Ældste Quentin L. Cook
De Tolv Apostles Kvorum

Selv om ældste Quentin La Mar Cook siger, at kaldet til at tjene som medlem af De Tolv Apostles Kvorum var uventet, har han i en ung alder lært at leve som et vidne om Frelseren Jesus Kristus.

»Hele mit liv er jeg blevet velsignet af dem, der elsker Frelseren,« siger ældste Cook.

Ældste Cook, der er født den 8. september 1940 i Logan i Utah og søn af J. Vernon og Bernice Cook, er taknemlig for en kærlig, engageret far og en mor, der »elskede Frelseren. De gjorde alt, hvad de kunne for at opdrage os på rette måde.«

Han værdsætter sin bror og søster og husker, at det var ved 15-årsalderen, at han under en alvorlig samtale med sin ældre bror, Joe, blev klar over, at et vidnesbyrd om Frelseren havde betydelige konsekvenser. Joe skulle beslutte, om han skulle udsætte lægestudiet eller ej for at tage på mission. »Efter den samtale, blev den bekræftelse, jeg gennem bøn modtog om sandheden af Kirken og Jesu Kristi guddommelighed, en skelsættende begivenhed for mig.«

Hans bror endte med at tage på mission, ligesom ældste Cook, der tjente i den britiske mission. Hans missionspræsidenter, deriblandt ældste Marion D. Hanks, der dengang var medlem af De Halvfjerds’ Første Råd, havde en varig indflydelse på ham.

»Det er meget vigtigt at have et vidnesbyrd om Frelseren og omgås mennesker, der elsker Frelseren,« siger ældste Cook. Han fandt en anden sådan person, der hed Mary Gaddie, som han blev viet til i templet i Logan i Utah den 30. november 1962.

Efter han tog eksamen på Utah State University i statskundskab, flyttede parret til Californien, hvor ældste Cook tog en cand. jur. på Stanford University. Mens de opdrog deres tre børn, arbejdede ældste Cook med erhvervsjura, blev partner i et advokatfirma i San Francisco-området, derefter administrerende direktør i California Healthcare System og til sidst næstformand i Sutter Health Systems.

I den tid virkede han som biskop, stavspræsident og rådgiver, regionalrepræsentant og områdeautoritet. Mens han var i stavspræsidentskabet, havde han ansvar for ikke kun engelsktalende menigheder, men også forsamlinger der talte spansk, tonga, samoansk, tagalog, mandarin og kantonesisk.

»Vi elskede mangfoldigheden blandt medlemmerne og deres forpligtelse over for Jesu Kristi evangelium. De har haft en meget positiv indflydelse på mig.«

I sit professionelle liv arbejdede ældste Cook imidlertid mest med mennesker, der ikke var medlemmer af Kirken. Han lærte, at »der er temmelig mange mennesker uden for Kirken, der elsker Frelseren. Mange af dem har også haft en positiv indflydelse på mig. Så når jeg taler om, at I skal omgås gode mennesker, taler jeg ikke om, at I skal isolere jer fra verden.«

Efter ældste Cooks kaldelse til De Halvfjerds’ Andet Kvorum den 6. april 1996 og hans efterfølgende kaldelse til De Halvfjerds’ Første Kvorum den 4. april 1998 tjente han i det filippinske/mikronesiske områdepræsidentskab og som præsident for Stillehavsområdet og det nordvestlige område i Nordamerika.

Hans virke som generalautoritet har styrket hans tro på, at »I kan finde gode mennesker, som elsker Frelseren, hvor end I er.« Ældste Cook tror, at måden at finde dem på er ved ydmygt, men frimodigt at efterleve evangeliet.

»Jeg tror, at den største fejltagelse, som de fleste sidste dages hellige begår, er at skjule, hvem de er,« siger han. »Mange medlemmer fortæller ikke deres venner og omgangskreds, hvem de er, og hvad de tror på og bliver udsat for mange vanskelige situationer. De, der betegner sig selv som sidste dages hellige og tydeligt tilkendegiver, hvad de tror på, har langt færre problemer.«

Han syntes også, at de var bedre medlemsmissionærer, da han virkede som øverste leder for missionsafdelingen, før han blev kaldet til De Halvfjerds’ Præsidium i august 2007.

I ældste Cooks første konferencetale efter at være blevet opretholdt som apostel den 6. oktober 2007 talte han om problemet med, at medlemmer »camouflerer sig« og opmuntrede dem til at leve »ved tro og ikke ved frygt«.

»Der er mange mennesker, der ›bliver holdt borte fra sandheden, fordi de ikke ved, hvor de kan finde den‹ (L&P 123:12)«, siger han. »Og når nogen er ligefrem på en tolerant og venlig måde, er det utroligt, hvordan mange mennesker reagerer.«

Ældste Cook håber, at mennesker vil reagere på den måde over for ham i hans nye kaldelse, eftersom han ved, at han på trods af sin følelse af utilstrækkelighed må leve ved tro og ikke ved frygt, når han fortæller mennesker, hvem han er, og hvad han tror på som et særligt vidne om Kristus.

»Jeg elsker Frelseren,« erklærer han. »Jeg glæder mig over muligheden for at bære vidnesbyrd om Jesus Kristus over hele verden.«