2007
Styrk hjem og familie
November 2007


Styrk hjem og familie

Herren stoler på, at I vil bidrage til jeres families evige ophøjelse.

Billede

Hver søndag gentager Kirkens unge piger lige fra Mongoliet til Manchester til Mississippi følgende inspirerede ord: »Vi [vil] være beredte til at styrke hjem og familie, indgå og holde hellige pagter, modtage tempelordinancerne og nyde ophøjelsens velsignelser« (»Unge Pigers tema«, Unge Piger, Personlig fremgang, 2001, s. 5).

Selv om det er Unge Pigers tema, gælder det for alle unge i Kirken. Jeg håber, jeg kan hjælpe jer, mine unge brødre og søstre, til at forstå, i hvor høj grad I styrker jeres hjem og familie gennem jeres personlige handlinger, uanset jeres omstændigheder. Jeg er fx klar over, at mange af jer måske er det eneste medlem af Kirken i jeres familie.

Til styrke for de unge minder os om, at »det er en stor velsignelse at tilhøre en familie. Ikke alle familier er ens, men de er alle vigtige i vor himmelske Faders plan« (hæfte, 2001, s. 10).

Alle familier har brug for at blive styrket, lige fra den ideelle til den mest trængte. Den styrke kan komme fra jer. I nogle familier er I måske rent faktisk den eneste kilde til åndelig styrke. Herren stoler på, at I bringer evangeliets velsignelser ind i jeres familie.

Det er vigtigt at danne retskafne vaner i jeres eget liv, som vil sætte jer i stand til at være et godt eksempel for jeres familie, uanset hvordan jeres familie ser ud.

Jeres eksempel på et retskaffent liv vil styrke jeres familie. Præsident Hinckley gav de unge piger »et enkelt fire-punkts program« ved Unge Pigers årlige møde i foråret, som ikke kun vil »sikre jer lykke«, men det vil også velsigne jeres familie. Han rådede os hver især til følgende: »(1) bed, (2) studér, (3) betal jeres tiende og (4) deltag i jeres møder« (»Lad dyd uophørligt pryde dine tanker«, Liahona, maj 2007, s. 115).

At søge Herrens hjælp dagligt gennem bøn medfører store velsignelser for jeres familie. Spørg jer selv: »Hvem i min familie kunne nyde godt af mine personlige bønner?« »Hvad kan jeg gøre for at støtte og opmuntre til familiebøn?«

Når I personligt studerer skrifterne, vil I lære Frelseren og hans lærdomme at kende. Ud fra hans eksempel vil I vide, hvordan I skal elske, tjene og tilgive jeres familie. Overvej, hvordan I kan fortælle jeres familie om jeres forståelse for skrifterne.

Ved flere lejligheder har præsident Hinckley formanet os til at »tage al den uddannelse, I kan få« (Liahona, maj 2007, s. 116). Jeres uddannelse vil gavne jeres familie nu og vil helt sikkert velsigne jeres fremtidige familie. Hvad kan I gøre nu for at planlægge og forberede jer til en god uddannelse?

Præsident Hinckley har lært os: »Selv om tiende betales med penge, så er det vigtigere, at den betales med tro« (Liahona, maj 2007, s. 117). Har I oplevet velsignelserne ved at betale tiende – med tro? Når I adlyder denne befaling, vil Herren »[åbne] himlens vinduer« (Mal 3:10) for at velsigne jer og jeres familie.

Hvordan kan deltagelse i jeres møder – især nadvermødet – velsigne jer og jeres familie? Regelmæssig deltagelse i nadveren hjælper jer til at holde jeres dåbspagt. Når I lever værdigt og fornyer denne pagt hver uge, kvalificerer I jer til Åndens vejledning. Helligånden vil vejlede jer og fortælle jer, hvad I skal gøre for at velsigne jeres familie.

Når I forpligter jer til at udvise retskaffenhed, bliver I velsignet gennem hele jeres liv og udvikler det åndelige grundlag, hvorpå I ved eksemplets magt kan styrke jeres familie. I Første Timotheusbrev lærer Paulus os om at være et eksempel: »Lad ingen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed« (1 Tim 4:12).

Familieafsnittet i Til styrke for de unge viser gode eksempler på, hvordan I kan være »et forbillede for de troende« i jeres eget hjem:

»Vær munter, hjælpsom og hensynsfuld over for andre … Interessér dig for andre familiemedlemmers behov …

Ær dine forældre ved at vise dem kærlighed og respekt og ved at være lydig … Deltag i familiens aktiviteter og traditioner, herunder familiebøn, familieaften og fælleslæsning i skriften. Disse traditioner styrker og forener familier …

Styrk dit forhold til dine brødre og søstre. De kan blive dine bedste venner« (s. 10-11).

Eksemplet er ofte den bedste læremester. Hvem i jeres familie kan nyde godt af jeres eksempel – en bror, en søster, jeres mor eller far?

Lad mig fortælle jer om en oplevelse fra mit eget liv, og hvordan min brors eksempel og retskaffenhed førte til, at vores familie blev velsignet for evigt.

Min bror og jeg blev »født af agtværdige forældre« (1 Ne 1:1), som elskede os og ydede store ofre for os begge, men vores familie var ikke blevet velsignet med templets hellige ordinancer.

En dag sent i december modtog vi for mange år siden et brev fra min bror, som tjente på mission i det nordlige Californien. Uden på kuverten stod en advarsel: »Åbnes IKKE før I ALLE er samlet!!«

Da min far, mor og jeg samledes for at åbne hans syv sider lange brev, læste vi hans vidnesbyrd om bøn. Han underviste os i læren om evige familier ud fra skrifterne. Vi læste hans oplevelser om, hvordan faste og bøn havde hjulpet hans undersøgere med at forberede sig til at modtage dåbsordinancen. Han forsikrede os om, at vores familie også kunne blive velsignet gennem faste og bøn. Så fulgte hans udfordring: »Biskoppen i Stanford Menighed talte for et par måneder siden om et emne, som gik rent ind. Biskoppens tale fik mig til at stoppe op og indse, hvad jeg ønsker at udrette i livet. Mit største mål ønsker jeg at opnå sammen med min egen familie … og det er selvfølgelig at blive beseglet til jer, mor og far, for tid og al evighed i Herrens hus. Jeg elsker jer meget højt og ønsker, at vores familie kan være sammen i evighederne.«

Så kom hans afsluttende ord: »Det er min bøn, at Herren må vejlede jer i denne vigtige beslutning, og at I må bede sammen som familie.«

Som teenager havde også jeg bedt om, at denne velsignelse måtte overgå min familie. Dette brev gav mig nyt håb om mit retfærdige ønske.

Det nye år var en mulighed for vores familie til at foretage nogle ændringer. I de mange måneder, der fulgte, anlagde vi os retskafne vaner som familie. Vi bad sammen, studerede tempelordinancerne sammen, betalte tiende og overværede regelmæssigt vore møder – som familie. Kort tid efter min brors hjemkomst fra sin mission var vi klar til at modtage tempelordinancerne. Jeg vidste, at Herren havde hørt og besvaret vore bønner, da vi omringede det hellige alter i templet og blev beseglet som familie for tid og al evighed.

Kan I gøre en forskel i jeres familie? Ja, det kan I! Jeg tænker ofte på min families evige fremgang, hvis min bror ikke havde skrevet det stærke brev. Hans eksempel og retskaffenhed ændrede vores liv.

Ældste Robert D. Hales har sagt: »Hvis det eksempel, vi så hos vore egne forældre, ikke var godt, er det vores ansvar at bryde cirklen … Hver enkelt kan lære at gå fremad og derved velsigne familiemedlemmernes liv nu og undervise de følgende generationer i korrekte traditioner« (»Hvordan vil vore børn huske os?«, Liahona, jan. 1994, s. 8).

Husk at »familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne« (»Familien: En proklamation til verden«, Liahona, okt. 2004, s. 49). Evige familier består af enkeltpersoner. »Yd din del for at skabe et lykkeligt hjem« (Til styrke for de unge, s. 10). Tillæg jer retskafne vaner, og vær et forbillede for de troende. Herren stoler på, at I vil bidrage til jeres families evige ophøjelse.

Jeg ved, at Jesus Kristus lever. Han kender jer og elsker jer. Han har velsignet mig og min familie, og jeg ved, at han vil velsigne jer og jeres familie. Dette bærer jeg ydmygt vidnesbyrd om i Jesu Kristi navn. Amen.