Bibliotek
Lektion 7: Matthæus 3


Lektion 7

Matthæus 3

Indledning

Johannes Døber forkynder og døber i Judæa. Jesus rejste fra Galilæa til Jordanfloden, hvor han blev døbt af Johannes. Gud Faderen vidnede om, at Jesus er hans elskede Søn.

Forslag til undervisningen

Matthæus 3:1-12

Johannes Døber forkynder i Judæa.

Få klassen til at forestille sig, hvordan de ville føle det, hvis en af eleverne i klassen rejste sig op og begyndte at tage nogle ting, der tilhørte nogen af de andre i klassen. Få dem derefter til at forestille sig, at eleven, der tog tingene, undskylder, men vedbliver med at tage ting fra andre elever. Spørg:

  • Hvordan ville I have det med den elevs undskyldning?

  • Hvordan kan denne elevs handlinger sammenlignes med et uoprigtigt forsøg på at omvende sig?

Bed eleverne, om at se efter sandheder, der hjælper os til at forstå, hvad vi skal gøre for oprigtigt at omvende os, mens de studerer Matthæus 3.

Bed en elev om at læse Matthæus 3:1-4 højt. Lad klassen se efter, hvad der skete, som hjalp folk til at forberede sig på Frelserens tjenestegerning.

  • Hvem var Johannes Døber? (Han var søn af Zakarias og Elisabeth, der var Marias slægtning. Han besad Aronske Præstedømmes nøgler (se L&P 13; 84:27-28).

  • Hvad foretog Johannes sig?

  • Hvad formanede Johannes sine tilhørere til at gøre?

Forklar, at Johannes’ mission var blevet forudsagt af Esajas og andre profeter (se Es 40:3; Mal 3:1; 1 Ne 10:7-10). Johannes forberedte vejen for Messias (Jesus Kristus) ved at råbe omvendelse og døbe med vand.

  • Hvordan tror I, at det at forkynde omvendelse og døbe med vand var med til at bane vejen for Herren?

Bed en elev om at læse Matthæus 3:5-6 højt. Lad resten af klassen følge med og se efter, hvordan folk reagerede på Johannes’ budskab.

  • Hvordan reagerede folk på Johannes’ budskab? (De bekendte deres synder og blev døbt. Forklar, at det at være villig til at bekende sine synder for vor himmelske Fader, og når det er nødvendigt til udpegede præstedømmeledere, er afgørende for omvendelse (se Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2005, s. 113-114)).

Bed en elev om at læse Matthæus 3:7 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvem Johannes talte til.

  • Hvem talte Johannes til ifølge disse vers?

Forklar, at farisæerne var en religiøs gruppe af jøder, og navnet betyder at være adskilt eller afsondret. De satte en ære i strengt at overholde moseloven og troede, at menneskeskabte tilføjelser til den, kendt som den mundtlige overlevering, var lige så vigtige, som moseloven (se Guide til Skrifterne, »Farisæere«). Saddukæerne var en lille, men politisk magtfuld gruppe jøder, der troede på at adlyde moseloven helt bogstaveligt. De troede ikke på læren om opstandelse eller evigt liv (se Guide til Skrifterne, »Saddukæere«).

  • Hvad kaldte Johannes farisæerne og saddukæerne?

Billede
Palestinian viper

Palæstinensisk hugorm

© taviphoto/Shutterstock.com

Forklar, eleverne, at farisæerne og saddukæerne i Bibelen på engelsk bliver kaldt hugorme. Hvis det er muligt, så vis et billede af en palæstinensisk hugorm og forklar, at det er den mest almindelige giftige slange i Israel. Hugorme er aktive om natten og jager normalt ved at gemme sig og derefter snige sig ind på sit bytte. Når hugormene føler sig truede, snor de deres krop sammen, hvæser og angriber deres modstander.

  • Hvorfor tror I, at Johannes omtalte farisæerne og saddukæerne som hugorme? (Du kan eventuelt påpege, at farisæerne og saddukæerne følte sig truede af Johannes, da han trak mange folk væk fra deres skadelige indflydelse og falske lærdomme).

Forklar, at Joseph Smiths oversættelse indeholder mere af det, som Johannes sagde til farisæerne og saddukæerne. Bed eleverne om at slå op på Joseph Smiths oversættelse af Matthæus 3:34-36 (i Bible appendix i sdh-udgaven af Bibelen på engelsk). (Du kan eventuelt forklare, at disse vers er en oversættelse af Matthæus 3:8-9). Bed en elev om at læse disse vers højt.

  • Hvem ville farisæerne og saddukæerne, ifølge Johannes, også forkaste, hvis de forkastede hans ord.

  • Hvordan vil I sammenfatte Johannes’ budskab til dem?

Skriv vendingen Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver på tavlen.

Hjælp eleverne til at forstå denne vending ved at påpege, at i skrifterne bliver folk nogle gange symboliseret med træer, der frembringer enten god frugt eller dårlig frugt. Vis eller tegn et billede af noget frugt og forklar, at det repræsenterer vore ønsker og handlinger. 

Mind klassen om det scenarie, som du bad dem om at forestille sig i begyndelsen af lektionen (en elev, der tog ting fra de andre elever og derefter fortsatte med at gøre det, selv efter pågældende havde undskyldt).

  • Udviste eleven på passende vis omvendelsens princip gennem sine ønsker og handlinger? Hvorfor ikke? (Eleven blev ved med at tage ting fra de andre elever, selv efter vedkommende havde sagt undskyld).

  • Hvordan ville I sammenfatte, hvad det betyder at »bær[e] … den frugt, som omvendelsen kræver«? (Matt 3:8). (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende sandhed: Vi viser sand omvendelse til Herren, når vi ændrer vore ønsker og handlinger, så de følger hans lærdomme).

  • Hvilke ønsker og handlinger viser, at vi virkelig har omvendt os fra vore synder?

Hjælp eleverne til at forstå denne sandhed ved at skrive følgende eksempel på tavlen: Snyde i skolen, være led mod sine søskende, være uvenlig mod eller mobbe andre elever, tale grimt og se pornografi. Få eleverne til at forklare, hvordan nogen, der har omvendt sig fra disse synder ville tænke og handle.

Læs Matthæus 3:10 højt. Bed eleverne om at følge med og se efter konsekvenserne ved ikke at omvende sig oprigtigt. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til. Forklar, at »hugges om og kastes i ilden« indebærer, at folk, der ikke omvender sig, mister Guds Ånds indflydelse og i sidste ende fortaber retten til det celestiale riges velsignelser.

Bed eleverne om at tænke over ønsker eller handlinger, som de har brug for at ændre for oprigtigt at kunne omvende sig. Tilskynd dem til at udvise oprigtig omvendelse ved at ændre ønsker eller handlinger, der ikke er i overensstemmelse med Guds lærdomme.

Bed eleverne om at læse Matthæus 3:11 for sig selv og se efter, hvad Johannes sagde, at Frelseren ville gøre.

  • Hvad ville Jesus ifølge vers 11 gøre, som Johannes ikke kunne? (Jesus ville døbe »med Helligånden og ild«. Forklar, at Johannes hentydede til at modtage Helligåndsgaven, den anden halvdel af dåbens pagt og ordinance. Helligånden helliger og forædler vores sjæl som med ild (se 2 Ne 31:13-14, 17)).

Sammenfat vers 12 ved at forklare, at det symbolsk beskriver, hvad der vil ske med de retfærdige, der tager imod Jesus Kristus (hveden) og med de ugudelige, der afviser ham (avnerne).

Matthæus 3:13-17

Jesus Kristus bliver døbt og Faderen erklærer, at det er hans elskede Søn

Få de elever, der er blevet døbt, til at tænke over deres egen dåb. Bed nogle af dem om at fortælle, hvad de kan huske.

Forklar, at Matthæus 3:13-17 fortæller om Frelserens dåb. Bed eleverne om at se efter ligheder mellem deres dåb og Frelserens dåb, når de studerer disse vers.

Skriv følgende spørgsmål på tavlen:

Af hvem

Hvordan?

Hvorfor?

Del eleverne op i par. Lad hvert par skiftes til at læse højt fra Matthæus 3:13-17 og se efter svarene på de tre spørgsmål. Spørg efter noget tid:

  • Hvem døbte Jesus? (Skriv Johannes Døber på tavlen ved siden af: Af hvem?)

  • Hvorfor rejste Jesus fra Galilæa til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes Døber? (Mind eleverne om, at Johannes havde Det Aronske Præstedømmes nøgler og var den eneste mand på det tidspunkt, der havde myndighed til at udføre dåbsordinancen. Skriv Rette myndighed på tavlen ved siden af: Johannes Døber).

  • Hvilken vending i vers 16 viser, hvordan Jesus blev døbt? (Sørg for, at eleverne forstår, at det, at Jesus »straks [kom] op fra vandet« indikerer, at han blev døbt ved nedsænkning – hvilket vil sige, at han blev dækket helt af vand. Skriv Ved nedsænkning på tavlen ved siden af: Hvordan?).

Bed eleverne om at forestille sig, at de var ved Jordanfloden, da Jesus kom for at blive døbt.

  • Hvorfor var Johannes tilbageholdende med at døbe Frelseren? (Han vidste, at Jesu position og myndighed var større end hans egen).

  • Hvilken grund gav Jesus ifølge vers 15 til, at han havde brug for at blive døbt? (For at opfylde al retfærdighed. Skriv vendingen på tavlen ved siden af Hvorfor?).

  • Hvad tror I, dette udtryk betyder?

Forklar, at det at »opfylde al retfærdighed« betyder at gøre alt, hvad vor himmelske Fader kræver af os, så vi kan bo sammen med ham igen. Det omfatter at modtage frelsens ordinancer, hvilket Gud kræver af alle sine børn, herunder Jesus. Ved at blive døbt udviste Jesus det fuldkomne eksempel, som vi kan følge, han udviste ydmyghed, han adlød sin Faders befalinger og modtog en ordinance, der var nødvendig for at opnå evigt liv (se 2 Ne 31:4-11).

Bed eleverne om at bruge svarene på de tre spørgsmål på tavlen til at finde frem til en læresætning, vi kan lære af Matthæus 3:13-17. Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende læresætning: Dåb ved nedsænkning af en, der har den rette myndighed, er nødvendig for frelse.

  • Hvordan kan jeres dåb sammenlignes med det eksempel, som Frelseren har vist os?

Forklar, at Matthæus 3:16-17 også lærer os læresætninger om Guddommen. Bed eleverne om at læse disse vers igen for sig selv og se efter, hvad de lærer os om Faderen, Sønnen og Helligånden.

  • Hvor var de enkelte medlemmer af Guddommen under Frelserens dåb? (Jesus Kristus var i Jordanfloden, Helligånden faldt på ham som en due, og vor himmelske Fader talte fra himlen. Du kan eventuelt forklare, at Helligånden ikke rigtigt forvandlede sig til en due. I stedet var duen et tegn eller symbol på, at Helligånden var faldet på Jesus).

  • Hvilken læresætning lærer disse vers os om Guddommen? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende læresætning: Faderen, Sønnen og Helligånden er tre særskilte og adskilte personer).

Påpeg, at mange folk ikke har en rigtig eller fuldstændig kundskab om Guddommen. Jo mere vi forstår Guddommens sande beskaffenhed, jo større kærlighed kan vi føle for dem, og jo bedre vil vi være forberedt på at undervise og vidne for andre om dem.

Hjælp eleverne til at opnå en bedre forståelse af hvert medlem af Guddommens identitet ved at dele dem op i grupper på tre og bed dem om at slå »Gud, Guddommen« op i Guide til Skrifterne. Tildel hver af de tre elever i hver gruppe et af medlemmerne i Guddommen. Bed eleverne om at læse det, der står, og se efter oplysninger om det medlem, de har fået tildelt. Bed efter et stykke tid eleverne om at undervise deres gruppe om det, de har lært, og forklare, hvorfor det er vigtigt for os at kende disse sandheder.

For at afslutte lektionen kan du overveje at bede eleverne om bære deres vidnesbyrd om Faderen, Sønnen og Helligånden for klassen.

Kommentar og baggrundsinformation

Matthæus 3:11. »Han skal døbe jer med Helligånden og ild«

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvad det betyder at blive døbt med ild:

»Vi bliver befalet og belært om at leve således, at vores faldne natur bliver forandret ved Helligåndens helliggørende kraft. Præsident Marion G. Romney har sagt, at dåben med ild ved Helligånden ›omvender [os] fra det kødelige til det åndelige. Den renser, helbreder og gør vores sjæl ren … Tro på Herren Jesus Kristus, omvendelse og dåb med vand er alle en forberedelse og en forudsætning for denne dåb med ild, men (dåben med ild) er fuldendelsen. At modtage (dåben med ild) er at få éns klæder vasket i Jesu Kristi forsonende blod‹ (Learning for the Eternities, komp. George J. Romney, 1977, s. 133; se også 3 Ne 27:19-20).

Når vi bliver født på ny og stræber efter altid at have hans Ånd hos os, helliggør og forædler Helligånden vores sjæl som ved ild (se 2 Ne 31:13-14, 17). I sidste ende skal vi stå pletfrie for Gud« (»Skyldfrie hænder og et rent hjerte«, Liahona, nov. 2007, s. 81).

Matthæus 3:12. »Han har sin kasteskovl i hånden«

»›Kasteskovlen‹, der omtales i Matthæus 3:12 er en særlig slags skovl, man kunne bruge til at kaste hveden op i luften. Dette gjorde, at hveden blev adskilt fra avnerne. Hvedekernerne faldt ned på jorden igen, mens vinden blæste de lettere avner væk. Hveden blev derefter samlet i et kornkammer eller et magasin, og avnerne blev brændt med ild. Johannes Døber underviste om, at Frelseren, der ville komme efter ham, ville skille de troende fra de ikke-troende på samme måde, som hveden blev sigtet fra avnerne« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 17).

Matthæus 3:16. Duen som et tegn

Profeten Joseph Smith forklarede, at Helligånden ikke viste sig som en due efter Jesu Kristi dåb. I stedet tilkendegav den nedstigende due, at Helligånden var til stede på det tidspunkt. Joseph Smith har sagt:

»Duens tegn blev indstiftet før verdens skabelse, som et vidne om Helligånden, og djævelen kan ikke komme i en dues tegn. Helligånden er en person og er i en persons skikkelse. Den begrænser sig ikke til duens skikkelse, men i duens tegn. Helligånden kan ikke omformes til en due, men der blev givet Johannes en dues tegn for at bekræfte handlingens sandhed og uskyld« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 82).

Matthæus 3:13-17. Faderen, Sønnen og Helligånden er tre særskilte og adskilte personer.

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, hvordan medlemmerne af Guddommen er ét, men samtidig også adskilte personer:

Vi tror, at disse tre guddommelige personer, der udgør en enkelt Guddom, er forenede i formål, tjenestegerning, vidnesbyrd og mission … Jeg mener, det er præcist at sige, at vi tror, at de er ét i ethvert betydende og evigt aspekt, vi kan forestille os, bortset fra at tro, at de er tre personer forenet i ét væsen – et begreb om treenighed, som aldrig er blevet fremsat i skrifterne, fordi det ikke er sandt« (»Den eneste sande Gud, og ham, han har udsendt, Jesus Kristus«, Liahona, nov. 2007, s. 40).

Ældste Holland forklarede yderligere, at en af grundene til forvirringen om Guddommens beskaffenhed er, at under det store frafald diskuterede »kirkens mænd, filosoffer og høje gejstlige« Guddommens væsen og besluttede til sidst, at Gud var umulig at kende og ubegribelig (se »Den eneste sande Gud, og ham, han har udsendt, Jesus Kristus«, s. 40-41).