Præsident Henry B. Eyring
Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab
Når præsident Henry Bennion Eyring reflekterer over den uventede drejning, hans liv har taget, smiler han vel vidende, at Gud kan udvirke mirakler hos sine børn på trods af deres frygt og følelser af utilstrækkelighed.
Han henter styrke fra denne viden, når han betragter det, han kalder det »skæbnesvangre ansvar«, han har fået med sin kaldelse i Det Første Præsidentskab. Præsident Eyring udfylder det ledige sæde, der opstod, da præsident James E. Faust døde den 10. august 2007.
Selv om han ser frem til et tættere samarbejde med præsident Gordon B. Hinckley og præsident Thomas S. Monson, savner han ikke desto mindre præsident Faust.
»Jeg prøver at tænke på ikke at udgøre en erstatning for præsident Faust, for det er umuligt,« siger han. »Han var en dygtig andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, der forberedte sig på enestående vis. Han havde enestående talenter.«
Ved en pressekonference efter meddelelsen om sin kaldelse den 6. oktober, mindedes præsident Eyring, at han blev inviteret ind på præsident Fausts kontor, kort efter sin kaldelse til De Tolv Apostles Kvorum den 1. april 1995. I stedet for at komme med en forventet opmuntring pegede præsident Faust op mod himlen, smilede og sagde: »Tal ikke til mig. Tal til ham.« Præsident Eyring forklarede: »Frem for at prøve at løse alle mine problemer, henviste han mig til Gud. Han havde den gave at være meget følsom og venlig – den dejligste ven og den bedste læremester, man kunne ønske sig.«
Præsident Eyring udtrykker sin taknemlighed over for Herren og for hans tillid, og over for præsident Hinckley og hans tiltro og siger: »Det er en storslået … mulighed for at tjene sammen med mennesker, jeg elsker, og som jeg opretholder som profeter, seere og åbenbarere og som Herren Jesu Kristi sande apostle.«
I anerkendelsen af Herrens støttende hånd tilføjer han: »Præsident Hinckley siger altid: ›Alting ordner sig.‹ Jeg har også den tro, selv om jeg står over for dette skæbnesvangre ansvar.«
Henry B. Eyring blev født den 31. maj 1933 i Princeton i New Jersey og var den anden af tre sønner, som Henry og Mildred Bennion Eyring fik. Hans far, en verdenskendt kemiker, opmuntrede sine sønner til at stræbe efter en videnskabelig karriere. Præsident Eyring bestod sin fysikeksamen, men efter at have tjent to år i flyvevåbnet søgte han ind på Harvard Graduate School of Business, hvor han gennemførte en højere uddannelse i erhvervsøkonomi.
Mens han var på Harvard i sommeren 1961, mødte han Kathleen Johnson, som var i Boston på sommerkurser. De gik ud sammen den sommer, skrev sammen efter hun var vendt tilbage til sit hjem i Californien og blev viet i templet i Logan i Utah i juli 1962. Samme år blev præsident Eyring adjunkt på Stanford Graduate School of Business, hvor han underviste fra 1962 til 1971.
Præsident Eyring beskriver sin hustru som »et menneske, der altid har fået mig til at ønske at blive den allerbedste, jeg kan.« Den egenskab kom til udtryk midt i en nat i 1971, da hun vækkede sin mand og spurgte: »Er du sikker på, at du gør det rigtige med dit liv?« Så spurgte hun ham, om ikke han skulle arbejde sammen med Neal A. Maxwell, der dengang var kommissær i Kirkens Uddannelsessystem.
Præsident Eyring kunne godt lide at undervise på Stanford og være nær sin hustrus familie, og virke som biskop i Stanford 1. Menighed, men han begyndte at bede om det, hans hustru havde spurgt om. Familien Eyring kendte ikke kommissær Maxwell, men i løbet af nogle dage ringede han og inviterede præsident Eyring til Salt Lake City, hvor han bad ham om at være rektor for Ricks College, der nu er BYU-Idaho. Præsident Eyring tog imod tilbudet, og snart flyttede familien – som i dag består af 4 sønner, 2 døtre og 25 børnebørn – til Rexburg i Idaho.
Han blev vicekommissær for Kirkens Uddannelsessystem 6 år senere og CES-kommissær tre år derefter og tjente indtil sin kaldelse i april 1985 som førsterådgiver i Det Præsiderende Biskopråd. I september 1992 blev han igen udnævnt til CES-kommissær og tjente samtidigt i den stilling og som medlem af De Halvfjerds’ Første Kvorum, som han blev kaldet til en måned senere.
Præsident Eyring, der er kendt for sine inderlige taler og dejlige ånd, siger, at hans 12 års virke i De Tolv Apostles Kvorum har lært ham en vigtig lektie om at bistå vor himmelske Faders børn.
»På baggrund af min erfaring i De Tolvs Kvorum har jeg mere tillid til, at hvis vi blot kan rette os ind efter det, som vor himmelske Fader og Frelseren ønsker, kan vi gøre det langt bedre, end det, vi har gjort,« siger han. »Gud vil påvirke folks liv gennem os mere effektivt, end vi nogensinde kunne forvente, og han vil få mere ud af vores liv, end vi nogensinde kunne forestille os.«
På trods af vores frygt og utilstrækkelighed, tilføjer han, vejleder vor himmelske Fader os. »Hvis I går fremad i tro, og hvis I er ydmyge, kan I høre hans røst,« siger han.