Jeg styrker dig og hjælper dig

Satan arbejder på overtid på at angribe familierne. Han fortæller os, at ægteskab ikke er vigtigt, at børn ikke har brug for en far og en mor, og at stærke familier ikke er vigtige. Han fortæller os, at moralske værdier er gammeldags og fjollede. Når udfordringerne kommer, fortæller Satan os, at vi skal opgive vores tro og give efter for verden. Han frister os med berømmelse og rigdom og fortæller os, hvor vi kan finde det lette liv. Han angriber vores tro på Gud og forsøger at tage modet fra selv den stærkeste og mest kærlige familie. Satan er henrykt, når vi giver efter – selv når det kun er lidt.

I en stabil familie ved alle, hvem de er, hvor de er på vej hen, og hvad de ønsker at opnå. En ustabil familie ved ikke, hvem de er, har ingen plan, intet anker, og ingen faste værdier eller standarder, der leder dem på vej.

Nogle forældre i ustabile familier blev undervist i gode værdier, men er gået den forkerte vej på grund af alkohol, stoffer eller anden afhængighed. De har mistet deres gode dømmekraft og deres evne til at træffe rigtige beslutninger. I en stabil familie underviser kærlige forældre ved deres eksempel og fortæller ikke bare deres børn, hvad de skal gøre. De gør det sammen med dem og viser dem, hvordan det skal gøres.

Husk, børn er værdifulde. De er Guds åndelige børn. Jeg har set menneskets ukuelige ånd skinne igennem på tidspunkter, hvor jeg ikke kunne forestille mig, at et barn ville kunne klare sig.

Kære søstre, elsk og nær jeres børn. Fortæl dem, at I elsker dem. Læg jeres arme om dem. Passende fysiske tegn på hengivenhed kan udrette mirakler. Sig venlige ord. Vis dem ved jeres eksempel, hvordan man arbejder. Lær dem at bede. Præsident James E. Faust har sagt: »At bede sammen som familie binder os sammen. De yngre børn kan lære, hvordan man beder ved at høre forældrenes og de ældre børns bønner … Personlig bøn og familiebøn er uundværlige for den enkeltes og for familiens lykke.«¹

Læs for jeres børn. Læs i skriften. Hjælp dem med at lære, at skrifterne vil vejlede dem hele deres liv. Hold familieaften med dem. Lad dem vide, at det er vigtigt for jer, at I tilbringer tid sammen som familie.

Børn er generelt meget forstående over for deres forældre og de fejl, forældre begår. De er ofte meget hurtigere til at tilgive, glemme og komme videre, end voksne er. Lad være med at føle skyld. Sig undskyld, når I har begået en fejl. Søg barnets tilgivelse. Lav om på jeres opførsel og kom videre.

Husk at det kræver stor tålmodighed at opdrage et barn. Ligeså værdifulde som børn er, kan de også være irriterende, frustrerende og sommetider uartige. Det kræver umådelig megen tålmodighed og beherskelse at undgå at gøre eller sige noget, vi senere vil fortryde. Til tider har forældre brug for at give sig selv en »time-out« for at undgå at begå store fejl. Det hjælper ofte at gå ud af lokalet et øjeblik for at genvinde selvkontrollen.

Der findes intet bedre råd end det, der gives i »Familien: En proklamation til verden.«² Læs den. Studér den. Gør den til jeres families standard. Brug den som emne til flere familieaftener, så ingen i familien kan have misforstået, hvordan jeres familie fungerer.

Naturligvis ligger ansvaret for at undervise børnene og styrke familien først og fremmest hos forældrene. Men der er mange andre, der kan hjælpe. Jeg har vidunderlige forældre, men de gjorde det ikke alene.

Jeg var i Tabernaklet, da præsident Hinckley introducerede familieproklamationen til Hjælpeforeningens årlige møde i september 1995. Det var en storslået begivenhed. Jeg fornemmede, hvor betydningsfuldt dette budskab var. Jeg tænkte: »Hvilken fantastisk vejledning for forældre. Det er samtidig et stort ansvar for forældre.« Et øjeblik tænkte jeg, at det egentlig ikke angik mig, siden jeg ikke var gift og ikke havde børn. Men næsten lige så hurtigt tænkte jeg: »Jo, det angår mig. Jeg hører til i en familie. Jeg er en datter, en søster, en tante, en kusine, en niece og et barnebarn. Jeg har ansvar – og velsignelser – fordi jeg hører til i en familie. Selv hvis jeg var den eneste i min familie, så hører jeg stadig til i Guds familie, og jeg har et ansvar for at hjælpe med at styrke andre familier.«

Ældste Robert D. Hales har sagt: »Det er vores hellige pligt som forældre, børn, slægtninge, ledere, lærere og enkeltpersoner i Kirken at styrke familien.«³

Som søstre i Hjælpeforeningen kan vi hjælpe hinanden med at styrke familier. Der gives os muligheder for at tjene på mange områder. Vi kommer konstant i kontakt med børn og unge, som meget vel har brug for netop det, vi kan tilbyde dem. I ældre søstre har mange gode råd og erfaringer, I kan dele med yngre mødre. Til tider kan en leder i Unge Piger eller en primarylærer sige eller gøre lige det, der er nødvendigt for at understrege, hvad en forælder forsøger at undervise i. Og naturligvis behøver vi ikke have en bestemt kaldelse for at række ud til en ven eller næste.

Den største hjælp, vi kan finde til at styrke familier, er at kende og følge Kristi lærdomme og stole på, at han vil hjælpe os. Ofte, mens jeg arbejdede med familier med problemer, ønskede jeg, at disse familier kendte til Frelseren, og at de underviste deres børn i Jesu Kristi lærdomme.

»Og se, han skal lide fristelser og legemlige smerter, hunger, tørst og møje, ja, mere end mennesker kan udholde, uden at det forvolder døden.«⁴

Kristus har lidt alt, hvad vi overhovedet kan forestille os. Han ved, hvad vi føler. Han forstår. Han vil hjælpe os.

Skrifterne er fyldt med eksempler på, hvordan Kristus har hjulpet og vil hjælpe. Nogle af mine yndlingseksempler er:

»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.«⁵

»Hver den, der sætter sin lid til Gud, vil blive styrket i sine prøver og trængsler og genvordigheder, og vil blive ophøjet på den yderste dag.«⁶

»Vær ydmyg, så skal Herren, din Gud, lede dig ved hånden og besvare dine bønner.«⁷

»Så ofte som du har adspurgt, har du modtaget undervisning fra min Ånd.«⁸

»Vær trofast og flittig i at holde Guds befalinger, så vil jeg favne dig i min kærligheds arme.«⁹

Præsident Gordon B. Hinckley har sagt: »Det er bydende nødvendigt, at I ikke forsømmer jeres familie. Intet af det, I har, er mere dyrebart … Når alt er sagt og gjort, så er det dette familiebånd, som vi medbringer til det næste liv.«¹⁰

Husk vor Frelsers store kærlighed. Han sagde i Esajas 41:10: »Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig.« I vers 13 siger han igen:» Jeg hjælper dig.« Og atter i vers 14 siger han: »Jeg hjælper dig.«

Hav tro på Frelseren. Han vil hjælpe os. Han elsker os. Han ønsker, at vi er lykkelige.

Jeg bærer vidnesbyrd om, at vor Herre og Frelser lever. Jeg bærer vidnesbyrd, om at han vil hjælpe os. Han har hjulpet mig mange gange, og han vil hjælpe jer. Dette ved jeg. I Jesu Kristi navn. Amen.