Seminar
Lektion 20: Lære og Pagter 14-16


Lektion 20

Lære og Pagter 14-16

Indledning

I slutningen af maj 1829 blev Joseph Smith og Oliver Cowdery truet af pøbelhobe, mens de gjorde oversættelsen af Mormons Bog færdig. David Whitmer hjalp dem med at flytte fra Harmony i Pennsylvania til familien Whitmers hus i Fayette i New York, så de kunne flygte fra forfølgelserne, og så de kunne undervise familien Whitmer og deres naboer i det gengivne evangelium. Familien Whitmer var meget interesseret i genoprettelsens fortløbende begivenheder. Joseph Smith beskrev David Whitmer, John Whitmer og Peter Whitmer jun. som »begejstrede venner og medhjælpere i værket, som … var ivrige efter at lære deres respektive pligter« (History of the Church, 1:48-49). Profeten bad og fik åbenbaringer for David Whitmer og hans brødre John og Peter. Disse brødre lærte om deres roller for at fremme Herrens værk.

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 14

Herren kalder David Whitmer til at hjælpe i sidstedagesværket

Hjælp eleverne til at forstå den historiske baggrund for de åbenbaringer, de skal studere i dag, ved at sammenfatte oplysningerne i indledningen til denne lektion. Du kan desuden bede en om at læse følgende beretning. Forklar før eleven læser op, at David Whitmer skulle så hvede på familiens gård og sprede gødning. Han følte sig inspireret til at hjælpe Joseph og Oliver, når han var færdig med disse opgaver. Lad klassen lytte til de mirakuløse begivenheder, som gav David Whitmer mulighed for at hjælpe Oliver Cowdery og Joseph Smith med at undslippe deres forfølgere:

Billede
Lucy Mack Smith

»David gik ud på marken og så, at der ventede ham to dages hårdt arbejde … Han spændte derpå sine heste til ploven og i stedet for at dele marken op i det, som landmænd kalder vanger, kørte han indtil middagstid i udkanten, og da han stoppede ved frokosttid, så han sig omkring og opdagede til sin forbløffelse, at han havde harvet halvdelen af hvedemarken. Efter frokost fortsatte han som før, og sidst på dagen havde han nået to dages arbejde.

Hans far, der var på vej ud på marken den samme aften, så, hvad han havde nået og udbrød: ›Der må have været en højere magt på spil, og jeg tror, at du hellere må tage ned til Pennsylvania, så snart du har gødet marken.‹

Den næste morgen tog David en målepind i træ under armen og tog ud for at sprede den kalk, som han havde efterladt to dage tidligere i bunker nær sin søsters hus. Men da han nåede stedet, opdagede han, at det var væk! Han løb derefter hen til sin søster og spurgte hende, om hun vidste, hvad der var blevet af det. Hun svarede overrasket: ›Hvorfor spørger du mig? Blev det ikke spredt ud i går?‹

›Ikke så vidt jeg ved,‹ svarede David.

›Det overrasker mig,‹ svarede hans søster, ›for børnene kom til mig om morgenen og tiggede mig om at gå ud og se mændene gøde marken, da de aldrig før havde set nogen sprede kalk så hurtigt. Jeg gik derud og så tre mænd arbejde i marken, som børnene havde sagt, men da jeg troede, at du havde hyret hjælp, og fordi jeg havde travlt, gik jeg ind i huset med det samme og tænkte ikke mere på det.‹

David spurgte både blandt slægtninge og naboer angående sagen, men kunne ikke finde ud af hvem, der havde gjort det« (Lucy Mack Smith, History of Joseph Smith by His Mother, red. Preston Nibley, 1958, s. 148-149).

  • Hvordan tror I, at disse oplevelser kan have påvirket David Whitmer?

Sammenfat Lære og Pagter 14:1-5 ved at forklare, at Herren bekendtgjorde fremkomsten af sit værk og lovede velsignelser til dem, der tog del i det. Bed en om at læse Lære og Pagter 14:6-7. Lad klassen følge med og finde Herrens instruktioner til David og den velsignelse, han ville få, hvis han gav agt på Herrens instruktioner.

  • Hvad lovede Herren David Whitmer? Hvad skulle David gøre for, at dette løfte kunne blive indfriet?

Bed eleverne om at genfortælle princippet i Lære og Pagter 14:7 med deres egne ord. Skriv følgende princip på tavlen, når de har svaret: Hvis vi er lydige mod Guds befalinger og holder ud til enden, vil vi modtage evigt liv.

  • Hvad betyder det at modtage evigt liv? (At modtage evigt liv er at leve for evigt sammen med vores familie i Guds nærhed. Evigt liv er den slags liv, som Gud lever).

  • Hvordan kan løftet om evigt liv motivere os til at adlyde Guds bud og holde ud til enden?

Bed en om at læse Lære og Pagter 14:8 højt. Lad klassen følge med og se efter andre velsignelser, David Whitmer kunne få, hvis han var lydig. Når de fortæller om det, de har fundet frem til, forklarer du, at kort tid efter at Joseph Smith modtog denne åbenbaring for David, blev han et af de tre vidner til Mormons Bog. Han så englen Moroni og guldpladerne, og han hørte Guds røst bære vidnesbyrd om sandfærdigheden af optegnelsen.

Forklar, at Herren gav David Whitmer endnu et løfte baseret på hans trofasthed. For at forberede eleverne på at finde et princip i Herrens ord til David skriver du følgende på tavlen: Hvis vi , vil Herren .

Bed dem om at læse Lære og Pagter 14:9-11 for sig selv. Lad dem finde et princip, der passer mellem ordene på tavlen. Giv nogle få mulighed for at fortælle det, de finder. De kan foreslå forskellige principper, men sikr dig, at det er tydeligt, at hvis vi trofast hjælper Herren i hans værk, vil han velsigne os åndeligt og timeligt.

  • Hvordan har Herren bedt jer om at hjælpe ham i sit værk? Hvilke velsignelser har I fået, når I har hjulpet til i Herrens værk?

Lære og Pagter 15-16

Jesus Kristus belærer John Whitmer og Peter Whitmer jun. om, hvad der er af størst værdi for dem

Bed to elever om at komme op foran i klassen. Bed en om at læse Lære og Pagter 15:1 højt og den anden om at læse Lære og Pagter 16:1 højt. Lad disse to læse vers 2-6 i disse afsnit på samme måde.

Bed eleverne om at finde det ønske, som John Whitmer og Peter Whitmer jun. havde til fælles i Lære og Pagter 15:3-4 og Lære og Pagter 16:3-4.

  • Hvad ønskede både John Whitmer og Peter Whitmer jun.? (At vide, hvad de kunne gøre, der ville være af størst værdi for dem).

Bed dem om at læse Lære og Pagter 15:6 og 16 for sig selv. Bed dem om at finde det svar, Herren gav disse mænd.

  • Hvordan besvarede Herren deres spørgsmål? Hvilket princip kan vi lære af Herrens svar? (Selvom de bruger andre ord, skal du sikre dig, at de forstår, at vores bestræbelser på at føre andre til Jesus Kristus er af stor værdi for os).

  • Hvad kan vi gøre for at hjælpe andre med at komme til Kristus?

  • Hvorfor er disse bestræbelser af stor værdi for os?

Bed dem om at gennemgå Lære og Pagter 15 og 16 og se efter, hvordan disse to åbenbaringer adskiller sig fra hinanden. (Den eneste forskel er, at den ene er henvendt til John og den anden til Peter).

Forklar, at Herren til tider kan åbenbare det samme budskab til forskellige personer, fordi de kan have lignende behov, vilkår eller ønsker. Men vi kan dog være sikre på, at han kender os hver især. I dette eksempel kaldte han John Whitmer og Peter Whitmer jun. ved navn og åbenbarede sin vilje til dem en ad gangen.

  • Hvordan kan en præstedømmevelsignelse eller en kaldelse til en mission vise, at Gud kender os personligt, selv om velsignelsen eller kaldelsen til en mission indeholder ord, der også er givet til andre?

Som endnu et eksempel på, at Gud kender os personligt, beder du en om at læse følgende beretning af ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum:

Billede
Ældste David A. Bednar

»For nogen tid siden talte jeg med en præstedømmeleder, som blev tilskyndet til at lære navnene på alle de unge i alderen 13 til 21 år i hans stav. Han skrev de unges navn bag på fotografier af dem og så ofte på dem, når han var ude på forretningsrejse og på andre tidspunkter. Denne præstedømmeleder lærte hurtigt alle navnene på de unge.

En nat havde præstedømmelederen en drøm om en af disse unge mænd, som han kun kendte fra et billede. I drømmen så han den unge mand iført hvid skjorte og med et missionærnavneskilt. Den unge mand underviste en familie med en kammerat ved sin side. Den unge mand havde en Mormons Bog i hånden, og det så ud, som om han bar vidnesbyrd om sandheden af den bog. Så vågnede præstedømmelederen fra sin drøm.

Ved et efterfølgende præstedømmemøde gik lederen hen til den unge mand, som han havde set i sin drøm og spurgte, om han måtte tale med ham et øjeblik. Efter en kort indledning kaldte lederen denne unge mand ved navn og sagde: ›Jeg er ikke en drømmer. Jeg har aldrig haft en drøm om nogen i staven, bortset fra dig. Jeg vil fortælle dig om min drøm, og så vil jeg bede dig om at hjælpe mig med at forstå, hvad den betyder.‹

Præstedømmelederen fortalte om drømmen og spurgte den unge mand om betydningen. Overvældet af sine følelser svarede den unge mand bare: ›Det betyder, at Gud ved, hvem jeg er.‹ Udfaldet af samtalen mellem denne unge mand og hans præstedømmeleder var betydningsfuld, og de aftalte at mødes og tale sammen fra tid til anden i de følgende måneder« (»Herrens inderlige barmhjertighed«, Liahona, maj 2005, s. 100).

  • Hvorfor kan det være nyttigt for os at vide, at Gud kender os personligt?

Bed nogle få om at fortælle, hvordan de ved, at Gud kender dem personligt. (Du er måske nødt til at forklare, at deres eksempler ikke behøver at være noget ekstraordinært. Mind dem om, at de ikke behøver at fortælle om oplevelser, der er for personlige eller private).

  • Hvordan kan kundskaben om, at Gud kender jer personligt, påvirke de beslutninger, som I dagligt træffer? Hvordan har denne kundskab påvirket jeres beslutninger?

Du kan eventuelt afslutte denne lektion med at vidne om de sandheder, I har drøftet, og med at bede eleverne om at handle i overensstemmelse med disse sandheder.