Et af Guds store værker

For 180 år siden samledes Joseph Smith, Oliver Cowdery og en håndfuld andre for at organisere Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Ifølge beretningerne var det et enkelt, men åndeligt møde. Joseph skrev, at »Helligånden«, efter de havde nydt nadveren, blev »udgydt over os i rigt mål – nogle profeterede, mens vi alle priste Herren og frydede os overordentligt«.¹

Dagens begivenheder forblev ubemærket af verden; de blev ikke ledsaget af store overskrifter eller bulletiner. Ikke desto mindre må himlen have glædet sig og lovprist Gud – for den dag vendte Jesu Kristi kirke tilbage til Jorden!

Fra den dag og op til i dag har millioner af vor himmelske Faders troende sønner og døtre fulgt Helligåndens tilskyndelser og er trådt ned i dåbens hellige vande. En af disse var Solomon Chamberlain.

Solomon var en åndelig mand, der havde tilbragt mange timer i bøn, mens han søgte forladelse for sine synder og bad sin himmelske Fader om at føre ham til sandheden. På et tidspunkt omkring 1816 fik Solomon det løfte i et syn, at han skulle få lov at opleve den dag, hvor Kristi kirke skulle organiseres, når den apostolske orden atter var genoprettet på Jorden.

Mange år senere sejlede Solomon til Canada, da hans fartøj lagde til i den lille by Palmyra i delstaten New York. Der fornemmede han en bydende kraft, som tilskyndede ham til at gå i land. Da han ikke vidste, hvad han skulle der, begyndte han at tale med folk i byen. Det varede ikke længe, før han hørte tale om en »guldbibel«. Han sagde, at de to ord gav ham »et nærmest elektrisk stød, som gik fra top til tå.«

Hans forespørgsler førte ham til familien Smiths hjem, hvor han talte med de tilstedeværende om de vidunderlige nyheder om det gengivne evangelium. Efter at have tilbragt to dage der og modtaget et vidnesbyrd om sandheden fortsatte Solomon sin rejse til Canada og medbragte 64 nytrykte, men uindbundne sider af Mormons Bog. Overalt, hvor han kom, forkyndte han for folket, »både høj og lav, rig og fattig … at de skulle berede sig på det store værk, som Gud nu havde ladet komme frem«.²

Siden den dag i april 1830 har millioner opdaget det gengivne evangeliums sandhed og er trådt ned i dåbens vande. Jeg vidner om, at dette »Guds store værk« findes på jorden i dag. Jeg vidner om, at Herren våger over sin kirke og leder den gennem sin profet, præsident Thomas S. Monson. Det er ikke en ubetydelig velsignelse at leve i disse sidste dage. Dette er de herlige tider, som oldtidens profeter forudså og som betjenes af årvågne engleskarer. Herren er opmærksom på sin kirke. Han er også opmærksom på dem, der, ligesom Solomon Chamberlain, følger Helligåndens tilskyndelser og slutter sig til deres brødre og søstre verden over og medvirker til at fremme dette store Guds værk.