Da Jesus fortsatte med at undervise ved templet, forsøgte farisæerne og saddukæerne at fælde ham ved at stille svære spørgsmål. Det lykkedes ham at besvare deres spørgsmål og undervise dem i at adlyde landets love og holde de to største befalinger.
Farisæerne forsøger at lokke Frelseren i en fælde ved at spørge ham, om det er tilladt at betale skat
Hvilke vigtige love har regeringen indstiftet i vores samfund? Hvorfor tror I, at de er vigtige?
Bed dem om for sig selv at overveje, om der findes nogle love, de ikke adlyder så godt, som de burde. Når de studerer Matthæus 22:15-22, skal du bede dem om at se efter det, som Jesus Kristus siger om at adlyde landets love.
Mind dem om, at Frelseren i den sidste uge af sit liv dagligt underviste i templet i Jerusalem (se Luk 19:47; 22:53). Bed en studerende om at læse Matthæus 22:15 højt, og bed klassen om at følge med og se efter, hvad farisæerne forsøgte at gøre ved Frelseren.
Hvad betyder udtrykket »at fange Jesus i ord«?
Bed en studerende om at læse Matthæus 22:16-17 højt, og bed klassen om at se efter, hvordan farisæerne forsøgte at narre Frelseren. Forklar, at Cæsar var kejser i Rom, som på det tidspunkt herskede over Israel.
Hvordan var det spørgsmål, de stillede Jesus Kristus, en potentiel fælde? (Hvis Frelseren sagde, at det var rigtigt at betale skat til den romerske kejser, ville jøderne betragte ham som en tilhænger af Rom og illoyal mod sit eget folk. Hvis han fortalte dem, at det ikke var tilladt at betale skat, kunne farisæerne anklage ham for forræderi og angive ham til de romerske myndigheder).
Bed en om at læse Matthæus 22:18-21 højt, og bed klassen om at se efter, hvordan Frelseren besvarede farisæernes spørgsmål. Forklar, at vendingen »giv kejseren, hvad kejserens er« i vers 21 henviser til deres forpligtelse til at adlyde landets love, såsom loven om at betale skat. Vis en mønt og spørg:
Hvorfor var Frelserens svar en perfekt reaktion på farisæernes spørgsmål?
Hvilken sandhed kan vi lære af Frelserens belæring om, at vi skal »giv[e] kejseren, hvad kejserens er«? (De bruger måske andre ord, men sørg for, at de kommer frem til følgende princip: Herren forventer, at vi er gode borgere og adlyder landets love (se også TA 1:12)).
Hvorfor tror I, at det er vigtigt for os som Jesu Kristi disciple at være gode borgere og adlyde landets love? (Se L&P 58:21).
Bed eleverne om at læse Matthæus 22:22 for sig selv og se efter, hvordan farisæerne reagerede på Frelserens svar. Lad dem fortælle, hvad de har fundet frem til.
Frelseren belærer saddukæerne om ægteskabet og opstandelsen
Forklar, at udover farisæerne forsøgte saddukæerne også at fange Frelseren i hans ord, da han underviste i templet. Hjælp eleverne til at forstå saddukæernes tro ved at bede dem om for sig selv at læse »Saddukæere« i Guide til Skrifterne. Bed dem om at se efter, hvad saddukæerne troede og ikke troede på.
Hvilken tro afviste saddukæerne?
Bed en om at læse Matthæus 22:23-28 højt, og bed klassen om at se efter, hvordan saddukæerne forsøgte at narre Frelseren.
Hvordan vil I sammenfatte det spørgsmål, som saddukæerne stillede Frelseren?
Forklar, at saddukæerne bevidst anvendte en gammel tradition fra Det Gamle Testamente forkert, hvor det var meningen, at man sørgede for enkerne ( se 5 Mos 25:5-6). De forsøgte at overdrive denne tradition for at miskreditere læren om opstandelsen.
Bed en om at læse Matthæus 22:29-30 højt, og bed klassen om at se efter, hvordan Frelseren besvarede saddukæernes spørgsmål.
Hvordan reagerede Frelseren på spørgsmålet?
Hjælp eleverne til at forstå Frelserens reaktion ved at bede en om at læse følgende udtalelse af ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum højt:
Billede
Ældste Bruce R. McConkie
»Jesus Kristus benægter ikke, men begrænser det eksisterende koncept om, at vi gifter og bortgifter os i himlen. Han siger, at hvad angår ›dem‹ (saddukæerne), og hvad angår ›dem‹ (›denne verdens børn‹), så fortsætter familieenheden ikke efter opstandelsen …
›Når de [dem som ikke vil, ikke gør eller ikke kan efterleve loven om evigt ægteskab] derfor er ude af verden, hverken gifter de sig eller bliver giftet bort‹ (L&P 132:16).
Det betyder, at de, som Jesus talte til, ikke kan gifte eller bortgifte sig i himlen, altså dem, der ikke engang tror på opstandelsen for slet ikke at nævne alle de andre frelsende sandheder« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bd., 1965-1973, 1:606).
Hjælp eleverne til bedre at forstå Frelserens budskab i Matthæus 22:29-30 ved at forklare, at Herren åbenbarede mange vigtige sandheder angående evigt ægteskab til profeten Joseph Smith. Få en til at læse Lære og Pagter 132:15-17 højt. Bed klassen følge med og lægge mærke til, hvad Herren åbenbarede for profeten Joseph Smith om ægteskab.
Hvem sagde Herren »hverken gifter … sig eller bliver giftet bort« (vers 16) i opstandelsen?
Hvilken sandhed belærte Frelseren om i Matthæus 22:30 og Lære og Pagter 132:15-17 om ægteskab og livet efter døden? (De bruger måske andre ord, men sikr dig, at de finder frem til følgende sandhed: De, som ikke er beseglet med præstedømmets myndighed til deres ægtefæller her på jorden eller gennem stedfortrædende ordinancer i templet, bliver ikke gift i den verden, der kommer).
Bed en om at læse Matthæus 22:31-33 højt, og bed klassen om at se efter, hvilke andre sandheder Frelseren belærte saddukæerne om angående opstandelsen.
Hvad sagde Frelseren i vers 32, som viser, at opstandelsen er virkelig?
Hvordan reagerede folket, da de hørte Frelseren undervise i disse læresætninger?
Bed eleverne om at skrive i deres skriftstudiebog, hvor mange befalinger de kan huske på 1 minut. Bed dem om at fortælle, hvor mange befalinger de kunne skrive ned.
Forklar, at jødedommen belærer om, at moseloven indeholder 613 befalinger. Bed en om at læse Matthæus 22:35-36 højt. Bed klassen om at følge med og se efter det spørgsmål, som en af farisæerne stillede Frelseren om disse befalinger.
Hvilket spørgsmål stillede farisæeren Frelseren?
Før de ser efter Frelserens svar, skal du bede dem om at sætte en cirkel om den befaling på deres liste, som de tror er den største eller vigtigste befaling. Bed nogle få om at fortælle, hvilken befaling de har sat cirkel om og forklare, hvorfor de har gjort det.
Bed en om at læse Matthæus 22:37-40 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan Frelseren reagerede på farisæerens spørgsmål.
Hvad er det største bud? Hvad er det andet største bud? (Forklar, at disse to bud findes i moseloven (se 5 Mos 6:5; 3 Mos 19:18). Forklar også, at Herrens vejledning om at »elske din næste« henviser til, hvordan vi behandler andre).
Hvorfor tror I, at disse bud betragtes som de største befalinger?
Hvad betyder det i vers 40, at »på de to bud hviler hele loven og profeterne«? (Hjælp dem til at forstå, at alle de befalinger, Gud åbenbarede i moseloven og gennem profeterne i Det Gamle Testamente, havde til hensigt at hjælpe folk til at vise deres kærlighed til Gud og deres næste).
Hvis alle befalinger har til hensigt at hjælpe os med at holde de to store befalinger, hvilket princip kan vi så lære af vers 40 om vigtigheden af at holde alle Guds befalinger? (Når de har svaret, skriver du følgende princip på tavlen: Hvis vi virkelig elsker Gud og vores næste som os selv, vil vi stræbe efter at holde alle Guds befalinger).
Illustrer dette princip ved at bede dem om se på den liste med befalinger, de skrev ned i deres skriftstudiebog. Bed dem om at sætte en stjerne ved de befalinger, der viser kærlighed til Gud, og en firkant ved de befalinger, der viser kærlighed til deres næste. (Nogle befalinger kan have både en stjerne og en firkant). Lad dem vælge en af befalingerne på listen og forklare, hvordan det giver os mulighed for at vise vores kærlighed til Gud, vores kærlighed til vores næste eller begge, når vi adlyder denne befaling.
Hvilke følelser har I haft, når I har valgt at adlyde en bestemt befaling for at vise jeres kærlighed til Gud eller en anden?
Bær dit vidnesbyrd om princippet om, at hvis vi virkelig elsker Gud og vores næste som os selv, vil vi holde alle Guds befalinger. Bed dem om at tænke på en befaling, de kunne adlyde mere trofast for at vise deres kærlighed til vor himmelske Fader eller en anden, og opfordr dem til at sætte et mål om at gøre det. Bed dem om at skrive dette mål ned i deres skriftstudiebog.
Frelseren spørger farisæerne, hvad de mener om Kristus
Forklar, at efter det lykkedes Frelseren at besvare farisæernes og saddukæernes spørgsmål, stillede han farisæerne nogle spørgsmål.
Bed en om at læse Matthæus 22:41-42 højt, og lad klassen se efter, hvad Frelseren spurgte farisæerne om.
Hvilke spørgsmål stillede Jesus Kristus farisæerne?
Hvordan reagerede farisæerne?
Forklar, at de fleste jøder vidste, at Kristus eller Messias ville være en efterkommer af kong David. Farisæerne troede på, at Messias ville blive kronet som konge af Israel og hjælpe dem med at bekæmpe fjenden (såsom Rom) og opnå deres frihed, lige som kong David havde gjort tidligere. Sammenfat Matthæus 22:43-46 ved at forklare, at Jesus underviste farisæerne om, at Kristus ifølge deres egne skrifter var mere end bare Davids søn – han var også Guds Søn. Eller som senere åbenbaret for Johannes den elskede er Kristus både »Davids rodskud og ætling« (Åb 22:16). Han er både Davids herre og hans efterkommer.
Lad eleverne overveje, hvordan de ville besvare spørgsmålet: »Hvad mener I om Kristus?« Afslut med dit vidnesbyrd om Frelseren.
Giv dem tid til at skrive ordene fra Matthæus 22:36-39 på notekort eller små stykker papir. Bed dem om at have deres kort på sig og med jævne mellemrum tage dem frem i løbet af dagen for at påminde dem selv om at holde det første og andet bud.
Vendingen »giv kejseren, hvad kejserens er« i Matthæus 22:21 henviser til vores forpligtelse til at adlyde landets love, såsom loven om at betale skat. Men hvad gør vi, hvis landets love er i modstrid med Guds love? Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum har givet følgende råd:
»Vi [kan] til tider være nødt til at udfordre love, som vil svække vores frihed til at udøve vores tro, i tillid til vore forfatningsmæssige rettigheder til religionsfrihed« (»Balancering af sandhed og tolerance«, Liahona, feb. 2013, s. 31).
Ældste Dallin H. Oaks sagde også, at når landets love tillader syndig opførsel, er vi stadige forpligtede til at adlyde Guds love:
»Vores tolvte trosartikel erklærer vores tro på, at vi skal følge de borgerlige myndigheder og skal ›adlyde, ære og holde loven‹. Men det, som Gud har erklæret umoralsk, kan menneskers love ikke gøre moralsk. Hengivenhed mod vores højeste prioritet – at elske og tjene Gud – kræver, at vi sætter hans love som standard for vores adfærd. Vi er for eksempel under guddommelig befaling om ikke at bedrive hor, selvom den adfærd ikke er kriminel i de stater eller lande, hvor vi bor. På samme måde ændrer love, der legaliserer såkaldte ›ægteskaber mellem to af samme køn‹, ikke Guds lov om ægteskab eller hans bud og vore standarder omkring det« (»Ingen andre guder«,Liahona, nov. 2013, s. 74-75).
»En vigtig nøgle til at forstå Frelserens ord er at huske, at de blev talt til saddukæerne, som ›sagde, at der ikke er nogen opstandelse‹ (Matt 22:23). Derfor var det spørgsmål, de stillede Frelseren, uoprigtigt – de var ikke rigtig interesserede i at vide noget om ægteskabet i opstandelsen. Frelserens svar om, at ›i opstandelsen hverken gifter man sig eller giftes bort‹ (Matt 22:30; fremhævelse tilføjet) henviser til dem, der stillede spørgsmålet, som var saddukæere, for de sagde, at ›vi havde et tilfælde med syv brødre‹ (Matt 22:25; fremhævelse tilføjet). For dem, der ikke gifter sig for al evighed, holder ægteskabet ikke udover dette liv (se L&P 132:15-17). I disse sidste dage har Herren åbenbaret, at ægteskabet kun kan vare ved i evigheden, hvis det bliver indgået i henhold til hans lov, udført af en med myndighed og beseglet af forjættelsens hellige Ånd (se L&P 132:19).
En anden nøgle til at forstå Frelserens ord er at indse, at da saddukæerne henviste til Moses’ ord (se Matt 22:24), henviste de til det, som sommetider kaldes svogerægteskab. Når en mand døde og efterlod sin hustru barnløs, så skulle hans bror ifølge moseloven gifte sig med hende for at sørge for hende og opdrage børn for den afdøde mand (se 5 Mos 25:5)« (New Testament Student Manual, Church Educational System manual, 2014, s. 66-67).
Præsident Ezra Taft Benson sagde følgende om det første og andet store bud:
»At elske Gud af hele sit hjerte, hele sin sjæl, sind og styrke er altrummende og altomsluttende. Det er ikke lunkne bestræbelser. Det er total forpligtelse med krop og sjæl – både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt – for det er kærlighed til Herren.
Denne kærlighed til Gud udstrækker sig i bredden, dybden og højden i alle livets afskygninger. Vore ønsker – åndelige som timelige – bør være rodfæstet i en kærlighed til Herren. Vore tanker og følelser bør koncentreres om Herren …
Hvorfor satte Herren det største bud øverst? Fordi han vidste, at dersom vi for alvor elsker ham, så vil vi ønske at holde alle hans bud og befalinger …
Når vi sætter Gud først i livet, så vil alt andet falde på rette plads eller forsvinde ud af vores liv. Vores kærlighed til Herren vil danne grundlag for vore følelser, hvordan vi anvender vores tid, hvilke interesser vi får samt vores prioritering.
Vi bør sætte Gud øverst og foran alle andre i vores liv …
Vi er til størst velsignelse for vore medmennesker, dersom vi sætter det første bud øverst« (»Det største bud – du skal elske Gud«, Stjernen, juli 1988, s. 3,4; se også Mark 12:28-34).
Matthæus 22:45. »Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?«
Ældste James E. Talmage fra De Tolv Apostles Kvorum fortalte, at Jesus Kristus var Jahve:
»Jesus Kristus er Davids Søn i den fysiske slægtslinje … Men medens Jesus var født i kødet så sent hen i århundrederne som ›tidernes midte‹, var han Jahve, Herre og Gud, før David, Abraham eller Adam blev kendt på jorden« (se Jesus Kristus, s. 576-577).