2010
Abonnenter vil modtage en opdateret udgave af hæftet om templer
April 2010


Abonnenter vil modtage en opdateret udgave af hæftet om templer

Abonnenter på tidsskrifterne Liahona og Ensign vil modtage en opdateret udgave af hæftet Templer i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i stedet for deres sædvanlige oktober-udgave 2010.

Dette hæfte er en opdateret udgave af en udgivelse, som er blevet trykt i mere end 50 år. Det begyndte i 1955 som en udgave af Improvement Era. Senere blev det til et særskilt hæfte, som siden er blevet opdateret otte gange. Den seneste udgave omfatter nye artikler og fotografier og bliver trykt på 45 sprog.

Sidste dages hellige profeter, deriblandt præsident Thomas S. Monson, har opfordret medlemmerne til at modtage deres egne tempelordinancer og derefter vende sig mod templet for at udføre ordinancer for deres forfædre.

Hæftet er tilsigtet at undervise i tempeltjenestens lærdomme og principper. Medlemmer af Kirken opfordres til at have mindst et eksemplar i deres hjem, så forældre kan bruge hæftet til at undervise om templer ved familieaften eller i andre situationer.

Der er noget for alle aldersgrupper i hæftet. De nye artikler i denne udgave omfatter »Templets velsignelser« af præsident Thomas S. Monson og »Forbered jer på templets velsignelser« af ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum. Hæftet indeholder også en artikel for unge: »Gør templet til en del af jeres liv« og børn kan fra artiklen »Jeres vej til templet« lære om templet. Alle læsere vil nyde at se billederne af templer overalt i verden. Hæftet besvarer også almindeligt stillede spørgsmål for at hjælpe de medlemmer, som forbereder sig til at komme i templet for første gang.

Medlemmerne opfordres til at vise dette hæfte til deres familie og venner fra andre trossamfund. Ekstra eksemplarer af hæftet er tilgængelige på Kirkens distributionscentre og på LDScatalog.com.

Stavspræsidenter, biskopper og undervisere i tempelforberedelsesklassen kan vælge at bruge dette materiale som en hjælpekilde til lærervejledningen Begavet fra det høje og hæftet Forberedelse til at indtræde i det hellige tempel.

Hvis det er relevant, kan præstedømmeledere give et hæfte til de medlemmer, som allerede har modtaget deres begavelse, for at minde dem om deres egne tempeloplevelser. Det kan også være formålstjenligt at hjælpe dem, der kommer tilbage til Kirken, og som forbereder sig på at blive beseglet i templet.

»Dette hæfte er en vidunderlig ressource for alle medlemmer,« siger ældste Yoshihiko Kikuchi fra De Halvfjerds. »Det er en hjælp til at huske oplevelser i det hellige tempel, de tilknyttede pagter og velsignelser samt medlemmernes individuelle ansvar for at udføre slægtsforskning for at finde deres forfædre og aktivt deltage i tempeltjeneste, så de modtager de vigtige tempelordinancer.«

Til oktober modtager abonnenter en opdateret udgave af hæftet om templer.

Foto © 1996 Steve Tregeagle