Jeg følte templets ånd

Da jeg blev kaldet som medlem af højrådet, udtrykte stavspræsidenten sit ønske om, at flere medlemmer kom i templet på den dag, som var tildelt vores stav. Transporten var et problem, så det første, han gjorde, var at sørge for en bus, der kunne samle medlemmerne op rundt om i stavens kirkebygninger og også køre os tilbage, når dagen var omme.

Men der var imidlertid et andet problem. Mange mødre kunne ikke deltage, fordi de ikke havde nogen til at passe deres børn. Mens vi drøftede muligheden for at lade nogle af stavens unge piger hjælpe med at passe børnene, tænkte jeg, at vi kunne kalde en stavsbørnehaveleder. Jeg foreslog ideen til stavspræsidenten. Han foreslog, at vi kaldte nye medlemmer som assistenter til børnehavelederen, så de kunne opleve templets ånd. Da disse forslag blev omsat i praksis, fik vi en langt bedre tempeldeltagelse i staven.