2007
Hvad sidste dages hellige kvinder er bedst til: At stå fast og urokkelig
November 2007


Hvad sidste dages hellige kvinder er bedst til: At stå fast og urokkelig

Vi må stå fast og urokkeligt med hensyn til tro, stå fast og urokkeligt i familien og stå fast og urokkeligt i at hjælpe.

Billede

Mine kære søstre, jeg kommer til dette ærefrygtindgydende ansvar med en bøn i mit hjerte. Jeg har et vidnesbyrd om Jesu Kristi sande gengivne evangelium. Frelseren er vores leder og eksempel, vores klippe, vores styrke og vores mellemmand. En hvilken som helst rolle, jeg kan spille for at hjælpe ham og hans ordinerede profet, er en velsignelse for mig. Jeg har altid næret en stor kærlighed og respekt for søstrene i denne forening, og jeg mener, at denne kirkes kvinder er de prægtigste og dygtigste kvinder i verden. Jeg ønsker, at I skal kende til min kærlighed til jer – denne kirkes storslåede kvinder.

Præsident Hinckley sagde ved et verdensomspændende oplæringsmøde for ledere: »Jeg er overbevist om, at der ikke findes nogen organisation, som overhovedet kan sammenlignes med Hjælpeforeningen i denne kirke. Den har over fem millioner kvinder som medlemmer over hele verden. Hvis de forener sig og taler med en røst, kan deres styrke ikke måles … Det er så vigtigt, at Kirkens kvinder står fast og urokkeligt for det, som er korrekt og passende i Herrens plan.«1

Jeg har tænkt over og studeret denne inspirerede opfordring, og jeg har søgt efter svar på, hvordan denne kirkes kvinder kan opfylde præsident Hinckleys udfordring og løfte. Hvordan kan de tale med én røst og stå fast og urokkeligt for det, som er korrekt og passende? I Herrens plan findes der specifikke ting, som sidste dages hellige kvinder må gøre, fordi de er Guds døtre, som er udvalgt til at komme ned på jorden på et tidspunkt, som er blevet kaldt »en meget vanskelig tid i verdens historie.«2

For at yde vores del som kvinder i Herrens plan må vi stå fast og urokkeligt med hensyn til tro, stå fast og urokkeligt i familien og stå fast og urokkeligt i at hjælpe. Vi må være dygtige på disse tre vigtige områder, som skiller os ud som Herrens disciple. I Hjælpeforeningen øver vi os på at være Kristi disciple. Vi lærer det, som han ønsker, vi skal lære, vi gør det, som han ønsker, vi skal gøre, og vi bliver, som han ønsker, vi skal blive. Når vi samles med dette for øje, er Hjælpeforeningen relevant for jer uanset jeres omstændigheder: Hvad enten i er 18 eller 88, enlige eller gifte, har børn eller ej, om I bor i Bountiful i Utah eller i Bangalore i Indien.

Stå fast og urokkeligt med hensyn til tro

For det første må sidste dages hellige kvinder være faste og urokkelige med hensyn til tro. De kan og bør være dygtige til at efterleve og fortælle deres vidnesbyrd om Herren Jesus Kristus og hans gengivne evangelium. Det gør vi, når vi –

  1. indgår og holder pagter med ham.

  2. er værdige og tilbeder i hans templer.

  3. studerer hans lære i skrifterne og profeternes ord.

  4. er værdige til, genkender og følger Helligånden.

  5. fortæller om og forsvarer hans evangelium.

  6. tager del i oprigtig personlig bøn og familiebøn.

  7. afholder familieaften.

  8. efterlever principperne om selvhjulpenhed og fremsynet levevis.

Det er vigtige ting, som skal udføres før de unødvendige ting. Det er enkle, uundværlige handlinger, som næsten synes hverdagsagtige, når vi taler om dem. Men de er kendetegnende for en sand discipel og har altid været grundlæggende for hjælpeforeningssøstre. Ingen kan gøre det for os – disse er personlige handlinger og vaner, der skiller os ud som faste og urokkelige for det, som er korrekt.

Hvor ville verden og Kirken se anderledes ud, hvis alle sidste dages hellige kvinder udmærkede sig ved at indgå, forny og holde pagter, hvis alle søstre gjorde sig værdige til en tempelanbefaling og kom oftere i templet, hvis alle søstre studerede skrifterne og Kristi lære og kendte den så godt, at de kunne undervise i og forsvare denne lære når som helst og hvor som helst. Tænk på vores fælles styrke, hvis hver søster bad en oprigtig morgen- og aftenbøn, eller endnu bedre – bad uden ophør, som Herren har befalet. Hvis alle familier bad familiebøn hver dag og holdt familieaften en gang om ugen, ville vi være stærkere. Hvis hver eneste søster havde selvtillid nok til uforbeholdent at kunne give af sin kundskab, sine talenter og ressourcer, og hvis hver eneste søster som sand discipel afspejlede dét, hun gjorde, og dét, hun indeholdt, ville vi være urokkelige med hensyn til det, der er korrekt.

Stå fast og urokkeligt i familien

For det andet må sidste dages hellige kvinder være faste og urokkelige i familien. De kan og bør klare familien bedre end alle andre. Som Kristi disciple kan og bør vi være de allerbedste i verden til at opretholde, nære og beskytte familien. Det gør vi, når vi –

  1. forstår og forsvarer kvindens guddommelige rolle.

  2. tager imod præstedømmets velsignelser.

  3. udvikler evige familier.

  4. bevarer et stærkt ægteskab.

  5. føder og opdrager børn.

  6. viser kærlighed til og har omsorg for familiemedlemmer.

  7. anerkender ansvaret for at forberede en retskaffen, opvoksende slægt.

  8. kender, efterlever og forsvarer læren om familien.

  9. søger efter og udfører tempelordinancer for slægten.

Som Jesu Kristi discipel er ansvaret for opretholdelse, opfostring og beskyttelse af familien overdraget til hver eneste kvinde i denne kirke. Kvinder har fået overdraget særlige opgaver fra før verdens grundlæggelse. Og som en sidste dages hellig kvinde, der er tro mod sine pagter, ved I, at det er afgørende, at I hæver jeres røst til forsvar for familien3 for at styrke familien over hele verden.

At kende og forsvare kvinders guddommelige rolle er utrolig vigtigt i en verden, hvor kvinder bombarderes med falske budskaber om deres identitet. Kendte mennesker fra medierne gør sig selv til autoriteter og talsmænd for kvinder i radio og fjernsyn. Mens disse budskaber i medierne måske indeholder nogen sandhed, så forkynder de fleste et evangelium med personlig tilfredsstillelse og selvdyrkelse, der ofte vildleder kvinder med hensyn til deres sande identitet og værdi. Deres røster tilbyder en forfalsket lykke, og som følge heraf er mange kvinder ulykkelige, ensomme og forvirrede.

Det eneste sted, en sidste dages hellig kvinde lærer om den fulde og hele sandhed om deres uundværlige rolle i planen for lykke, er i denne kirke og dens lære. Vi ved, at vi i den store førjordiske konflikt stod på vor Frelser Jesu Kristi side for at bevare vores potentiale for at tilhøre en evig familie. Vi ved, at vi er Guds døtre, og vi ved, hvad vi skal gøre. Kvinder oplever virkelig lykke, når de forstår og frydes ved deres enestående rolle i frelsesplanen. Det, som kvinder kan og bør gøre allerbedst, forfægtes og undervises der i her uden undskyldning. Vi tror på dannelsen af evige familier. Det betyder, at vi tror på ægteskabet. Vi ved, at befalingen om at mangfoldiggøre sig og opfylde jorden stadig er gældende. Det betyder, at vi tror på, at vi skal sætte børn i verden. Vi tror på, at det med Herrens hjælp kan lykkes os at opfostre og undervise børn. Det er vigtige ansvar i planen for lykke, og når kvinder tager disse roller til sig af hele deres hjerte, er de lykkelige! At kende og forsvare sandheden om familien er hver eneste søsters privilegium i denne kirke.

Fordi familien er evig, har vi ikke råd til at være lemfældige eller selvtilfredse i disse forhold. Meget af denne forenings store arbejde i fortiden har drejet sig om at hjælpe sidste dages hellige kvinder med at styrke familien med særlig henblik på at forbedre vore færdigheder som ægtefælle – færdigheder som husmor, forælder og hustru. En familie betyder arbejde, men det er et storslået arbejde – og vi er ikke bange for at arbejde. Det er det, vi er bedst til – ingen klarer familien bedre end søstrene i denne Hjælpeforening. Vi opretholder, opfostrer og beskytter familien.

Stå fast og urokkeligt med hensyn til at hjælpe

For det tredje må sidste dages hellige kvinder være faste og urokkelige i at hjælpe. Vi er en hjælpeforening, og vi bør være de bedste kvinder i verden til at yde hjælp. Det har været vores særlige område lige fra begyndelsen. Ordet hjælp betyder »at løfte op, at lette«. Det betyder »at løfte«. »Ideen er ›at løfte nogen op eller ud af problemer.‹«4 Vore tjenesteydelser og den hjælp, som vi tilbyder, er et tegn på, at vi er Herrens disciple, og at vi er medlemmer af hans genoprettede kirke. Det er et privilegium at være en del af denne verdensomspændende organisation for kvinder, hvis navn beskriver, hvad vi skal gøre: Yde hjælp.

Joseph Smith sagde, at kvinderne i denne kirke blev organiseret for at yde »hjælp for de fattige, de nødlidende, enken og den forældreløse samt til udøvelse af alle godgørende formål«5 og »ikke kun skal hjælpe de fattige, men frelse sjæle«.6 Denne hjælpeindsats blev yderligere defineret af ældste John A. Widtsoe som »frigørelse fra fattigdom, frigørelse fra sygdom, frigørelse fra tvivl, frigørelse fra uvidenhed – frigørelse fra alt det, som hindrer en kvindes glæde og fremgang«.7

Trods den tidligere betydelige hjælpeindsats ligger det største og vigtigste arbejde for denne kirkes kvinder stadig ude i fremtiden. Jorden skal forberedes til at modtage Herren Jesus Kristus, og vi må bidrage til denne forberedelse midt blandt krige, oprør, naturkatastrofer og det ondes voksende indflydelse. Der har ikke været noget tidspunkt i verdenshistorien, hvor en total hjælpeindsats har været mere nødvendig. Fordi vi er Jesu Kristi disciple og har indgået pagter med ham, er vi allerede forpligtede ved pagt til at deltage i denne hjælpeindsats.

I er hver især enestående og værdifulde. Hver eneste af jer har jeres egne byrder og udfordringer, hvilket giver jer den velsignelse at henvende jer til Herren for at få hjælp. Vi har også mulighed for at bistå Herren ved at yde andre hjælp, hvilket er det mest storslåede og hurtigste svar på ensomhed og håbløshed samt en sikker vej til at opnå Åndens følgeskab. Det eneste, vi behøver at gøre for at begynde med at yde hjælp, er at gå på vore knæ og spørge: »Hvem har brug for min hjælp?« Der er brug for hver eneste søster – gift som ugift, ung som gammel – i denne hjælpeindsats, og det er det, vi bør gøre bedre end nogen anden.

Faste og urokkelige ledere

Her kommer nogle tanker til jer hjælpeforeningspræsidentskaber, der tjener så trofast. I har et spændende ansvar og besidder et helligt hverv, når I tjener i Hjælpeforeningen. Det er jeres forpligtelse at hjælpe sidste dages kvinder med at være dygtige med hensyn til tro, i familien og til at hjælpe. I bidrager til, at evangeliet bliver en stor og uimodståelig interesse for denne kirkes kvinder. I hjælper kvinderne med at udvikle deres færdigheder som husmor, forælder og hustru, så de fuldt ud kan efterleve evangeliet i deres eget hjem.

Alle kaldede og indsatte hjælpeforeningsledere har ret og myndighed til at få vejledning i, hvordan de bedst muligt udfylder deres inspirerede opgave med at imødekomme behovene hos dem, de tjener.8 I får hjælp fra Helligånden, når I fokuserer på de væsentlige emner og får mod til at springe det betydningsløse over.

Alle ledere ved, at familien rammes hårdt af denne verdens storme, storme som afhængighed, gæld, manglende trofasthed og ulydighed. Frelseren så vor tid som »begyndelsen på veerne,«9 hvor mange blev ført vild. Han fortalte om krige og rygter om krige, hungersnød, jordskælv og plager. Det beskriver den verden, vi lever i i dag, og det er helt afgørende, at denne kirkes kvinder griber fat i deres ansvar for at være beredt på alle områder.

Som ledere i Hjælpeforeningen kan I hjælpe hver eneste søster i alle hjem i alle menigheder med at blive selvhjulpne. De bør opbygge et lager af penge, madvarer og færdigheder, som kan holde dem og deres familie gående i vanskelige tider. Kirken har givet jer nogle gode hjælpemidler som fx pjecerne om selvhjulpenhed til at sætte jer i gang. Det er en del af jeres arbejde.

I har det privilegium at sidde i råd sammen med præstedømmeledere, så I kan planlægge et forsvar og en tilflugt mod disse storme og skræddersy en hjælpeindsats til de specifikke behov, jeres medlemmer har. Venskabet og den sociale omgang, som gør livet så meget mere værd, bliver et naturligt biprodukt af vores indsats. At fokusere på at hjælpe medfører social omgang, hvorimod det at fokusere på social omgang ikke altid medfører hjælp.

Når vi samles af en hvilken som helst årsag under Hjælpeforeningens banner, skal vi bruge vores dyrebare tid og indviede midler med det formål at hjælpe søstre til bedst muligt at gøre det, vi bør gøre. Ved vore hjælpeforeningsmøder om søndagen bør formødet være kort og indbyde Ånden til at være hos os. Vi har brug for hvert eneste minut overhovedet til at studere evangeliet sammen, så vi kan udfylde vore ansvar bedst muligt. Alle hjælpeforeningskonferencer, -aktiviteter, -sammenkomster og -møder skal fokusere på at hjælpe søstre til bedst muligt at gøre det, vi bør gøre. Præsident Hinckleys bøn til os er:

»Vi har en større udfordring, end vi er klar over …

›Gør det bedste I kan.‹ Men jeg vil fremhæve, at det skal være det allerbedste … Vi er i stand til at gøre det langt bedre.

… Vi må på vore knæ og bønfalde Herren om hjælp og styrke og vejledning. Vi må derpå rejse os og gå fremad.«10

Mine kære søstre, vores profet, som jeg opretholder af hele mit hjerte, har sagt, at der er en bedre måde end verdens måde. Han har kaldt på Kirkens kvinder til at stå sammen omkring retskaffenhed. Han har sagt, at hvis vi er forenede og taler med én røst, vil vores styrke være uendelig stor. Jeg har over for ham udtrykt min tillid til, at denne kirkes kvinder vil stå fast og urokkeligt i vores tro på Jesus Kristus og hans gengivne evangelium, stå fast og urokkeligt i at opretholde, opfostre og beskytte vores familie samt stå fast og urokkeligt i at yde hjælp. Må Herren velsigne os, når vi udfører dette yderst vigtige arbejde for kvinder. Det er min bøn i Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. »Stå fast og urokkelig«, Verdensomspændende oplæringsmøde for ledere, 10. jan. 2004, s. 20.

  2. Verdensomspændende oplæringsmøde for ledere, 10. jan. 2004, s. 20.

  3. Se »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, okt. 2004, s. 49.

  4. Se Online Etymology Dictionary, »relief«, »relieve«, www.etymonline.com.

  5. History of the Church, 4:567.

  6. History of the Church, 5:25.

  7. Evidences and Reconciliations, red. G. Homer Durham, 3 bind i 1, 1960, s. 308.

  8. Se Richard G. Scott, »Det doktrinære grundlag for hjælpeorganisationerne«, Verdensomspændende oplæringsmøde for ledere, 10. jan. 2004, s. 8.

  9. Matt 28:8; se også v. 3-7; 1 Tim 4:1-2; 2 Tim 3:1-5.

  10. Verdensomspændende oplæringsmøde for ledere, 10. jan. 2004, s. 21.