Da jeg læste, at vi fra januar 2010 ville få et nyt Liahona, blev jeg nostalgisk. Siden jeg blev døbt som 17-årig, har tidsskriftet været mit evangeliske holdepunkt. Mit spæde vidnesbyrd blev styrket, når jeg læste om andre medlemmers oplevelser, og jeg vidste, at jeg ikke var alene. Jeg sætter stor pris på de numre, som jeg har samlet i årenes løb, for de indeholder inspirerede budskaber, der har hjulpet mig i tider med prøvelser.

Nu har vi fået en Liahona, som er mere moden og mere bred, men lige så sand som den første, jeg læste i 1992. Jeg takker jer af hele mit hjerte.

Liahona er for mig en stor velsignelse og en glæde. Det hjælper mig med at møde medlemmer fra hele verden, jeg lærer om deres lande og kultur, og jeg bliver styrket af deres tro. Tidsskriftet er en kilde til stor åndelighed og styrke, og det hjælper mig til at blive bedre.

I min menighed var besøgsundervisningen sjælden og antallet af tempelbesøg var lavt. Som besøgskoordinator og tempeltjener bad jeg til, at dette måtte ændre sig. Jeg brugte ældste Richard G. Scotts konferencetale, »Tempeltjeneste: Kilden til styrke og kraft i svære tider« (Liahona, maj 2009, s. 43) til min tale både ved nadvermødet og i Hjælpeforeningen. Medlemmerne blev rørt. Besøgsundervisningen ligger nu på næsten 100 procent, og mange besøger templet samt anvender de trin, som ældste Scott beskrev i sit budskab. Tusind tak til ældste Scott for hans vidunderlige budskab og til jer for Liahona.