Han vil påtage sig deres skrøbeligheder

Nogle få år efter at min hustru, Gisèle, og jeg vendte hjem efter at have været missionspræsidentpar i Suva-missionen på Fiji, fik Gisèle konstateret mavekræft. Hendes prøvelser omfattede tre vanskelige operationer og komplikationer, der medførte, at hun fik fjernet hele sin mave. Det var, mens jeg betragtede min hustrus lidelser, at jeg fik en bedre forståelse af Jesu Kristi forsoning.

Jeg kan huske, at jeg var ganske overvældet af det, som Gisèle måtte igennem. Hvad havde hun gjort, at hun fortjente sådanne pinsler? Havde hun ikke trofast tjent Herren? Havde hun ikke efterlevet visdomsordet? Hvorfor kunne han ikke have hindret denne sygdom? Hvorfor?

En bestemt aften lod jeg mine følelser og mit hjerte få frit løb i bøn, mens jeg fortalte Herren om alle mine frustrationer. »Jeg kan ikke længere holde ud at se min kære hustru udholde sådanne smerter!« fortalte jeg ham. Så begyndte jeg at læse i skrifterne. Jeg fandt disse trøstende vers om Jesus Kristus i Alma 7:11-12:

»Og han skal gå omkring og lide smerter og trængsler og fristelser af enhver art; og dette for at det ord må blive opfyldt, som lyder: Han vil påtage sig sit folks smerter og sygdomme.

»Og han vil påtage sig døden, så han kan løse dødens bånd, som binder hans folk; og han vil påtage sig deres skrøbeligheder, så hans indre kan fyldes med barmhjertighed, hvad angår kødet, så han, hvad angår kødet, kan vide, hvorledes han kan bistå sit folk, hvad angår deres skrøbeligheder.«

Indtil det øjeblik havde jeg ikke tænkt over alt det, som Frelserens vidunderlige forsoning omfatter. Jeg havde ikke virkelig erkendt, at Jesus Kristus ville påtage sig Gisèles smerte – eller min. Jeg overlod min smerte og frygt til ham, som påtager sig »sit folks smerter og sygdomme«. Denne nye indsigt fik mig til at føle, at en tung byrde var blevet lettet!

I dag har Gisèle det rigtig godt, som om hun aldrig havde haft kræft. Ved hendes regelmæssige kontrolbesøg siger lægen, at hun er »et mirakel«. Jeg er så taknemlig for hendes fysiske helbredelse, men jeg er også taknemlig for den helbredelse, som jeg oplevede, hjertets helbredelse. Den trøst, der kun kan opnås gennem Frelseren, gav mig en tryg forvisning om, at alt nok skulle ordne sig.

Når jeg nu står over for prøvelser, tænker jeg altid på denne stærke lektie og på det, som Herren sagde til profeten Joseph Smith: »Menneskesønnen er steget ned under dem alle. Er du større end han?« (L&P 122:8). Jeg føler mig altid trøstet, når jeg tænker på Jesu Kristi offer.

Jeg er evigt taknemlig for vor Frelsers villighed til at gennemgå det, som han så pinefuldt udholdt. Jeg vidner om hans kærlighed, hans nåde og hans årvågne omsorg for sine børn. Han er vor Frelser, og jeg elsker ham.