Bibliotek
Introduktion til Paulus’ Andet Brev til Korintherne


Introduktion til Paulus’ Andet Brev til Korintherne

Hvorfor studere denne bog?

Paulus’ Andet brev til Korintherne skiller sig ud ved at fokusere på at trøste i en tid med lidelse, styrke i en tid med svaghed (som eksemplificeret af Paulus selv) og for at skelne sande lærere fra de falske. Paulus’ eksempel og lærdomme skrevet i 2 Korinther kan inspirere eleverne til at forblive tro og trofaste mod de evige pagter, de har indgået med Gud, den evige Fader, uanset situationer eller konsekvenserne.

Hvem skrev denne bog?

Paulus skrev det Andet brev til Korintherne (se 2 Korinther 1:1).

Hvornår og hvor blev den skrevet?

Kort tid efter Paulus skrev 1 Korinther, opstod der oprør i Efesos imod hans lærdomme (se ApG 19:23-41) og han tog til Makedonien (se ApG 20:1; 2 Kor 2:13; 7:5). Det lader til, at han skrev 2 Korinther, mens han var i Makedonien, sandsynligvis omkring 55-57 e.Kr. (se Bible Dictionary, »Pauline Epistles«; Guide til Skrifterne »Paulus’ Breve«, scriptures.lds.org).

Hvem blev bogen skrevet til og hvorfor?

2 Korinther blev skrevet til kirkens medlemmer i Korinth. Mens Paulus befandt sig i Makedonien på sin tredje missionsrejse, bragte Titus ham nyheder fra Korinth, om at det brev, han havde sendt tidligere, var blevet godt modtaget af de hellige der (se 2 Kor 7:6-13). Grenen i Korinth havde fremgang, men Paulus lærte, at der fandtes falske lærere der, som fordærvede Kristi sande lærdomme. På et tidspunkt efter Paulus’ første besøg til Korinth, og et muligt andet besøg (2 Kor 1:15-16), hvor det lader til at Paulus irettesatte nogle af de hellige (se 2 Kor 2:1; 12:21), kom nogle prædikanter fra Jerusalem-området til Korinth og begyndte at undervise de hellige i, at de skulle indføre jødiske praksisser, i modsætning til Paulus’ belæringer. En stor del af 2 Korinther tager fat i problemerne forårsaget af de falske lærere.

Paulus’ brev henvendte sig både til dem, som ønskede flere af hans ord (se 2 Kor 1-9) og dem, som tøvede med at acceptere hans belæringer (se 2 Kor 10-13). Generelt afslører teksten i 2 Korinther adskillige formål med dette brev:

  1. For at udtrykke taknemlighed og styrke de hellige, som havde reageret positivt på hans tidligere brev

  2. For at advare mod falske lærere, som fordærvede Kristi sande lærdomme

  3. For at forsvare hans personlige karakter og autoritet, som en Jesu Kristi apostle (se 2 Kor 10-13)

  4. For at tilskynde de hellige i Korinth til at give et gavmildt økonomisk bidrag til de fattige hellige i Jerusalem (se 2 Kor 8-9)

Hvilke karakteristiske træk indeholder denne bog?

Mens mange af Paulus’ breve fokuserer på lærdomme, bliver der, i dette brev, lagt meget vægt på Paulus’ forhold til de hellige i Korinth, samt hans kærlighed og bekymring for dem. Selvom Paulus var fast i hans modstand mod kritikere, kan vi gennem hele 2 Korinther se ham, som en kærlig præstedømmeleder, som har omsorg for de helliges lykke og trivsel. Paulus delte også nogle biografiske detaljer om sit liv og skrev om sine »torne i kødet« (2 Kor 12:7).

I en hellig oplevelse, nedskrevet i 2 Korinther 12:2-4, beskriver Paulus sig selv som »et menneske i Kristus«, som blev »rykket bort til den tredje himmel«, hvor han så og hørte uudsigelige ting. Dette syn kan, sammen med hans tidligere læresætninger angående forskellene i herlighed af opstandne legemer (se 1 Kor 15:35-44) ses, som en bibelsk sammenligning med synet nedskrevet i Lære og Pagter 76.

Oversigt

2 Korinther 1-5 Paulus vidner om, at Gud trøster alle sine børn i alle deres trængsler. Han udfordrer de hellige til at elske og tilgive hinanden. Evangeliet og Herrens Ånds indflydelse er mere herlige end Moselovens bogstavlighed. Paulus opmuntrer sine læsere i deres tider med modgang og minder dem om den evige natur af Guds kærlighed og herlighed. Han hjælper læserne til at forstå deres behov for at blive forenet med Gud gennem Jesu Kristi forsoning.

2 Korinther 6-13 Paulus forsvarer sin oprigtighed som Herrens tjener og inviterer sine læsere til at skille sig ud fra verden, mens han modstod kritik og modstand fra falske lærere. Han underviser i »bedrøvelse efter Guds vilje« (se 2 Kor 7:10). Paulus takker de hellige i Korinth for deres bidrag til de fattige i Jerusalem og tilskynder dem til at fortsætte med at give gavmildt. Han taler stærkt mod »falske apostle« (se 2 Korinther 11-13). Paulus fryder sig i Herren og deler biografiske detaljer om sine lidelser og tro på Jesus Kristus. Han skriver om sit syn af den tredje himmel. Paulus tilskynder de hellige til at ransage sig selv og bevise deres trofasthed.