Kristuslignende sindsro
»Og han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: ›Ti stille, hold inde!‹ Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille« (Mark 4:39).
Sidste gang jeg talte ved en generalkonference, viste min svigersøn Ryan mig et tweet, hvor der stod: »Virkelig? Fyren hedder Bragg« – som betyder »at prale« på engelsk – »og så taler han ikke om ydmyghed? Sikke et spild!« Skuffelsen fortsætter desværre.
Min vidunderlige far var en All-America basketballspiller for UCLA og blev trænet af den legendariske træner John Wooden. De forblev nære venner hele min fars liv, og lejlighedsvis kom træneren og fru Wooden til middag i vores hjem. Han var altid glad for at tale med mig om basketball eller hvad jeg ellers havde på hjerte. Engang spurgte jeg ham, hvilket råd han kunne give mig, da jeg begyndte på mit sidste år i gymnasiet. Som den evige lærer han var, sagde han: »Din far har fortalt mig, at du har meldt dig ind i Jesu Kristi Kirke, så jeg ved, at du tror på Herren. Takket være denne tro, må du sørge for at være bevare sindsroen i alle situationer. Vær en god mand, når stormen raser.«
I årenes løb har jeg ikke glemt denne samtale. Rådet om at være rolig, kølig og fattet i alle situationer, især i tider med modgang og stress, vandt genklang hos mig. Jeg så, hvordan træner Woodens hold spillede med sindsro og ligevægt, og med stor succes vandt de 10 nationale mesterskaber.
Men der tales ikke så meget om sindsro og ligevægt for tiden, og det praktiseres endnu mindre i turbulente og splittede tider. Begrebet bruges ofte inden for sport – en spiller med ligevægt er ukuelig i en hård kamp, eller et hold går i opløsning på grund af manglende ligevægt. Men denne fremragende egenskab rækker langt ud over sportsverdenen. Ligevægt har en meget bredere anvendelse i livet og kan velsigne forældre, ledere, missionærer, lærere, studerende og alle andre, der konfronteres med livets storme.
Åndelig ligevægt velsigner os til at forblive fattede og fokuserede på det, der betyder mest, især når vi udsættes for pres. Præsident Hugh B. Brown sagde: »Tro på Gud og på retfærdighedens endelige triumf bidrager til mental og åndelig sindsro på trods af vanskeligheder.«1
Præsident Russell M. Nelson er et glimrende eksempel på åndelig sindsro. Engang, da doktor Nelson udførte en firedobbelt koronar bypass, faldt patientens blodtryk pludseligt. Dr. Nelson vurderede roligt situationen og konstaterede, at en på operationsholdet ved et uheld havde fjernet en klemme. Den blev erstattet med det samme, og dr. Nelson trøstede personen og sagde: »Jeg elsker dig stadig,« og tilføjede så spøgefuldt: »Sommetider elsker jeg dig mere end andre gange!« Han viste, hvordan en nødsituation skal håndteres – med ro og med fokus på det væsentlige, nemlig at løse nødsituationen. Præsident Nelson sagde: »Det er et spørgsmål om ekstrem selvdisciplin. Din naturlige reaktion er: ›Skift mig ud, træner! Jeg vil gerne hjem.‹ Men det kan du naturligvis ikke. Et liv afhænger helt og holdent af hele det kirurgiske team. Så du er nødt til at forblive lige så rolig og afslappet og klarsynet, som du altid har været.«2
Frelseren er naturligvis det ultimative eksempel på sindsro og ligevægt.
I Getsemane have, hvor »han svedte store dråber af blod«,3 var han trods ufattelig smerte et eksempel på guddommelig ligevægt med den enkle, men majestætiske udtalelse: »Dog ske ikke min vilje, men din.«4 Under det enorme pres for at muliggøre hele menneskehedens frelse udviste Jesus tre vigtige egenskaber, som hjælper os til at forstå hans store sindsro. For det første vidste han, hvem han var, og han var tro mod sin guddommelige mission. Dernæst kendte han til den store plan for lykke. Og endelig vidste han, at gennem hans uendelige forsoning ville alle, der trofast knytter sig til ham ved at indgå og holde de hellige pagter, som de har modtaget gennem præstedømmets ordinancer, blive frelst, som ældste Dale G. Renlund underviste så smukt om i dag.
For at se forskellen på det at miste og bevare roen kan I tænke på, hvad der skete, da Kristus og hans apostle forlod Getsemane have. Da soldaterne kom for at arrestere Jesus, reagerede Peter ved at miste besindelsen og slå voldsomt ud og hugge øret af ypperstepræstens tjener, Malkus. Men Jesus Kristus reagerede på den anden side roligt og besindigt i en anspændt situation ved at helbrede Malkus.5
Og de af os, der kæmper med at holde hovedet koldt og måske er blevet modløse, kan tænke på resten af Peters historie. Kort tid efter denne hændelse og Peters hjerteskærende fornægtelse af sin tilknytning til Kristus,6 stod han over for de selvsamme religiøse ledere, som havde fordømt Frelseren, og med stor selvsikkerhed og under intense forespørgsler aflagde han et velformuleret vidnesbyrd om Jesu Kristi guddommelighed.7
Vid, hvem I er, og vær tro mod jeres guddommelige identitet
Lad os gennemgå de elementer, der kendetegner den kristuslignende ligevægt. Til at begynde med giver det sindsro at vide, hvem vi er, og at forblive tro mod vores guddommelige identitet. En kristuslignende sindsro og ligevægt kræver, at vi undgår at sammenligne os selv med andre eller at lade som om, vi er noget, vi ikke er.8 Joseph Smith forklarede: »Dersom menneskene ikke forstår Guds karakter, forstår de ikke sig selv.«9 Det er simpelthen ikke muligt at have guddommelig ligevægt uden at vide, at vi er guddommelige sønner og døtre af en kærlig himmelsk Fader.
I sin tale »Evighedens valg« fremsatte præsident Nelson disse evige sandheder om, hvem vi er: Vi er Guds børn, vi er børn af pagten, og vi er Kristi disciple. Han lovede derefter: »Når I tager imod disse sandheder, vil vor himmelske Fader hjælpe jer til at nå jeres ultimative mål om at leve for evigt i hans hellige nærhed.«10 Vi er i sandhed himmelske åndelige væsener, der høster jordiske erfaringer. At vide, hvem vi er, og at være tro mod denne guddommelige identitet er grundlæggende for udviklingen af en kristuslignende sindsro.
Vid, at der er en guddommelig plan
Dernæst giver det mod og ro i krævende situationer at huske, at der findes en storslået plan. Nefi kunne »tage af sted og gøre det«,11 som Herren befalede, »uden på forhånd at vide«,12 hvad han skulle gøre, fordi han vidste, at han ville blive ledt af Ånden i opfyldelse af en kærlig himmelsk Faders evige plan. Ro opnås, når vi ser tingene fra et evigt perspektiv. Herren har rådet sine disciple til at lukke øjnene op13 og at lade »evighedens alvor hvile på jeres sind«.14 At se udfordringer i et evigt perspektiv ændrer det at elske, tjene, undervise og velsigne andre fra et pres til et privilegium. Et evigt perspektiv muliggør kristuslignende ligevægt.
Lær Jesu Kristi muliggørende kraft og forsoning at kende
Og endelig giver Kristi muliggørende kraft, som er udvirket gennem hans sonoffer, os styrken til at holde ud og sejre. På grund af Jesus Kristus kan vi indgå pagt med Gud og få styrke til at overholde den pagt. Vi kan blive knyttet til Frelseren i glæde og ro, uanset hvad vores timelige omstændigheder end er.15 Alma kapitel 7 underviser på glimrende vis om Kristi muliggørende kraft. Ud over at frelse os fra synd kan Frelseren også styrke os i vores svagheder, frygt og andre af livets udfordringer.
Når vi fokuserer på Kristus, kan vi dæmpe vores frygt, ligesom Almas folk gjorde i Helam.16 Mens en truende hær samledes, udviste disse trofaste Kristi disciple sindsro. Ældste David A. Bednar har forklaret: »Alma [rådede] de troende til at huske Herren og den udfrielse, som kun han kunne give (se 2 Ne 2:8). Og kundskab om Frelserens beskyttende omsorg gjorde folket i stand til at dæmpe deres frygt.«17 Dette er et eksempel på sindsro.
Den mægtige mand i stormen
Noa lærte os meget om at være tålmodig i stormens rasen, men Frelseren var den største lærer i, hvordan man overlever en storm. Han er den mægtige mand i stormens rasen. Efter en lang dag med undervisning sammen med sine apostle havde Frelseren brug for hvile og foreslog, at de skulle sejle over på den anden side af Galilæasøen. Mens Frelseren hvilede sig, opstod der en voldsom storm. Da vinden og bølgerne truede med at sænke båden, begyndte apostlene at frygte for deres liv. Og husk, at flere af disse apostle var fiskere, som var meget fortrolige med stormene på denne sø! I deres frygt18 vækkede de Herren og råbte: »Mester, er du ligeglad med, at vi går under?« Derpå rejste Frelseren sig med en eksemplarisk sindsro, »truede ad stormen og sagde til søen: ›Ti stille, hold inde!‹ Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille«.19
Og derefter fulgte en stor lærestreg om sindsro for apostlene. Han spurgte: »Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?«20 Han mindede dem om, at han var verdens Frelser, og at han var udsendt af Faderen for at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for Guds børn. Selvfølgelig skulle Guds Søn ikke omkomme på en båd. Han var et eksempel på guddommelig ligevægt, fordi han kendte sin guddommelighed, og han vidste, at der var en plan for frelse og ophøjelse, og vidste, hvor afgørende hans forsoning ville være for denne plans evige succes.
Det er gennem Kristus og hans forsoning, at vi får alt godt i vores liv. Når vi husker, hvem vi er, og ved, at der findes en guddommelig plan for nåde, og når vi finder mod i Herrens styrke, kan vi klare alting. Vi vil finde ro. Vi vil være stabile mænd og kvinder i enhver storm.
Må vi søge velsignelserne ved at have kristuslignende sindsro, ikke kun for at hjælpe os selv i svære tider, men også for at kunne velsigne andre og hjælpe dem igennem livets storme. På denne palmesøndagsaften bærer jeg med glæde vidnesbyrd om Jesus Kristus. Han er opstået. Jeg vidner om den fred og himmelske sindsro og ligevægt, som kun han kan bibringe vores liv, og gør det i hans hellige navn, Jesu Kristi navn. Amen.