Lektion 121: Kirken flytter til det nordlige Missouri
Lektion 121
Kirken flytter til det nordlige Missouri
Indledning
I 1837 og 1838 førte profeten Joseph Smith og andre ledere Kirken gennem en vanskelig tid. På grund af finansielle vanskeligheder, grådighed, søgen efter fejl samt forfølgelser faldt 10 til 15 procent af de hellige i Kirtland i Ohio og det nordlige Missouri fra Kirken, herunder nogle fremtrædende kirkeledere. De trofaste hellige i Ohio begyndte at flytte for at slutte sig til dem, der var i det nordlige Missouri. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forstå og lære af historiske begivenheder og give dem en indsigt i de åbenbaringer, der blev modtaget i denne periode.
Forslag til undervisningen
Frafald og byen Far West
Under perioden med frafald og forfølgelse flyttede trofaste hellige til det nordlige Missouri
Skriv, før klassen begynder, følgende spørgsmål på tavlen: Styrker vanskeligheder og prøvelser vores tro, eller får de os til at miste troen? Du kan eventuelt også tegne et kort på tavlen, som viser, hvor Kirtland i Ohio og bosættelserne i det nordlige Missouri lå.
Indled klassen med at opfordre eleverne til at svare på spørgsmålet på tavlen. Når eleverne har fortalt om deres tanker, så forklar, at der i 1837 og 1838 var en periode med prøvelser, der gjorde, at mange af de hellige stod overfor lige netop det spørgsmål. Forklar, at eleverne i denne lektion vil lære om disse svære begivenheder, og hvordan de hellige reagerede på dem. Bed eleverne om at overveje, hvordan vores reaktion på prøvelser kan enten styrke eller svække vores tro på Jesus Kristus.
Du kan eventuelt også forklare dem, at denne lektion vil give dem en bedre forståelse af den historiske baggrund for de åbenbaringer, de skal studere i Lære og Pagter 113-123.
Peg på Missouri på kortet på tavlen. Forklar, at da de hellige blev drevet ud fra Jackson County i Missouri i 1833, bød indbyggerne i det nærliggende Clay County mange af dem velkommen og hjalp dem i den tro, at de hellige blot ville blive i kort tid. Da de hellige havde boet der i næsten tre år, begyndte disse indbyggere dog at presse dem til at forlade amtet.
Peg på Kirtland i Ohio på kortet på tavlen. Forklar, at de hellige i 1837, året efter at templet i Kirtland var blevet indviet, oplevede udfordringer, der prøvede deres tro. Nogle af de hellige talte imod Kirken og forlod den, herunder nogle fremtrædende kirkeledere.
Del klassen op i to grupper. Giv hver gruppe en kopi af en af følgende historiske sammenfatninger. (Hvis du har en stor klasse, kan du eventuelt dele eleverne op i fire eller seks grupper og give hver gruppe en kopi af en af sammenfatningerne. Dette vil gøre det muligt for flere elever at deltage i drøftelsen). Bed hver gruppe om sammen at læse sammenfatningen og drøfte spørgsmålene nederst på papiret. Udpeg en person i hver gruppe til at lede drøftelsen og hjælpe gruppen med at formulere et princip, der skal deles med klassen senere.
Historisk sammenfatning 1 – Frafaldet i Kirtland
I 1837 oplevede de hellige i Kirtland i Ohio nogle økonomiske problemer. For at støtte de hellige i at blive mere økonomisk selvforsynende stiftede Joseph Smith og andre kirkeledere et selskab, som mindede om en bank, og kaldte det Kirtlands Spareforening. Som følge af en udbredt økonomisk depression på denne tid gik mange banker i hele nationen konkurs. Kirtlands Spareforening gik også konkurs i efteråret 1837. To hundrede investorer mistede næsten alt, og Joseph Smith led selv det største tab. Selvom Kirtlands Spareforening ikke blev sponsoreret af Kirken, så nogle af de hellige den som Kirkens bank eller profetens bank, og de gav Joseph Smith skylden for deres økonomiske problemer. Nogle begyndte endda at kalde ham en falden profet. Men på trods af bankens konkurs forblev mange andre, der havde tabt penge, trofaste og tro mod profeten (se Kirkens historie i tidernes fylde, CES-hæfte, 2002, s. 173-175).
Frafaldets ånd og kritik spredte sig blandt mange af de hellige. Brigham Young beskrev en situation, hvor nogle af Kirkens ledere og hellige samledes for at afsværge Joseph Smith og udpege en ny profet:
Billede
Præsident Brigham Young
»Flere af De Tolv, vidnerne til Mormons Bog og andre af Kirkens autoriteter holdt et møde oppe i templets øvre værelse. Det spørgsmål, de behandlede, var at finde ud af, hvordan profeten Joseph kunne blive afsat, og David Whitmer kunne blive udpeget som præsident for Kirken … Jeg rejste mig op og fortalte dem på en enkel og bestemt måde, at Joseph var profet, og at jeg vidste det, og at de kunne rase imod og bagtale ham, så meget de ville, men at de ikke kunne ødelægge udvælgelsen af Guds profet, og at de kun kunne ødelægge deres egen myndighed, skære det bånd over, som bandt dem til profeten og til Gud, og nedsænke dem selv til helvede« (Manuscript History of Brigham Young 1801-1844, red. Elden Jay Watson, 1968, s. 15-16).
I juni 1838 havde cirka 200-300 frafaldne forladt Kirken, heriblandt fire apostle, de tre vidner til Mormons Bog samt et medlem af Det Første Præsidentskab (se Kirkens historie i tidernes fylde, s. 175-176). Men de fleste af de hellige reagerede på denne tid, hvor troen blev prøvet, på samme måde som Brigham Young gjorde det. Herren gav dem styrke, og de forblev tro mod deres vidnesbyrd. Adskillige af dem, der forlod Kirken på dette tidspunkt med frafald, vendte senere tilbage og bad om at blive genforenet med Herrens kirke. Blandt dem var Oliver Cowdery, Martin Harris, Luke Johnson og Frederick G. Williams.
Under disse stridigheder i Kirtland forsøgte nogle frafaldne at slå Joseph Smith ihjel. Han og Sidney Rigdon blev advaret af Ånden og rejste væk den 12. januar 1838 om natten. Deres fjender forfulgte dem i flere dage, men Herren beskyttede dem. De ankom med deres familie til Far West i Missouri den 14. marts 1838.
Drøft følgende spørgsmål i gruppen:
Hvilke principper kan vi lære af disse historiske begivenheder?
Hvad ville I have gjort for at forblive trofaste overfor profeten i denne tid med kritik?
Hvordan er jeres tro på Frelseren blevet styrket, når I har gennemlevet en prøve på jeres tro?
Hvordan har det givet jer en åndelig beskyttelse at følge profeten?
Historisk sammenfatning 2 – Lederskab i det nordlige Missouri
I sommeren 1836, da indbyggerne i Clay County i Missouri pressede de hellige til at finde et mere permanent hjem, brugte John Whitmer og William W. Phelps, de to rådgivere i stavspræsidentskabet i Missouri Stav, Kirkens penge til at købe jordlodder et sted, der hed Far West i det nordlige Missouri. Da de solgte jordlodderne til de hellige, der var rejst dertil, solgte de dog jorden med en lille fortjeneste, som de selv beholdt. Oprørt over dette og andre krænkelser fjernede højrådet i Missouri stavspræsidentskabet fra deres stilling.
Joseph Smith stadfæstede rådets beslutning, og William W. Phelps blev fornærmet. I november 1838 underskrev bror Phelps en erklæring mod profeten. Denne erklæring var medvirkende til, at Joseph Smith og andre blev arresteret og smidt i fængslet i Liberty vinteren over. Kort tid efter blev bror Phelps udelukket af Kirken.
Joseph Smith og de, der var med ham, led voldsomt i fængslet, ikke blot under de umenneskelige forhold ved deres indespærring, men også på grund af beretningerne om de hellige, der blev drevet fra deres hjem og krænket på forskellige måder. Pøbelhobene i Missouri, som guvernøren havde ladet få frie tøjler, ødelagde ejendom og slog folk ihjel, blandt andet ved en massakre på 17 mennesker ved en mølle, der var ejet af en mand, der hed Jacob Hawn.
William W. Phelps led åndeligt over sine handlinger, og et år senere skrev han et brev til Joseph Smith og bad om tilgivelse. Profeten skrev tilbage:
Billede
Profeten Joseph Smith
»Det er sandt, at vi har lidt meget … på grund af din opførsel …
Bægeret er imidlertid blevet drukket, vor himmelske Faders vilje sket, og vi er endnu i live, hvad vi takker Herren for …
Da jeg er af den opfattelse, at din bekendelse er virkelig og din omvendelse ægte, vil det glæde mig endnu engang at række dig fællesskabets … højre hånd og glæde mig over den hjemvendende fortabte søn …
Kom, kære broder, striden er endt,
som venner før, du tilbage er vendt« (i Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 196-197).
Drøft følgende spørgsmål i gruppen:
Hvorfor er det svært at tilgive en ven, der har forrådt jer og har været årsag til, at I har lidt skade?
Hvilke principper kan vi lære af Joseph Smiths eksempel?
Hvad kan vi mere lære af denne beretning?
Når grupperne har haft tid til at læse og drøfte de historiske sammenfatninger, så bed dem om at fortælle klassen, hvad de har lært af sammenfatningerne og de principper, som de er kommet frem til. Når de fortæller, så bed dem om at skrive principperne på tavlen. Disse principper kan være følgende: Når vi vælger at møde vores prøvelser med tro fremfor tvivl, så vil vores vidnesbyrd blive styrket; når vi støtter profeten og følger hans råd, så modtager vi en åndelig sikkerhed, der binder os til Gud (se historisk sammenfatning 1). Når vi tilgiver andre, så kan Herren hele vores forhold (se historisk sammenfatning 2).
Når eleverne finder frem til principper, så stil opfølgende spørgsmål, der hjælper dem til at forstå og mærke betydningen af disse sandheder. Spørgsmålene kan omfatte følgende:
Hvorfor er det vigtigt for os, at vi husker dette princip?
Hvordan vil I forklare en ven denne sandhed?
I hvilken situation har I oplevet eller set et eksempel på dette princip?
For at eleverne bedre kan anvende de sandheder, som de har lært, kan du bede dem om at vælge et eller to af de principper, som grupperne har fundet frem til. Bed dem derefter om at skrive deres svar på følgende spørgsmål i deres skriftstudiebog:
Hvad vil jeg gøre på en anden måde på grund af det princip eller de principper, som jeg har lært i dag?
Begivenheder, der førte til de helliges fordrivelse fra det nordlige Missouri
Bed eleverne om at række hånden i vejret, hvis de nogensinde har oplevet, at et medlem af Kirken har foretaget et valg, der har gjort, at et andet menneske har fået et dårligt indtryk af Kirken. (Bed dem ikke om at fortælle om deres oplevelse). Du kan eventuelt også bede eleverne om at overveje, hvordan deres egne handlinger har påvirket andres indtryk af Kirken.
Hvorfor er det vigtigt for os at tænke over, hvilket lys vores handlinger og ord sætter Kirken i?
Forklar, at nogle af Kirkens medlemmers handlinger og ord i 1838 forstærkede den negative holdning, som nogle af indbyggerne i Missouri havde til sidste dages hellige. Giv eleverne kopier af følgende historiske sammenfatning, og bed en om at læse den højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad nogle af de hellige sagde eller gjorde, som skadede Kirken og dens medlemmer. Overvej at bede eleven om at stoppe op efter hvert afsnit. Stil eleverne følgende spørgsmål efter hvert afsnit:
Hvad sagde eller gjorde nogle få af de hellige, som skabte negative reaktioner overfor Kirken?
I 1837 og 1838 begyndte nogle frafaldne og udelukkede medlemmer af Kirken, som boede blandt de hellige i Far West, at anlægge retssager mod Kirken og dens ledere og at chikanere Kirken. Nogle af de hellige begyndte at miste tålmodigheden med disse frafaldne. I juni 1838 talte Sidney Rigdon oprørt i det, der er kendt som »Salt-talen«. Han henviste til Matthæus 5:13 og udtalte, at hvis saltet mister sin kraft, duer det ikke til andet end at smides ud, og hentydede til, at de, der havde forladt Kirken, burde udelukkes fra de hellige. Herudover underskrev 84 kirkemedlemmer et dokument, der beordrede de frafaldne at forlade amtet. To uger senere, den 4. juli, holdt Sidney Rigdon en tale, hvor han lovede, at de hellige ville forsvare sig, selv hvis det kom til en »udryddelseskrig«. Selv om begge disse taler syntes at modsige Herrens instruks om at »ret[te] anmodning om fred« (L&P 105:38), blev begge taler udgivet og skabte stort furore mellem dem, der ikke var sidste dages hellige (se Kirkens historie i tidernes fylde, s. 193-194).
Da en gruppe hellige den 6. august 1838 forsøgte at stemme i Gallatin i Missouri, blev de skubbet til side af nogle indbyggere, og en lokal mand slog en af de hellige. De hellige slog igen, og på begge sider var der flere skadede. Denne hændelse førte til yderligere konflikter og trusler og skabte flere misforståelser mellem de sidste dages hellige og deres naboer i Missouri.
På dette tidspunkt udførte en nyomvendt ved navn Sampson Avard hemmelige eder med dem, der ville slutte sig til ham og oprette en røverbande, som hed danitterne. Avard instruerede dem i at stjæle og udplyndre indbyggerne i Missouri og sagde, at det ville bidrage til at opbygge Guds rige. Avard overbeviste sine tilhængere om, at hans instrukser kom fra Det Første Præsidentskab. Sandheden blev senere opdaget, og Avard blev udelukket. Avards handlinger skadede Kirkens omdømme ganske alvorligt og var med til at føre til profetens fængsling i fængslet i Liberty.
I oktober 1838 efterlod et slag mellem nogle kirkemedlemmer og Missouris milits nogle få døde på hver side. Overdrevne rapporter om slaget nåede guvernør Lilburn W. Boggs, guvernør for staten Missouri, som derefter udstedte, hvad der nu er kendt som udryddelsesordren: »Mormonerne skal behandles som fjender og skal udryddes eller fordrives fra staten, hvis det er nødvendigt for at sikre den offentlige fred« (citeret i History of the Church, 3:175). Snart var byen Far West omringet af en milits, som var fem gange så talrig som de helliges. Joseph Smith og andre kirkeledere blev fængslet i Liberty, hvor de sad hele vinteren. De resterende hellige blev tvunget til at forlade staten.
Hvorfor er det vigtigt for os at forstå, at en del af den forfølgelse, som de hellige blev udsat for, var konsekvensen af nogle kirkemedlemmers handlinger?
Hvad kan vi lære af disse begivenheder om, hvordan vores egne handlinger og ord kan påvirke andre? (Når eleverne svarer, så understreg følgende princip: Vores handlinger og ord kan have betydning for, hvordan andre ser på Jesu Kristi Kirke. Du kan eventuelt bede eleverne om at læse Alma 39:11).
Bed nogle af dem om at fortælle om oplevelser, som de har haft, hvor en anden persons ord eller handlinger har påvirket nogen, så de har fået et positivt billede af Kirken.
Afslut ved atter at henvise til det spørgsmål, du skrev på tavlen, inden klassen begyndte. Bed eleverne om at fortælle, hvad de har lært i dag om, hvordan vores reaktion på udfordringer og prøvelser kan enten styrke eller svække vores tro. Bær dit vidnesbyrd om styrken ved at forblive trofast mod evangeliet i svære tider.
Kommentar og baggrundsinformation
Beskrivelser af tiden med frafald i Kirtland
I 1837 var nogle medlemmer af Kirken i Kirtland i Ohio plaget af dystre tanker:
»På det tidspunkt havde den spekulation i jordstykker og ejendom af enhver slags, som var så fremherskende i hele nationen, også fået solidt fodfæste i Kirken. Og i kølvandet på denne spekulation fulgte den fordærvende mistænksomhed, kritik, uenighed, splittelse og frafald, og det var som om, at hele jordens og al helvedes kræfter havde slået sig sammen om på særlig vis at kuldkaste Kirken en gang for alle og gøre en ende på den« (History of the Church, 2:487).
Elisa R. Snow, der på det tidspunkt boede i Kirtland og senere tjente som den anden præsident i Hjælpeforeningen, beskrev denne periode i Kirtland:
Billede
Eliza R. Snow
»Mange, der havde været ydmyge og trofaste i at udføre enhver pligt, klar til at gå og komme ved ethvert kald i præstedømmet, fik en hovmodig ånd og var indbildske i deres hjertes stolthed. Efterhånden som de hellige drak af kærligheden til verdens ting og verdens ånd, fortrak Herrens Ånd sig fra deres hjerte, og de blev fyldt med stolthed og had til dem, der holdt fast i deres retskaffenhed« (Biography and Family Record of Lorenzo Snow, 1884, s. 20).
Brigham Young beskrev stemningen i Kirken i 1837 og hans bestræbelser på at forsvare profeten Joseph Smith:
Billede
Præsident Brigham Young
»Spekulationens, utilfredshedens og frafaldets ånd, som gennemsyrede mange af De Tolv, og som løb gennem alle kvorummer i Kirken, herskede i denne tid så omfattende, at det var svært for nogen klart at se den vej, man skulle følge …
Dette var en krise, hvor jorden og helvede syntes at have allieret sig for at omstyrte Guds profet og kirke. Knæene vaklede under mange af de stærkeste mænd i Kirken.
Under denne mørkets belejring stod jeg Joseph nær og gjorde mit alleryderste, med al den visdom og kraft, som Gud gav mig, for at opretholde Guds tjener og forene Kirkens kvorummer« (Manuscript History of Brigham Young 1801-1844, red. Elden Jay Watson, 1968, s. 15, 16-17).
Faktorer, der bidrog til de økonomiske vanskeligheder i Kirtland
I 1837 blev mange kirkemedlemmer og endog nogle fremtrædende kirkeledere i Kirtland fyldt af grådighed. Guld- og sølvmønter var sjældne. Folk brugte papirpenge fra forskellige banker i området. For at hjælpe de hellige til at blive mere økonomisk selvforsynende stiftede Joseph Smith og andre kirkeledere et selskab, som mindede om en bank, og kaldte den Kirtlands Spareforening. Mange hellige købte aktier i den nye bank. Nogle få måneder efter, at firmaet havde slået dørene op, begyndte der i New York City en økonomisk krise, der senere blev kaldt 1837-panikken, som spredte sig vestpå, hvad der forårsagede konkurs for hundredvis af banker, herunder Kirtlands Spareforening.
Andre faktorer bidrog til Kirtlands Spareforenings manglende stabilitet. Mange andre banker nægtede at acceptere pengesedler fra Spareforeningen som lovligt betalingsmiddel, og anti-mormon-aviserne stemplede sedlerne som værdiløse. Desuden bestod Spareforeningens kapital hovedsageligt af jordlodder. Den ejede ikke meget kapital i form af guld og sølv, som ville kunne bruges til at indfri dens pengesedler i stort omfang. Kirkens fjender fik fat i tilstrækkelig mange pengesedler til at presse banken, hvad der tvang Spareforeningen til at stoppe betaling i guld og sølv til sine kunder, kun få uger efter at de første pengesedler blev udstedt. På grund af dette blev Joseph Smith og Sidney Rigdon sigtet for at krænke Ohios banklove og blev stillet for retten. Joseph Smith og Sidney Rigdon fik hver en bøde på 1.000 dollars.
Joseph Smith gjorde alt, hvad han kunne for at overtale investorerne til at give flere midler til at holde banken kørende, men til sidst måtte han overgive ledelsen til andre. Dette løste dog ikke problemet. Uerfarne og uærlige ledere førte til en yderligere destabilisering af banken. Warren Parish, der var kasserer i banken og Josephs personlige skriver, stjal mere end 20.000 dollars.
Den voksende spekulation i Kirtland bidrog også til Kirkens økonomiske problemer. På grund af den formodede tilgængelighed af penge, som mange mennesker lånte i banken, satte de sig i gæld for at købe jord, som de ville sælge videre med en betydelig fortjeneste.
I efteråret 1837 var Kirtlands Spareforening nødt til at lukke. Hundreder mistede næsten alt, de havde investeret, og Joseph Smith led det største tab. Fordi banken af mange blev anset som værende en kirkebank eller profetens bank, var der nogle af de hellige, der bebrejdede Joseph Smith for deres økonomiske problemer og endda begyndte at kalde ham for en falden profet. Der var andre, der havde mistet penge, som fortsatte i tro og forblev tro mod profeten (se Kirkens historie i tidernes fylde, CES-hæfte, 2002, s. 173-175).