Små og enkle ting

Alle, som dagligt efterlever Jesu Kristi evangelium og holder ud til enden vil få evigt liv – dette er Herrens løfte.¹ Evangeliet er grundlæggende set enkelt og let at forstå og afpasset efter evnen hos de svageste.² Alma, profeten fra Mormons Bog, bemærkede træffende: »Se, du mener måske, at dette er tåbeligt af mig, men … ved små og enkle ting bliver der udrettet store ting; og … ved meget små midler beskæmmer Herren de vise og tilvejebringer mange sjæles frelse.«³

For nylig var jeg så privilegeret at se denne proces ske hos en bror ved navn Stan, som har været mindre aktiv i omkring 45 år. Han havde levet et godt liv og støttet både sin hustru og sin søn i deres aktivitet som trofaste medlemmer af Kirken. Af personlige årsager havde han valgt at forblive uden for Kirkens fællesskab. Alligevel modtog han venligt besøg af sine hjemmelærere hver måned.

I februar 2006 fik Stan nye hjemmelærere. Deres første besøg var behageligt nok, selvom Stan ikke viste nogen virkelig interesse for evangeliet eller i noget som helst, der havde med det åndelige at gøre. Deres næste besøg ændrede ikke meget ved deres første iagttagelser, selvom Stan var lidt varmere og venligere. På deres tredje besøg var der derimod en synlig forandring i Stans udtryk og holdning. Til deres store overraskelse og endda før de var i stand til at give deres budskab, afbrød Stan dem med nogle eftertænksomme spørgsmål. Under den efterfølgende samtale berettede han også om sine oplevelser fra den sidste måned, hvor han og hans hustru var begyndt at læse et kapitel om dagen i Mormons Bog.

Ældste Bruce R. McConkie beskrev begejstret den type opvågnen, som Stan havde oplevet. »Her er en mand, som får et eksemplar af denne velsignede bog, begynder at læse i den og fortsætter … indtil han har læst det hele, hans sultende sjæl bliver fyldt med livets brød. Han kan ikke lægge den til side eller ignorere dens lærdomme. Det er som om livets vande flyder ind i hans sjæls golde ørkener og kvæler den åndsforladte, tomme følelse, som indtil da adskilte ham fra hans Gud.«⁴

Hjemmelærerne blev mindet om den bemærkelsesværdige kraft fra Mormons Bog, og hvor virkelig påvirkningen af Herrens Ånd er, når vi vender os mod disse hellige sider. De forstod også mere fuldt ud profeten Joseph Smiths erklæring: »… at Mormons Bog [er] den mest korrekte bog på jorden … og et menneske vil komme Gud nærmere ved at efterleve dens forskrifter end ved nogen anden bog.«⁵

Stans tørst efter at lære og at genopdage det gengivne evangelium fik ham snart til at læse mere end et kapitel om dagen ledsaget af en dyb selvransagelse og inderlig bøn. Til dem, der sommetider er bekymret over, om Herren faktisk hører deres bønner, minder Frelseren os om følgende:

»Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller giver ham en slange, når han beder om en fisk? …

Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give gode gaver gennem Helligånden til dem, der beder ham?«⁶

Vores kære profet, præsident Gordon B. Hinckley, har sagt: »I kan ikke gøre det alene … I må bede Herren om hjælp … og det vidunderlige er, at I vil have mulighed for at bede med forventningen om, at jeres bønner vil blive hørt og besvaret … Han står klar til at hjælpe.«⁷

I august 2006 vovede Stan ved siden af sin altid trofaste hustru sig ind til nadvermødet i deres menighed – hans første i 45 år. Der lyttede han med et ydmygt og bønsomt hjerte til de enkle nadverbønner forrettet af de unge præster. Med en følelse af uværdighed og fornemmelse af dybden og betydningen af denne hellige ordinance reflekterede han dybt og smertefuldt uden at tage del i brødet og vandet i adskillige uger.

Præsident Joseph Fielding Smith sagde for mange år siden i et dejligt vidnesbyrd: »Efter min mening er nadvermødet det helligste af alle møder i Kirken. Når jeg reflekterer over samlingen af Frelseren og hans apostle den mindeværdige aften, da han indførte nadveren … fyldes mit hjerte med forundring, og jeg bliver meget rørt. Jeg betragter den samling som den mest højtidelige og vidunderlige siden tidernes begyndelse.«⁸

Stan fortsatte med at studere, bede, komme i kirke og modtage passende råd og opmuntring fra sine hjemmelærere. Så kom dagen, da han glad følte, at han var klar til at række sin hånd frem og deltage i den dyrebare nadver. Når vi deltager værdigt, eftertænksomt og ærbødigt i den hellige nadver, er vi i stand til at »tage del i den guddommelige natur«⁹ på grund af Kristi forsoning og Helligåndens kraft.

Da Stan vendte tilbage til aktivitet i Kirken, fik han en kaldelse og nogle måneder senere blev han ordineret til ældste. I juli 2007 knælede Stan og hans hustru ved alteret i Herrens hus og blev med Guds myndighed og evige lov viet for tid og al evighed.¹⁰

Brødre og søstre, må vi på ny opdage den guddommelige kraft i daglig bøn og Mormons Bogs og de hellige skrifters overbevisende indflydelse. Hver søndag, når vi nyder nadveren, må vi så gøre det med en ånd af sand hengivenhed til ham, som giver os alt.¹¹

Som følge af vores bedste og meget begrænsede indsats og på grund af Herrens uendelige godhed, »[bliver] store ting udrettet« ved de »små og enkle ting.«

Til disse hellige ting vil jeg til sidst tilføje mit personlige vidnesbyrd og forvisning i Jesu Kristi navn. Amen.