Trygt hentet hjem

Præsident Russell M. Nelson, vores elskede profet, har lagt stor vægt på, at det er vores enestående ansvar at bidrage med at indsamle det spredte Israel og forberede verden på Jesu Kristi andet komme.¹ Faderen til vores ånd ønsker, at hans børn bliver trygt hentet hjem.

Vor himmelske Faders plan for trygt at indsamle sine børn til vores himmelske hjem er ikke baseret på verdslig succes, økonomisk status, uddannelse, race eller køn. Faderens plan er baseret på retskaffenhed, overholdelse af hans bud og modtagelse af hellige ordinancer og at ære de pagter, vi indgår.²

Den guddommeligt inspirerede lære om, at vi alle er brødre og søstre, og at »alle er lige for Gud«, ligger til grund for dette store indsamlingsværk. Denne lære klinger overens med et inderligt ønske hos folk, der ønsker, at mennesker af forskellig økonomisk og racemæssig status skal opleve et bedre liv. Vi roser og tilslutter os en sådan indsats. Derudover ønsker vi, at alle Guds børn kommer til ham og modtager de evige velsignelser, han tilbyder gennem sit evangelium.³ I Herrens forord til Lære og Pagter erklærer han: »Lyt, I folk langt borte, og I, som er på øerne i havet, lyt i forening.«⁴

Jeg elsker, at det allerførste vers i Lære og Pagter omfatter de mennesker, der er på »øerne i havet«. Jeg har haft tre specifikke kald til at tjene og bo på øerne i havet. Jeg tjente først som ung missionær på De Britiske Øer, dernæst som ny generalautoritet på øerne i Filippinerne og derefter som områdepræsident for Stillehavsøerne, hvilket omfatter mange polynesiske øer.

Alle tre områder har haft succes med at indsamle troende til Jesu Kristi gengivne evangelium. Missionærer ankom for første gang til De Britiske Øer i 1837. Det var et år efter, Joseph Smith havde indviet templet i Kirtland, hvor Moses overdrog »nøglerne til at kunne indsamle Israel fra jordens fire dele og til at kunne føre de ti stammer fra nordenlandet«.⁵ Den tidlige succes på De Britiske Øer er legendarisk. I 1851 var over halvdelen af Kirkens medlemmer personer, der var blevet omvendt og boede på De Britiske Øer.⁶

I 1961 besøgte ældste Gordon B. Hinckley Filippinerne og åbnede for fuldtidsmissionering der. På det tidspunkt var der kun en filippinsk bærer af Det Melkisedekske Præstedømme. Forbløffende nok er der over 850.000 medlemmer af Kirken i dag i Filippinerne. Jeg beundrer det filippinske folk; de har en dyb og varig kærlighed til Frelseren.

Mindre kendt er den igangværende missionering på de polynesiske øer måske. Den begyndte i 1844, da Addison Pratt ankom til det, der nu er Fransk Polynesien.⁷ Mange polynesiere troede allerede på evige familier og accepterede Jesus Kristus som deres Frelser. I dag er næsten 25 procent af polynesierne på de polynesiske øer medlemmer af Kirken.⁸

Jeg lyttede engang til en 17-årig pige på en fjern ø i Tahiti, der var 7. generation af sin familie, der var medlem af Kirken. Hun hyldede sine forfædre, der var blevet omvendt i 1845 i Tubuai, to år før Kirkens tidlige medlemmer ankom til Salt Lake-dalen.⁹

Vores lære er tydelig om, at der vil være en tid, hvor alle mennesker kan modtage og reagere på evangeliets budskab. Disse eksempler er blot en del af noget meget større. Præsident Nelson har vedblivende understreget, at Israels indsamling er »den største udfordring, den største sag og det største værk på jorden i dag«.¹⁰

Inden genoprettelsen af Jesu Kristi Kirke, herunder fremkomsten af Mormons Bog og den åbenbaring og de præstedømmenøgler, der blev givet til profeten Joseph Smith, var forståelsen af Israels indsamling fragmenteret og begrænset.¹¹

Det særlige navn »Israel« var den titel, der blev overdraget til Jakob.¹² Den endte med at repræsentere Abrahams efterkommere gennem Isak og Jakob. Det oprindelige løfte og pagten med Abraham er fremsat i Abraham 2:9-10 og lyder delvist:

»Og jeg vil gøre dig til et stort folkeslag …

Og jeg vil velsigne [alle folkeslag] ved dit navn; for så mange, som antager dette evangelium, skal kaldes ved dit navn og skal blive regnet for dine efterkommere og skal rejse sig og prise dig som deres fader.«

Under rådet i himlen i forudtilværelsen blev frelsesplanen drøftet og opretholdt. Den omfattede visse præstedømmelove og -ordinancer, der blev indstiftet før verdens grundlæggelse og var baseret på indsamlingen.¹³ Den omfattede også det altoverskyggende princip om handlefrihed.

Efter adskillige århundreder som et mægtigt folk, inklusive Sauls, Davids og Salomos regeringstid, blev Israel delt. Judas stamme og en del af Benjamins stamme blev til kongeriget Juda. Resten, der blev betegnet som de ti stammer, blev kongeriget Israel.¹⁴ Efter 200 års separat eksistens fandt israelitternes første spredning sted i 721 f.Kr., da Israels ti stammer blev ført bort som fanger af assyrerkongen.¹⁵ De tog senere til de nordlige lande.¹⁶

I år 600 f.Kr. i begyndelsen af Mormons Bog ledte Lehi en koloni af israelitter til Amerika. Lehi forstod spredningen af Israel, som han var en del af. Han citeres af Nefi, for at sige, at Israels hus »skulle sammenlignes med et oliventræ, hvis grene ville blive brækket af og ville blive spredt ud over hele jordens overflade«.¹⁷

I den såkaldte nye verden slutter nefitternes og lamanitternes historie, som den fremgår af Mormons Bog, omkring år 400 e.Kr. Lehis efterkommere er spredt over hele Nord- og Sydamerika.¹⁸

Dette beskrives tydeligt af Mormon i 3 Nefi 5:20, hvor der står: »Jeg er Mormon og direkte efterkommer af Lehi. Jeg har grund til at velsigne min Gud og min frelser Jesus Kristus, fordi han bragte vore fædre ud af Jerusalems land.«¹⁹

Det er tydeligt, at højdepunktet i Israels kronologiske historie er vor Herre og Frelsers, Jesu Kristi fødsel, budskab, tjenestegerning og mission.²⁰

Efter Frelserens død og opstandelse, der for evigt forandrede alt, fandt en anden velkendt spredning af Juda sted mellem år 70 e.Kr. og 135 e.Kr., da jøderne på grund af romersk undertrykkelse og forfølgelse spredtes over hele den dengang kendte verden.

Præsident Nelson har sagt: »Mormons Bog [fremkom] som et tegn på, at Herren var begyndt at indsamle pagtens børn.«²¹ Mormons Bog, der blev oversat af profeten Joseph Smith gennem Guds gave og kraft, er derfor rettet til Lehis efterkommere, det spredte Israel og ikke-jøder, der er adopteret ind i Israels stammer. I kapiteloverskriften til 1 Nefi 22 står der blandt andet: »Israel vil blive spredt over hele jordens overflade – Ikke-jøderne vil opfostre og nære Israel med evangeliet i de sidste dage.« På Mormons Bogs titelblad står der, at et formål med bogen er »at overbevise jøde og ikke-jøde om, at Jesus er Kristus«. Med genoprettelsen og Mormons Bog er begrebet Israels indsamling blevet udvidet meget.²²

De, der accepterer Jesu Kristi evangelium bliver, uanset slægtslinje, en del af det samlede Israel.²³ Med den indsamling og de mange templer, der er bygget og bekendtgjort, står vi i en enestående position til at indsamle Israel på begge sider af sløret som aldrig før i Faderens plan.

Præsident Spencer W. Kimball talte om Israels bogstavelige indsamling, da han sagde: »Israels indsamling består af at slutte sig til den sande kirke og komme til kundskab om den sande Gud. Derfor har enhver, der har accepteret det gengivne evangelium, og som nu søger at tilbede Herren på sit eget sprog og med de hellige i det land, hvor han bor, efterkommet loven om Israels indsamling og er arving til alle de velsignelser, som de hellige er blevet lovet i disse sidste dage.«²⁴

»Indsamlingen af Israel indebærer nu omvendelse.«²⁵

Når medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ses gennem en klar linse, har de det store privilegium at elske, dele, indbyde og hjælpe med at indsamle Israel for at modtage fylden af Herrens pagtsvelsignelser. Dette omfatter afrikanere og europæere, syd- og nordamerikanere, asiater, australiere og dem på øerne i havet. »For sandelig, Herrens røst er til alle mennesker.«²⁶ »Denne indsamling skal fortsætte, indtil de retfærdige er forsamlet i de helliges forsamlinger i verdens nationer.«²⁷

Ingen har talt mere tydeligt om indsamlingen end præsident Nelson: »Hver gang I gør noget, der hjælper nogen – på begge sider af sløret – til at tage et skridt mod at indgå pagter med Gud og modtage deres nødvendige dåbs- og tempelordinancer, bidrager I til Israels indsamling. Så enkelt er det.«²⁸

Hvor er Kirken i dag? I de 62 år der er gået, siden jeg begyndte min mission i 1960, er antallet af fuldtidsmissionærer, der tjener under kald fra profeten, steget fra 7.683 til 62.544. Antallet af missioner er steget fra 58 til 411. Antallet af medlemmer er steget fra omkring 1.700.000 til cirka 17.000.000.

COVID-19-pandemien påvirkede midlertidigt nogle af vores muligheder for at fortælle andre om evangeliet. Den gav også erfaring med at bruge ny teknologi, hvilket i høj grad vil forbedre indsamlingen. Vi er taknemmelige for, at medlemmer og missionærer nu øger deres indsats for at indsamle det spredte Israel. Væksten fortsætter overalt, især i Sydamerika og Afrika. Vi påskønner også, at så mange over hele verden har accepteret præsident Nelsons kraftfulde opfordring til øget missionærtjeneste. Ikke desto mindre kan vores engagement for at elske, dele og indbyde blive meget større.

En afgørende del af denne missionsindsats er, at de enkelte medlemmer bliver lysende eksempler,²⁹ uanset hvor vi bor.³⁰ Vi kan ikke camouflere os. Vores kristuslignende eksempel på venlighed, retfærdighed, lykke og oprigtig kærlighed mod alle kan ikke blot blive et vejledende lys for dem, men også en forståelse af, at der er en sikker havn i frelsens og ophøjelsens ordinancer i Jesu Kristi gengivne evangelium.

I bør forstå, at der knytter sig bemærkelsesværdige velsignelser til at fortælle andre om Jesu Kristi evangelium. Skrifterne fortæller om glæde og fred, tilgivelse for synder, beskyttelse mod fristelser og Guds styrkende kraft.³¹ Når vi ser ud over dette jordiske liv, vil vi være beredt til at fortælle dem om evangeliet, »der er i mørke og under syndens trældom i den store verden af de afdødes ånder«.³²

Min specifikke bøn i dag er, at hvert eneste barn, unge mand, unge kvinde, familie, kvorum, Hjælpeforening og klasse gennemgår, hvordan vi individuelt og kollektivt accepterer de skelsættende råd om at hjælpe med at indsamle Israel, der er fremsat af Herren og vores elskede profet.

Vi respekterer handlefrihed. I denne sekulære verden er der mange, der ikke vil svare eller deltage i Israels indsamling. Men der er mange, der vil, og Herren forventer, at de, der har modtaget hans evangelium, hastigt stræber efter at være et lysende eksempel, der vil hjælpe andre til at komme til Gud. Det giver vores brødre og søstre over hele jorden mulighed for at nyde de himmelske velsignelser og ordinancer i Jesu Kristi gengivne evangelium og blive trygt hentet hjem.

Jeg bærer mit sikre apostolske vidnesbyrd om Jesu Kristi guddommelighed og vor himmelske Faders plan for os i Jesu Kristi navn. Amen.