Mit troseksperiment

Vores søndagsskoleklasse, som bestod af 13-årige, var ikke ligefrem kendt for vores ærbødighed. Men vi havde en pragtfuld lærer, som gjorde sit bedste for at undervise os ved Ånden. En af lektionerne handlede om at læse i skrifterne.

Da lektionen var forbi, gav hun os en udfordring. Den var møntet på os alle, men af en eller anden grund så hun direkte på mig, da hun sagde: »Jeg udfordrer jer til at læse i Mormons Bog hver evig eneste dag!« Jeg tænkte ved mig selv: »Jeg skal vise dig. Jeg gør det!«

Jeg begyndte på 1 Nefi det første kapitel samme aften og læste så hver eneste dag. Jeg havde sikkert ikke den rette indstilling, da jeg begyndte, men med tiden kom jeg til at synes om de følelser, jeg fik, når jeg læste i Mormons Bog. Det blev en rar vane at læse hver eneste aften.

Flere måneder senere nåede jeg til Alma 32 og blev grebet af tanken om et troseksperiment. I skolen havde vi netop hørt om udførelsen af videnskabelige eksperimenter, så jeg knælede ned og fortalte min himmelske Fader, at jeg begyndte på eksperimentet. Jeg bad om, at jeg måtte få at vide, om Mormons Bog var sand eller ej.

Set i bakspejlet ved jeg nu, at min himmelske Fader besvarede min bøn mange gange. Min daglige læsning af Mormons Bog gav mig en øget evne til at overvinde det onde. Jeg følte mig tættere på min himmelske Fader. Jeg følte mig styrket af Helligånden, så jeg kunne overvinde hindringer. Det, som Alma sagde om at eksperimentere med Guds ord, er sandt: »… det begynder at oplyse min forstand, ja, det begynder at blive mig lifligt« (Alma 32:28).