Tidligt i 1831 var de fleste af de hellige, der boede i New York, deriblandt Joseph Smith, flyttet til Ohio for at slutte sig til en stor gruppe af nyomvendte der. Kirkens ledere søgte vejledning fra Herren angående den voksende kirke. Profeten Joseph Smith modtog en åbenbaring, der nu står i Lære og Pagter 42:1-73, da han var sammen med 12 ældster. I denne åbenbaring kom Herren med timelige, finansielle og åndelige love, der skulle lede Kirkens medlemmer til at hjælpe de fattige, finansiere forskellige af Kirkens foretagender og hjælpe andre hellige, der kom til Ohio.
Tag, før klassen begynder, seks gennemsigtige drikkeglas og markér en linje på dem med tape eller en tusch. Lav linjen i forskellige højder på hvert glas. Medbring glassene til klassen. Tag også en kande med, hvor der er nok vand til at fylde i glassene op til de linjer, der er markeret på dem. (Du kan komme noget madfarve i vandet, så eleverne bedre kan se det).
Vis kanden i begyndelsen af lektionen. Fortæl eleverne, at vandet repræsenterer alle værdier og ressourcer i et samfund.
Forklar, at medlemmerne af Kirken i Ohio i Kirtland i februar 1831 havde brug for at tage sig af de fattige, hjælpe de tilflyttere, der havde ofret meget for at samles i Ohio, og hjælpe med at finansiere Kirkens foretagender.
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 42:30 højt. Lad resten af klassen følge med og se efter, hvad Herren åbenbarede om de fattige.
Hvad tror I, at det vil sige at »huske de fattige«?
Gør opmærksom på, at Herren befalede de hellige at indvie deres ejendomme til at støtte de fattige. Skriv ordet Indvie på tavlen. Bed eleverne om at overveje følgende spørgsmål:
Hvad tror I, at ordet indvie betyder?
Skriv følgende definition af ordet indvie, som ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum er kommet med, på tavlen. Du kan eventuelt foreslå eleverne, at de skriver den definition i deres skrifter ud for vers 30.
Billede
Ældste D. Todd Christofferson
»At indvie er at indsætte eller vie noget til at være helligt, som er ofret til et helligt formål« (»Betragtninger over et liv viet til Gud«, Liahona, nov. 2010, s. 16).
Hvordan tror I, at definitionen relaterer til at give noget til dem i nød?
Hvordan vil I sammenfatte Frelserens befaling i vers 30 angående de fattige? (Selvom eleverne kan bruge andre ord, så bør deres svar afspejle følgende læresætning: Herren befaler os at tage os af de fattige og dem, der er i nød. Som en del af denne drøftelse kan du bede eleverne om at gennemgå Lære og Pagter 38:16, 34-36).
Forklar, at Lære og Pagter 42 indeholder principper om en lov, der hedder indvielsesloven. Hjælp eleverne til at forstå disse grundlæggende principper ved at bede en om at læse følgende forklaring af præsident Marion G. Romney fra Det Første Præsidentskab højt:
Billede
Præsident Marion G. Romney
»Det grundlæggende princip for indvielsesloven, og det, som berettiger den, ›er, at alt, hvad vi har, tilhører Herren; derfor kan Herren bede os om hvad som helst af vore ejendele, eller det hele, fordi det i virkeligheden er hans … ([se] L&P 104:14-17, 54-57)‹ (J. Reuben Clark jun., i Conference Report, okt. 1942, s. 55)« (»Efterlevelse af indvielseslovens principper«, Den danske Stjerne, jan. 1980, s. 2).
Bemærk: Følgende illustration er en forenkling af indvielsesloven, sådan som den fandtes i Kirken indtil omkring 1833. Efter dette tidspunkt modificerede Kirken praksissen. Der var adskillige faser med efterlevelsen af indvielsesloven og modifikationer af praksissen i de efterfølgende år.
Bed seks elever om at komme op foran i klassen. Giv hver af dem et tomt glas. Fyld glassene med vand fra kanden. Fyld et af glassene op til den linje du har lavet, fyld tre af glassene op over den linje, du har lavet, og fyld de sidste to glas med vand til under den linje, du har lavet. Forklar, at hvert glas repræsenterer en familie, og at linjen på hvert glas repræsenterer hver families behov og retfærdige ønsker. Glassene med vand under linjen repræsenterer familier, der ikke havde nok penge eller ejendele til at dække deres behov.
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 42:31 højt. Lad klassen følge med og se efter de første trin, som disse hellige skulle foretage sig for at efterleve indvielsesloven.
Hvilket trin var det første for disse hellige, når de skulle efterleve indvielsesloven? (Deres gods skulle »lægges frem for [Kirkens] biskop og hans rådgivere«. Med andre ord, så skulle de vise deres villighed til at indvie deres penge og ejendom til Kirken).
Hvem repræsenterer biskoppen? (Herren).
Bed de seks elever om at hælde vandet fra deres glas op i kanden for at illustrere, hvordan Kirkens medlemmer indvier deres ejendom til Kirken. Bed en elev om at læse Lære og Pagter 42:32 højt og få klassen til at se efter det andet trin, som disse hellige skulle tage for at efterleve indvielsesloven.
Forklar, at hver familie arbejdede med biskoppen og modtog det, der blev kaldt en »forvaltning« (L&P 42:72). Det betyder, at hver familie blev betroet ejendom og ressourcer fra Herren. Familier havde ejerskab over den ejendom og de ressourcer, de modtog, og de skulle bruge deres handlefrihed til at administrere deres forvaltning. Som forvaltere af Herrens ejendom og ressourcer stod de til ansvar over for ham og var fuldt ud ansvarlige for det, som han betroede dem.
Hæld vand fra kanden og fyld hver glas op til linjen på dem.
Hjælp eleverne til at forstå, hvordan biskoppen tildelte familierne ressourcer ved at bede en om at læse Lære og Pagter 51:3 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan biskoppen (der i dette tilfælde var Edward Partridge) tildelte hver familie en del. Du kan foreslå eleverne at skrive L&P 51:3 i deres skrifter ud for Lære og Pagter 42:33.
Hvordan tildelte biskoppen hver familie en del? (Tildelingen var baseret på hver families omstændigheder, ønsker og behov).
Bed en anden elev om at læse Lære og Pagter 82:17 højt. Lad resten af klassen følge med og se efter, hvordan Herren fastsætter en persons ønsker og behov. Du kan foreslå, at de skriver L&P 82:17 i deres skrifter ud for Lære og Pagter 42:33.
Hvad krævede Herren ifølge dette vers af de folk, der fortalte deres biskop om deres ønsker og behov? (De skulle være retfærdige, eller med andre ord reelle og ærlige).
Vis eleverne det vand, der er tilbage i kanden. Bed en om at læse Lære og Pagter 42:33-36 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren gav de hellige besked på at gøre med den indviede ejendom, der var tilbage, når forvaltningerne var tildelt.
Hvad sagde Herren, at de hellige skulle gøre med den overskydende ejendom eller »rest«? (De skulle bruge den til at hjælpe de fattige, finansiere kirkebygninger og hjælper medlemmer, der var i nød). Hvad tror I, at kanden symboliserer i disse vers? (Forrådshuset).
Hvordan kunne indvielse hjælpe til at tage sig af de fattige og dem i nød?
Hvordan kan indvielsesloven være en velsignelse for Kirken?
Hvad kan være svært ved at efterleve indvielsesloven?
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 42:38 højt. Lad klassen følge med og se efter et princip, som Herren underviser i om at gøre godt mod andre.
Hvilket princip belærte Herren om angående at gøre godt mod andre? (Eleverne bør udtrykke, at når vi gør godt mod andre, gør vi godt mod Herren. Skriv dette princip på tavlen).
Hvordan kan denne sandhed have hjulpet de hellige til at være villige til at indvie deres ejendomme? Hvordan kan en ihukommelse af denne sandhed hjælpe jer?
Hvornår har I følt, at I tjente Herren, når I gjorde noget for at hjælpe andre?
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 42:40-42 højt. Lad klassen følge med og se efter de karakteregenskaber, som en person bør have for at efterleve indvielsesloven. (Hjælp dem til at forstå, hvordan vers 40 finder anvendelse i deres liv ved eventuelt at forklare, at Herren ikke forventer, at vi laver vores eget tøj. Men, han vil gerne have, at vi er pæne og rene).
Hvorfor kan det være svært for en doven person at efterleve indvielsesloven?
Del eleverne op i grupper på to eller tre. Forklar, at selvom vi ikke er blevet befalet at efterleve indvielsesloven på samme måde, som de første hellige, så er loven stadig gældende i vore dage. Bed hver gruppe om at læse følgende udtalelse af præsident Spencer W. Kimball højt og lytte efter, hvad det betyder for os i vore dage at efterleve indvielsesloven. Lad derefter medlemmerne i hver gruppe drøfte deres svar på spørgsmålene, der står efter udtalelsen. (Du kan eventuelt foreslå eleverne, at de skriver denne udtalelse i margenen på deres skrifter ud for vers 30).
Billede
Præsident Spencer W. Kimball
»Indvielse er, når man giver af sin tid, sine talenter og midler til de nødlidende – hvad enten det er åndeligt eller timeligt – og til opbygning af Herrens rige« (se »Velfærdstjenester: Evangeliet i funktion«, Den danske Stjerne, apr. 1978, s. 119).
Hvordan kan folk i jeres nærhed være i nød (udover økonomisk nød)?
Hvor meget tid og hvor mange talenter og midler har I, som I kan bruge til at hjælpe dem i nød?
Hvornår er I blevet velsignet af andre, der har brugt tid, talenter eller midler til at hjælpe jer?
Afslut ved at bære dit vidnesbyrd om de principper, I har talt om i denne lektion.
Præsident Joseph Fielding Smith forklarede, at »det ikke er meningen med den forenede orden eller indvielsesloven, at den dovne skal spise arbejderens brød. Alle deler med alle, og ingen skal eje mere end de andre, men de skal alle tjene og arbejde til gavn for alle« (Church History and Modern Revelation, 2 bind, 1953, 1:205).
Nogle mener, at udøvelsen af indvielsesloven og systemet i den forenede orden bare er en religiøs form for socialisme eller kommunisme. Andre påstår, at det var en videreudvikling af de økonomiske filosofier på Joseph Smiths tid eller af eksperimenter, hvor alt tilhørte alle, i den nye religion. Sådanne formodninger er forkerte. I nyere tid har præsident Marion G. Romney fra Det Første Præsidentskab skitseret den forenede ordens åbenbarede system:
Billede
Præsident Marion G. Romney
»(1) Hjørnestenen i den forenede orden er tro på Gud og accept af ham som jordens Herre og ophavsmanden til den forenede orden …
(2) Den forenede orden implementeres frivilligt i overensstemmelse med menneskets handlefrihed, hvilket vises ved, at de indvier alle deres ejendomme til Guds kirke …
(3)Den forenede orden virker ud fra principperne om privat ejerskab og individuel ledelse …
(4) Den forenede orden er ikke politisk …
(5) Et retfærdigt folk er en forudsætning for den forenede orden …
Den forenede orden ophøjer den fattige og ydmyger den rige. Ved at gøre dette helliggøres de begge. De fattige, som er frigjorte fra fattigdommens slaveri og ydmygende begrænsninger, bliver frie mennesker, som kan opnå deres fulde potentiale både timeligt og åndeligt. De rige, der indvier og skænker af deres overskud til gavn for de fattige, ikke fordi de er tvunget til det, men fordi de er parate til at gøre det af egen fri vilje, beviser over for deres medmennesker den næstekærlighed, som af Mormon karakteriseres som ›Kristi rene kærlighed‹ (Moro 7:47)« (i Conference Report, apr. 1966, s. 97).
Billede
Præsident J. Reuben Clark jun.
Præsident J. Reuben Clark jun. fra Det Første Præsidentskab sagde: »Den forenede orden er ikke blevet helt forstået … [Den] var ikke et system, hvor alt tilhører alle … Den forenede orden og kommunisme er ikke synonymer« (i Conference Report, okt. 1943, s. 11).
Præsident Romney forklarede, at vi skal tage et personlig ansvar for at tage os af de fattige og trængende: »I denne moderne verden, der er plaget af efterligninger af Herrens plan, må vi ikke lade os forlede til at tro, at vi kan lægge vores forpligtelser over for de fattige og trængende over på offentlige eller andre almennyttige myndigheder. Kun ved frivilligt at give af en uudtømmelig kærlighed til vores næste kan vi udvikle den næstekærlighed, som Mormon kalder ›Kristi rene kærlighed‹ (Moro 7:47)« (»Caring for the Poor and Needy«, Ensign, jan. 1973, s. 98).
Præsident Clark kom med følgende udtalelse om offentlig understøttelse:
Billede
Præsident J. Reuben Clark jun.
»Uddelingen af disse store mængder af understøttelser har hos hundredtusindvis, hvis ikke millioner af folk, skabt … en kærlighed til lediggang, en følelse af, at verden skylder dem livets ophold. Det har været yngleplads for nogle af de mest destruktive politiske doktriner, der nogensinde har fundet fodfæste … og jeg tror, at det kan lede os ind i alvorlige politiske problemer« (citeret i Marion G. Romney, »Church Welfare Services’ Basic Principles«, Ensign, maj 1976, s. 121).
Billede
Præsident J. Reuben Clark jun.
»Samfundet skylder ikke noget menneske et liv i lediggang, uanset alder. Jeg har aldrig set nogen linje i den hellige skrift, der opfordrer til eller billiger det. I tidligere tider har intet frit samfund været i stand til at støtte større grupper i lediggang og leve frit« (i Conference Report, apr. 1938, s. 107).
Lære og Pagter 42:30-34, 54-55. Tidlige systemer, hvor alt tilhørte alle, der gik forud for åbenbaringen om indvielsesloven
På Joseph Smiths tid forsøgte nogle folk at danne systemer, hvor gruppen ejede alle værdier og ressourcer i fællesskab. Før åbenbaringen om indvielsesloven havde nogle medlemmer af Kirken i Ohio dannet en sådan gruppe. Nogle af deres skikke var problematiske:
»Da [Joseph Smith] ankom til Ohio … opdagede [han] en gruppe på omkring 50 mennesker, som havde oprettet et andelsforetagende grundlagt på deres tolkning af udtalelser i Apostlenes Gerninger, hvor det beskrives, hvordan de første hellige havde alting fælles (se ApG 2:44-45; 4:32). [En] gruppe, kendt som ›familien‹ … var medlemmer af Kirken, der boede på Isaac Morleys gård nær Kirtland. Da John Whitmer ankom midt i januar, bemærkede han, at det, de gjorde, skabte mange problemer. Heman Bassett tog for eksempel et lommeur, der tilhørte Levi Hancock, og solgte det. Da Heman blev spurgt hvorfor, svarede han: ›Åh, jeg troede, at alt sammen tilhørte familien.‹ Levi sagde, at han ikke brød sig om den slags ›familievæsen‹ og ikke ville finde sig i det længere. [Levi W. Hancock, »Levi Hancock Journal«, Kirkens historiske afdeling, Salt Lake City, s. 81].
Profeten Joseph erkendte … et behov for at skabe et mere fuldkomment system, der kunne imødekomme Kirkens voksende økonomiske behov. Det krævede indtægter at finansiere Kirkens foretagender, som for eksempel udgivelse af åbenbaringer og missionærpjecer … Penge, varer og ejendom var nødvendige for at hjælpe de fattige og hjælpe immigranterne, som måtte ofre meget for at samles i Ohio, så Joseph bad til Herren« (Kirkens historie i tidernes fylde, CES-hæfte, 2002, s. 97, 98).
Åbenbaringen i Lære og Pagter 42, som åbenbarede Herrens indvielseslov, var en af flere åbenbaringer, der blev givet som svar på Josephs forespørgsel.
»I 1831 åbenbarede Herren for Joseph Smith, at medlemmerne af Kirken skulle give ›en del af [d]eres gods til de fattige … og det skal lægges frem for …biskop[pen] og … oplagres i mit forrådshus, så de[t] kan gives til de fattige og de trængende‹ (L&P 42:31, 34).
Mere end 180 år senere fortsætter biskoppernes forrådshuse over hele verden med at støtte biskopper i kaldet om at være ›trofast[e]; stå i det embede, som [Herren] har tildelt [dem]; bistå de svage, opløft[e] de nedhængende hænder, og styrk[e] de matte knæ‹ (L&P 81:5).
Om det er en bygning, der indeholder mad og andre forsyninger, eller nogle ressourcer i menigheden, som biskoppen kan tage fra, så bliver biskoppernes forrådshus brugt til at tage sig af dem, der er i nød.
I Kirkens hæfte Basic Principles of Welfare and Self-Reliance, 2009, står der: ›Herrens forrådshus er tilgængelig for enhver biskop og findes i enhver menighed. I modsætning til konventionel visdom er Herrens forrådshus ikke begrænset til en bygning eller et lager fyldt med varer, der venter på at blive delt ud.‹
Hvor der ikke er nogen bygning tilgængelig, kan biskopper bruge fasteoffer til at købe de nødvendige varer fra lokale købmænd« (»Bishops’ Storehouse Opens the Windows of Heaven«, Church News and Events, 20. maj 2011, LDS.org).