I januar 1847 modtog Brigham Young åbenbaringen, der står i Lære og Pagter 136, ved Winter Quarters i Nebraska. Denne lektion drøfter Lære og Pagter 136:19-42, som omfatter Herrens vejledning til de hellige om, hvordan de skulle arbejde sammen og modtage hans beskyttelse under deres rejse mod vest.
Herren vejleder de hellige til, hvordan de skal opføre sig på deres rejse
Indled denne lektion ved at stille følgende spørgsmål:
Hvilke muligheder har I for at omgås folk i en gruppe? (Svar kan omfatte familie, præstedømmekvorummer og klasserne i Unge Piger, sportshold, skoleklasser og arbejdshold).
Hvilke positive aspekter er der ved at arbejde med andre i en gruppe?
Forklar, at da de hellige blev tvunget til at forlade Nauvoo tidligt i 1846 og begyndte at rejse mod vest, var mange af dem uforberedte på rejsen. Til at begynde med var de hellige spredt ud over mange kilometers afstand, hvilket mindskede deres mulighed for at hjælpe hinanden. I en åbenbaring, som Brigham Young modtog i Winter Quarters cirka et år senere, gav Herren de hellige besked om at organisere sig selv, så de kunne hjælpe hinanden, når de fortsatte deres rejse.
Bed dem om at gennemgå Lære og Pagter 136:2, 8-10 for sig selv og fortælle, hvordan Herren gav de hellige besked om at hjælpe hinanden.
Påpeg, at selvom det giver os mulighed for at hjælpe hinanden, når vi arbejder i grupper, kan det også give udfordringer.
Hvilke udfordringer kan der ifølge jeres erfaringer være ved at arbejde i grupper?
Del dem op i par. Bed alle par om at læse Lære og Pagter 136:19-27 sammen. Få dem til at se efter Herrens vejledning til de hellige, mens de rejste og arbejdede sammen. Stil klassen følgende spørgsmål, når de har haft tid nok:
Hvilken vejledning så I, som ville hjælpe de hellige til at rejse og arbejde sammen? Hvorfor tror I, at denne vejledning var nødvendig?
Hvordan kan I anvende denne vejledning, når I omgås og arbejder sammen med andre?
Hvilke konsekvenser er der, når folk ikke adlyder dette råd?
Bed en om at læse Lære og Pagter 136:23-24 højt. Lad klassen følge med. Forklar eventuelt, hvorfor Herren vejledte de hellige til at »hold[e] op med at beruse [sig]«, selv efter de havde modtaget visdomsordet. Mind dem om, at de hellige gradvist gjorde fremskridt i deres overholdelse af visdomsordet. Da åbenbaringen i Lære og Pagter 136 blev givet, havde de sidste dages hellige ikke forbud mod at indtage alle alkoholiske drikke, sådan som vi har i dag.
Hvad bør vores ord ifølge vers 24 gøre for dem omkring os? (De bør finde frem til følgende sandhed: Vores ord bør opbygge andre).
Hvorfor tror I, at det ville være vigtigt for de hellige at bruge opbyggende ord, mens de rejste sammen?
Hvornår har I set nogen bruge ord, der opbyggede en anden person?
Bed dem om at tænke over, hvad de kan sige, som vil opbygge dem omkring dem.
Få to til at læse en af de følgende beretninger om de helliges oplevelser på deres rejse højt. Lad klassen tænke på disse trofaste helliges karakter.
Mary Ann Weston Maughan skrev:
»Vi var blevet bedt om at begrave to fra vores kompagni, som var døde denne morgen af kolera, en mand ved navn Brown og et barn. Der er flere syge i lejren. Vi har været i synsvidde af Plattefloden hele dagen. Rejste 25 kilometer og slog lejr ved Salt Creek. Kort efter døde endnu et barn i vores kompagni. De begravede barnet i tusmørke ved bredden af bækken. Der er flere syge. Det gør os bedrøvede at skulle begrave vores venner langs vejen. Vejret er meget varmt« (Mary Ann Weston Maughans dagbog, 3 bind, 21. juni 1850, 2:1, Slægtshistorisk bibliotek i Salt Lake City).
Clarissa Young Spencer (Brigham Youngs datter) skrev:
»En af fars bedste kvaliteter som leder var den måde, hvorpå han så efter sit folks timelige og sociale velfærd samtidig med, at han vejledte dem i deres åndelige behov. På den store rejse over sletterne, da alle med undtagelse af de allersvageste gik størstedelen af vejen, samlede de hellige sig rundt om bålet til aftenunderholdning, hvis vejret på nogen måde tillod det. Der sang de sange, musik blev spillet af spillemænd, og mændene og kvinderne glemte deres træthed fra at gå omkring 25 kilometer over ørkenen uden veje eller stier, mens de dansede i kvadrille. Det var hans måde at holde ›moralen‹ høj, inden sådan et ord overhovedet var opfundet« (med Mabel Hammer, One Who Was Valiant, 1940, s. 162).
Hvordan vil I baseret på disse beretninger beskrive de trofaste pionere?
Spørg dem, hvilket råd disse vers indeholder. Når de har fortalt, hvad de har fundet, så skriv følgende sandheder på tavlen: Hvis vi er glade, skal vi prise og takke vor himmelske Fader. Hvis vi er sorgfulde, skal vi bede for, at vores sjæl må blive glad.
Hvordan tror I, at disse principper hjalp de hellige på deres rejse?
Hvordan kan disse principper hjælpe os i vore dage?
Bed dem om at tænke på et tidspunkt, hvor vor himmelske Fader har besvaret deres bønner ved at hjælpe dem til at være glade. Få nogle til at dele deres oplevelser.
Tilskynd dem til at prise og takke Herren, når de er glade og til at bede om hjælp, når de er sorgfulde.
Herren beroliger de hellige og vejleder dem til at være flittige til at holde alle hans befalinger
Mind dem om, at de hellige havde gennemgået store prøvelser, og at de vidste, at deres fortsatte rejse også ville være en stor udfordring.
Hvad tror I hjalp de hellige til at forblive trofaste selv under så svære omstændigheder?
Del dem op i to grupper. Bed den første gruppe om at læse Lære og Pagter 136:30-33. Få den anden gruppe til at læse Lære og Pagter 136:34-40. Lad begge grupper se efter principper, som kan have opmuntret de hellige.
Bed eleverne fra hver gruppe om at svare, når de har fået tilstrækkelig tid. Skriv deres svar på tavlen. Deres svar kan omfatte følgende principper og lære:
Vi bør ikke frygte vores fjender, fordi de er i Herrens hænder.
Vores prøvelser kan forberede os på at modtage den herlighed, som Gud har til os.
Hvis vi ydmyger os og beder til Gud, så vil Ånden oplyse os.
Hvis vi er trofaste i at holde alle de ord, som Herren har givet os, vil vi en dag se hans herlighed.
Herren giver os sit ord gennem sine profeter.
Herren kan udfri os fra vores fjender.
Hvordan tror I, at disse principper har hjulpet de hellige til at forblive trofaste?
Hvordan kan disse principper hjælpe os til at forblive trofaste, når vi selv oplever svære ting?
Bed dem om hurtigt at gennemgå principperne på tavlen. Lad dem overveje det overordnede budskab, som de tror, at de hellige kan have lært. Bed dem om at dele deres svar. De kan finde forskellige budskaber, men hjælp dem til at forstå, at Herren forsikrede de hellige om, at alt ville ordne sig.
Bed en om at læse Lære og Pagter 136:41-42 højt. Lad klassen følge med og se efter yderligere forsikringer og råd fra Herren.
Hvordan kan Herrens budskab i vers 41 have været beroligende for de hellige?
Hvad kan vi lære af Herrens befaling i vers 42? (Når de har svaret, så skriv følgende princip på tavlen: Hvis vi er flittige i at holde Herrens befalinger, så vil Herrens dom ikke komme over os, vores tro vil blive stærk, og vores fjender vil ikke sejre over os).
Hvordan kan dette princip have hjulpet de hellige på deres rejse? Hvordan kan det hjælpe os?
Forklar, at de hellige adlød Herrens befalinger. Den første gruppe pionerer forlod Winter Quarters den 15. april 1847. De rejste mere end 1.600 kilometer og ankom til Salt Lake-dalen i slutningen af juli 1847. Den 24. juli 1847 ankom præsident Brigham Young til dalen og fik bekræftet, at de hellige havde fundet deres nye hjem. Han lå bag i Wilford Woodruffs vogn på det tidspunkt, da han var syg med feber.
Bed en elev om at læse præsident Wilford Woodruffs beskrivelse af, da Brigham Young så Salt Lake-dalen:
Billede
Præsident Wilford Woodruff
»Da vi … kunne se ud over dalen, vendte jeg vognen med siden til, så den var åben mod vest, og præsident Young rejste sig fra sit leje og så ud over landskabet. Mens han skuede ud over dalen, blev han henrykket i et syn, som varede i flere minutter. Han havde før set dalen i et syn, men nu så han Zions og Israels fremtidige storhed … Da synet var overstået, sagde han: ›Det er nok. Dette er det rette sted. Kør videre‹« (Kirkens præsidenters lærdomme: Wilford Woodruff, 2005, s. 142).
Hvorfor var det vigtigt for Brigham Young og de hellige at modtage bekræftelse på, at Salt Lake-dalen var det rigtige sted at slå sig ned?
Afslut ved at bede eleverne om at stræbe efter at holde alle befalingerne og lytte efter Herrens forsikring i deres liv.
Nogle af de sidste dages hellige pionerer brugte nydelsesmidler, der er forbud mod i visdomsordet, såsom alkohol og tobak. Herren gav ikke til at begynde med visdomsordet til de hellige som en befaling (se L&P 89:2). Præsident Joseph F. Smith har forklaret:
Billede
Præsident Joseph F. Smith
»Hvis [visdomsordet] var blevet givet som en befaling, ville det have bragt hver mand, som var afhængig af disse skadelige sager under fordømmelse; så Herren var barmhjertig og gav dem en mulighed for at overvinde det, inden han bragte dem under loven« (i Conference Report, okt. 1913, s. 14).
Med dette i mente skal vi være påpasselige med ikke at dømme nogle af de første kirkeledere og medlemmer, der brugte nydelsesmidler, som der er forbud mod i visdomsordet. Gennem den første tid i Kirken bad lederne de hellige om at efterleve visdomsordet mere fuldt ud. Ved en generalkonference i september 1851 bad Brigham Young medlemmerne om officielt at indgå pagt om at holde sig fra te, kaffe, tobak, whisky og »alle sager, der er nævnt i visdomsordet« (se »Minutes of the General Conference«, Millennial Star, 1. feb. 1852, s. 35). I 1919 gjorde Det Første Præsidentskab under præsident Heber C. Grant overholdelse af visdomsordet til et krav for at modtage en tempelanbefaling (se James R. Clark, saml., Messages of the First Presidency of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 6 bind, 1965-1975, 5:163). Visdomsordet fortsætter med at være en vigtig befaling i vore dage, og efterlevelse af det er en forudsætning for dåb, tempelbesøg, missionærtjeneste og anden værdig tjeneste i Kirken.
Lære og Pagter 136:33. »Min Ånd er blevet sendt ud … for at oplyse de ydmyge og angerfulde«
Mens præsident Brigham Young var i Winter Quarters, viste Joseph Smith sig for ham i en drøm og sagde:
Billede
Præsident Brigham Young
»Fortæl folket, at de skal være ydmyge og trofaste og sørge for at beholde Herrens Ånd, så vil den føre dem til det rette. Vær omhyggelige og skræm ikke den lille sagte stemme bort. Den vil lære jer, hvad I skal gøre og hvorhen I skal gå. Den vil give rigets frugter. Fortæl brødrene, at de skal holde deres hjerte åbent til at kunne blive overbevist, så når Helligånden kommer til dem, vil deres hjerte være klar til at modtage det. De kan genkende Herrens Ånd fra alle andre ånder. Den hvisker fred og glæde til deres sjæl, den vil formindske ondsindethed, had, strid og alt ondt i deres hjerte, og deres største ønske vil være at gøre godt, frembringe retfærdighed og opbygge Guds rige. Fortæl brødrene, at hvis de vil følge Herrens Ånd, vil de gøre det rette. Sørg for at fortælle folket, at de skal beholde Herrens Ånd, og hvis de gør det, vil de finde sig selv, ligesom de blev organiseret af vor himmelske Fader, inden de kom til denne verden …
Fortæl folket, at de skal sørge for, at de beholder Herrens Ånd og følger den, og så vil den lede dem helt rigtigt« (i Manuscript History of Brigham Young, 1846-1847, saml. ældste J. Watson, 1971, s. 529-530).
Ved en anden lejlighed, inden de hellige forlod Nauvoo, viste profeten Joseph Smith sig i et syn for præsident Young og viste ham, hvor han skulle bygge et samfund i Salt Lake-dalen. Præsident George A. Smith fra De Tolvs Kvorum mindedes:
Billede
Præsident George Albert Smith
»[Han så] Joseph Smith i et syn, der viste ham det bjerg, vi nu kalder Ensign Peak, lige nord for Salt Lake City, og der kom et banner ned på bjerget, og Joseph sagde: ›Byg byen under stedet, hvor banneret hviler, og I vil vokse og have fred‹« (»Historical Discourse«, Deseret News, 30. juni 1869, s. 248).