger at udfylde det, som nogle kalder en »træskoliste«, så er det her: Fyld jeres spand med olie i form af det levende vand fra Jesus Kristus,34 som repræsenterer hans liv og lære. At krydse et fjerntliggende sted eller en spektakulær begivenhed af på en liste vil aldrig give jeres sjæl en følelse af at være hel eller tilfreds; det vil efterlevelse af Jesu Kristi lære derimod gøre. Jeg nævnte eksempler før: Tag profeti og profetisk lære til jer, handl på tilskyndelser fra Helligånden, bliv en sand discipel og søg den helbredende kraft i Vorherres forsoning. Den træskoliste vil føre jer derhen, hvor I ønsker at komme – tilbage til vor Fader i himlen.

Den palmesøndag i Takoradi var en helt særlig oplevelse for mig, for jeg delte den med en trofast skare af brødre og søstre. Sådan har det været på kontinenter og øer hele jorden rundt. Mit hjerte og min sjæl længes ligesom jer efter at råbe: »Hosianna til Gud den Højeste.«35

Selv om vi ikke står ved Jerusalems porte i dag med palmegrene i vores hænder, så kommer dagen, som det er profeteret om i Johannes’ Åbenbaring, hvor »en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; [vil stå] foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne«.36

Jeg efterlader jer min velsignelse som Jesu Kristi apostel, at I ihærdigt vil stræbe efter at leve retskaffent og være blandt dem, der med palmegrene i deres hænder, hylder Guds Søn, alles store Forløser. I Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Alle fire evangelier – Matt 21-28, Mark 11-16, Luk 19-24 og Joh 12-21 – beskriver de sidste dage af Jesu Kristi tjenestegerning på jorden, som var guddommeligt tilrettelagt for at gøre velsignelserne ved frelse og ophøjelse tilgængelige for alle Guds børn. Der kan være forskel på, hvad forfatterne har medtaget, men ikke på Frelserens lære og handlinger.

  2. Se Matt 21:10-11.

  3. Joh 12:13.

  4. Ifølge Medlemsoptegnelser og Statistik er der 102.592 medlemmer i Ghana.

  5. Joh 15:12.

  6. Hver gang jeg talte med medlemmer, sagde de: »Ældste Rasband, vores kære apostel, jeg elsker dig.« Disse mennesker er så fyldt af Ånden og kærlighed til Gud, at de let deler den kærlighed.

  7. Matt 21:9.

  8. Se Russell M. Nelson, »The Peace and Hope of Easter« (video), apr. 2021, ChurchofJesusChrist.org/media; Es 49:16.

  9. L&P 122:8. I december 1838 blev profeten Joseph og nogle få andre kirkeledere holdt uretfærdigt indespærret i fængslet i Liberty. Tilstandene var forfærdelige. Efter måneder under disse kummerlige forhold skrev han i marts 1839 til medlemmerne og medtog bønner, hvor han havde bønfaldt Herren om at udvise barmhjertighed i hans situation og for de »lidende hellige.« Han medtog også Herrens svar på disse bønner, som det er nedskrevet i Lære og Pagter 121-123.

  10. L&P 122:9. Herrens opmuntring til Joseph Smith i fængslet i Liberty bragte ham trøst og åndelig forståelse af, at modgang og prøvelser kan styrke os, lære os tålmodighed og fremme selvbeherskelse. Herren bad ham om at fortsætte »på [sin] vej«, som var Herrens vej, og udholde uretfærdigheder ligesom Guds Søn, som var »steget ned under dem alle. Er du større end han?« (L&P 122:8).

  11. L&P 122:9. Løftet om at »Gud vil være med dig« er et sikkert løfte til dem, som holder fast ved deres tro og deres tillid til Herren.

  12. Se Zak 9:9.

  13. Matt 20:18-19. James E. Talmage skriver i Jesus the Christ: »For os er det et forbløffende faktum, at meningen med det, han sagde, gik helt hen over hovedet på De Tolv … For dem var der en eller anden forfærdelig urimelighed, et eller andet grusomt forkert eller en uforklarlig modsigelse i de udtalelser, deres elskede Mester kom med. De vidste, at han var Kristus, den levende Guds Søn, og hvorledes kunne et så ophøjet væsen blive ført til underkastelse og blive slået ihjel« (1916, s. 502-503).

  14. Joseph Smith kom med denne erklæring til den kvindelige Hjælpeforening i Nauvoo, den 28. april 1842, som citeret i »History of Joseph Smith«, Deseret News, 19. sep. 1855, s. 218. Med hensyn til det 12. kapitel i det Første Brev til Korinterne tydeliggjorde han det tredje vers: »Ingen kan sige: Jesus er Herre! Undtagen ved Helligånden«, og reviderede det til at lyde: »Ingen kan vide, at Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden« (se The First Fifty Years of Relief Society: Key Documents in Latter-day Saint Women’s History, 2016, 2.2, churchhistorianspress.org.)

  15. Jesus delte det sidste måltid med sine disciple (se Mark 14:12-18). De tolv omfattede, Peter, Andreas, Jakob, Johannes, Matthæus, Filip, Thomas, Bartholomæus, Jakob (Alfæus’ søn), Judas Iskariot, Judas (Jakobs bror) og Simon (se Luk 6:13-16).

  16. Jesus indstiftede nadveren sammen med sine disciple ved det sidste måltid (se Matt 26:26-29; Mark 14:22-25; Luk 22:19-20).

  17. Der er faktisk tvivl om den specifikke dag/aften, hvor Jesus indstiftede nadveren i et stort »rum ovenpå«, på grund af tilsyneladende forskelligheder mellem Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Matthæus, Markus og Lukas angiver, at det sidste måltid fandt sted på »den første dag under de usyrede brøds fest« eller til påskemåltidet (se Matt 26:17; Mark 14:12; Luk 22:1, 7-12). Johannes foreslår imidlertid, at Jesus blev arresteret før påskemåltidet (se Joh 18:28, hvilket betyder, at nadveren måtte have været foregået en dag tidligere end påskemåltidet. Kirkens undervisningsmaterialer og sidste dages hellige lærde synes at være enige om, at Jesus afholdt det sidste måltid med sine disciple i et »stort rum ovenpå« aftenen, før han blev korsfæstet. Kristne, som fejrer den hellige uge, betragter torsdagen som dagen for nadveren, fredagen som dagen for korsfæstelsen og søndagen som dagen for opstandelsen – i henhold til den gregorianske kalender.

  18. Joh 14:18.

  19. Joh 14:27.

  20. L&P 20:77.

  21. Moro 10:5.

  22. Ordforklaringerne i Guide til skrifterne forklarer, at hosianna betyder »frels os«. Ordet kommer fra Salme 118:25. Afsyngelse af denne salme var ved løvhyttefesten forbundet med viften med palmegrene; derfra kommer ordene, som folkeskaren brugte ved Herrens indtog i Jerusalem (se Guide til skrifterne, »Hosianna«). Se Matt 21:9, 15; Mark 11:9-10; Joh 12:13.

  23. Mark 15:14; Luk 23:21.

  24. Det helt centrale i vor himmelske Faders plan for frelse var en altomfattende forsoning, der ville sikre evigt liv for alle hans børn og ophøjelse for de, der var værdige til at modtage den velsignelse. Da Faderen sagde: »Hvem skal jeg sende?« trådte Jesus Kristus frem: »Her er jeg, send mig« (Abr 3:27). Præsident Russell M. Nelson har sagt: »[Jesu Kristi] mission var forsoningen. Det var hans enestående mission. Fordi han blev født af en dødelig mor og en udødelig far, var han den eneste, der frivilligt kunne give sit liv og tage det tilbage igen (se Joh 10:14-18). De fantastiske følger af hans forsoning var uendelige og evige. Han fjernede dødens brod og gjorde sorgen over graven midlertidig (se 1 Kor 15:54-55). Hans ansvar for forsoningen var kendt selv før skabelsen og faldet. Forsoningen skulle ikke blot tilvejebringe opstandelse og udødelighed for hele menneskeheden, den skulle også sætte os i stand til at blive tilgivet for vore synder – på betingelser sat af ham. Derved åbnede hans forsoning vejen for, at vi kan forenes med ham og vores familie til evig tid« (»Jesu Kristi mission og tjenestegerning«, Liahona, apr. 2013, s. 20).

  25. Opstandelse består i en genforening af legeme og ånd i en udødelig tilstand, legemet og ånden bliver uadskillelige og er ikke længere bundet af jordiske sygdomme eller af døden (se Alma 11:45; 40:23).

  26. Alma 5:26; se også Alma 5:14.

  27. Lignelsen om de ti brudepiger står i Matthæus 25:1-12 og i Lære og Pagter 45:56-59. De omgivende kapitler til Matthæus 25 tyder på, at Jesus fortalte denne lignelse i den sidste uge af sit liv, efter at være kommet til Jerusalem i Matthæus 21 og lige før det sidste måltid og hans tilfangetagelse i Matthæus 26. Jesus fortalte i den sidste uge foruden lignelsen om de ti brudepiger, lignelsen om figentræet (se Matt 21:17-21; Matt 24:32-33), lignelsen om de to sønner (se Matt 21:28-32) og lignelsen om de onde vinbønder (se Matt 21:33-66).

  28. Matt 25:1.

  29. Matt 25:6.

  30. L&P 45:57.

  31. L&P 45:59.

  32. L&P 45:59.

  33. Matt 25:12. I Bjergprædikenen omtaler Herren dem, som formodes at have udført »mange mægtige gerninger« og siger, ligesom der står i beretningen om de fem tåbelige brudepiger: »Jeg har aldrig kendt jer« (se Matt 7:22-23).

  34. Ligesom vand er afgørende for livet på jorden, er Jesus Kristus og hans lære (levende vand) afgørende for evigt liv (se Guide til skrifterne, »Levende vand«, scriptures.ChurchofJesusChrist.org; se også Es 12:3; Jer 2:13; Joh 4:6-15; 7:37; 1 Ne 11:25; L&P 10:66; 63:23).

  35. 3 Ne 4:32.

  36. Åb 7:9.