2010
Til de unge mænd om dating
April 2010


Til de unge mænd om dating

Billede
Young Men General Presidency

Hvad er dating?

Unge mænd, dating er, når I beder en ung pige om at deltage i og være sammen med jer til en planlagt social aktivitet.

Hvorfor er dating vigtig?

Dating kan være en dejlig lærerig oplevelse for både jer og den unge pige, I går ud med. Man kan lære meget om sig selv, og man kan udvikle forståelse, respekt og påskønnelse for Guds enestående og dyrebare døtre.

Det kan synes meget fjernt, men ægteskabet er en af de vigtigste beslutninger i livet. Jeres teenageår er ikke tidspunktet, hvor man træffer den beslutning, men passende dating hjælper jer til at forberede jer på at træffe den beslutning, når tiden er inde. Dating giver jer mulighed for at udvikle sociale færdigheder, som hjælper jer til at blive mere selvsikre og tiltrækkende over for de unge piger, I går ud med. I vil få forståelse for og blive tiltrukket af dem, der besidder de kvaliteter og egenskaber, som er vigtige at finde hos en evig livsledsager. Passende dating hjælper jer også med at være værdige og beredte på at blive gift i templet for tid og al evighed med den rette person på det rette tidspunkt.

Alt dette bidrager til, at I kan nyde en af livets største velsignelser: Et lykkeligt og fremgangsrigt ægteskab.

Hvad er de passende standarder for dating?

Herrens profeter har rådet til, at man ikke dater, før man er mindst 16 år gammel. Når man begynder at date, bør man kun date dem, der har høje standarder, og i hvis selskab, man kan holde på sine standarder. Deltag altid i sunde aktiviteter, som gør, at I og den, I går ud med, kan bevare selvrespekten og holde jer tæt til Herrens Ånd. Det er især vigtigt at have rene tanker og følelser. Undgå forhold, hvor samtalen eller adfærden er fokuseret på det seksuelle. Undgå at være alene med den, I går ud med, og bliv ikke sent ude. I har begge ansvar for at hjælpe hinanden med at værne om præstedømmets og kvindelighedens hellighed og beskytte hinandens ære og dyd. Vær altid venlig og respektfuld over for den unge pige, som I inviterer ud eller modtager en invitation fra, og opfør jer sådan under hele daten.

Når I begynder at date, bør I gå ud med et eller flere andre par. Undgå at gå ud med den samme for ofte eller at udvikle et seriøst forhold for tidligt.

Husk at bevare en balance i jeres tilværelse, selv om I går ud på dates. I bør ikke gå så ofte ud på date, at det skader jeres familieliv eller afholder jer fra at klare jer godt i skolen eller at udvikle færdigheder og talenter. Sørg for, at jeres forældre møder og godkender den unge pige, som I går ud med.

Vi opfordrer jer til at deltage i velplanlagte datingaktiviteter, som er enkle, positive, i et rimeligt prisleje og som hjælper jer med at lære den unge pige at kende.

Fotoillustrationer: Christina Smith; foto af Unge Pigers hovedpræsidentskab © Busath.com