Mødre, som ved

Mødre, som ved, ønsker at få børn. Selvom det at få børn i mange kulturer verden over »værdsættes mindre,«² tror vi stadig på at få børn i evangeliets kultur. Profeter, seere og åbenbarere, som er opretholdt ved denne konference, har erklæret, »at Guds befaling til sine børn om at mangfoldiggøre sig og opfylde jorden stadig er gældende.«³ Præsident Ezra Taft Benson har sagt, at unge par ikke skal udskyde at få børn, og at »i et evigt perspektiv er børn – ikke ejendom, positioner eller prestige – vores største skat.«⁴

Guds trofaste døtre ønsker sig børn. I skriften kan vi læse om Eva (se Moses 4:26), Sara (se 1 Mos 17:16), Rebekka (se 1 Mos 24:60) og Maria (se 1 Ne 11:13-20), som var forudordinerede til at være mødre, inden de blev det. Nogle kvinder får ikke ansvaret for at få børn i jordelivet, men ligesom Hanna i Det Gamle Testamente inderligt bad om at få et barn (se 1 Sam 1:11), vil den værdi som kvinder sætter på moderskabet i dette liv og de moderlige egenskaber, de tilegner sig i dette liv, følge dem i opstandelsen (se L&P 130:18). Kvinder, som ønsker og arbejder sig hen imod den velsignelse i dette liv, er blevet lovet, at de vil modtage den for al evighed, og evigheden er meget, meget længere end jordelivet. Der er en evig indflydelse og kraft i moderskabet.

Mødre, som ved, ærer hellige ordinancer og pagter. Jeg har besøgt nadvermøder i nogle af de fattigste egne af verden, hvor mødre er klædt i deres bedste søndagstøj til trods for, at de skulle gå milevis på støvede veje og benytte udtjente offentlige transportmidler. De medbringer deres døtre i rene og nystrøgede kjoler og perfekt siddende hår, deres sønner i hvide skjorter og slips og klippet som missionærer. Disse mødre ved, at de skal til nadvermøde, hvor deres pagter skal fornys. Disse mødre har indgået og ærer templets pagter. De ved, at hvis de ikke viser deres børn vejen frem til templet, så viser de dem ikke vejen frem mod evige mål. Disse mødre har indflydelse og kraft.

Mødre, som ved, er opdragere. Det er deres særlige opgave og rolle i henhold til planen for lykke.⁵ At opdrage betyder at forædle, sørge for og nære. Derfor skaber mødre, som ved, et miljø for åndelig og timelig vækst i deres hjem. Et andet ord for opdragelse er at skabe et hjem. Det indebærer at lave mad, vaske tøj, vaske op og holde hjemmet i orden. Kvinder har den største magt og indflydelse i hjemmet, derfor bør sidste dages hellige kvinder være de bedste på jorden til at skabe et hjem. At inddrage børnene i opgaver i hjemmet skaber muligheder for at undervise og videregive kvaliteter, som børn bør stræbe efter. Omsorgsfulde mødre er vidende, men al den uddannelse kvinder kan opnå vil ikke være til nogen nytte, hvis de ikke har færdighederne til at skabe et hjem med et klima velegnet til åndelig vækst. Vækst finder bedst sted i et »ordens hus«, og kvinder bør bruge Herrens hus som mønster for indretningen af deres hjem (se L&P 109). Opdragelse kræver organisering, tålmodighed, kærlighed og arbejde. At fremme vækst gennem opdragelse er i sandhed en magtfuld og indflydelsesrig rolle, der er lagt på kvinder.

Mødre, som ved, er ledere. I et jævnbyrdigt partnerskab med deres ægtemænd leder de en betydningsfuld og evig organisation. Disse mødre tilrettelægger fremtiden for deres organisation. De planlægger missioner, tempelægteskaber og uddannelse. De planlægger bøn, studium af skriften og familieaften. Mødre, som ved, opbygger børnene til fremtidige ledere og er det primære eksempel på, hvordan en leder er. De fraviger ikke deres plan ved at ligge under for socialt pres og verdslige forskrifter på at være forældre. Disse vise mødre, som ved, udvælger nøje deres egne aktiviteter og engagementer for at bruge deres ikke ubegrænsede styrke til at påvirke der, hvor det betyder mest.

Mødre, som ved, er altid undervisere. Eftersom de ikke er barnepiger, har de aldrig fri. En veluddannet ven fortalte mig, at han ikke lærte noget i Kirken, som han ikke havde lært hjemmefra. Hans forældre benyttede sig af familiestudium af skriften, bøn, familieaften, måltider og andre samlinger for at undervise. Forestil jer styrken i vores fremtidige missionærkorps, hvis mødre betragtede deres hjem som et før-MTC. Så ville de evangeliske principper, der undervises i på MTC, være en repetition og ikke en åbenbaring. Det er indflydelse, det er magt.

Mødre, som ved, gør mindre. De tillader langt mindre af det, som ikke sætter god frugt i et evigt perspektiv. De tillader færre medier i deres hjem, mindre distraktion og færre aktiviteter, som trækker deres børn væk fra hjemmet. Mødre, som ved, er villige til at leve for mindre og forbruge mindre af verdens goder for at tilbringe mere tid sammen med deres børn – mere tid til at spise sammen, arbejde sammen, læse sammen, tale sammen, grine og synge sammen og være et eksempel. Disse kvinder udvælger samvittighedsfuldt og prøver ikke at vælge det hele. Deres mål er at forberede en opvoksende generation af børn til at tage Jesu Kristi evangelium ud til hele verden. Deres mål er at forberede kommende fædre og mødre, som kan opbygge Herrens rige de næste 50 år. Det er indflydelse, det er magt.

Hvem skal forberede denne retfærdige generation af sønner og døtre? Sidste dages hellige kvinder gør det – kvinder, som kender og elsker Herren og vidner om ham, kvinder, der er faste og urokkelige og som ikke giver op i vanskelige tider og tider med modløshed. Vi bliver ledet af en inspireret Guds profet, som har bedt Kirkens kvinder om »[at stå] fast og urokkeligt for det, som er korrekt og passende i Herrens plan.«⁶ Han har bedt os om at »begynde i [vores] eget hjem«⁷ med at undervise børn i sandheden. Sidste dages hellige kvinder bør være de absolut bedste i verden til at sørge for, opdrage og beskytte familien. Jeg har al tiltro til, at vore kvinder vil gøre dette og vil blive kendt som mødre, der »vidste« (Alma 56:48). I Jesu Kristi navn. Amen.