Følgende resumé af begivenheder, læresætninger og principper, som eleverne lærte om, da de studerede Markus 4-9 (del 8), er ikke beregnet til at være en del af din lektion. Den lektion, du underviser i, er kun koncentreret om nogle få af disse læresætninger og principper. Følg Helligåndens tilskyndelser, når du overvejer dine elevers behov.
Eleverne lærte, at Herren kan bringe os fred, hvis vi søger hans hjælp i tider med vanskeligheder eller frygt. De lærte også, at når vi oplever Frelserens kraft i vores tilværelse, kan vi vidne over for andre om hans velsignelser og barmhjertighed. Fra beretningerne om Jairus’ datter og kvinden med blødninger lærte eleverne, at hvis vi viser vores tro på Jesus Kristus gennem vores indsats for at komme til ham, kan han hele os, og det at udøve tro på Jesus Kristus kræver, at vi bliver ved med at tro på ham, selv i usikre tider.
Af miraklet med bespisningen af flere end 5.000 mennesker lærte eleverne, at når vi tilbyder Frelseren alt, hvad vi har, kan han mangedoble det, vi giver, for at fremme hans mål. Eleverne lærte også, at vi kan følge Frelserens eksempel ved at være opmærksomme på andres behov og derpå hjælpe med til at opfylde disse behov.
Af beretningen om Jesus, der kaster en ond ånd ud af en dreng, lærte eleverne, at alt er muligt for os, hvis vi tror på Jesus Kristus. Andre principper fra denne lektion omfatter blandt andet: Hvis vi holder fast i det, vi tror på, og søger Herrens hjælp, vil han styrke vores tro. Vi kan øge vores tro på Jesus Kristus gennem bøn og faste.
Da eleverne studerede Markus 9:30-50, lærte de, at hvis vi påvirker mennesker, som tror på Jesus Kristus, til at synde, bliver vi gjort ansvarlige over for Gud. Af Frelserens lære i disse vers lærte eleverne, at det er bedre at holde sig fra uretfærdig påvirkning end at ende med at være adskilt fra Gud.
Indledning
Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forstå, at det kan føre til forkerte valg, sorg og fortrydelse, hvis vi søger at behage andre i stedet for at gøre det, som, vi ved, er rigtigt.
Jesus bliver afvist i Nazaret og udsender de tolv apostle; Johannes Døbers død omtales
Indled klassen ved at bede eleverne om at tænke på sidste gang, de følte et pres for at gøre noget, som, de vidste, ikke var rigtigt.
Skriv følgende udtalelse på tavlen (denne udtalelse står i »Træf de rigtige valg«, Stjernen, jan. 1995, s. 35).
»Mennesker, som handler forkert, ønsker, at du skal gøre det samme, fordi det får dem til at føle sig bedre tilpas, når andre også gør det« (ældste Richard G. Scott).
Nævn nogle eksempler på, hvordan andre kan prøve at presse jer til at gøre noget forkert.
Bed eleverne om at se efter en sandhed, når de studerer Markus 6, som kan hjælpe dem til ikke at give efter for negativt gruppepres.
Bed en studerende om at læse Markus 6:17-18 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herodes havde gjort med Johannes Døber. Lad eleverne fortælle om, hvad de finder frem til.
Hvad havde Herodes gjort med Johannes og hvorfor?
Herodies havde skilt sig fra sin hustru og giftet sig med Herodias, sin bror Filips hustru. Dette var et groft brud på jødisk lov (se 3 Mos 18:16), og Johannes Døber havde åbenlyst fordømt det. Johannes’ modstand mod dette ægteskab gjorde Herodias vred, så Herodes fængslede Johannes for at føje hende.
Bed en elev om at læse Markus 6:19-20 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herodes ønskede at gøre med Johannes Døber.
Hvad ønskede Herodias at gøre med Johannes Døber?
Hvorfor kunne hun ikke få ham slået ihjel? (Fordi Herodes frygtede Johannes og vidste, at han var en Guds mand).
Bed nogle studerende om at skiftes til at læse højt fra Markus 6:21-29. Bed klassen om at følge med og se, hvad Herodes gjorde mod Johannes Døber.
Hvordan havde Herodes det ifølge vers 26 med at slå Johannes Døber ihjel?
Hvorfor fik Herodes Johannes Døber halshugget, hvis han vidste, at det var forkert og ikke ønskede at gøre det? (Herodes ville ikke tabe ansigt over for dem, der sad sammen med ham).
Hvilket princip kan vi lære af Herodes valg, om hvad der sker, når vi forsøger at føje andre i stedet for at gøre det rigtige? (Eleverne bruger måske andre ord, men sørg for, at de kommer frem til følgende princip: Når man forsøger at føje andre i stedet for at gøre det, vi ved er rigtigt, kan det føre til dårlige valg, sorg og fortrydelse).
Hjælp eleverne med at opnå en bedre forståelse af denne sandhed ved at sætte dem i grupper af 2-4 og bed dem give eksempler på situationer, hvor unge skal vælge mellem at føje andre eller gøre det, de ved er rigtigt. Bed hver gruppe om at svare, når de har fået tilstrækkelig tid. Skriv nogle af eksemplerne på tavlen, mens de fremlægger.
Hvordan har I oplevet, at det at give efter, som i disse eksempler, bringer sorg og fortrydelse?
Hvornår har I set nogen vælge at gøre det rigtige i stedet for at forsøge at føje andre?
Hvad kan hjælpe os til at vælge det, som vi ved er rigtigt, i stedet for at forsøge at føje andre?
Læs højt fra følgende udtalelse af præsident Spencer W. Kimball om at træffe de rette valg:
Billede
Præsident Spencer W. Kimball
»Rigtige beslutninger er lettest at træffe, når vi træffer dem i forvejen … dette sparer os for en masse kvaler, når vi når til en skillevej [hvor vi skal træffe et valg], når vi er trætte og hårdt prøvede« (Kirkens præsidenters lærdomme: Spencer W. Kimball, 2006, s. 112).
Bed eleverne grunde over og finde situationer, hvor de måske skal vælge mellem at føje andre og gøre det rigtige i den kommende uge. Tilskynd dem til at planlægge, hvordan de vil reagere på dette pres, hvis de skulle opleve det.
Forklar, at da Herodes hørte om de mange mirakler, som Jesus udførte i Galilæa, frygtede han, at Johannes Døber var opstået fra de døde og udførte disse mirakler (se Mark 6:14-16).
Jesus Kristus helbreder to mennesker og underviser sine disciple
Forklar, at Markus 7-8 indeholder to beretninger om, at Frelseren helbreder nogle. Del eleverne op parvis. Bed en elev i hvert par om at læse Markus 7:31-35 og den anden om at læse Markus 8:22-25. Bed derpå eleverne om for deres partner at beskrive det helbredende mirakel i de vers, de læste.
Efter en passende tid beder du eleverne om at forklare, hvordan Frelseren bar sig ad med at helbrede disse to personer.
Hvad kan vi lære af det faktum, at den blinde mand ikke blev fuldstændigt helbredt i begyndelsen?
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum højt. Lad eleverne lytte efter mulige årsager til, at Jesus helbredte manden gradvist eller i trin.
Billede
Ældste Bruce R. McConkie
»Dette mirakel er enestående; det er det eneste registrerede tilfælde, hvor Jesus helbredte en person trinvis. Det er muligt, at Herren gjorde det på denne måde for at styrke den svage, men spirende tro hos den blinde mand. Det ser ud som om, at de gentagne tilfælde af fysisk kontakt med Jesus gjorde, at den blinde mand fik håb, vished og tro. Jesus (1) førte personligt den blinde mand ved hånden ud af byen, (2) anvendte sit eget spyt og smurte det på den blindes øjne, (3) udførte ordinancen ved håndspålæggelse og (4) lagde for anden gang sine hænder over mandens øjne.
Måden hvorpå denne helbredelse skete, lærer os, at mennesket bør søge Herrens lindrende nåde med al deres styrke og tro, selv om det kun er nok til en delvis helbredelse, hvorefter de, ved at følge samme opskrift, kan tilegne sig større vished og tro til at blive helt helbredt. Mennesker bliver ofte helbredt for deres åndelige sygdomme gradvist, trin for trin, når deres liv bringes i harmoni med Guddommens planer og hensigter« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 1:379-380).
Hvordan kan en gradvis helbredelse øge nogens tro på Jesus Kristus?
Hvorfor er det vigtigt at forstå, at nogle velsignelser, som fx at opnå et vidnesbyrd om evangeliet eller modtage en fysisk eller åndelig helbredelse, ofte kommer gradvist eller trin for trin og ikke omgående eller på en gang?
Sammenfat Markus 8:27-28 ved at forklare, at Jesus spurgte sine disciple, hvem andre sagde, at han var. De svarede ved at sige, at nogle sagde, han var Johannes Døber eller en anden profet.
Bed en studerende om at læse Markus 8:29 højt. Bed klassen om at følge med og se efter det, hvad Peter erklærede om Jesus.
Hvem sagde Peter, at Jesus var? (Ordet Kristus er det græske ord, der svarer til Messias).
Sammenfat Markus 8:30-31 ved at forklare, at Jesus fortalte sine disciple, at han ville blive afvist af jøderne og slået ihjel. Bed en studerende om at læse Markus 8:32-33 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvordan Peter reagerede på denne nyhed.
Forklar, at det var svært for Peter og mange andre jøder på den tid at forstå og acceptere tanken om en Messias, som skulle lide og dø, eftersom den almindelige jødiske forventning var en sejrende Messias.
Hvordan var Peter som den blinde mand, der er beskrevet i Markus 8:22-25? (Peter »indså« sandheden gradvist. Han havde tro på Frelseren, men hans forståelse af Frelserens mission udviklede sig trin for trin).
Hvordan har Herren hjulpet jer eller en anden, I kender, til gradvist at se sandheden tydeligere?
Afslut dagens lektion med at opfordre eleverne til for sig selv at læse Markus 8:34-38 og grunde over, hvordan dagens lektion kan hjælpe dem til at sætte Herren først i deres liv.
Forklar, at eleverne vil afslutte deres studium af Markusevangeliet og begynde studiet af Lukas’ skrivelser. Bed dem om at se efter nye detaljer, mens de igen læser om de afsluttende hændelser i Jesu Kristi liv og om hans forsoning og at lægge mærke til de hånende bemærkninger, der blev rettet mod Jesus, mens han hang på korset. I Lukasevangeliet vil de læse et af de mest kendte kapitler i Bibelen – Lukas 2 – og beretninger om underkuede, udstødte og syndere.