Jesus viste sig for Saulus, da han rejste til Damaskus, hvorefter Saulus blev blind. Da Saulus var blevet helbredt af Ananias, blev han døbt og begyndte at forkynde i Damaskus. Tre år senere tog Saulus til Jerusalem, men da hans liv kom i fare, sendte apostlene ham til Tarsus. Peter udførte mirakler i Lydda og Joppe.
Skriv følgende udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum på tavlen. (Udtalelsen findes i »Det bedste venter forude«, Liahona, jan. 2010, s. 18-19, 20).
»Det ligger i mange af os, at vi især har svært ved at tilgive og glemme tidligere fejltrin – både egne og andres fejltrin …
Lad folk omvende sig. Lad folk udvikle sig. Tro på, at mennesker kan forandre og forbedre sig« (ældste Jeffrey R. Holland).
Bed en elev om at læse udtalelsen på tavlen højt. Spørg derpå klassen:
I hvilke situationer vil det være vigtigt at lade andre ændre sig og forbedre sig og tro på, at de kan gøre det?
I hvilke situationer vil det være vigtigt at tro på, at vi kan ændre os og forbedre os?
Bed eleverne om at se efter sandheder, når de studerer Apostlenes Gerninger 9, som vi kan lære af den oplevelse om en, der ændrede sig og forbedrede sig.
Forklar, at det meste af teksten i Apostlenes Gerninger 9 fokuserer på de oplevelser, en mand, der hed Saulus, havde. Bed en elev om at læse følgende beskrivelse af Saulus højt:
Saulus var født i den græske by Tarsus (se ApG 21:39) og var romersk borger (se ApG 16:37). Han var jøde og i Benjamins slægtslinje (se Rom 11:1) og var uddannet i Jerusalem af Gamaliel (se ApG 22:3), en velkendt farisæer og en respekteret lærer i jødisk lov (se ApG 5:34). Saulus blev farisæer (se ApG 23:6), og han talte hebraisk og græsk (se ApG 21:37, 40). Han blev senere kendt under sit latinske navn Paulus (se ApG 13:9). (Se Guide til Skrifterne, »Paulus«).
Mind eleverne om, at Saulus var til stede ved steningen af Stefanus (se ApG 7:58-59). Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 8:1-3 højt og en anden elev om at læse Apostlenes Gerninger 9:1-2 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan Saulus behandlede Jesu Kristi tilhængere.
Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 9:3-6 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad der skete, da Saulus rejste til Damaskus.
Hvem viste sig for Saulus?
Sammenfat Apostlenes Gerninger 9:7-9 ved at forklare, at de, der rejste sammen med Saulus, ifølge Joseph Smiths Oversættelse af Apostlenes Gerninger 9:9, så lyset, men de hørte ikke Jesu røst, da han talte til Saulus. Efter synet var Saulus blevet blind. Han blev ført til Damaskus, og han spiste eller drak ikke i tre dage.
Forestil jer, at I var Saulus. Hvis I havde forfulgt Jesu Kristi disciple voldsomt, hvad ville I så have tænkt og følt på det tidspunkt?
Saulus bliver helbredt af Ananias fra Damaskus, bliver døbt og forkynder om Jesus Kristus
Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 9:10-12 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren befalede, Ananias, et medlem af kirken i Damaskus, at gøre.
Hvad befalede Herren Ananias?
Gør opmærksom på, at Saulus oprindelige hensigt med at tage til Damaskus var at arrestere folk som Ananias.
Hvis I var Ananias og kendte Saulus’ ry, hvad ville I så have tænkt, når I modtog denne befaling fra Herren?
Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 9:13-16 højt. Lad resten af klassen følge med og se efter, hvad Herren fortalte Ananias om Saulus.
Hvordan adskilte Herrens syn på Saulus sig fra Ananias’ syn på Saulus?
Hvad havde Herren ifølge vers 15 valgt Saulus til at være og gøre? (Du kan eventuelt gøre opmærksom på, at vendingen »det redskab, jeg har udvalgt« kan henvise til det faktum, at Saulus var forudordineret til sin tjenestegerning).
Selvom Saulus var et udvalgt redskab for Herren, hvad ville han ifølge vers 16 komme ud for?
Hvilke sandheder kan vi lære af disse vers om, hvordan Herren ser os? (Eleverne kan finde frem til forskellige sandheder, men sørg for at lægge vægt på at Herren ser os, som vi kan blive og Herren ser vores potentiale til at hjælpe sig i hans værk. Skriv disse sandheder på tavlen).
Bed eleverne om at tænke over, hvordan deres forskellige baggrunde, karaktertræk og evner kan bruges til at hjælpe Herren i hans værk. Lad dem skrive deres tanker ned i deres skriftstudiebog.
Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 9:17-20 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Ananias gjorde, da Herren havde fået ham til at forstå Saulus’ potentiale og fremtidige mission.
Hvad gjorde Ananias for Saulus?
Hvad gjorde Saulus ifølge vers 20 »straks« eller lige efter, at han var blevet døbt og var kommet til kræfter?
Gør opmærksom på, at Saulus’ omvendelse, dåb og forkyndelse viste hans tro på Jesus Kristus og hans lydighed mod Herrens vilje.
Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 9:21-22 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan folket reagerede på Saulus’ forkyndelse.
Hvordan reagerede folket på Saulus’ forkyndelse?
Hvorfor var folket forbavset, da de lyttede til Saulus?
Mind eleverne om, at det spørgsmål, som Saulus stillede Jesus i Apostlenes Gerninger 9:6, viste hans ydmyghed og hans ønske om at underkaste sig Herrens vilje.
Hvad skal vi ligesom Saulus gøre for at ændre os og opfylde det potentiale, som Herren ser i os? (Brug elevernes ord til at skrive følgende princip på tavlen: Hvis vi underkaster os Herrens vilje, kan vi ændre os og opfylde det potentiale, som han ser i os.
Bed to frivillige om at komme op foran i lokalet. Giv den ene elev noget blødt modellervoks, og giv den anden elev noget hårdt modellervoks. (Hvis du ikke har adgang til modellervoks, så bed eleverne om at forestille sig, at de laver denne aktivitet, og stil dem derefter de spørgsmål, der står efter denne aktivitet). Giv de frivillige omkring 30 sekunder til at lave noget efter eget valg ud af deres modellervoks. Hvis eleven med det hårde modellervoks siger, at det er for svært, så tilskynd ham eller hende til at blive ved med at forsøge.
Bed efter noget tid de frivillige til at vise, hvad de har lavet. Spørg eleven, der fik det hårde modellervoks:
Hvorfor var det svært for dig at modellere noget med dit modellervoks?
Tak de frivillige og bed dem om at sætte sig på deres plads. Spørg derpå klassen:
Hvordan kan det hårde modellervoks sammenlignes med nogen, der ikke underkaster sig Herrens vilje?
Hvordan kan det bløde modellervoks sammenlignes med nogen, der underkaster sig Herrens vilje?
Hvordan har det hjulpet jer eller andre til at ændre jer og opfylde det potentiale, som Herren ser i jer eller dem, at I eller de har underkastet jer Herren?
Læs følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson højt:
Billede
Præsident Ezra Taft Benson
»En [person] kan ikke stille noget vigtigere spørgsmål i sit liv end det, som Paulus stillede: ›Herre, hvad vil du have mig til at gøre?‹ (se King James-oversættelsen af ApG 9:6)« (»Listen to a Prophet’s Voice«, Ensign, jan. 1973, s. 57).
Bed eleverne om at tænke over spørgsmålet: »Herre, hvad vil du have mig til at gøre?« Bed dem om at skrive enhver tilskyndelse, de modtager, ned. Læs efter et stykke tid følgende udtalelse af præsident Benson højt:
»En [person] kan ikke gøre noget større end at følge en kurs, der vil bringe ham [eller hende] svaret på det spørgsmål og derefter følge svaret« (»Listen to a Prophet’s Voice«, s. 57).
Tilskynd eleverne til at fortsætte med at søge et svar på det spørgsmål og at følge enhver tilskyndelse, de modtager.
Saulus’ liv er i fare i Jerusalem, og apostlene sender ham til Tarsus
Gør opmærksom på, at Saulus efter sin omvendelse boede i Arabien og senere vendte tilbage til Damaskus (se Gal 1:17). Sammenfat Apostlenes Gerninger 9:23-26 ved at forklare, at jøderne i Damaskus konspirerede om at slå Saulus ihjel, men kirkens medlemmer hjalp ham med at flygte fra byen. Tre år efter sin omvendelse (se Gal 1:18) tog Saulus til Jerusalem, hvor kirkens medlemmer var bange for at tage imod ham, fordi de ikke troede på, at han var blevet en af Jesu disciple.
Hvorfor tror I, at nogle af kirkens medlemmer var uvillige til at acceptere, at Saulus var blevet en af Jesu disciple?
Sammenfat Apostlenes Gerninger 9:27-31 ved at forklare, at Barnabas, et medlem af Kirken (se ApG 4:36-37), førte Saulus for apostlene og fortalte dem om Saulus’ syn og om hans frimodige forkyndelse i Damaskus. Kirkens medlemmer bød da Saulus velkommen i deres fællesskab. Da græske jøder i Jerusalem forsøgte at slå Saulus ihjel, sendte Kirkens ledere ham til Tarsus. Kirken oplevede fred og vækst i Judæa, Galilæa og Samaria.
Del eleverne op i par. Bed den ene elev i hver gruppe om at læse Apostlenes Gerninger 9:32-35 og den anden om at læse Apostlenes Gerninger 9:36-42. Bed dem om at se efter de mirakler, som Peter udførte, og hvordan folk reagerede. Forklar, at almisser (v. 36) er praksissen med at give midler til de fattige.
Bed efter et stykke tid eleverne om i deres par at tale om de mirakler, som Peter udførte, og hvordan folket reagerede. Spørg derpå klassen:
Hvordan reagerede folket i Lydda og folket i Joppe ifølge vers 35 og 42 på Peters tjenestegerning?
Hvad kan vi lære af deres svar om den mulige effekt af at tjene andre? (Brug elevernes ord til at skrive følgende princip på tavlen: Ved at tjene andre kan vi hjælpe dem til at vende sig til Herren og tro på ham).
Forklar, at én måde at tjene andre på er at give en præstedømmevelsignelse. Hjælp eleverne til at se andre måder, hvorpå vi kan tjene andre, ved at spørge:
Saulus modtog myndighed fra ypperstepræsten i Jerusalem til at tage længere væk end Judæa og føre jøder til dom foran synedriet, hvilket ypperstepræsten kunne give, fordi »romerne tillod, at synedriet udøvede civil og strafferetlig jurisdiktion (undtagen i store sager) over hele det jødiske samfund, endda uden for Palæstina« (J.R. Dummelow, red., A Commentary on the Holy Bible, 1909, s. 831). Da moseloven tjente som den civile såvel som den religiøse lov for jøderne, kunne jødiske kristne blive arresteret som kriminelle. De »breve«, som Saulus havde med, var dokumenter, der indeholdt instruktioner angående Saulus’ opgave og en bekræftelse af hans myndighed til at udføre den.
Præsident Harold B. Lee har forklaret, at »Saulus fra Tarsus var en, der havde været tappert og samvittighedsfuldt engageret i at prøve at komme af med kristendommen, som han mente var en sekt, der vanhelligede Guds ord« (i Conference Report, okt. 1946, s. 144). Men oplevelsen med den opstandne Frelser medførte en mægtig forandring i Saulus. Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum beskrev, hvad Saulus måtte have oplevet de tre dage, han var blind:
»I løbet af de tre dage [Saulus] ikke kunne se, påbegyndtes den ændring af karakteren, som i sidste ende ville ændre kristendommens historie. Hvilken sjælekval må han ikke have følt, hvilket samvittighedsnag, hvilken bedrøvelse efter Guds vilje, da han ydmygede sig som forberedelse til Ananias’ vejledning« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 2:90).
Præsident Howard W. Hunter sagde følgende om Saulus’ omvendelse:
»For at fuldende [Saulus’] omvendelse blev han døbt. Paulus’ liv var forandret. Det er bemærkelsesværdigt, at den mand, som Stefanus’ bødler lagde deres kapper foran, derefter blev den mest fremtrædende fortaler for de principper, som Stefanus døde for …
Paulus’ liv blev fuldstændigt ændret på vejen til Damaskus. Før havde han været en pågående forfølger af kristendommen, men han blev efter oplevelsen på vejen til Damaskus en af dens ivrigste fortalere« (i Conference Report, okt. 1964, s. 108-109).
Præsident David O. McKay har fortalt om Saulus’ intentioner om at forsøge at arrestere Jesu Kristi tilhængere:
»Han var så besluttet på at sætte en stopper for det, han mente var kætteri, at han sikrede sig bemyndigelse som en af synedriets repræsentanter til at arrestere Jesu tilhængere, hvor han end fandt dem. Han gik fra hus til hus og hev mænd væk fra deres hustru og børn. Han arresterede endda kvinderne og smed dem i fængsel! De små børns gråd og ynkelige bønner må uden tvivl have sønderrevet selv hans bitre hjerte næsten mere end den trofaste Stefanus’ martyrdød. Da han tvang mænd og kvinder væk fra deres hjem, må de sammenkrøbne børns blege ansigter og deres hjerteskærende hulk uden tvivl have gjort indtryk på hans fanatiske sjæl, der ville ydmyge ham, hvis ikke hjemsøge ham alle hans livs dage! Der var kun en ting, der senere i livet kunne give ham trøst, når han så tilbage på disse forfærdelige oplevelser. Det var denne, som er udtrykt med hans egne ord: ›Vel har jeg selv været af den mening, at man burde gøre meget for at bekæmpe Jesu, nazaræerens, navn‹ (ApG 26:9). Saulus var oprigtig i det, han gjorde. Han troede ikke på, at Jesus Kristus var Guds Søn, og mente, at hans Fader i himlen ville sætte pris på, at han fik enhver, der troede på Kristus, til at fornægte hans navn« (Ancient Apostles, 2. udg., 1921, s. 147-148).
Præsident Thomas S. Monson fortalt Kirkens medlemmer, at de skal se folk på den måde, som Herren ser dem (se »Se andre som det, de kan blive«, Liahona, nov. 2012, s. 70).