Nu er tiden inde

Da præsident James E. Faust informerede min hustru og jeg om, at vi skulle forflyttes til Lima i Peru, havde vi den 25. august 2007 ingen anelse om, at vi kun et par dage efter vores ankomst skulle vidne et altødelæggende jordskælv. Flere end 52.000 huse blev ødelagt af dets massive styrke. Værre var, at 500 mennesker omkom. Ni af dem var medlemmer af Kirken. Medlemmer i Ica og Pisco stave og i distrikterne Cañete og Chincha led under eftervirkningerne.

Kirken sørgede for nødhjælp til sine medlemmer og folk af anden tro. Morgenen efter skælvet fik vore medlemmer i katastrofeområdet mad og tøj, og inden middag ydede Kirken humanitær bistand til civilforsvaret. Mange medlemmer, som blev hjemløse, blev indkvarteret i vore kirkebygninger. På trods af den uventede katastrofe fungerede præstedømmets organisation særdeles godt i forbindelse med at yde hjælp til de trængende.

Stavs- og distriktspræsidenter samt biskopper tog ud for at hjælpe deres medlemmer kun få minutter efter jordskælvet. Den frygtelige situation, i hvilken disse præstedømmeledere tog ud, er værd at fremhæve: Det var midt om natten, der var ingen elektricitet, ødelæggelserne var overvældende, og jorden ville ikke holde op med at ryste. Disse fabelagtige præstedømmeledere efterlod deres familier i sikkerhed og gik ud i mørket blandt folk, som græd midt i ruinerne. Disse ledere gik ud om natten og i de følgende dage på trods af hyppige og voldsomme efterskælv og en varsling om tsunami. De ledte blandt brokkerne midt i al tumulten og satte deres liv på spil for at komme ud til alle medlemmerne. En biskop sagde: »Uden at betænke mig et øjeblik løb jeg ud for at finde mine søskende og ledere i Kirken.« Han fandt dem. Sådan brugte han det meste af natten.

Hvad var det, der motiverede disse ledere til at gå ud og hjælpe andre med risiko for deres eget liv? Det var deres store tro på Frelseren og hans kirke. Det var deres forståelse af deres kald som ledere i præstedømmet. Det var evangeliets principper, som var graveret i deres hjerte inden jordskælvet og ikke under krisen, ikke graveret med blæk, men af Ånden »i hjerter, på tavler af kød og blod« (se 2 Kor 3:3).

Risikoen for et jordskælv var altid til stede. Hvornår og hvordan det ramte, vidste ingen. Da det kom, var det ødelæggende. Men under præstedømmets ledelse blev øjeblikkets udfordringer imødekommet. Når medlemmerne ikke selv kunne sørgede Herren for hjælp i mange tilfælde. Nogle medlemmer fortæller, at de har set mænd i hvidt redde deres liv. Andre har hørt vejledende stemmer. År med kirketjeneste har været en forskole til at blive organiseret og hjælpe hinanden.

Det samme sker for os. Vi ved ikke, hvornår eller hvordan vi bliver ramt af jordskælv. Det er ikke sikkert, at det bliver bogstavelige rystelser af jorden, som det skete i Peru, men måske snarere rystelser af fristelser, synder eller prøvelser som arbejdsløshed eller alvorlig sygdom. Nu er tiden inde til at forberede os på den slags rystelser. Tiden til forberedelse er nu, ikke midt i krisen. Hvad gør vi i dag for at prente evangeliets principper i vores sjæl, som skal gøre os i stand til at stå imod i tider med modgang?

Hvad var det for eksempel Josef, som blev solgt til Egypten, såede i sin sjæl for at kunne svare: »Hvordan skulle jeg så kunne gøre noget så ondt og synde mod Gud?« (1 Mos 39:9). Da han modstod presset fra Potifars hustru om at bryde kyskhedsloven? Hvad havde Nefi tidligere sået i sin sjæl, da han stod over for en befaling fra Gud og kunne sige: »Jeg vil … gøre det … for jeg ved«? (1 Ne 3:7).

Det, disse store ledere gjorde, var at lade Ånden prente evangeliets principper i deres sjæl. Det er ikke noget, man kommer sovende til. Hvis vi udsætter vores sjæl for retfærdighedens principper, vil det gøre en forskel i vores forberedelse på åndelige rystelser. Denne udsættelse kan forøges ved at overveje og bortskære dårlig indflydelse.

Evige principper vil rodfæste sig i os, når vi ikke blot tager os tid til at læse profeternes lærdomme og skrifter, men også overvejer dem i en bønsom ånd. Nefi tog sig for eksempel tid til at overveje. Ved at gøre det blev han modtagelig for skatte af kundskab (se 1 Ne 11:1). Tag tiden til at gøre det, som Herren har bedt os om: »Gem dette i hjertet, og lad evighedens alvor hvile på jeres sind« (L&P 43:34). I en verden, der i stigende grad lægger beslag på vores tid, er det afgørende, at vi tager os tid til overvejelser i vores hjem, så vi kan forstå den guddommelige lære og dens principper. Frelseren sagde: »Gå derfor til jeres hjem og grund over det, som jeg har sagt … at I må forstå, og bered jeres sind til morgendagen« (3 Ne 17:3).

Ved at gøre det vil vores modtagelighed over for evangeliets lærdomme og dets principper forøges, hvis vi også lyder Herrens råd om at undgå dårlig indflydelse. Det er meget sandsynligt, at mennesker vil presse os til at handle eller tænke på en måde, som gør os mere sårbare over for fremtidige rystelser. Frelseren gav os et råd om det, som i dag kan hjælpe os med at berede os på kommende omskifteligheder. Han sagde: »Hvis din hånd derfor forarger dig, så hug den af; eller hvis din broder forarger dig og ikke bekender og ikke forsager, skal han hugges af« (JSO Mark 9:40).

Heldigvis belærte Frelseren os selv om betydningen at hugge hånden af. Det handler ikke om lemlæstelse af sig selv, men om at fjerne de påvirkninger fra vores liv, som afholder os fra at forberede os på morgendagens jordskælv. Hvis jeg har venner, som udgør en dårlig indflydelse på mig, er rådet ligetil: »Det er bedre for dig at gå ind til livet uden din broder, end for dig og din broder at blive kastet i helvede« (JSO Mark 9:41). Herren fremhævede det samme princip, da han formanede Nefi om at drage bort fra sine brødre, som blev en farlig påvirkning (se 2 Ne 5:5).

Det følger, at afhugningen ikke kun går på venner, men på enhver dårlig indflydelse såsom upassende tv-udsendelser, internetsider, film, litteratur, spil eller musik. Når dette princip er mejslet i vores sjæl, vil det hjælpe os med at modstå fristelsen til at give efter for enhver dårlig indflydelse.

At øge vores modtagelighed for lærdomme og deres principper vil gøre os til præstedømmebærere med dybt rodfæstede evangeliske værdier. Vi vil være bedre forberedt på at møde rystelser, der kommer uden varsel, og når det er mindst ventet. Som præstedømmebærere vil vi også opleve det løfte, der blev givet til profeten Jeremias: »Jeg gør dig i dag til en befæstet by, en søjle af jern, en mur af bronze, mod hele landet « (Jer 1:18).

Så vil vi være i stand til at udtrykke vores taknemlighed, som søster Linda Cruzado gjorde i Ica. Efter at have tilbragt hele natten i elementernes vold, skrev hun: »Ved daggry den næste dag viste vor himmelske Fader sin kærlighed ved at lade den varme sol stå tidligt op, og om natten trøstede han os med en stjerneklar nattehimmel.«

Nu er tiden inde til at være modige og beslutte os for at give Frelserens belæringer dybt rodfæste i vores sjæl. Jeg ved, at han lever, og når vi gør alt det, vi kan, vil han runde resten op. Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.