Hosianna til Gud den Højeste
Jesu Kristi indtog i Jerusalem og begivenhederne i ugen, der fulgte, viser læresætninger, vi kan anvende i vores liv i dag.
Som tidligere nævnt fejrer vi i dag med kristne over hele verden Jesus Kristus på denne palmesøndag. For næsten 2.000 år siden markerede palmesøndag begyndelsen på den sidste uge af Jesu Kristi jordiske tjenestegerning. Det var den vigtigste uge i menneskehedens historie.
Det, der begyndte med, at Jesus blev hyldet som den lovede Messias ved hans indtog i Jerusalem, sluttede med hans korsfæstelse og opstandelse.1 I henhold til den guddommelige plan konkluderede hans sonoffer hans jordiske tjenestegerning og muliggjorde for os, at vi kan bo hos vor himmelske Fader for evigt.
Skrifterne fortæller os, at ugen begyndte med folkemængder, der stod ved byens porte for at se »profeten Jesus fra Nazaret i Galilæa«.2 »De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte: Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge!«3
Beretningen i Bibelen fra så længe siden minder mig om at være på opgave for Kirken i Takoradi i Ghana. Interessant nok var jeg der en palmesøndag.
Jeg skulle dele Takoradi Stav i Ghana og oprette Mpintsin Stav i Ghana. I dag er der over 100.000 medlemmer af Kirken i Ghana.4 (Vi byder velkommen til Ga Mantse, hans majestæt kong Nii Tackie Teiko Tsuru II fra Accra i Ghana, som er med os i dag). Da jeg mødte disse hellige, kunne jeg mærke deres store kærlighed til og hengivenhed for Herren. Jeg gav udtryk for min store kærlighed til dem, og at Kirkens præsident elskede dem. Jeg henviste til Frelserens ord, som Johannes nedskrev: »I skal elske hinanden[, ligesom] jeg har elsket jer.«5 De kaldte det for »Jeg elsker jer-konferencen«.6
Da jeg så op og ned ad rækkerne med disse kære brødre og søstre med deres familie i kirken, kunne jeg se deres ansigter gløde med vidnesbyrd og tro på Jesus Kristus. Jeg kunne mærke deres ønske om at blive regnet med som en del af hans vidt omfattende kirke. Og da koret sang, sang de som engle.
Og som på palmesøndag i fordums dage var disse Jesu Kristi disciple samlet for at hylde ham, ligesom dem ved Jerusalems porte, hvor de med palmegrene i deres hænder udbrød: »Hosianna … Velsignet være han, som kommer i Herrens navn!«7
Selv kirkegængerne i en nærliggende kirke fejrede palmesøndag. Mens jeg talte fra forhøjningen, så jeg ud ad vinduet, at de frydefuldt gik ned ad gaden og viftede med palmegrene, som på dette foto. Det var et syn, som jeg aldrig glemmer – den dag tilbad vi alle Kongernes konge.
Præsident Russell M. Nelson har formanet os til at gøre palmesøndag »virkelig hellig ved at huske, ikke blot de palmegrene, der blev viftet med for at ære Jesu indtog i Jerusalem, men ved at huske hans håndflader«. Derpå henviste præsident Nelson til Esajas, som talte om Frelserens løfte: »›Jeg vil aldrig glemme jer‹ med disse ord: ›Se, i mine hænder har jeg tegnet dig.‹«8
Herren ved af personlig erfaring, at livet på jorden er fyldt med prøvelser. Hans sår minder os om, at han »er steget ned under dem alle«,9 at han kan støtte os, når vi lider, og være vores eksempel på at fortsætte »på din vej«,10 hans vej, at »Gud vil være med [os] for evigt og altid«.11
Palmesøndag var ikke blot en begivenhed, endnu en side i historien med dato, tid og sted. Jesu Kristi indtog i Jerusalem og begivenhederne i ugen, der fulgte, viser læresætninger, vi kan anvende i vores liv i dag.
Lad os se på nogle af de evige læresætninger, der gennemvæver hans tjenestegerning og afrundes i Jerusalem.
For det første profeti. Profeten Zakarias i Det Gamle Testamente profeterede fx om Jesu Kristi indtog i Jerusalem og beskrev tilmed, at han skulle ride på et æsel.12 Jesus forudsagde sin opstandelse, da han forberedte sig til at gå ind i byen, idet han sagde:
»Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge,
og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og han skal blive hånet, pisket og korsfæstet, og på den tredje dag skal han opstå.«13
For det andet Helligåndens ledsagelse. Joseph Smith sagde: »Ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.«14 Frelseren lovede sine disciple,15 da han indstiftede nadveren16 i »et stort rum ovenpå«:17 »Jeg vil ikke efterlade jer faderløse.«18 De skulle ikke stå alene med at udbrede evangeliets sandheder, men ville få den fuldendte Helligåndsgave til at vejlede sig. »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer;« lovede han, »jeg giver jer ikke, som verden giver.«19 Med Helligåndsgaven har vi den samme vished – at vi »altid må have hans Ånd hos [os]«,20 og »ved Helligåndens kraft kan [vi] kende sandheden af alt«.21
For det tredje discipelskab. Sandt discipelskab er en ufravigelig forpligtelse, lydighed mod evige love og kærlighed til Gud, først og fremmest. Uden at tvivle. Folkeskaren, som hyldede Herren med palmegrene, hyldede ham som Messias. Det var præcis det, han var. De var tiltrukket af ham, hans mirakler og hans lære. Men for mange varede tilbedelsen ikke længe. Nogle, som tidligere havde råbt: »Hosianna,«22 vendte hurtigt om og råbte: »Korsfæst ham.«23
For det fjerde Jesu Kristi forsoning.24 I sine sidste dage efter palmesøndag udførte han sin underfulde forsoning, fra fortvivlelsen i Getsemane til forhånelsen ved hans rettergang, torturen på korset og begravelsen i en lånt grav. Men det stoppede ikke her. I kraft af sin kaldelse som Forløser for alle sin himmelske Faders børn trådte han tre dage senere frem fra den grav, opstanden,25 som han havde profeteret.
Er vi bestandigt taknemlige for Jesu Kristi uforlignelige forsoning? Føler vi dens rensende kraft lige nu? Det var derfor, at Jesus Kristus, vor frelses ophavsmand og fuldender, drog til Jerusalem for at frelse os alle. Vækker disse ord i Alma genklang: »Hvis I har oplevet en forandring i hjertet, og hvis I har følt lyst til at synge sangen om den forløsende kærlighed, vil jeg spørge, om I også føler således nu?«26 Jeg kan i sandhed sige, at koret i Takoradi den palmesøndag sang »sangen om den forløsende kærlighed«.
I den sidste skæbnesvangre uge af sin tjenestegerning på jorden fortalte Jesus Kristus lignelsen om de ti brudepiger.27 Han underviste om sin tilbagevenden til dem, der var beredt til at modtage ham, ikke med palmegrene i deres hænder, men med evangeliets lys i deres indre. Han brugte billedet med lamper, der var tændte, med ekstra olie til at nære flammen som en beskrivelse af villighed til at leve ad hans vej, tage imod hans sandheder og dele hans lys.
I kender historien. De ti brudepiger repræsenterer Kirkens medlemmer, og brudgommen repræsenterer Jesus Kristus.
De ti brudepiger tog deres lamper og »gik ud for at møde brudgommen«.28 Fem var kloge, forberedt med olie i deres lamper og lidt i reserve, og fem var tåbelige med utændte lamper og ingen olie i reserve. Da råbet kom: »Brudgommen kommer, gå ud og mød ham«,29 var de fem, som var »kloge og [havde] modtaget sandheden og gjort den hellige Ånd til deres vejleder«,30 klar til »deres konge og deres lovgiver«,31 og »hans herlighed [var] over dem«.32 De andre fem forsøgte febrilsk at finde olie. Men det var for sent. Processionen skred fremad uden dem. Da de bankede på og inderligt bad om at blive lukket ind, svarede Herren: »Jeg kender jer ikke.«33
Hvordan ville vi føle det, hvis han til os sagde: »Jeg kender jer ikke!«
Vi har som de ti brudepiger lamper, men har vi olie? Jeg frygter, at der er nogle, som nøjes med et tyndt overfladisk lag olie, som har for travlt med verdens presserende ting til at forberede sig ordentligt. Olie kommer af at tro på og handle efter profeti og de levende profeters ord, især præsident Nelsons, hans rådgiveres og de tolv apostles. Olie fylder vores sjæl, når vi hører og føler Helligånden og handler på dens guddommelige vejledning. Olie hældes ind i vores hjerte, når vores valg viser, at vi elsker Herren og elsker det, han elsker. Olie kommer ved at omvende sig og søge helbredelse ved Jesu Kristi forsoning.
Hvis nogle af jer forsøger at udfylde det, som nogle kalder en »træskoliste«, så er det her: Fyld jeres spand med olie i form af det levende vand fra Jesus Kristus,34 som repræsenterer hans liv og lære. At krydse et fjerntliggende sted eller en spektakulær begivenhed af på en liste vil aldrig give jeres sjæl en følelse af at være hel eller tilfreds; det vil efterlevelse af Jesu Kristi lære derimod gøre. Jeg nævnte eksempler før: Tag profeti og profetisk lære til jer, handl på tilskyndelser fra Helligånden, bliv en sand discipel og søg den helbredende kraft i Vorherres forsoning. Den træskoliste vil føre jer derhen, hvor I ønsker at komme – tilbage til vor Fader i himlen.
Den palmesøndag i Takoradi var en helt særlig oplevelse for mig, for jeg delte den med en trofast skare af brødre og søstre. Sådan har det været på kontinenter og øer hele jorden rundt. Mit hjerte og min sjæl længes ligesom jer efter at råbe: »Hosianna til Gud den Højeste.«35
Selv om vi ikke står ved Jerusalems porte i dag med palmegrene i vores hænder, så kommer dagen, som det er profeteret om i Johannes’ Åbenbaring, hvor »en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; [vil stå] foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne«.36
Jeg efterlader jer min velsignelse som Jesu Kristi apostel, at I ihærdigt vil stræbe efter at leve retskaffent og være blandt dem, der med palmegrene i deres hænder, hylder Guds Søn, alles store Forløser. I Jesu Kristi navn. Amen.