Forseglede grave

Dagen efter fars død, foretog min mor, mine brødre og søstre og jeg det nødvendige besøg hos bedemanden for at arrangere begravelsen. Vi skulle vælge en kiste og en grav, som kisten kunne anbringes i.

Mens vi overvejede mulighederne, bemærkede jeg en pjece, der reklamerede for en bestemt type gravboks. Den hævdede blandt andet, at gravboksen var selvforseglende, og at der var 75 års garanti på seglet. Selv om det var en højtidelig lejlighed, morede garantien mig.

»Hvem tjekker seglet efter 75 år?« tænkte jeg. »Og hvis nogen skulle gøre det og opdage, at seglet ikke virkede, hvem yder så garantien? Hvad er chancen egentlig,« funderede jeg, »for, at den boks forbliver forseglet?«

Mens jeg tænkte det, blev mine tanker ledt til en anden grav, nemlig den, der beskrives i Matt 27. Denne gravboks, eller rettere gravhule, i en fjern tid og et fjernt sted, havde en åbning, der var dækket af en stor sten:

»Næste dag, dagen efter forberedelsesdagen, gik ypperstepræsterne og farisæerne sammen til Pilatus

og sagde: ›Herre, vi er kommet i tanker om, at denne bedrager, mens han endnu var i live, sagde: Efter tre dage opstår jeg.

Befal derfor, at graven skal bevogtes indtil tredjedagen, for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham og sige til folket: Han er opstået fra de døde. For så bliver det sidste bedrageri værre end det første.‹

Pilatus sagde til dem: ›Her har I vagtmandskab. Gå hen og sørg for, at der bliver holdt vagt, så godt I kan.‹

De gik så hen og sikrede graven med vagter og ved at sætte segl på stenen« (Matt 27:62-66).

Af alle de befalinger, der er blevet givet gennem historien af konger og generaler og herskere, er Pilatus’ befaling om at sikre graven nok den mest nyttesløse.

Hvilken chance havde den grav for at forblive forseglet? Faktisk havde soldaterne ikke en chance for at udføre den ordre, eftersom der ikke var nogen chance for, at graven ikke ville blive åbnet: »Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra« (Matt 28:2).

Takket være åbningen af den ene grav vil alle de gravhvælvinger og grave, der nogensinde er blevet forseglet, blive åbnet igen. Med garanti.

Vor Frelses Klippe udfrier os fra døden og helvede. Han er »opstandelsen og livet« (Joh 11:25). Ham ske tak for, at »helvede skal frigive sine fangne ånder, og graven skal frigive sine fangne legemer, og menneskenes legeme og ånd skal blive bragt tilbage til hinanden; og det sker ved den Israels Helliges opstandelses kraft« (2 Ne 9:12).